Every rose has its thorn -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Allison, Lydia og Allisons familie.
Allison og Lydia er bedste veninder de har kendt hindanden siden grundskolen.
Allisons far går meget op i sit arbejde og snakker meget i telefon!
Lydia bliver en del af familie efter moren dør, Allisons mor og Lydia havde et tæt bånd, som hun ikke havde med sin egen mor. da moren dør ligger der en stor sorg over familien, og ender med at flytte til England.
Man bearbejder sorg på forskellige måder?
vil Allison og Lydia komme over det? og hvem hjælper?

1Likes
1Kommentarer
620Visninger
AA

6. Too bad

Harrys Synsvinkel.

 

Vågne ved at det var noget som kilede mig på armen, så jeg åbnede mine øjne, jeg åbnede dem nok for hurtig, for jeg blev lidt svimmel af det, da jeg kunne fokuser igen, kiggede jeg rundt i rummet, det var ikke mit eget værelse, og heller ikke nogen af drengenes, mine øjne gled stille ned ved siden af mig, der lå hun, hendes nøgne hud, fik mig til at blide let i læben,

og hendes hår lå lidt fucket! men det ville alles være, jeg løftede dynen op, men det jeg fik øje på, var at ingen af os, havde fået taget vores under tøj på igen, et smil gled hen over mine læber.

en stor trang til at røre hende, holde om hende, var stor! men jeg ville ikke vække hende, uden jeg viste det, var min hånd på hende nøgne skulder, hendes hud brændte imod min. min hånd gled langsomt ned ad hende syg, et støn ud kom, hvilket jeg fik et chok af,

hun vendt sig som, "Godmorgen Babe" og smilet til hende, "Godmorgen Sexy" hun begyndte at grine, jeg bed mig hårdt i læben.  "hvad er klokken?" med hedes trætte stemme, jeg raget ud efter min mobil, "den er 5 om morgen" "AAAArrrrh, ikke mere" et grin undslap mine læber

"jeg går i bad" hun sendte mig et frækt smil, og lysten steg indeni mig! jeg kunne ikke få øjne væk fra hende, eller hendes nøgne krop, som gik forbi mig. bed mig blidt i læben, for ikke at smile for meget. Kiggede hen mod døren til badeværelset. Hun har ikke lukket den. den stod på klem, skal jeg gå ud til hende, nej, det kan jeg ikke.

men længesen efter hende, og hende berøringen. inden jeg viste det, så stod jeg i døren til badeværelset, jeg kunne skimme hende gennem de dukkede ruder!

 

"Harry, er det dig" hendes stemme var blød, "mmmh" mummle jeg, "vil du være med" med de ord trak hun forhænget fra. vandet der løb stille ned at hendes krop, den måde hendes våde hår, klistrede fast til kroppen, det tændte mig, den måde som det ikke skulle.

"det skal du ikke sige 2 gange" et smil spillede på hendes læber, ende jeg viste af det, så stod vi begge under bruseren! lægende mig lidt frem "hvad kigger du på" hendes stemme blev næsten til en hviskede, "dig" var det eneste som jeg kunne sige, jeg var tom af ord, hun var så smuk, så smuk, som man kunne være når man var nøgen. stille røg min hånd op til hendes kind, kærtegnet den, hendes øjne fandt

gulvet, som om at hun var genert for noget, "you are perfect as you are" og sat to finger under hagen og løftede hovedet,  "mener du det" hendes øjne var blanke og en enkelt tår løb ned!

fik et lille smil, trak hende ind til mig, hendes hænder fandt min mave, et gisp undslip mine læber,

jeg pressede mine læber mod hendes, jeg førte mine hænder længer ned og endte lige under røven, løftede hende, vendt hende så hun ramte væggen

blidt, et lille støn røg stille ud over hendes læber!

 

Allisons Synsvinkel.

 

er så træt, så træt. har ikke lukket et øje i nat, tanken om at jeg har fortalt det hele til drengene, Louis, Liam, Niall AAAAAARRRRRRHhh.

kan de ikke bare forlade mit hovedet, jeg kan ikke klare at de skal være der inde, som om at jeg ikke har nok at tænke på! jo de er da meget sød, men mit hoved er tungt at du skal være der!!

