Dance with Me, Baby {1D}

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
En ed blev brudt. En ed der blev svoret af Eleanor, Danielle, Perrie og Darly der var bedste veninder. En ed der ødelagde Delaney Tomlinsons liv fuldstændigt. Eden gik ud på at ingen nogensinde måtte have noget kørende med en af de andres familiemedlemmer - Hvilket også vil sige One Direction drengene, for Louis, Darlys storebror er jo en femtedel af gruppen. De tre piger kommer dog alligevel til at bryde eden, og efterlader hende alene med sin bror hun elsker og hader på samme tid. Nu lever Darly i en hverdag med en verdenskendt bror der aldrig har tid til hende længere, og en halvfærdig dansekarriere i vente. Men hvad gør hun, når One Direction så inderligt har brug for en danser til deres nye musikvideo? Når Louis straks tænker på sin elskede lillesøster, der tror han har glemt alt om ham. Når Darly møder de piger der ødelagde hende liv? Når en hvis dreng pludselig viser sig at finde interesse i hende? Darly har altid været sin egen, og det her vil ikke ændre på hende. Tror hun.

45Likes
34Kommentarer
3019Visninger
AA

3. You're Beautiful

  

 

You're Beautiful,

that's true.

I saw your face in a crowded room,

And I don't know what to do.

 

 James Blunt - You're Beautiful

 

 

 

Harry's synsvinkel:

 

"Hej. Jeg hedder Harry. Jeg er af plastik. Det er hundrede procent sikkert at jeg ikke kan få børn. For jeg er en dukke. Og har ingen antydning af en DICK!" Sagde jeg som om jeg var min dukke, og flækkede sammen af grin.

Perrie og drengene - selvfølgelig undtagen Louis - flækkede også, imens Danielle og Eleanor bare sad, og gjorde deres bedste for ikke at græde af grin.

Så man kan sige at de også flækkede af grin.

TADAAA!
Jeg er bare SUPER til det her!

For at gøre min joke helt færdig, tog jeg mig til skridtet, og udstødte for sjovt en lille pivlyd, hvorefter jeg gav mig til at kærtegne min elskede lille ’dreng’.

"Det ville sige at du ville være væk! Og dig kan jeg ikke undvære, nej jeg kan ej!" Sagde jeg for sjovt, til den og talte til ham, eller hende, jeg har aldrig rigtig givet ’den’ et køn, men det kunne da være lidt hot hvis nu det skulle være en hun, hvis du forstår hva jeg mener..

Nåh, men jeg talte til Kim - ja det har jeg tænkt mig at kalde ’den’, for det er både et drengenavn, og et pigenavn! Faktisk har jeg både været sammen med en drenge og en pige Kim! Til mit forsvar var jeg virkelig, virkelig fuld sammen med drenge Kimmen, og jeg fik også noget af et chok da jeg vågnede den morgen, uff, jeg har stadig mareridt om det - som om Kim var en hundehvalp, eller en lille baby.

Altså, du ved, det der sprog som man taler når man enten snakker til en hund, eller til en baby.

Eller til en kat..

Det fik bare de andre til at grine endnu mere, og for sjov faldt jeg ned på knæ - stadig med hænderne ved skridtet - og så faldt jeg helt forover, på en madras, lige som jeg kunne høre at døren blev åbnet, og Louis kom ind.

Han satte sig i sofaen, ved siden af Eleanor, og vi samlede os alle omkring ham, i dyb alvor.

"Harry.. Få dine hænder op fra dine bukser!" Sagde han, og hentydede tydeligvis til mine hænder, der stadig var i mine bukser.

Jeg trak dem hurtigt op, og kiggede så lidt irriteret på ham.

"De havde det ellers så dejligt behageligt dernede. Louis, kom nu til sagen, hvad sagde hun?" Spurgte jeg for sjovt irriteret, og kiggede over på Eleanor jeg lagde mærke til havde hænderne oppe ved sin mund.

Jeg opdagede ikke hvad hun lavede, før Louis endnu en gang trak det ud,

"Eleanor, du skal ikke bide negle, det gør modeller ikke!" Og kiggede til siden.

"Åh, fuck dig Louis, fortæl os det nu!" Vrissede Perrie for sjovt af ham, og smilede bagefter til Zayn, der gengældte det.

Virkelig, bare Nuuurgh!

- Hvis man var en pige.

Men det var jeg afgjort ikke, det havde jeg sådan lidt demonstreret, i sammenligning med den dårlige figur af mig, af en dukke at være.

Ej, han passer faktisk meget godt, de havde fået mine store hænder med.

Store hænder, you know?

Haha, lidt selvironi er godt for sjælen.

