Teenage Dream (One of the Boys 2) - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 8 jun. 2014
  • Status: Igang
Næsten et halvt år er gået, siden Louis og Jennifer endelig fandt sammen. Meget er ændret, og det hele virker som et stort glansbillede. En stor drøm. Men som tiden går, og rygterne starter, smuldre glansbilledet langsomt, og Louis og Jennifer skændes mere og mere. De har begge svært ved at håndtere de mange rygter, specielt da de fleste af dem omhandler et andet bandmedlem. Nemlig Niall Horan. Men er der virkelig følelser i klemme mellem Jennifer og Niall? Og hvordan påvirker det Louis og Jennifers forhold? Og hvor langt vil Louis gå for at holde fast i hans bedsteven og kæreste?

Fortsættelse på One of the Boys.

9Likes
3Kommentarer
811Visninger
AA

8. Lost

9 dage gik, og jeg havde stadig ikke taget tyren ved hornene. Stephanie var ved at blive utålmodig. ”Hvad har du tænkt dig at gøre?” ”Jeg ved det ikke, Steph!” udbrød jeg. ”Jen, vi sidder i toget på vej hjem til Doncaster, du kan ikke undgå ham, og du ved det stadig ikke?” Jeg sukkede. ”Jeg håbede bare det ville hjælpe og komme hjem.”

Cole hentede os på stationen. Jeg sprang i armene på ham. ”Hvad så, stump?” grinede han. ”Ikke så meget, du,” smilede jeg stort. Hans mine blev mere alvorlig. ”Nej helt seriøst, Jen. Hvordan har du det?” Jeg sukkede og gik over mod bilen. Cole spurgte Steph om noget og hun svarede. Jeg gad ikke lytte, jeg vidste det var om mig.

Det samme mødte mig på hjemmefronten. ”Hvordan har du det?” ”Er du okay?” Det hjalp ikke ligefrem på noget af det. Og så var der mine bedsteforældre. Som ikke vidste det. Men selvfølgelig fandt de ud af det. ”Er dig og Louis ikke sammen mere?” spurgte min morfar helt forbavset ved aftenbordet. ”Nej, morfar,” sukkede jeg, lettere irriteret. ”Hvad er der sket? Han er da sådan en sød dreng,” fortsatte min mormor. ”Det gik bare ikke. Vi var for forskellige og vi så ikke rigtig…” ”Han var hende utro,” afbrød Sarah mig. Jeg tændte fuldstændig af. ”Jesus Christ, Sarah. Tak for hjælpen, du forstår virkelig at skabe julestemning!” halvråbte jeg irriteret og farede op. ”Tak for mad,” mumlede jeg tvært og kylede min serviet ned i min tallerken. Jeg stormede op af trapperne, ind på mit værelse og smækkede døren efter mig.

Jeg smed mig med hovedet ned i sengen. Jeg begyndte at sparke voldsomt og skrige ind i en pude. Ja, det her gjorde det jo meget nemmere! De forstod jo ikke noget! Jeg havde brug for at alt var normalt, at vi kunne holde jul som vi plejede. Men næ nej, lad os alle sammen gå og have ondt af Jennifer og hendes fucked up liv! Et bank lød på min dør. ”Gå,” sukkede jeg. Kim stak hovedet ind. Hun satte sig på sengen. ”Er du okay?” spurgte hun. ”Det var jeg indtil jeg kom hjem til det her galehus.” Kim var den eneste der vidste hvad Louis havde lavet med roserne. ”Hvad gør du?” Jeg sukkede. ”Jeg ved det ikke! Og at komme hjem har kun gjort mig mere forvirret.” Han lagde en hånd på mit ben. ”Hey, jeg ved det er svært, men nyd nu julen i stedet. Skal du med på julemarked senere?” ”Ja, jeg lovede Steph, at jeg ville komme,” sukkede jeg opgivende. Hun sprang op. ”Sådan skal det lyde!” ”Men hvad hvis jeg støder ind i ham?” Hun tøvede lidt. ”Jeg tror du ved besked om det hele når du ser ham, så det var måske ikke så dum en idé.” Jeg sukkede og begravede mit hoved i puden.

Vi var nød til at køre i to biler. Mig, Cole, Kim og Sarah i den ene, og vores forældre og bedste forældre i den anden. Jeg sad bag i sammen med Sarah, men hun var ikke en del af samtalen. Jeg sad og pjattede med Cole og Kim. ”Hvorfor er det jeg ikke må køre?” brokkede Kim sig. ”Fordi du køre elendigt!” grinede Cole. ”Nej, jeg gør ej!” Jeg lagde en hånd på hendes skulder. ”Kim, jeg elsker dig, men jo du gør,” grinede jeg. ”Jen, jeg er ked af det,” kom det ud af det blå fra Sarah. Der blev stille. Jeg fnøs og kiggede væk. ”Jen, det er jeg! Det er bare, alle er ligeglade med at mig og Alex har slået op. Alle bekymrer sig om dig og Louis.” Hendes stemme var bævrende. ”No offense, Sarah, men mig og Louis er meget anderledes. Vi har været bedstevenner i 15 år, jeg elsker ham højere end noget andet og han var mig utro. Dig og Alex har ikke engang kendt hinanden i et år, i var kærester i 3 måneder og i slog op.” Hun havde våde øjne. ”Det betyder jo ikke at jeg ikke er ked af det,” snøftede hun. Jeg lagde en arm om hende. ”Det ved jeg godt, Sarah.” Jeg hev hende ind i et kram. ”Vi er et kønt par, hva? Mister vores kærester samtidig. Vi burde lave et flæbe party,” grinede jeg. Hun grinede. ”Der er også en anden forskel,” sagde Sarah stille og tørrede en lille tåre væk. Jeg kiggede afventende. ”Du burde tilgive Louis. For du sagde at du elsker ham højere end noget andet. Ikke at du elskede ham.” Jeg kiggede over på Kim der nikkede.