Jeg er ved at springe i luften. Niall ja hvad kan man sige om ham, han er rigtig sød og kysse okay, han betyder meget for mig. men det gør de alle sammen, Liam hehe, jeg elsker hans øjne og det med at man følger sig tryg når han er i nærheden.

og så har vi Louis man skulle ikke tro at han er den ældste, sådanne som han opføre sig, han ved, hvordan man skal få smilet frem. da han lagde armene om mig, følte jeg mig tilpas, som om at her skulle jeg være. men jeg ved ikke helt, så vidt jeg ved så havde han noget med en eller sådan noget!

med alle de tanker havde jeg fundet vejen ned til køkkenet og fundet de ting til man skal brug til at lave pandekager! jeg kunne lige så godt lave noget at spise ende de andre vågne, eller skal jeg også lave til de andre. nu har jeg fået af vide af min bedste

veninde at jeg er selvfed, så jeg skal nok lave mad til de andre også.. men det er så meget mad, det skal laves!! ud over at Niall spiser meget, og det gør jeg også men når det er pandekager så spiser Lydia rimelig mange.

så må jeg hellere komme i gang med at lave dem, efter lidt tid havde jeg lavede en del pandekager, gik  jeg i gang med at dækket op udenfor. Det var et dejligt vejr. men nu er klokken

ikke så mange! hvad sker der hvis jeg siger der er mad, på sådan et tids punkt. men det skal jo prøves, hehe.

fandt trappen igen og gik opad den, det første værelse var Lydia, jeg kunne høre at bruseren kørte, så jeg gik bare videre, til en anden dør, bankede stille på, og åbnede døren til værelset. hvem jeg ville komme til at se viste jeg ikke, men de skulle bare op, og få noget at spise..

det første jeg fik øje på var en nøgne ryg. men jeg kunne ikke se håret, jeg gik hen og skubbet stille til ham, "Godmorgen, det kan godt være at klokken ikke er så mange, men det er morgenmad, hvis du er sulten!" "mmmh" han vendte sig om, han øjne var stadig trætte, man kunne tydeligt se

at det var Zayn.. "Hvad er der at spise?" hans stemme var lige så træt som hans øjne var, et lille smil gled hen over mine læber.  "Der er pandekager, boller, og noget andet" lyden fra mig kom som en hvisken, han nikkede og trak dynen op over sig. "jeg vækker de andre"

han grinte af det "held og lykke" komme kunne høre at han prøvede på at frisk. Men det gik ikke helt. Nikken en enkelt gang. og forlod værelset,

 

tænk at han var til at vægge, man høre jo så tit at man ikke rigtig kan få ham op! men det kan nu også være at han er sulten! hmm. fandt vejen til de andre værelser, fik vækket dem, og fandt min egen vej ned til køkkenet igen, fandt et glas i skabet, og fyldte det op

med vand, og gik ud og sat mig i græsset. Som jeg næsten har gjort hver morgen siden vi var flytte her til. det bliver mærkeligt når drengene tager tilbage til London igen, her kommer til at blive stille! men i det mindste så her Lydia hygget sig, hvis i forstår hvad jeg mener, eller det håber jeg for hende.. tanken om at man kommet til at følge sig alene igen, kan jeg ikke magte. Men tanken om at være glad og tilpas skrammer røven ud af mine bukser!

Jeg mener det!!

men jeg vil altid have Lydia, men det glemmer jeg tit, selvom at hun altid minder mig om det. blev revet ud af mine tanker da lyden af snak,

Påselægen og bestik ramte hinanden. jeg hørte svagt "Hvor er Allison" men hvis stemme den hørte til viste jeg ikke, lukkede øjne i, stille fløj mine tanker rundt, som jeg ikke havde tænkt på  i meget langt tid! Alle de tanker, alle de minder jeg har eller havde med mor.

De er nu blot ar i kroppen. mor hvis du kan høre mig.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved godt at du ikke tilgiver mig, fordi at Jeg ikke var der til din begravelse. Jeg kunne ikke!

jeg er ikke mig selv, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, jeg ved godt at jeg har far, men han snakker ikke rigtig til mig, men så har jeg , Lydia hun er en stor hjælp, men hun savner også dig, jeg kan så og mærke det på hende. hun vil gerne snakke om det, men jeg kan ikke for mig selv til det.

jeg har ikke grædt, jeg følger at der mangler noget af mig selv, noget som jeg aldrig vil finde eller få tilbage igen, jeg ville ønske at du stadig var her, jeg har så mange spørgsmål, som jeg ikke kan få svar på, du har altid sagt til mig *min lille skat, du er anderledes,

end de andre, det kan godt være at du har en meget kendte far, men du er et menneske som har meget sorg i sig, du har været gemmen meget, og  det er kun begyndelsen, men du skal altid huske, hvor jeg end er så vil jeg altid være i dit hjerte* at hun altid vil være i mit hjerte!

bare at det var så nemt, kunne hun ikke bare få lov til at leve, så ville jeg nok være mig selv, den gammel jeg. den som elskede at lave sjov, feste!