"Hun sagde.." Sagde han, og vores spænding var som en overfyldt ballon - for meget luft - der kunne sprænge hvert minut.

"HUN SAGDE JAAA!" Råbte Louis, og imens han gjorde det, rejste han sig op, og begyndte at danse.

Først sad vi bare lidt stille, men så var det som om helvede brød løs.

Jeg rejste mig op, ligesom de andre, og begyndte at skrige og danse, og hoppe rundt.

Når jeg er glad kan jeg godt lide at blive lidt gay agtig, men det ligger ligesom bare til det!

Altså, kan du ikke se hvad jeg mener, det er da fuldstændig oplagt at man skal opføre sig sådan!

- Eller er det bare mig?

Nej.

Enkelt svar!

Haha, jeg joker bare lidt med mig selv, jeg er slet ikke en mega mærkelig gut, og så svarer jeg nej, for jeg er ikke en gut, jeg er en fyr, en cool fyr, men det lyder virkelig forkert når jeg snakker - tænker - med mig selv, for så kommer jeg bare til at lyde mega ensom, som en mega lonlier, hvis man altså kan være det, jeg tror snart skal få afsluttet den her sætning!

Puha, dyb indånding!

Louis stoppede pludselig op, og kiggede på os.

"Øhm, glemte jeg at fortælle jer, at hun er her om fem minutter?" Spurgte han, og grinede til os, sikkert fordi vi så helt forkerte ud i vores ansigter.

"LOUIS!? Vi må få ryddet op!" Skreg jeg ham næsten ind i ansigtet, og begyndte at ræse rundt for at få fjernet bare lidt af alt det tøj der lå her.

Til din information var drengene - plus pigerne selvfølgelig - kommer herhjem til Louis og mig i går aftes, og så havde vi bare hygget og snakket perverst - det er et meget populært emne blandt os - og så havde de besluttet sig alle for at sove, og nu havde vi så fået at vide at vores danser til vore nye video ikke kunne danse alligevel, for hun havde åbenbart fået en eller anden sygdom, så lægerne havde forbudt hende at danse.

Af en eller anden grund var Louis kommet med den idé at hans søster Darly - er det bare mig, eller er det ikke lige et lidt mærkeligt navn at give sin datter? - skulle komme og danse, det var vidst et eller andet med at hun var i gang med at blive danser eller sådan noget.

Jeg havde ikke set hende siden en gang for lang tid siden, hvor Louis havde hende på besøg, men det var for to år siden, så hun var rimelig ung dengang.

Jeg kunne svagt huske en sød lille pige ikke meget højere en min brystkasse, der havde været lidt genert, og hun havde nok ikke så meget selvtillid, hun var dog næsten blevet som en søster for mig.

Siden havde jeg ikke set hende, og vi talte heller aldrig om hende.

Lidt trist, for at være ærlig, for hun virkede til at være en meget sød pige.

Ikke lige min type, men sød nok.

Louis smilede af mig, men hjalp mig heldigvis lidt med at gøre rent, så hun ikke kom hjem til sådan et rod, bedre kendt som vores lejlighed.

Midt i det hele kunne jeg pludselig høre Eleanor spørge svagt,

"Er i sikre på at det her er en god idé? Altså, jeg har ikke talt med hende siden.. Ja siden.. Dengang." Sagde hun, og hentydede tydeligvis til dengang for to år siden, hvor Darly og pigerne vist splittede op, eller sådan noget.

"Selvfølgelig er det en god idé, vi kan måske endda blive til firekløveren igen!" Sagde Perrie begejstret, og satte sig ned i sofaen med at suk.

Ikke et dårligt suk, bare et.. Suk.

På lang afstand kunne man høre lyden af stiletter gå ned af gangen, og min krop spændte.

Jeg kunne se at de andre også stod eller sad helt stift, selv Perrie der havde virket så rolig lige før, havde en stiv holdning, som hun sad der i sofaen, med fødderne smækket op på sofabordet.

Lidt efter lød der tre lette bank på døren, og vi stod helt stille indtil de tre bank lød igen, og Louis endelig tøede op, og kiggede lidt hen imod døren.

"Den er åben!" Råbte han, og tørrede sine hænder af i bukserne, hvorefter vi alle rettede vores blikke hen imod døren.

Stiletterne kom nærmere, og pludselig stod hun der.

En skønhed uden lige.

Jeansene hun havde på, sad helt perfekte stramt på hendes slanke, lange ben, der stod på nogle af de højeste sorte stiletter jeg nogensinde havde set.

Mit blik gled op til hendes trøje der hang løst over hendes overkrop, og stoppede ved hendes navle, så man kunne se et lille stykke af hendes perfekte, slanke mave.

