Teenage Dream (One of the Boys 2) - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 maj 2013
  • Opdateret: 8 jun. 2014
  • Status: Igang
Næsten et halvt år er gået, siden Louis og Jennifer endelig fandt sammen. Meget er ændret, og det hele virker som et stort glansbillede. En stor drøm. Men som tiden går, og rygterne starter, smuldre glansbilledet langsomt, og Louis og Jennifer skændes mere og mere. De har begge svært ved at håndtere de mange rygter, specielt da de fleste af dem omhandler et andet bandmedlem. Nemlig Niall Horan. Men er der virkelig følelser i klemme mellem Jennifer og Niall? Og hvordan påvirker det Louis og Jennifers forhold? Og hvor langt vil Louis gå for at holde fast i hans bedsteven og kæreste?

Fortsættelse på One of the Boys.

9Likes
3Kommentarer
889Visninger
AA

9. Happily

Jeg vågnede næste morgen ved at Louis stille nussede min arm. Jeg glippede med øjnene. Han smilede skævt. Nøj, hvor jeg havde savnet det smil. ”Godmorgen,” gabte han. Jeg smilede stille. ”Tillykke med fødselsdagen,” smilede jeg. Han kyssede mig på panden. ”Jeg har allerede fået den bedste jule- og fødselsdagsgave,” smilede han. ”Det var da godt, for jeg har ikke købt dig nogle gaver i år,” grinede jeg. Han grinede for sig selv. ”Jeg smutter lige i et hurtigt bad,” smilede han. Han stod op og gav mig et kys på håret inden han forsvandt ud af døren. Han stak hovedet ind igen. ”Med mindre du vil med?” drillede han. Jeg kastede en pude i hovedet på ham. ”Gå i bad!” Han smilede og forsvandt igen. Jeg satte mig op i sengen og rodede i mit hår. Jeg gik over i Louis skab og nakkede en sort adidas sweater. Den kolde vintersol stod ind af vinduet og lyste hele værelset op. Jeg gik over til vinduet og kiggede ud. Der var hvidt af sne. Et smil bredte sig på mine læber. Det var sådan det skulle være. Alt var perfekt lige nu, ligefrem idyllisk. Jeg blev revet ud af mine tanker da døren blev flået op. ”Tillykke med fødselsdagen!” blev der råbt. Jeg vendte mig forskrækket om og fik øje på hele Louis’ familie. Dem alle sammen. Hans mor Joannah, Mark, Lottie, Fizzy, tvillingerne og hans mormor og morfar. De så overraskede ud. Jeg skyndte mig at hive lidt ned i den alt for store sweater. ”Hej,” smilede jeg akavet. Joannah brød ud i et hvin. Hun småløb over til mig og gav mig et kram. ”Det er da den bedst tænkelige julegave!” Alle hans søstre kom over og krammede mig også. Louis dukkede op i døren bag dem alle sammen. Jeg smilede til ham. ”Hov ja, jeg skal for resten fortælle jer noget,” grinede han. Alle vendte sig om og ønskede ham tillykke.

Vi gik alle ned og spiste morgenmad, en lettere hektisk morgenmad. Vi skulle fejre Louis, men alle ville vide alt. Hvor? Hvornår? Hvordan? Det føltes mere som en krydsforhør, dog med meget begejstrede folk på den anden side af bordet. Da vi var færdige, besluttede vi os for at tage hjem til mig. Min familie skulle jo også vide det.

Vi fik præcis samme reaktion hos mig. Min mor skreg op og krammede os begge. Hele familien faldt hurtigt tilbage i de samme gamle mønstre og julen blev fejret sammen som den plejede. Først hen på aftenen fik jeg lidt tid for mig selv, til at tænke det hele igennem og trække vejret. Jeg smed mig tilbage i min seng og sukkede lykkeligt. Det havde været en lang dag, men bare tanken om at være tilbage sammen med Louis gjorde mig var indeni. Jeg blev revet ud af mine tanker da min mobil ringede fra mit natbord. Et billede af mig og Niall dukkede op på skærmen. Det vendte sig i min mave da jeg rakte ud efter mobilen.

”Hey.” ”Hey,” lød en dæmpet stemme i anden ende. Der var stille lidt. ”Er du alene?” spurgte han stille. ”Ja, lige nu er jeg. For første gang i dag.” ”Ja, jeg hørte at I er sammen igen.” Jeg kunne ikke helt bestemme hans humør ud fra hans toneleje. Han lød en blanding af vemodig og nervøs. ”Nå, du havde snakket med Louis. Jeg havde håbet på at jeg selv kunne fortælle dig det, du ved efter…” ”Ja. Louis skrev bare at tak for hjælpen og at det var lykkedes,” afbrød han mig. Det blev stille igen. Han tøvede. ”Hey, Jen. Angående det der skete, den aften du ved, fortæller du ham det?” lød han usikkert. Jeg tøvede. Jeg havde været så lykkelig hele dagen at jeg slet ikke havde tænkt på den aften, men på en måde lå den i min underbevidsthed og åd mig op indefra. Niall blev utålmodig. ”Jen, jeg kan ikke holde sådan noget her hemmeligt. Han er min bedsteven,” hældte han ud. ”Nej, nej, jeg ved det godt, men vi er lige fundet sammen igen, og det ville virkelig ødelægge det hele.” ”Hvis du ikke fortæller ham det, gør jeg. Jeg kan simpelthen ikke skjule det for ham.” ”Niall, jeg lover at jeg fortæller ham det, bare vær sød at lad mig fortælle ham det selv,” plaprede jeg i panik. ”Okay, bare… Bare få det sagt, ikke?” ”Jo.” Og sådan sluttede samtalen. Så sad jeg der, alene tilbage med en stor knude i maven. Hvordan skulle jeg nogensinde fortælle ham det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...