"Allison" stemmen blev mere og mere tydeliger, som om at der stod en ved siden af mig, "Allison" åbne mine øjne kiggede forvirret rundt, indtil

min øjne fandt Liams varme øjne, "er du okay" han var bekymret, det var nu meget sødt, nikke enkelt gang, et smil gled over hans læber, hvilket

fik mig til at smile. hvis jeg skal være ærligt, så er jeg glad for at jeg har mødt drengene og især Liam, det kan godt være at han spiller far

engang imellem, men jeg har også set ham fjolle rundt med de andre, Liam satte sig ned ved siden af mig, "nårh jo, øøøhm, Niall vil gerne snakke med dig" jeg kiggede forvirret på ham, for jeg viste ikke hvad jeg skulle sige. "efter du var gået i seng. sad vi andre og snakket lidt.

efter noget tid, valgt vi også at gå i seng, men da vi nåede på ad trappen, ringede Nialls mobil. Han lignede en som lige havde set et lig! han tog mobilen, vi har ikke rigtig snakket med ham, og vi har heller ikke spurgt ind til telefon samtalen" sagde han, det sat nogle tanker

i gang hos mig, men blev hurtig afbrudt af Louis som valgt at næsten at hoppe ned i os. "nå, hvad snakker i om" han stemme var ved at knække over, jeg kunne ikke holde mit grin inde mere, så det blev højt, meget højt!

"wow" kom det i kor fra drengene, "wow hvad" jeg var stadig i gang med at grine, "lyder du sådan, det er rat sødt" sagde Louis, Louis's ord

fik mig til at lade vær med at grine, men i stedet gled et smil hen over mine læber. "i er virkelig gø og gokke" de grinte af mine ord. hvilket jeg også ville, hvis jeg ikke havde fået ondt i maven af sult. Min mave begyndte at rummel. "nå der er hvis en der er sulten"

kiggede på dem og nikke, vi rejste os op. og fandt vejen hen til køkkenet igen. da jeg havde sat mig ned "godmorgen" sagde jeg, der blev helt stille, jeg kiggede rundt på dem. men de sagde ikke noget,

de kiggede heller ikke på mig, fint! Hvis det skal være sådan..  Jeg tog to pandekager og et æble. grab fat i min tallerken, og trak stolen ud, "Alli, hvor skal du hen?" Lydias stemme, var ikke til at tage

fejl af, "jeg går min vej, for så kan i nemlig snakke, og så kan i også kig på hinanden" sendte hende et smil. "okay" var det eneste der kom ud Af det!

hun viste at jeg havde rat, jeg kunne mærke hvordan deres øjne borede ind i ryggen på mig, men jeg ville ikke vende mig om, jeg forlod rummet med hastige skridt, og løb mere eller mindre op ad trapperne, lige nu var jeg taknemmelig for at jeg havde værelse ved den første dør, ved trappen!!

lukkede døren i, sat min mad på bordet, lige nu var jeg ikke sulten, gik hen til mit vindue kiggede ud, i nogle minutter! åbne det helt, og kravlede ud på taget, var lidt lige glad om jeg ville ryge i gemmen, men det tager jeg til den tid. er begyndt at kunne lide

omgivelser som er her omkring, det fik mig altid på andre tanker, og nogle af de tanker, skulle jeg ikke have. det bedste der kunne ske lige nu, var at jeg skulle pakke mit fodboldt tøj ned, og tage over og trænge lidt. det er det eneste sted, hvor

Jeg kan komme ud med mine aggressiviteter. Men jeg vil også gerne være der til at sige farvel til drengene. Kravlede stille ind og smed mig i sengen!

