Every rose has its thorn -- 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jun. 2013
  • Opdateret: 12 jul. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Allison, Lydia og Allisons familie.
Allison og Lydia er bedste veninder de har kendt hindanden siden grundskolen.
Allisons far går meget op i sit arbejde og snakker meget i telefon!
Lydia bliver en del af familie efter moren dør, Allisons mor og Lydia havde et tæt bånd, som hun ikke havde med sin egen mor. da moren dør ligger der en stor sorg over familien, og ender med at flytte til England.
Man bearbejder sorg på forskellige måder?
vil Allison og Lydia komme over det? og hvem hjælper?

1Likes
1Kommentarer
573Visninger
AA

8. Pain with smile

Allisons synsvinkel

 

Lyset irriterer mig af h til, åbnede øjnene lidt for hurtig, da jeg var kommet til mig selv igen, gled mine øjne rundt i rummet, det er ikke mit rum. Det var heller ikke Lydias, hvor er jeg!!

Sat mig om for at jeg kunne se mere, min hånd stødt på noget, der lå en ved siden af mig, hvem fanden er det!! HVEM er det..

Det er ikke Lydia, kravlede ud af sengen, selvom at jeg stadig er meget træt, men et bump landet jeg på gulvet "AV" røg ud af mig, men person vågnede ikke, puste stille ud!

Gik rundt i rummet, ind til at jeg faldt over et spejl som hang på væggen, "HVAD HVOR ER MIT TØJ, HVORFOR ER JEG KUN IFØRT I MIN UNDERTØJ"

Ups tror at jeg fik sagt det for højt, fordi at dem der lå i sengen begyndte at brumme og bevæge sig, "Godmorgen" brummede det henne fra sengen, vendte mig forskrækket om! "hvorfor har jeg kun i mit undertøj" prøvede på at berolige mig selv, indtil at personen satte sig op, "LOUIS"

råbt jeg, alle muglige tanker fløj gemmen hovedet, "hvorfor er jeg her eller skulle jeg siger hvorfor er jeg kun i mit undertøj" spurgte jeg! Kiggede på ham, jeg viste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv, men så vidt jeg ved så kunne jeg lige så godt lig mig til at dø, for han vil ikke svare mig, med i stedet smilet han som en glad julegris!! hmm

den dreng, fyr hvad fanden man skal kalde ham!! hvorfor kunne han ikke bare sige hvorfor jeg næste ikke har noget på! "Godmorgen" sagde en stem,

"vent, hvis jeg står her, og du ligger der, hvem er her også" spurgte jeg lavt, mine øjne så spørgende på Louis,(vent kan man sige det, det kan man nu)! selvfølgelig skulle Louis bryde ud i et grin, hvilket gjorde at person rejste sig op, "LIAM" fløj ud af mig, "ja, men du ser godt ud" og små grinte af den måde jeg regerede på!! "det er ikke sjovt" sagde jeg lidt sur ud "men kan en af jer så fortælle mig, hvorfor jeg kun har

min undertøj på??" kiggede på drengene skiftede vis, jeg vil så gerne vide det, men jeg tror ikke at jeg vil få noget ud af det!!

"HHHHmm" røg ud af mig, jeg fandt mine bukser og min top som gik til midten af maven, og forsvandt ud af rummet! Det er mere barnligt at de ikke ville fortælle hvem der har gjort det, jeg er ikke sur på dem, synes det er rat komisk, men det er også fordi

at det er mig, jeg er også mærkelig! Men hvor er jeg, huset virker meget stort, fandt en trappe, gik ned for at se hvor jeg ville ende henne, YES jeg fandt køkkenet, men jeg var ikke

Sulten, i køkkenet var der en dør, som så ud til at føre ud til en have, bingo det gjorde den, jeg følte mig tilpas i have, WOW røg ud af munden på mig, stor have, pool og der er en boldt, så er min dag redet, gik over mod bolden og kiggede lidt rundt ende jeg begyndte at smide mig i græsset, og stiger op i himmel, ikke fordi at den var pæn, men fordi at jeg nok havde brug for det, jeg viste at hvis jeg lukkede mine øjne i

så ville jeg se min mor!!

