Read all about it | One Direction

En helt ny mulighed åbner sig op for vores alle sammens krølhårede gut, Harry Styles, der udgør 1/5 af One Direction, da han møder Madeleine Jones.
Hun vælger nemlig ikke at falde ind hans flirtende spind, og lige præcis det, har han aldrig oplevet før.
Men vil Harrys hektiske liv, og alle rygterne, ødelægge det de har?
Er det rigtigt, at kærlighed er stærk nok til at overvinde alt?


43Likes
45Kommentarer
2644Visninger
AA

7. Kapitel 5.

                                                                                                  Lexies synsvinkel
Mine hænder lå foldet på glas bordet, og jeg studerede mine negle. Maddie havde insisteret på at dekorere dem, så selvfølgelig var der nu bitte, små cupcakes, i alle mulige farver, overalt på dem. Og faktisk var hun ret dygtig, hvis du spurgte mig. That girl has got herself, some talent.
Et lille smil poppede op på mine læber, og det samme gjorde en tung følelse i min mave. Bare det at tænke på min søde, lille cookie, fik mig til at savne hende, af hele mit hjerte. Sådan var det altid.
Selvom vi boede og arbejdede sammen, og faktisk tilbragte cirka hvert eneste sekund af vores liv side om side, savnede vi altid hinanden. Og idag var mit savn til hende, værre end normalt. Alt det der var sket fornylig, havde efterladt mig med en masse bekymrede tanker. Maddie var alt andet end glad. 

En dreng rømmede sig, og lidt efter kunne jeg høre en stol blive trukket ud foran mig, og det fik mig til at flytte mit blik væk fra mine negle, og i stedet lade det lande på drengen der lige havde sat sig ned. Harry Styles. Problemskaberen.
Tænk at det var anden gang, han skulle skabe problemer for mig. Og tænk at han ikke engang kunne kende mig.
Jeg havde lovet mig selv, aldrig at se ham igen - og så se nu her.
Men når det var for Maddie gjorde det ikke noget. Jeg ville gøre alt for hende.

Det havde ikke taget let på hende, da han pludselig braste ind i hendes liv, for de 3-4 dage siden. Ham med hans tossede fans, der synes at det at overfalde verdens sødeste pige, fordi hun sagde sandheden om deres idol, og derefter svine hende til på nettet. Jeg havde godt set alt det lort, der stod om hende.
Det var forfærdeligt, at læse. Men heldigvis havde Maddie forsikret mig om, at hun ikke ville nærme sig twitter, eller andre sider hvor der stod noget om hende - og det var praktisk talt alle steder, overhovedet.

"Du ville snakke, så snak." Mit tonefald var koldt, uden nogen form for følelser, og jeg lænede mig frem i sædet.
Harrys ansigt blev uroligt, han vidste tydeligvis ikke hvad han skulle sige, og det fik mig til at lukke et lydløst suk ud. Den dreng, den dreng, den dreng. 
"Ja ehm.." startede han, og kløede sig akavet i nakken, og fortsatte så; "Det er om Madeleine."
"Ja, det fik jeg godt fat på, move on." Jeg bevægede min ene hånd, i en cirklerende bevægelse, gjorde tegn til at han skulle komme videre.
Hvorfor snøvlede han sådan? Snøvle er forresten Maddie og jegs nye yndlingsord. Det er et andet ord for, at være langsom - og Harry er den direkte betydning for, at snøvle.
"Ja.. Hvordan har hun det?" spurgte han, og mødte mit blik. Og overraskende nok, var der kun bekymring at spore i hans øjne. Og det fik mig til at blive irriteret.
"Fint, fedt, awesome, great, aldrig haft det bedre" sagde jeg ironisk, og trommede let på bordet. Lod min ligegyldige attitude, stråle frem. 
Jeg kunne nemt ane hvordan Harry var begyndt, at blive irriteret af min attitude, og det lettede bare på mit humør. 

