Read all about it | One Direction

En helt ny mulighed åbner sig op for vores alle sammens krølhårede gut, Harry Styles, der udgør 1/5 af One Direction, da han møder Madeleine Jones.
Hun vælger nemlig ikke at falde ind hans flirtende spind, og lige præcis det, har han aldrig oplevet før.
Men vil Harrys hektiske liv, og alle rygterne, ødelægge det de har?
Er det rigtigt, at kærlighed er stærk nok til at overvinde alt?


43Likes
45Kommentarer
2670Visninger
AA

8. Kapitel 6.

                                                                                              Madeleines synsvinkel
”Hvad laver du her, Harry?” Mit stemme var toneløs, og jeg nægtede at kigge på ham. Han skulle ikke se den svaghed jeg udtrykte. Han skulle ikke vide, at noget som helst, der havde med ham at gøre, bragte mig i sorg. Den magt skulle han ikke have over mig.
”Jeg vil gerne snakke med dig” sagde han, med hans dybe og hæse stemme. Jeg kunne mærke hvordan hans blik søgte efter mit, men jeg rettede det ikke op, lod det ikke møde hans.

I mit hoved, gennemgik jeg de chancer jeg havde, for at undgå at snakke med Harry, og jeg måtte indrømme, at de ikke var synderlig store. Han var enten for stærk eller for hurtig. Hvis jeg prøvede på at lukke døren i hovedet på ham, ville han sikkert bare sætte en fod i klemme i døren, og selv tvinge den op. Derfor åbnede jeg i stedet døren helt op, og trådte til siden, for at signalere at han kunne gå ind.
Mit blik havde stadig ikke mødt hans endnu.

Ud af øjenkrogen, kunne jeg se at Harry satte sig i sofaen over for mig. Jeg lod min hånd strejfe min underarm og lod den blive der, prøvede at skabe tryghed. Det var noget jeg altid gjorde, når jeg følte mig usikker.
Harry begyndte at snakke. Begyndte at undskylde. Men jeg hørte ikke efter. Jeg ville ikke høre efter.
Det eneste jeg kunne tænke på var, at det her ikke var hans egen ord. Det var sikkert noget hans management, havde fået ham til. Det var ikke ham.

Harry var et svin. Manwhore.
Der var så mange grunde til at jeg afviste ham. Det han havde gjort overfor Lexie, var ikke noget jeg ville lade gå ubemærket hen. De havde været i seng sammen, og derefter dumpede han hende, uden omsorg.
Hvem fanden gør sådan noget? Og det værste er, at hun ikke var den første han havde gjort det overfor.

”Stop.” Min stemme var hård, da jeg pludselig afbrød ham i hans undskyldende tale, og jeg rettede mit blik op, og lod det nu møde hans.
Harrys ansigt var fuld af forvirring, og han lagde hovedet let på skrå, i en spørgende bevægelse.
”Vi ved begge godt, at alt det der ikke passer” jeg rystede opgivende på hovedet.
”Hvad mener du?” spurgte Harry, hans mund var let åben.

”Harry, lad nu vær. Den eneste grund til at du er her, er for at sørge for, at jeg ikke går ud og siger alt muligt lort om dig, til det første og bedste sladderblad. Det er sikkert noget dit åndsvage management, har fået dig til.”
Mit tonefald var dømmende, og jeg forsatte; ”Og det har jeg ikke tænkt mig at gøre, så du kan lige så godt bare lade vær med at spilde din tid, og gå.”

Da jeg var færdig med at snakke, lod jeg mit blik falde, og havde det nu rettet mod mine hænder.
Jeg havde regnet med, at han ville gå igen, da jeg havde forsikret mig om at jeg ikke ville ødelægge hans ry - noget som han ærlig talt ikke engang, skulle have hjælp til at gøre. Han havde fået det han ville have, så hvorfor blev han siddende?
 
Sofaen overfor mig knagede lavt, jeg hørte lyden af skridt, sko på et trægulv, og pludselig sad han ved siden af mig. Hans øjne brændte på min hud, og jeg havde allermest bare lyst til at råbe, at han skulle smutte. Men jeg gjorde det ikke. 

Mit hoved dunkede fra at have grædt, mine øjne var stadig halv fugtige og jeg ville gætte på, at al min makeup sad under mine øjne, og fik mig til at ligne en vaskebjørn. Jeg virkede nok ikke særlig stærk, eller overbevisende, når jeg så sådan her ud.
"Det er ikke derfor jeg er her." Hans stemme var dyb, hæs og lav. Da jeg flyttede mit blik, og rettede det hen mod ham, gik det op for mig, hvor tæt han sad på mig. Vores albuer strejfede hinanden, i et kort øjeblik, og ufriviligt fik det forkerte følelser frem i min krop. Hvorfor reagerede jeg sådan på ham? 

"Sig mig Harry, hvorfor er du her så?" Igen var min stemme kold og toneløst, og ikke et sekund lod jeg mit blik glide væk fra hans. Jeg ville ikke lade Harry opdage, hvor meget indflydelse, han havde på mig. Han skulle ikke se min svaghed.
For første gang nogensinde, blev han usikker, og det var nu hans tur til at tøve. Han kiggede kort ned, synkede engang, og da han kiggede op igen, var hans øjne grønnere, end nogensinde før. For at skjule min forbløffelse, kiggede jeg væk fra ham og pressede mine øjne hårdt sammen.
 
To fingrer lagde sig pludseligt forsigtigt under mit ansigt, tvang mig til at kigge op.
Harry smilede skævt til mig, men denne gang, var det ikke forførende. Det var venligt, og hans øjne var fulde af omsorg.
"Jeg er her på grund af dig, Madeleine."






Der blev Hazza, nok lige lidt sød hva? Uhhh, cutiepie. Tror i på at den 'nye' side af ham, er sandfærdig? Eller er han bare en asdfghjklæ, ligesom matematik og ærter. Hader matematik og ærter, puh ad bad. Og hvordan tror i Maddie vil reagere? Vil hun bruge sin facade, og stadig opretholde hendes kølighed overfor ham, eller vil hun prøve at lære ham at kende? What do you people think? Øj,  hvor skriver jeg egentlig meget engelsk.. i can't help it, it just needs to get out, you know? Og alt lyder desuden meget pænere på engelsk. Hvis jeg foreksempel skulle skrive på engelsk, om en der er psykisk syg, ville jeg bruge noget i retning med; "She's got a sickness in her mind" for det lyder pænt, right? Men hvis man så oversatte den fine sætning til dansk; "Hun har en sygdom i sindet." Øv.
Dem som har læst den 'oprindelige' movella, den som hed "Change my mind" er nok lidt forvirret over, de pludselige ændringer. But guys, don't worry! Jeg har bare ændret navnet på movellaen, og lavet en ny trailer. Har det der med at ændre historier, og komme med nye ideer, imens jeg skriver. Det er nærmest umuligt for mig, at holde mig til én ide. 
Men jeg håber ikke at i er blevet forvirret, og bare synes jeg er en numse, for det ville gøre mig ked af det. Sad. Very sad, indeed. Hejhej. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...