Read all about it | One Direction

En helt ny mulighed åbner sig op for vores alle sammens krølhårede gut, Harry Styles, der udgør 1/5 af One Direction, da han møder Madeleine Jones.
Hun vælger nemlig ikke at falde ind hans flirtende spind, og lige præcis det, har han aldrig oplevet før.
Men vil Harrys hektiske liv, og alle rygterne, ødelægge det de har?
Er det rigtigt, at kærlighed er stærk nok til at overvinde alt?


43Likes
45Kommentarer
2670Visninger
AA

13. Kapitel 11.

                                                                                                         Harrys synsvinkel

Solens stråler vækkede mig om morgenen, som den altid gjorde, men denne gang lukkede jeg ikke et utilfreds grynt ud. En ukendt boblende glæde, havde spredt sig til hele min krop, og knuste hver en trist tanke, der nogensinde havde boet i mit sind. Og det eneste svar der var at finde, på den ny fundne lykke, var hende. Det sovende væsen, der lå ved siden af mig, med lukkede øjne og langt, mørkt hår, der faldt ned i panden, og truede med at skjule hendes smukke ansigt for mig.
I et øjeblik kunne jeg ikke tro, at hun virkelig var tiltænkt mig. Jeg kunne ikke forstå hvor heldig jeg var. Hun var kommet ind i mit liv, i et øjeblik hvor jeg allermest havde brug for hende. Hun gav mig en grund til at ændre hvordan jeg var blevet, og det havde også kun taget et par dage, før jeg var tilbage til mit normale jeg.
Nogle folk ville måske sige, at man ikke kan forandre sig så hurtigt, men når man har noget at kæmpe for, kan man gøre alt. Når man har et mål, et mål man ved der vil bringe en glæde, er alt muligt.
Man vil blive overrasket hvor meget man vil gøre for kærlighed.. kærlighed
Jeg kan ikke fatte, at jeg allerede tænkte jeg på den slags. Men det har altid været problemet med mig. Når jeg falder for en person, så falder jeg virkelig dybt, og virkelig hårdt.
Heldigvis kan jeg mærke, at Maddie er af samme sind som jeg, så måske kan jeg krydse fingre for, at hun har dannet de samme følelser, for mig, som jeg har for hende. Hvis vi begge er faldet, er det ingen grund til at rejse sig op igen.
Jeg lod mine øjne falde tilbage på den stadig sovende skønhed ved siden af mig, og lænte mit hoved ned til hende. Mine læber strejfede hendes pande, og med et smil på læben forlod jeg hende i sengen, og gik ud i køkkenet, for at lave noget morgenmad til os.

Hvis der var nogen der så mig den morgen, måtte de tro at jeg var tosset. Ikke et øjeblik forlod smilet mit ansigt, og mine kinder gjorde helt ondt til sidst. Det eneste jeg kunne tænke på var hende. Alt ved hende fascinerede mig. Fængslede mig.
Mens jeg stod og fandt skåle og forskellige former for morgenmads produkter frem, blev mine tanker ledt tilbage, på den nat vi havde tilbragt sammen, og det fik mit smil til at blive endnu bredere.
Ligesom natten i går, havde vi ikke lavet noget som helst af det, jeg normalt plejer at lave, med en pige om natten. Denne her gang var det bare anderledes, for vi var begge høje på glæde, så vi havde snakket til langt ud på natten, om alt og intet. Det jeg havde elsket ved hende, med det samme jeg lærte hende ordenligt at kende, var at når hun kiggede på mig, så hun den jeg rigtigt var. Hun spurgte ikke indtil til min fortid, for at snage, ligesom journalister gør, nej, hun spurgte fordi hun var oprigtigt interesseret. Derfor brugte jeg langt tid på, at fortælle om min barndom. Hvordan det var at vokse op i den søvnige, men hyggelige by, der går under navnet, Holmes Chapel. Jeg fortalte om det hele. Om min mor, Anne, som jeg savner så meget, om min irriterende, men fantastiske søster, Gemma, om min far, om mine gamle venner og til sidst, endte jeg op med at fortælle om x-factor, og mødet med mine 4 nye brødre. Imens jeg snakkede, lå hun op af mit bryst, og bare lyttede. En gang imellem fangede jeg hendes øjne, for at sikre mig, at hun ikke fandt det kedeligt, eller var faldet i søvn, men det interesserede glimt forlod aldrig de brune, skinnende øjne. Endda hver gang jeg gjorde mine til, at lede samtalen over på hende, stillede hun flere spørgsmål, fik mig til at fortsætte. Så det gjorde jeg.
På et tidspunkt spurgte hun indtil noget Lou havde fortalt hende. Til det om at berømmelsen havde steget mig til hovedet, og forandret mig. Hvis det var for blot nogle uger siden, havde jeg benægtet det, men nu kunne jeg se at Lou havde ret. De havde de alle, og det havde de altid haft.

