Dance with Me, Baby {1D}

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
En ed blev brudt. En ed der blev svoret af Eleanor, Danielle, Perrie og Darly der var bedste veninder. En ed der ødelagde Delaney Tomlinsons liv fuldstændigt. Eden gik ud på at ingen nogensinde måtte have noget kørende med en af de andres familiemedlemmer - Hvilket også vil sige One Direction drengene, for Louis, Darlys storebror er jo en femtedel af gruppen. De tre piger kommer dog alligevel til at bryde eden, og efterlader hende alene med sin bror hun elsker og hader på samme tid. Nu lever Darly i en hverdag med en verdenskendt bror der aldrig har tid til hende længere, og en halvfærdig dansekarriere i vente. Men hvad gør hun, når One Direction så inderligt har brug for en danser til deres nye musikvideo? Når Louis straks tænker på sin elskede lillesøster, der tror han har glemt alt om ham. Når Darly møder de piger der ødelagde hende liv? Når en hvis dreng pludselig viser sig at finde interesse i hende? Darly har altid været sin egen, og det her vil ikke ændre på hende. Tror hun.

45Likes
34Kommentarer
2887Visninger
AA

4. Skycraper

 

 

Go on and try to tear me down

I will be rising from the ground

Like a Skycraper

Like a Skycraper

 

Skycraper ~ Demi Lovato 

 

 

Darly's synsvinkel:

Jeg kunne føle hans varme hånd tage fat om min. Han trak mig uden for døren, og inden han lukkede døren, så jeg at han diskret sendte Harry et undskyldende blik.

Det der med at være diskret var ikke lige ham..

Han stillede sig på sådan en anklagende måde, og kiggede alvorligt på mig.

”Hvorfor skal du absolut være på den måde?” Sagde han skuffet

WHAT!?

Det var da dem der startede med at gøre mig helt til grin. Det var dem der startede med at lade være med at svare på mine beskeder når jeg skrev, det var dem der startede med at være onde mod mig.

Jeg kiggede på ham med en ligegyldigt mine.

”Hey, du skal ikke sige at jeg er Bitchy eller hvad det nu end hedder!”

 Jeg hævede stemmen en smule, og det samme gjorde Louis.

”hvad tænker du på!? Du kan da ikke bare vade herind og så bare lige pludselig opføre dig som jeg ved ikke hvad!”

Sagde han og løftede den ene arm.

”Okay.. Lad mig lige tænke det her igennem.. Du siger at JEG VADEDE IND HER og opfører mig SOM DU VED IKKE HVAD!?” sagde jeg og løftede den ene arm ligesom Louis.

”Hør her… Det var DIG der havde brug for min hjælp… Det var DIG der sagde at jeg skulle komme her over… Det var bestemt IKKE mig, der kommer VADENE IND og opfører mig som det du nu end siger!”

Jeg lod armen falde, og gav Louis det dræberblik, som jeg nu var så god til. Og pludselig begyndte han at le.

”Hvad..?” sagde jeg flabet.

"Kan du huske dengang du stod foran spejlet og øvede dig på det der..?” Spurgte han smilende.

”Skift ikke emne. Jeg er sur på dig..” sagde jeg og foretrak ikke en mine.

”Ved du hvad jeg tror Darly?” sagde Louis, og hævede stemmen, så meget at jeg var lidt bange for at dem udenfor kunne høre os.

”Jeg tror at du er JALUX! Du fik aldrig dit drømmejob, du opgav SKOLEN for at du kunne blive en danser, men det gik ikke… DU TABTE! Det er sikkert derfor du ikke har en antydning af en KÆRESTE! Du opgiver for nemt!” sagde han, og jeg kunne mærke en lille tåre trille ned af min kind.

Men jeg vidste at han allerede havde vundet, hvis jeg gav op nu..

Så jeg hævede stemmen endnu mere.

”Nu skal du høre her..” sagde jeg og fortsatte. ”Jeg er ikke en SKID jaloux på dig og dit skod band. Og jeg FIK faktisk jobbet, men på det tidspunkt var du jo på TOURNÉ så du fik det ikke at vide!” sagde jeg spydigt til ham. Han stod helt stille. Som om jeg havde slået ham et vist sted.

Og det var et godt tegn. Meget godt. Jeg havde ramt ham.

"Og til din information; Så HAR jeg en kæreste!” råbte jeg i hovedet på ham, selvom det var løgn. Jeg tørrede den tåre der sad og drillede på min kind væk og gik ud af døren.

 

Cirka efter et kvarter, var jeg hjemme i min og Joe’s lejlighed igen.

På vejen hjem havde jeg tænkt hele den episode med Louis igennem en million gange, og hver gang fik jeg sådan følelse af at jeg lige skulle til at græde.

Jeg lagde mig i Joe’s seng, og indsnusede duften af ham. Hvor havde jeg dog bare brug for at kramme ham lige nu.