 

Jeg har så meget jeg gerne vil sige til hende, jeg er bange, jeg flygter fra det hele, øjne gled stille i, med alle de spørgsmål jeg havde.. Følte at det ville tage en evighed at tænk dem igennem, kunne mærke at solens stråler varme min hud, tanken om Louis gjorde mig også varm,

tror virkelig at jeg er ved at blive syg, kunne mærke at min krop blev svagere og svagere, fik svære ved at trække vejret, kunne høre svagt at der kom nogen "ALLISON" blev der råbt, der var en som ruskede i mig, jeg kunne ikke rigtig mærke det, jeg kæmpede en kamp men at få åbnende øjne "Lydia" min stemme var svag lige som resten af min krop, "bliv hos mig, vi skal nok søger for at du kommer på hospitalet"

sagde hun. Mine øjne følte så tunge så jeg lod dem glide i, "ALLi, ALLISON"

 

Lydias synsvinkel

 

"ALLI, ALLISON" råbt jeg, hun skal bare ikke til at lige sig til at dø nu, for hvis hun gør det så dræber jeg hende.. "hvad er der sket" blev der råbt bag mig, jeg kunne ikke rigtig finde ordene frem , "jeg bliver nød til at køre Alli på hospitalet, med det sammen!" råbt jeg tilbage, der var skridt på vej, men skridtene blev meget hurtig til hurtige skridt, ende jeg viste det, så sad Zayn,

Louis ved min side, Zayn tog en hånd op til hende pande "hun brænder" sagde han, "jeg bliver nød til det" sagde jeg med grød i stemmen,  "vi tager med" kom det fra Louis, jeg kunne ikke sige noget men nikkede bare.

Louis løftede Allison op i hans arme, hendes arme hang og gyngede frem og tilbage, da vi havde fået lagt hende ind i bilen løftede Louis hende hoved så det kunne støtte på hans lår, jeg kiggede på ham, hans øjne var røde, "jeg bliver og siger det til de andre" sagde Zayn, jeg sendte

ham et smil som tak, han åbnede føre døren og jeg hoppede ind, døren blev lukket motoren var tændt og væk var vi, jeg tror aldrig i mit liv, at jeg har kørt så hurtig som jeg gjorde, da vi var fremme, hoppede jeg ud "jeg henter en" sagde jeg  og løbe væk, fik øje på en læge, "kan du

hjælpe mig, min veninde er faldt om, og vågne ikke, men hun trækker vejret" sagde jeg, jeg viste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Hvis jeg kunne så havde jeg løbet min vej, men det hjælper heller ikke.

Men tanken om at det er min bedste veninden som ligger eller bliver holdt af Louis, eller hvad der sker lige nu, jeg kunne, men der var så meget lige nu. Jeg må bare hold hovedet koldt. "hvor er hun" sagde en damen, ikke en særlig køn en af slagsen men man måtte tage hvad der blevet givet.

jeg fulgte hende hen til bilen, fik øje på Louis som hold om hende, som om at han var bange for at hun ville blevet taget eller gå sin vej. Jeg har aldrig set den dreng være ked af det før, han har altid været glad og skulle snakke hele tiden!

Men skulle virkelig tro at han havde følelser for hende, vent, vent, vent lige vent, Louis har følelser for Alli jeg mener Allison, hold da helt op. Hvor er det sødt, jeg tror at jeg skal have en lille snak med ham om blomsten og bien, det skal nok blive sjovt..

Mens alle mine tanker. Var vi kommet ind, hvor Alli lå, der rente læger og nogle andre frem og tilbage, de tog prøver, Louis holdte hendes hånd,

Han må har den følelse af at hun forlader ham, den følelse som jeg har haft længe, lige sinde den dag hende mor døde!!

Det er forfærdeligt, jeg havde prøvet på at kom i kontrakt med hendes far, men det hjalp ikke rigtig, han sagde nemlig at han ikke kunne komme nogen steder fra sit arbejde, med at det nok ikke ville være noget man skulle være bange for.

Det er verdens bedste far. Hvis i kan forstå. hvad jeg mener!!

 

6 Timer efter

 

vi har siddet her i gud ved hvor mange timer, jeg har ondt i røven, men jeg kunne næsten ikke holde tårene tilbage! Louis har ikke forladt hende side, "Louis du har brug for at sove" han kiggede på mig, som om at jeg var dum, men det følte jeg mig også lige nu.

"jeg vil ikke forlade hende" sagde han med grød i stemmen, kunne godt forstå ham! "hvis jeg ringer ved bare det mindste" kom fra mig, han sagde ikke noget, men stille gik jeg hen og lage en hånd på hans skulder, han nikke enkelt gang, og rejste sig og forlod rummet.

 

at så tilbage med hende, jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv, jeg kunne sætte mig til at græde! men det hjælper ikke, jeg bliver nød til

at være stærk. tanken om at jeg måske mister hende, kan jeg ikke klare, men jeg må håbe på det bedste!!

Mine øjne blev tunger og tunger til sidst faldt de i!