lidt efter blev der bankede på min dør, "der er åben" halv råbte jeg, døren åbnede og en lys håret kom til synet. "kan vi snak" man kunne høre på hans stemme at han var nervøs. jeg nikke, med et par skridt stod han henne ved min seng, "Allison, jeg ved ikke hvor jeg skal starte"

startede han med, "fortæl, du kan ikke få mig mere nede end jeg er nu!!" han kiggede på mig med hans blålige øjne. "okay, jeg er blevet ringet op af, min ex. og hun vil gerne prøve på at få hende og mig til at fungerer igen!" hans stemme blev svagere og svagere, men jeg viste godt

at der var noget. For han plejer altid at være den første til at finde mig! "Fedt" var det eneste som kom ud af mig. selvfølgelig, skulle det lige være, når jeg er begyndt at følge mig tilpas og tryg, "Med kysset og vågen op ved siden af dig, var noget af det bedste" røg hurtig ud af

ham. "det skal du sige, for ikke at gøre mig ked af det, men jeg kan sig dig 2 ting, 1. jeg er glad for at du er ærlig. 2. du har ødelagt det som var begyndt at betyde noget for mig" i det jeg sagde det, tog jeg fat i min taske, og gik ud af værelset!

løb ned af trapperne. "hvor skal du hen" den lyse pige stemme, "jeg har brug for at komme lidt væk. hvis du har brug for mig, så ved du hvor du

kan finde mig" sagde jeg hurtig, hun nikkede "hvad er der sket" i det ordene blev sagt, som Liam og Louis til syne, "spørg jeres lyshåret ven. og løb ud af døren. inden de kunne sige noget imod det, jeg hoppede ind i bilen, og kørte min vej. det har sine fordele ved at være Phil Ramone's datter, vi har nogle biler, vi har et meget stort hus, som kan minde lidt om et hotel når man kommer ind i huset. vi bliver altid inviteret til mega store

fester, hvor andre ville dø af, for at komme i, ikke just. vi får særbehandling, og det er mærkeligt! mad alle de tanker var jeg nåede frem til stedet, hvor jeg bruger mange timer på. hoppede ud og låste bilen!

 skulle lige til at gå "er du Phil Ramone's datter" jeg lukkede øjne i, i håb om det det ikke var noget stort. jeg vendte mig om, fik øje på den lille pige som var nu meget nuttede at se på, jeg sat mig på hug! "ja, det er jeg. men hvor ved du det fra?" hun kiggede på mig, "du er i bladet" det var det huns sagde om løb sin vej.

jeg var i et blad.. HOW; WHY; WHEN!!! aaarh, gik hen til omklædningsrummet, og klædt om. tog mine ting med ud igen.

gik hen til bækken og sat mig der. fandt min mobil frem, 6 smser, gik ind på den 2 fra Louis og 2 fra Liam og en fra Zayn og den sidste for

Lydia. kunne ikke lade vær med at sukke højt lydt. lage mobilen ned igen!

 

løb ud på banen, "Hey Matt" han vendte sig om, "hey du, er du klar" jeg smilte. Og gik i gang med at spille!

 

Louis Synsvinkel

 

"i skal spørge jeres lyshåret ven" jeg kiggede på Liam, jeg viste ikke hvad jeg skulle sige. men jeg viste en ting og det var jeg skulle

have en snak med Niall. og han så ville eller ej. lidt efter Allison var gået, kom Niall langsomt ned af trapperne, han så ikke helt glad ud. "Niall jeg vil gerne lige snakke med dig" stemmen var for lys til at være min eller nogen af drengene, så den kan kun tilhøres Lydia, hun

kom min i forkøbet, Niall sagde ikke noget, men fulgte bare med. "jeg vil gerne havde at Liam og Louis er med" kom stille fra Niall. Liam og mig kiggede forvirret på hinanden, hvad fanden skal der nu ske. Harry og Zayn satte sig til at spille fifa!

Vi gik ud i køkkenet, jeg var den sidste til at gå der ind, så jeg lukkede døren.  "hvad fanden er der sket" røg ud af Lydia, jeg kunne godt forstå hende, "jeg har ødelagt det hele, jeg er så dum" sagde Niall stille.

"What have you done Niall" kom i kor fra Liam og mig.