"Hvorfor er du sådan der?" Hans stemme var rolig, men hans øjne beviste, at min teori om hans småirriterede humør, var sand. "Hvordan?" Jeg krydsede det ene barn over det andet og lagde hovedet let på skrå. Han rullede med øjnene, og kiggede væk fra mig.
Jeg fortsatte; "Nej, helt ærligt. Jeg vil gerne vide det. Kom nu med det. Fortæl mig hvordan selveste Harry Styles" jeg lagde tryk på selveste, og forvrængede hans navn, fik det til at lyde vigtigt og stort, "synes jeg er."
Harry rystede på hovedet, men kunne tydeligvis ikke finde ord til at svare mig. Tag den, Styles.

"Jeg kan da godt starte med at fortælle dig, hvordan jeg synes du er, hvis det vil jeg hjælpe dig" sagde jeg, overhovedet ikke færdig med at lukke alt det jeg havde at sige, ude.  
"Jeg synes du er egoistisk, selvoptaget, arrogant, og så hader jeg den måde du behandler piger på." Ved min sidste sætning fangede jeg Harrys opmærksomhed. Han hævede sit blik mod mit, hans øjne var en anelse mørkere end før. 

"Og hvordan vil du så sige jeg behandler piger? Hvad fanden ved du om det" hans stemme var dyb og irriteret, og hans blik stemte overens, med resten af hans udtryk. 
Hans ord fik mig til at kigge ned. De rørte noget indeni mig. Noget jeg havde skubbet væk, for lang tid siden, og svoret aldrig at lade såre mig igen. Jeg krympede mig sammen, alt modet var pludselig blevet taget fra mig.
Harry lod tydeligvis ikke særlig meget mærke til mit ændrede udtryk, for han fortsatte: "Nå?", da jeg ikke svarede ham, første gang.

"Kan du slet ikke huske mig?" Da jeg endelig havde fundet mod til at snakke igen, og endda kigge på ham, var min stemme lav, og mit blik usikkert. Harrys ansigt blev fyldt med forvirring, og han hævede et øjenbryn.
En hæs latter slap over mine læber. "Det beviser bare, at du rent faktisk er en stor arrogant idiot." Jeg rystede på hovedet, og skulle til at rejse mig op, da Harry stoppede mig ved at spørge: "Hvad snakker du om?"
"Hvad jeg snakker om?" Pludselig var mit mod, og bitchede humør tilbage igen. Han skulle vide alt. Det hele.

"Hvorfor fanden tror du, at jeg har så meget imod dig, og er så fjendtlig? Ja, alt det du har fået Maddie udsat for, er forfærdelig, for det var ligepræcis det der ikke skulle ske. Hvorfor tror du overhovedet Maddie var så afvisende over for dig, da du først mødte hende? Alt det har hun fået fra mig. Hun beskyttede sig selv, ligesom jeg har sagt hun skulle, hvis hun nogensinde mødte dig." 

"Jeg er ikke med. Hvorfor har du noget imod mig? Kender vi hinanden eller.. jeg forstår det ikke." Han kiggede endnu mere forvirret på mig, kiggede engang rundt, for at sikre sig, at ingen havde genkendt os - eller ham nærmere - og rettede igen sit blik mod mig.
"Om vi kender hinanden?" Jeg lo ironisk, og rystede let på hovedet.
"Harry du var forhelvede i seng med mig, og jeg hørte aldrig fra dig igen. Præcis ligesom du gjorde med alle dine andre piger." Med de ord, rejste jeg mig op, og forlod caféen. Forlod Harry. 
 



Harry altså din fjollebolle. Men ja, nu har i sådan lidt med om hvorfor især Lex har så pokkers meget imod Hazbas'
Og også hvorfor Maddie ikke var så meget for hans flirten - for come on, alle andre piger, havde faldet head over heels, hvis Harry Dejligsen Styles, havde stået og åbenlyst sagt, at han godt kunne lide en. Every girls dream... Kisses. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...