Udenpå trøjen havde hun en cowboyjakke, og mit blik faldt på hendes mørke hår, med lyse striber i,  og til sidst faldt mit blik på hendes ansigt.

Det var brunt, men blegt - lidt mærkelig beskrivelse, jeg ved det godt - Hun havde lidt mandelformede grå-blå øjne der mindede mig så meget om Louis' at det var helt utroligt, hende læber var fyldige, og der lå en flot eyeliner rundt om øjnene.

Læberne var malet op med et kraftig rød farve, og det fik hele hendes udseende til at se fuldendt ud.

Ingen sagde noget et stykke tid, og jeg fik en mærkelig trang til a spørge Louis, om det virkelig var hans søster, der stor her, foran os.

Men bag noget af skønheden kunne jeg godt genkende lidt af den pige jeg så som en genert lille pige for to år siden.

Der var helt stille et øjeblik, inden Darly selv afbrød den, ved at sukke, og lægge vægten over på den anden hofte.

"Hvad var det jeg skulle hjælpe med?" Spurgte hun, og kiggede udelukkede på Louis, som om vi andre ikke fandtes.

"Og hej med dig! Du skulle hjælpe med at danse..." Sagde Louis endeligt, og smilede så til hende.

Hun gengælde det ikke.

"Jaja, det ved jeg godt, men hvorfor var det lige jeg skulle komme herover?" Spurgte hun lidt spydigt syntes jeg, for så vidt som jeg vidste, havde de ikke set hinanden i laaaang tid, men hun så slet ikke ud til at have savnet ham.

Ham sukkede lidt tungt, og kiggede hen på mig.

Jeg smilede beroligende til ham, og han gengældte det.

Danielle rejste sig forsigtigt op, og gik nogle skridt hen imod hende, og smilede så.

"Du har godt nok forandret dig meget. Du ser virkelig flot ud!" Sagde hun, og smilede endnu mere.

Darly kiggede på hende, uden den mindste antydning af et smil.

"Tak, du ligner fuldstændig den samme!" sagde hun.

Jeg ved ikke om det var godt eller dårligt, men hendes øjne kiggede ondskabsfuldt på Danielle, så det var nok ikke så godt.

Danielle bøjede nakken lidt, og man kunne se at hun sank en klump.

Perrie rejste sig, og gik med faste skridt hen til Darly, og bredte sine arme ud for at give hende et knus, men Darly veg bare tilbage, og gik et skridt tilbage.

"Øhm, Louis du sagde ikke noget om de.. Dér.. Jeg har nok veninder, jeg har ikke brug for flere, tak!" Sagde hun, og gik endnu et skridt bagud.

Helt diskret gik Liam hen og tog Danielles hånd, og det så både Louis og Darly tydeligvis.

Louis gik med faste skridt hen til Darly, og greb hende hårdt om armen, hvorefter han trak hende med ud i gangen, og lukkede døren.

Lige inden da, sendte han os alle et undskyldende blik, som jeg i hvert fald gengældte.

Så snart døren blev lukket kunne man høre at de råbte lavmælt - okay, det tror jeg ikke man kan, lige meget! - til hinanden.

På samme tid begyndte Eleanor at græde, eller der kom i hvert fald hulk fra hende.

Niall var der straks til at lægge en trøstende hånd på hendes skulder, nu hvor Louis ikke var der.

Zayn stod og krammede Perrie lige så stille, Liam stod og snakkede lavmælt med Danielle, Niall trøstede Eleanor, Louis og Darly skændtes lige på den anden side af døren, og jeg stod helt alene på gulvet, sådan lidt alene.

Jeg hader at stå alene!

Louis' og Darlys stemmer blev hævet en anelse, så man kun lige kunne høre hvad de sagde

"Og til din information; Så HAR jeg en kæreste!" Råbte Darly, og lidt efter hørte man lyden af døren der smækkede.

Der var helt stille, og alle kiggede bare hen imod døren, som lidt efter gik op, og Louis kom ind.

"Det må i virkelig undskylde, jeg ved ikke helt hvad der gik af hende." Han smilede skævt til os, og jeg var hurtig til at være ovre hos ham, og gav ham et kram.

Lidt efter trak vi os fra hinanden, og jeg smilede.

"Okay, nu kan jeg ikke holde til mere af det her sørgeligheds noget! Kan vi ikke lave et eller andet SJOVT?" Spurgte jeg, og satte mig midt på gulvet, for jeg kom pludselig i tanke om at jeg slet ikke orkede at rykke mig.

Medmindre vi skulle lave et eller andet, så ville jeg sikkert have nok energi, til det.