Så selvom det ikke var noget, jeg havde særlig meget lyst til, så fortalte jeg hende det. Jeg fortalte hende alt.
Jeg startede der hvor det hele for alvor begyndte. Da vi blev kendte, og managementet langsomt begyndte, at forandre sig. Især overfor mig. Nogle gange virkede det som om, at de så os mere som en vej til at tjene penge, end som ægte mennesker, med ægte følelser. Måske var de vandt til kun at håndtere folk, som havde været inde i branchen, længere tid end os, for nogle gange virkede det til at overraske dem, hvis vi kom med forslag, eller sagde nej til noget. Det overraskede dem, hvis vi ikke bare gjorde som de sagde, som en flok marionetdukker.
Jeg fortalte om den pludselige stigning i popularitet jeg havde fået, hos det andet køn, og hvor meget managementet udnyttede det. Nogle gange følte jeg, at det var mere mig, de gik op i, end bandet som en helhed. Så startede alle reglerne.
Du må ikke blive ud alt for sent, du skal ikke feste, ingen fast kæreste, du skal altid blive set fra din bedste side, ingen dårlige dage.
Det her chokerede Madeleine. Jeg kunne nærmest høre hvordan hendes oprevede tanker, kørte på højtryk og det fik mig til at sende hende et skævt, beroligende smil. Hun lod mig fortælle videre, og jeg begyndte at fortælle nærmere om hvordan det hele fungerede. Jeg begyndte at føle et stort pres, ikke kun fra managementet, men også fra vores egen fans, og især fra alle de nysgerrige journalister.
Jeg tog de regler managementet havde lavet for mig, meget seriøst, fordi jeg følte, at hvis jeg ikke fulgte dem, gik alt i stykker, og det ville være min skyld. Jeg ville ikke skuffe drengene.
Men hele tiden at skulle være perfekt, er umuligt. Hvis der var billeder af mig, hvor jeg ikke smilte på, blev der med det samme lavet rygter.
”Harry Styles træt af opmærksomheden?” ”Vil Harry Styles forlade one direction?” ”Harry Styles sætter ikke pris på hans fans”
Rygter og fordomme blev smidt i hovedet på mig, meninger, kommentarer, det endte alt sammen i et stort virvar, og dækkede for den egentlige glæde det gav mig, at optræde og møde fans.
Og pludselig slog det bare klik for mig. Det blev for meget. Siden det at flirte var noget af det eneste jeg godt måtte, benyttede jeg mig af det. Til sidst blev det næsten til en ny pige hver nat.  
Jeg kunne mærke hvordan det ikke gjorde Maddie glad, at høre om lige præcis det, men det var nødvendigt. Hun spurgte, og jeg svarede. Desuden ville jeg ikke skjule det for hende, for det var alligevel ikke sådan jeg var længere. Hun havde forandret mig.
Så begyndte jeg så at fortælle, om da hun lettere modvilligt, var blevet til en del af mit liv.
Jeg fortalte om første gang jeg så hende. Jeg var på vej hjem fra et one night stand, og besluttede at jeg havde brug for noget kaffe, og den ene beslutning, skulle vise sig at ændre hele mit liv. Jeg gik ikke i detaljer, for hun vidste jo allerede hvad der var sket, siden hun selv havde været der. Men jeg fortalte hende hvordan hun var det første jeg fik øje på i rummet. Hvordan bare det at kigge på hende, fik et smil til at forme sig på mine læber. Hvordan jeg var overbevist om at hun var det smukkeste jeg nogensinde havde set. Fra første øjeblik af, havde hun fanget min opmærksomhed, og jeg vidste at jeg ville lære hende at kende. Og for en gangs skyld, var der ikke blandet sex med ind i mine tanker, også selvom det var en attraktiv pige, jeg tænkte på. Nej, jeg kunne ikke lade vær med at tænke på, hvordan det måtte være at snakke med hende. Få hende til at le. Sidde og pjatte med hende. Opleve ting sammen.
Jeg havde alle de ukendte tanker i hovedet, og det var uden jeg overhovedet havde snakket med hende endnu.
Da jeg havde min første samtale med hende, opførte jeg mig, som jeg plejede at gøre overfor alle piger, men det gik hurtigt op for mig, at hun ikke var ligesom alle piger.
Hun var anderledes.
Til sidst endte jeg op med at fortælle hende, hvordan hun havde forandret, og hvor glad jeg var for det.
Hvordan jeg aldrig ville gå tilbage til sådan jeg var før, for noget som helst.
Hun spurgte mig, om vores management ville tillade, at vi var sammen, og til det gav jeg ikke et svar. Jeg endte bare med at lade mine læber møde hendes, i et varmt kys.

Der var noget betryggende i at ligge sammen med hende i sengen, og bare snakke. Fortælle. Dele alle mine tanker, med hende, dele alle de ting, jeg ikke engang havde fortalt drengene, endnu, dem som jeg vidste, at jeg kunne fortælle alt til..
Til sidst endte jeg op med at fortælle hende, hvordan hun havde forandret, og hvor glad jeg var for det.
Jeg blev revet ud af mine tanker, da en skikkelse dukkede op i min øjenkrog. Madeleine stod i døråbningen, med en af mine T-shirts på, den jeg kunne genkende at jeg havde haft på i går. Hendes hår lå bølgende om hendes smukke ansigt, der desuden var helt make-up frit, men det gjorde intet. Hun behøvede ikke make-up. Hun var stadig noget af det smukkeste jeg nogensinde havde set.


Endelig et nyt kapitel - der desuden er verdens mindste kapitel, i universet. Håber at der stadig er nogle der læser mig, haha, for jeg skal nok få skrevet på den. Desuden lig lige mærke til det nye, smukke cover, der er nu er mit! Er så glad for det.
Det er min fantastiske veninde, Nadja, der har lavet det, og jeg elsker hende for det.
Ignorer lige det fact, at hun er kommet til at sætte Selena ind på coveret i stedet for Nina. Detaljer, detaljer, who cares, det er stadig det mest perfekte cover, i hele den store, hvide verden. xx



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...