"i ved godt at min mobil ringede i går, og det var min ex" lagde han ud med. "jeg håber for din skyld at det her ender godt" kom spydigt fra Liam, "hun vil gerne prøve på at få os til at fungerer igen, og det har jeg sagt ja til" --- "det mener du virkelig ikke" kom i kor for os alle

sammen, "jeg ved ikke hvem hun er, men var hun virkelig det vær, at du skulle ødelægge det med Allison!!!" Lydia var sur, man kunne høre det på

hende! "ja, ind til hun sagde 2 ting" vi kiggede alle sammen på ham, "1. hun er glad for at jeg var ærlig, og 2. hun sagde at jeg havde ødelagt det som var begyndt at betyde noget for hende" hans øjne løbe rundt på os andre. "du har virkelig fucker det up, ved du det" Lydia var ved at

æde ham, den måde hun brugte ordene på!!

 men hvordan kan man gøre det imod hende, "jeg håber virkelig at hun er det vær" sagde Liam og forlod rummet, "jeg ved godt at jeg har dummet mig" "dummet dig, det er ikke ordet, alle de ting du har sagt om hende, mener du det ikke, eller var det hele bare for hyggen skyld" jeg kunne

ikke holde det ud, at jeg sagde det, han jeg jo en af mine bedste venner, men lige nu var han den største nar, som gik rundt! " jo jeg gjorde" kom stille fra ham. "stille" gentog Lydia, og forlod køkkenet.

"Louis, undskyld" jeg kiggede på ham, han havde tåre i øjne. jeg kunne knap nok se ham i øjne, "det er ikke mig du skal sige undskyld til" mit blik søgt ned i gulvet, "vi du hente Harry og Zayn" jeg nikkede og gik min vej. nåede til stuen, "Harry og Zayn, i skal ud til Niall" de nikkede og rejste sig,

jeg har brug for at komme ud, "Lydia, er Allison der, hvor vi var da hun spille kamp?" hun kiggede på mig, men et forvirret blik "ja, hvorfor?"

"jeg tager hen til hende, det kan godt være at hun ikke vil have det, men hun har brug for, at vide, bare fordi at det er en nar, så er vi andre til at stol på, vi vil være der for hende!" hun sagde ikke noget men nikkede sig engin. "vi i med?" det var lidt stilhed.

"jeg vil gerne" jeg kiggede hen på Liam da det var ham der sagde det, "jeg bliver, og siger det til de andre"  sagde Lydia, Liam og mig

gik ud og tog vores sko på, og gik ud af døren, på dette tids punkt er jeg glad for at vi kørte, vi satte os ind i bilen, tændte for motoren og bakkede ud, der var lidt stille i bilen, "Du kan godt lige hende ikke" sagde jeg, jeg kunne mærke hans blik på mig, "ja, men ikke på den måde,

jeg synes at du er sød, ja også lækker, men jeg vil være der for hende, til den fest, hvor vi mødte hende, kunne jeg se i hendes øjne, hvor meget sorg hun havde i sig. og det gør mig ked af det, jeg vil gerne hjælpe hende! om det så kræver måneder, år. jeg vil være dig"

kunne ikke lade vær men et smil gled hen over mine læber, "jeg forstår dig godt, har det på sammen måde" sagde jeg lidt efter bed jeg mig i læben, "du er forelsket i hende" Liams blik brændte på mig, jeg kunne mærke det, jeg kiggede hen på ham, hvilket viste sig, at han lyste op i

et meget stort smil! "ja, det tror jeg" min stemme blev stille da de ord kom ud af min mund!

han lage en hånd på min skulder og gav den et lille klem. men den skat var vi kommet frem, til stede, det havde ikke forandres sig,

bare denne her gang var det både drenge og piger der spillede, vi hoppede ud af bilen og låste den. vi fandt vores vej hen til banen, "her er Allison taske" sagde Liam, hvilket fik mig til at kigge ned,

bag den var der nogle tomme pladser, som vi sat som på! vi sad det i en halv times tid, og kampen var slut. "jeg har fået øje på hende, hun er nr. 21" hviskede Liam, jeg kiggede efter nr. 21,

da jeg fandt nummer, bed jeg mig blidt i læben, hun kan løbene hen til os. "hey" sagde vi i kor, hun stoppede op og kiggede chokket på os! "hvad laver i her" kom det fra hende, mens hendes ene hånd søgt til hovedet. "vi ville se om du var okay" jeg bed mig igen i læben da hende øjne

landet på mig. "hvad har du lavet" sagde Liam.

jeg kiggede hen på ham, og fulgte ham med øjne, da jeg ende på Allison, og så at hun havde en del blod i hovedet. "Når, blev tacklet, og fik en fodboldstøvle i hovedet, så jeg har fået en lidt stor flænge igen" hun lyste op i et smil. "så det er normalt for dig, det der" vi kiggede på hende, "ja sådanne set".

jeg havde en stor løst til at trække hende ind til mig, og ikke give slip på hende igen!