"Kan vi ikke se en film eller sådan noget?" Spurgte Danielle, der ikke så helt så sørgelig ud længere - ja, man kan godt se sørgelig ud - og smilede til os andre.

"Jo, men så skal vi altså have nogle cookies til! Jeg nægter at se film uden!" Sagde Niall bestemt, og lagde armene over kors, for at understrege hvor meget han nægtede det.

"Louis? Har vi nogle cookies?" Spurgte jeg ’anstrengt’, og smilede til Louis.

"Tror jeg ikke. Niall gå lige ind og kig efter!" Sagde han så, og Niall rejste sig med et suk, og gik ud i køkkenet.

Det var faktisk utroligt at han overhovedet gjorde det..

Hmm...

Jeg burde få ham til at gøre flere ting for mig..

Lidt efter kunne vi høre ham stønne.

Det lyder forkert..

Altså stønne fordi at han var irriteret, eller sådan noget.

I hvert fald ikke på DEN måde!

"I.. I.. I HAR IKKE NOGLE COOKIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIES!" Sagde Niall imens han for sjovt græd, og kom ind i stuen igen, og smed sig i sofaen, som om han var helt vildt ked af det.

"Jamen, så laver vi da bare nogle!" Sagde Perrie frisk, og stillede sig midt hen på gulvet, så vi kunne se hende helt.

Jeg havde lagt mig ned på nogle af madrasserne, og lavede en slags ring med mine arme

"Helle for ikke at bage!" Råbte jeg, og Louis var ikke sen til at smide sig oven på mig.

"Uhh, hotte jeg har savnet dig!" Sagde jeg med en for sjov charmerende stemme, og blinkede til ham.

Han smilede, og grinede så lidt.

"Åhh jeg har også savnet dig!" Sagde han, og lavede sådan et mega forkert støn, men det fik mig bare til at grine højt.

"JEG VIL HELLER IKKE BAGE!" Råbte Niall og smed sig oven på Louis, så jeg kom til at udstøde endnu et støn, den her gang bare fordi det var så hårdt at have dem ovenpå mig.

"Heller ikke mig!" Sagde Liam, og smed sig oven på Niall, og til sidst kom Zayn løbende.

"Hey, i må ikke helle-for uden mig!" Råbte han, og kastede sig over Liam, og jeg begyndte at få lidt svært med at få vejret.

"Uhh, femkløver, lækz!" Sagde Louis, og trods mit besvær med at trække vejret, begyndte jeg at grine.

"Okay drenge, vi laver kager, og så gør i klar herinde!" Sagde Perrie, og skulle til at gå ud i køkkenet, da Zayn greb fast om hendes håndled, og lidt efter kunne man høre lyden fra deres kys.

"Årgh, get a room!" råbte jeg, og kunne høre deres latter, hvorefter Perrie gik ud i køkkenet til Danielle og Eleanor, og man kunne høre at de begyndte at rumstere rundt derude.

"Jeg kan ikke få luft! I bliver nødt til at flytte jer!" Råbte jeg så, og drengene grinede, men fjerne sig gudskelov fra mig, så jeg endelig kunne få vejret igen.

Vi gik straks i gang med at gøre klar i stuen, og efter en halv time råbte Danielle på os.

Jeg løb derind, men stoppede da jeg fik øje på kagerne.

Det gjorde de andre også.

"Øh Perrie? Hvad er det der? Hvad sker der lige for at cookierne er pinke?" Spurgte Zayn, og gik helt hen til Perrie og kagerne.

"Der sker det, at jeg virkelig syntes at de kager skulle matche noget flot, så derfor gav jeg dem da min hårfarve!" Sagde hun som om det var indlysende.

Vi begyndte alle at grine, men spiste dog af kagerne der smagte helt normalt.

Mine tanker faldt på Darly.

Gad vide hvorfor hun var så dum?

Altså, hun var ikke specielt sød mod nogle af os.

Men smuk, det var hun.

Aldrig havde jeg set en pige som hende.

 

___________

JAII!

Så har vi fået skrevet det 2. kapitel, og vihåber at i vil tage godt imod det!

Det er selvfølgelig lidt sørgeligt når der er nogle der står fra, men i ved at vi ville blive så glade hvis i 'Likede' eller satte på favoritlisten, for så føler man virkelig at man har gjort noget godt.

 

Vi er personligt helt vildt glad for den her historie, og vi har på fornemmelsen at det vil komme til at gå den godt.

- Håber vi :D

 

Vi ses, og kom nu godt i skole i morgen!

(Jeg har virkelig ingen anelse om hvorfor jeg skrev det der :P )

 

- A.K.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...