Den 31 oktober

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 8 maj 2013
  • Status: Igang
Anna begår selvmord den 31 oktober, men hvorfor? Vi følger hende den sidste uge inden selvmordet.

6Likes
7Kommentarer
321Visninger
AA

1. 7 dage før selvmordet

7 dage før selvmordet

 

Jeg klemte mig ned i de stramme jeans, der sad så tæt til mine hofter, at jeg knap nok kunne trække vejret i dem. Jeg havde en langærmet trøje på, og en army jakke. Jeg hoppede ned i et par blå praktiske vans, og lagde lige det sidste lag mascare inden jeg tog sin mavetaske og smuttede. "Ses mor", råbte jeg inden jeg smækkede døren i og gik. Jeg havde kun lige sat mig op på min nye røde cykel, inden jeg kunne høre min mors høje råb. "Husk at være hjemme inden halv elleve", "Pas nu på lommetyve!", "Efterlad aldrig din drink der kan være nogle der putter..". "Mor! Du kan sagt det en million gange stop nu!", afbrød jeg og cyklede så mod festen.

Det var en lørdag. Jeg var blevet inviteret til Casper fra parallelklassens fest. Hans far ejede en bar inde på Amager, så det var der festen blev holdt. Det var første gang jeg nogensinde var blevet inviteret til en fest. Altså en rigtig fest. Jeg vidste godt at den eneste grund til at jeg blev inviteret var på grund af Camille. Smukke, skønne, sjove Camille, som var min bedste veninde og som Casper var smask forelsket i. Og så var der så mig, kedelige, grimme og upopulære Anna, der aldrig blev inviteret til en fest. Der aldrig havde kysset en dreng. Der aldrig havde drukket eller røget før. "Du er ikke grim", plejede Camille at sige. Det kunne hun sagtens sige. Hun var den smukkeste af alle pigerne i klassen. Faktisk af alle pigerne i hele parallelklasserne. Hun var sjov, og havde det smukkeste lyse hår der gik ned til ryggen. Hun var bare perfekt. Og jeg var hendes grimme veninde ved siden af. Ikke grim, ikke grim, slet ikke grim, plejede jeg at sige til mig selv hver morgen inden jeg gik i skole, men det var jo håbløst. Jeg var grim. Jeg havde brune øjne, mørkt skulder langt hår, og min former var bare... grimme. Jeg ser lille og buttet ud i alt tøj, jeg tager på. GRIM. GRIM. GRIM. Men hvorfor? Hvorfor lod gud mig blive grim? Hvad havde jeg gjort for at ende som den grimme pige? Positive tanker, positive tanker positive tanker.

Jeg cyklede op af vejen, nu var jeg der snart. Jeg kunne allerede høre musikken, og nogle der sang, "Ka' Christian, ka' Christian drikke øl, ka' Christian drikke øl..", spiritus, alkohol, smøger, fest, drenge. Der gik et sug igennem maven. Jeg havde lyst til at vende om. Jeg stoppe cyklen og stod lidt på stedet. Skulle jeg? Nu var jeg der jo næsten, men jeg havde jo faktisk ikke lyst til at gå derind... så... jeg drejede cyklen for at cykle videre, men hørte en velkendt stemme råbe mit navn. "Anna!", det var Camille's velkendte søde hæse stemme. Jeg drejede hovedet lidt og så hun kom gående med Amanda og Julie. De havde fine kjoler og højhælede sko på. Jeg fattede ikke de kunne holde ud at gå i de.. de.. ting. Jeg har kun gået i højhælede sko en gang i mit liv, og det er godt nok også den sidste gang i mit liv. Jeg gider ikke bruge flere timer på Gentofte Hospital pga. en forstuvet ankel. "Hvor er du på vej hen?", spurgte Camille. Jeg blev afbrudt af mine tanker. Jeg tøvede lidt. "Hjem", mumlede jeg. Amanda grinte kort. "Allerede?", spurgte hun. Jeg nikkede. "Ej kom nu Anna, det bliver en mega fed fest, du kan følges derhen med os", sagde Camille. Hun smilede varmt til mig, så jeg kunne umuligt sige nej. Da jeg gik er sammen med Amanda, Camille og Julie, følte jeg mig som den heldigste pige i verden. At gå der sammen med dem og føle sig med i "gruppen", var nok den fedeste følelse. Selvom de ikke snakkede til mig.

Vi kom ind. Casper stod i åbningen med en drink. Der var høj musik. De dunkende lyde, de høje stemmer, de mange lys i forskellige farver overalt. Der var en bar i midten hvor alle drengene stod. De var alle sammen godt fulde. Pigerne sværmede rundt i hjørnerne og diskuterede hvem af drengene der var pænest. Der stod en dj oppe på et podie. Det her var en rigtig fest. Casper havde fået øje på Camille der kun lige var kommet ind af døren. Han løb over mod hende, kyssede hende på kinden og smilte stort. Man kunne se hvor glad han var, han fik julelys i øjnene. Han krammede derefter Amanda og Julie og gav mig et kort blik. Intet kram.

Fyrerne sværmede om Camille. Hun så så smuk ud i sin sorte kjole, der fremhævede hendes flotte former. Hun var så slank. Hun var midtpunktet af den her fest. Casper holdte hele tiden øje med at der ikke var andre fyre der kiggede for meget på hende. En anden fyr jeg tror vist hed Sebastian, stod lidt senere i et hjørne og snakkede med Camille. Han lignede faktisk en på 18. Det tog ikke lang tid før de kyssede, og så stod de bare og råsnavede. Jeg følte mig helt alene. Jeg kiggede rundt i rummet, det føltes som om alle kiggede nedværdigende på mig. Som om jeg var et 0..... det var jeg jo også.

Casper havde fået øje på at Camille kyssede lige lovlig meget på ham der Sebastian-fyren, og det udviklede sig selvfølgelig til et slagsmål. Camille så og så til, og hun så faktisk en lille smule til at nyde det, det ville jeg også havde gjort hvis der var to drenge der kæmpede om mig.

Jeg forlod festen halv ti.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...