Vågne ved et zæt ved at døren blev lukket op, en mand i hvid kittel kom frem, det må være lægen, " hej jeg er en af de doktor, som her undersøgt, din veninden" sagde han, jeg nikkede bare, "vi har fundet ud af at hendes krop er gået ned af stress, og hende venstre lunge ikke ville trak

sig sammen, det var derfor at hun ikke vågner, det er ikke farligt, hun får ilt nu, som skal gøre at hendes lunge vil foldes ud igen. men det med at hendes krop er gået ned, er ikke godt. det kan være meget, meget farligt" forklaret han, jeg pustede ud af lettelse, hun dør ikke.

"mange tak, men hvornår vil hun vågne igen?" jeg var nysgerrig over at vide hvornår hun ville det, "ved jeg ikke, men hun har fået ilt længe, så der går nok ikke så langt til endnu" svarede han, jeg nikkede og sagde farvel til ham.

hun kommer til at blive okay, det er det bedste der kunne ske lige nu, fandt min mobil frem, fandt Louis's nummer frem, og ringede op.

"Louis her" -- "hey, der har været en inde og sagt at hendes krop er noget ned af stress og hendes lunge ikke vil fungerer som den skulle, så hun har fået ilt i noget tid, så lungen vil folde sig ud igen, men det med at kroppen er godet ned" fortalt jeg, kunne høre at han snøftede i

mobilen, "det er farligt, men hun skal nok klare sig, men lægen siger at hun kan vågne når som helst" forklarede jeg.

 

der var stille i den anden ende, "vi er på vej, ses" sagde han og lag på. vi hvad mener han med det. Gik ind til Allison igen, hun var ikke vågenet endnu, glæder mig til at se hende igen, se hendes øjne tale. bare at hun bevæger sig er også

godt nok. der gik 20 min. så blev det snakket på gangen, stemmerne blev højere og højere, så jeg valgte at gå ud for at se hvem det var. "Lydia" blev der sagt, jeg kiggede hen i den retningen hvor lyden kom fra, "er hun vågen" sagde Louis og  Liam, jeg rystede på hovedet,

deres blikke røg ned i jorden, "i kan bare gå der ind" sagde jeg og de gjorde som sagt, Harry kom hen til mig og trak mig ind til et kram "det skal nok gå" tyssede han, han viste at jeg var ked af det.

 

Louis's synsvinkel

 

på vej hen til hospitalet, kom jeg i tanke om e ord som jeg sagde eller mere hviskede til Allison (du må ikke forlade mig, Alli åben øjne, være sød at kom tilbage til mig, Alli jeg elsker dig) jeg elsker dig, jeg elsker dig! jeg elsker hende, men nu får jeg ikke muligheden for at

fortælle hende det, jeg har fået førelser for hende. Bing og elevatoren var kommet op på den etages, de andre snakkede mege højt, mens Nill og mig var stille. Tror virkelig at alle kunne høre os!!

en dør gik op længer nede. og ud kom Lydia "Lydia" råbte Harry, hun fik et chok, kunne man se på hende. "er hun vågen" spurgte Liam og jeg. jeg kunne mærke at tårerne pressede på, jeg skulle bare ind til hende, lige meget hvad. Liam lagde en hånd på min skulder, "det skal nok gå" sagde

han, jeg havde svært ved at fine ord, så jeg nikke enkelt gang, med lange skridt, nåede jeg hen til døren. tog en dyb indånding og pustede ud,

og gik ind, her er meget koldt, intet på væggene, kun en seng, bord, stole og et skab. en masse bib lyde fik mig til at kigge hen mod Allison. masser af slanger, gik stille hen til sengen. hendes hud var hvid som sne, men hvis man kom tæt nok på, så kunne du mærke, hvor varm hun var.

jeg trak en stol hen ved siden af sengen, så jeg ville være her til hun vågner op.

hun vil snart vågne. glæder mig. Liam kom stille ind, "vi går ned og tager noget af spise, vil du have noget med?" spurgte han, jeg kiggede på ham. "nej, tak" svarede jeg og kiggede væk igen. døren lukket stille  igen. nu lod jeg alt min opmærksomhed hen mod Allison.

når hun vågner, jeg bliver nød til at fortælle hende det. at jeg elsker hende!!

 

2 timer efter!!!!!

 

mine øjne blev tunger og tunger, men jeg nægtede at luk dem i. rejste mig op, gik stille hen til Allison, som lå ALT for stille i sengen,

gid hun vil vågne, min ene hånd strøg hende kind, og førte mit hoved hen til hende pande for at lig et lille kys, mine læbe på hendes pande. var ikke som jeg havde troet. "mmmm" blev der brummet, trak mig forskrækket tilbage. "Alli" hviskede jeg, jeg er bange, jeg ved ikke hvordan jeg

skal regerer å det her lige nu, jeg er selvfølgelige glad for at hun er ved a vågne "Louis" hendes stemme var svag, men kunne ikke lade vær med at lyse op i et smil. hun sagde mit navn, "jeg er lige her, og her vil jeg altid være babe"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...