Julemarkedet på Doncaster markedsplads var altid en stor begivenhed. Her var mange mennesker, og vi havde kommet her lige siden jeg var lille. Det var stedet man mødtes med gamle venner, drak varm kakao, og selvfølgelig tændte det store juletræ på by pladsen. Det var hyggeligt. Jeg mødte mange venner fra skolen som jeg ikke havde kontakt med mere. Pludselig blev jeg overfaldet bag fra. ”Jenny!” Det var Daisy og Phoebe, Louis’ to yngste søstre. ”Hej i to!” Jeg gav de et stort kram. ”Hvordan har i det?” ”Vi har det godt!” smilede Phoebe stort. Hen til mig kom også Fizzy, Lottie og Joannah. Jeg uddelte kram. ”Er Sarah med?” spurgte Lottie. ”Ja, hun er henne ved kakao boden,” smilede jeg. Hende og Fizzy begyndte at gå der over. ”Lottie, tag lige tvillingerne med,” smilede Joannah. Da de var nået lidt væk lagde hun en hånd på min skulder. ”Hvordan har du det?” spurgte hun bekymret. ”Jeg hænger i,” sukkede jeg. ”Hvordan har Louis det?” Hun sukkede stille. ”Han er helt nede. Hver gang han får en sms eller nogen ringer springer han op, og bliver så skuffet. Han har hele tiden sin mobil på sig.” Jeg sank en klump. ”Det er jeg ked af,” sagde jeg stille. ”Nej, nej! Det skal du slet ikke være, der er ingen der bebrejder dig. Du skal tage den tid du har brug for,” smilede hun. Jeg smilede skævt. ”Er han ikke med i dag?” ”Jo, ham og Mark er henne og købe julekager.” Jeg nikkede. ”Det bliver underligt ikke at skulle spise julemiddag hos jer i år. Det har vi gjort lige siden Lottie blev født,” smilede hun. ”Ja, det bliver underligt,” sagde jeg stille. ”Vi ses, min skat. Og glædelig jul!” Hun gav mig et stort kram. Jeg gik over til Cole og Kim. Da det store træ skulle tændes stod vi klar på forreste række. Cole stod med armen om mig og var pinlig. Han skrålede ’Jingle Bells’ så højt han kunne. Jeg gav ham en albue i maven. ”Så stopper du!” grinede jeg. Nedtællingen begyndte og alle var spændte. ”3, 2, 1, glædelig jul!” råbte den store folkemængde. Jeg fik øjenkontakt med Steph. Hun stod med sin familie. Hun smilede og vinkede. Jeg vinkede igen. Længere henne kunne jeg se tvillingerne danse rundt med hinanden. Joannah og Mark stod og smilede. Og pludselig ud af det blå, der stod han. Det vendte sig i maven på mig. Han havde sin vinterjakke og en sweater på. Han fik øje på mig. Vi fik øjenkontakt. Han smilede stille. Jeg smilede skævt igen. Det tyndede ud i folkemængden. Cole prikkede til mig. ”Snak nu med ham,” smilede han. Cole gik. Der var tyndet ud i folkemængden om juletræet. Jeg begyndte stille at gå over imod ham, og han gjorde mig kunsten efter. ”Hej,” smilede jeg stille. ”Hej.” Der blev stille. ”Hvordan har du det?” spurgte han. ”Det går,” smilede jeg. ”Hvad med dig?” Han trak på skuldrene. ”Vil du ikke med hen og have noget kakao?” spurgte han usikkert og kiggede ned i jorden med et skævt smil. Jeg nikkede stille.

Vi snakkede længe. Vi gik og snakkede til det blev mørk. Meget mørkt. Til sidst var vi alene på pladsen med det store lysende juletræ. ”Det er smukt,” sagde jeg stille. Han nikkede. ”Kan du huske da vi var små, og vi sneg os ud om aftenen og udvekslede julegaver? Og så blev vi og legede hele natten?” Han puffede til mig. ”Vores mødre panikkede fuldstændig, din mor ringede næsten politiet. Jeg fik den største skideballe da jeg kom hjem.” Vi grinede. ”Ja, selv dengang var jeg helt skudt i dig,” sukkede han. Jeg sukkede. ”Jeg må hellere hjemad.” Han så skuffet ud. ”Ja, det er sent.” Han hev mig diskret ind i et lille kram. Jeg puttede mig ind til hans bryst med armene om ham. Han puttede sit ansigt ind i mit hår. Ingen af os slap. Vi stod bare der. ”Jeg savner dig, Jen,” hviskede han. Jeg kunne mærke mine øjne blive våde. ”Jeg savner også dig,” sagde jeg stille. Vi stod der lidt. ”Jeg har ikke lyst til at give slip,” snøftede jeg. ”Så lad være.” Han lagde sin pande mod min. ”Louis,” sagde jeg stille. Han strøg en lille tåre væk fra min kind. ”Jeg elsker dig, Jen. Og jeg er så ked af alt der er sket.” Han snøftede selv lidt. ”Vil du ikke nok tilgive mig? Vil du ikke nok…” Hans stemme knækkede og hans øjne blev våde. Jeg nikkede svagt, gav efter og pressede min læber mod hans. Han gengældte kysset. Vores læber slap hinanden. ”Jeg elsker dig så højt, Jen,” hviskede han. Vi tog hjem til ham. Alle var gået i seng. Vi gik op på han værelse og lagde os i hans seng. Jeg puttede mig indtil ham. Og sådan faldt jeg i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...