"Vi må nok se at komme tilbage til de andre" sagde jeg stille, de kiggede på mig, og nikkede sig enig! hun tog sin taske, og vi fandt vejen til vores biler!

"ses der henne" kom i kor fra os alle sammen! det til ikke særligt lang tid, så var vi nået fremme, Allison kom bag ved os, det er godt at de har en stor indkørselen!

vi hoppede ud af bilen, og gik hen og åbne døre, "så er vi her" Råbte jeg Lydia kom løbene ud til os, og fik øje på Allison, "hvad har du nu lavet" hun brød ud i det grin "tjo jeg blev tacklet og fik en fodboldstøvle i hovedet" vi begyndte at grine alle sammen, det var nu meget

sjovt, den måde det kom på!

 

vi gik ind i stuen, "hvad er der sket" kom det i kor fra de andre, da vi fortalt dem det grinte de også af det. mine øjne fulgte Allison, som havde forladt rummet, og var gået ud i køkkenet, jeg gik efter hende, jeg vil vide om hun var okay!

hun var hoppet op på køkkenet bordet, hun fik øje på mig, "jeg er okay" hun kiggede mig i øjne, hun brød ikke vores øjne kontrakt, tændte for vandet og vred en klud op. og dubbede forsigtig hende sået pande, mine øjne betaget hende i at hun bed sig i læben, hvilket fik mit til at smile stort af, hun gjorde mig nevøs når jeg var omkring hende, jeg kunne kigge i hende dejlige brune øjne hele tiden!

de var noget for sig selv. jeg kunne høre nogle fodtrin komme tætter og tætter på køkkenet, jeg nåede lige at trække mig væk fra hende. det var nok også meget godt, for det var Niall der kom hen til køkkenet.

"kan jeg snakke med dig Allison" hendes blik ændre sig til at være i bedring til skuffet. hun nikkede. hvilket jeg tog som tegn til at jeg skulle gå.

"Sorry" han var ked af det han havde gjort. "det er fint" men hendes stemme var kold. der blev ikke sagt mere, men fodtrin var på vej, ud fra køkkenet. døren blev lukket op, og til syne kom Allison, sendte hende et smil, hun gengældte det! vi satte os i sofaen og så en film, som de andre var i gang med at se.

"hvad er klokken" spurgte Liam, jeg kiggede de andre. "den er 19:30" kom fra Zayn. "vi må nok se at komme til London, vi har et møde kl. 8 i morgen"  sagde Liam,  "god ide" sagde Lydia efterfuldt et fnis.  Vi gik ud til bilen. pigerne gik med!

Zayn og Harry gik hen og kramme pigerne og sagde farvel. "Harry, nu har du bare at passe på at du ikke såre Lydia, og hvis du gør, så skal jeg nok sørge for at du kommer til af fortryde det" Harry kiggede på Allison med stor øjne. "det kunne jeg aldrig finde på" hun smilte og trak ham ind til et kan igen. Niall sagde farvel, nu var det bare Liam og mig, der mangler at sige farvel.

"Louis kan jeg lige snakke med dig" jeg kiggede på Lydia, som tegn at hun skulle gå. "tak for alt" kiggede forvirret på hende, "for hvad" -- "du har vært der, du har taget dig tid til mig, sammen med Liam. jeg er rigtig glad

for at jeg har mødt jer!" sagde hun.. "jeg ved ikke hvordan men jeg ved at for mig og Liam er du kommet til at betyde meget for os" med de ord trak jeg hende ind til mig, hende hoved passede til mine skulder, "du får noget blod med dig" "så har jeg dig altid med mig" hun kiggede op

på mig, kunne mærke hvordan hende hjerte begyndte at banke hurtigere, hun kyssede mig på kinden, og hviskede "jeg kommer til at savne dig" 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undskyld for vente tiden, men har en del arbejde, men gør alt for at skrive!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...