Efter lidt tid, brugt på at ligge med næsen dybt begravet i Joe’s pude, begyndte jeg tænke på dagens løb.

 Først havde jeg mistet min danselærer, som jo også var mit idol. Bagefter havde jeg takket ja til at møde de personer der gjorde mit liv til et helvede, jeg tog over til dem, og ti minutter efter var jeg skredet igen…

Hmm….

Jeg havde faktisk forestillet mig at jeg havde gået på angreb på Louis eller sådan noget, men til min egen store overraskelse, havde jeg bare gået min vej.

Okay jeg havde også løjet lidt for Louis om kærester og veninder og sådan, men stadig væk..

Jeg kunne da ikke bare sådan sige at jeg var sådan en outsider, der ikke havde andet at lave end at sidde og skændes med sin bøsse-rommie, og ellers bare tjene penge på at danse, og bagefter bruge dem på at shoppe og på huslejen.

Apropos hus så var det faktisk et ret så fedt hus-ting som Louis og Harry havde skaffet sig.. 

Men ikke så fedt som hvad jeg havde forestillet mig.

Jeg vågnede op af mine tanker, da Jeg kunne høre døren blive låst op. Jeg rejste mig op, og tog telefonen. Jeg trykkede nummeret ind, og ventede på at de skulle svare.

”Hallo..? det er pizzeria Mesigo..?” lød en dyb, meget italieneragtig stemme.

”Hej jeg vil gerne bestille to Pizzaer, en nummer 23. og en nummer 12. ok..?” sagde jeg hurtigt og kunne høre Joe råbe ”HEEEJ”.

”Hvornår skal vi komme med den..?” spurgte manden i den anden ende af røret.

”Om en time” sagde jeg, og gav manden min adresse, og lagde på.

”Heeeeeey..” sagde jeg, og gav ham et knus.

”He-hey… hvad sker der lige for dine røde øjne..?” spurgte han. Og så på mig og derefter ind i hans værelse hvor jeg kom fra.

”Darly… Har du set kærlighedsfilm eller pornofilm, og siddet og grædt over at du aldrig kommer til at føle den følelse han - eller hun har i den film.. For så vil jeg lige sige, at jeg syntes at det er dumt af dig. For du er altså køn!” sagde han.

Jeg kiggede på ham som om han kom fra Mars, og begyndte derefter at grine.

”Nej klamme!” sagde jeg og gav ham et blidt dask på skulderen.

”HEY! Jeg spurgte bare!” sagde han uskyldigt, og tog hænderne op som om han var en tyv og jeg var en politibetjent, og sådan noget der.

Da vores grin var falmet hen, havde jeg tænkt mig at fortælle ham om dagens løb. 

Jeg tog en dyb indånding, men i stedet for ord, begyndte jeg at græde.

”Så så putte..” sagde han til mig, og knugede mig trøstende ind til ham.

Men tårerne ville bare ikke stoppe. De var som et ustoppeligt vandfald.

Hvilket nu egentlig ikke er så underligt, for det er nok lidt svært at stoppe et vandfald…

”Det skal nok gå alt sammen.” sagde han og strøg mig over håret.

Jeg trak mig lidt væk fra ham og sagde

”Putte..? Kaldte du mig lige for PUTTE!!?!” sagde jeg og så underligt på ham, og grinte så.

Da vi havde grint færdig, satte vi os ned i vores sofa, tog jeg fjernbetjeningen, og satte Tv’et på.

Men så hurtigt jeg opdagede hvad der var på nyhederne, blev jeg ikke nær så grinagtig mere.

”..Pigen der stadig ikke er blevet identificeret. Hun blev spottet på vej hen til Harrys og Louis hus, og man så hende igen, storme ud af døren cirka et kvarter efter…” sagde damen der røber, de nyeste stjerne-rygter.

Jeg var fuldkommen mundlam…

…Og kroplam for den sags skyld, men jeg er ikke sikker på at der er noget der hedder det.

Jeg stod og kiggede ud i luften, med Joes blik boret fast på mig.

”Gad vide hvad hun skulle..” sagde han

”Jeg vil væde med at det er en af de der stalkere, som bare er blevet smidt ud….” Fortsatte han.

Jeg kiggede ned i gulvet, og kiggede efterfølgende på Joe.

”Joee...” sagde jeg og kiggede igen ned i gulvet..

”Jaaah…” sagde han nysgerrigt.

Jeg sagde ikke noget i lidt tid, og tænkte over hvad jeg skulle sige.

Jeg havde egentlig overhovedet ikke tænkt over hvad jeg skule sige, men jeg skulle virkelig ud med det. Jeg skulle bare..

Men jeg kunne ligesom ikke.

Mine ord sad fast.

Til sidst tog jeg en ordentlig indånding og sagde følgende,

”Altså… Jeg har ligesom den her bror –som jeg ikke lige har fortalt dig noget om…” Jeg kiggede på ham igen

”Og han hedder sådan lidt Louis…” fortsatte jeg

”Jaaah…” sagde han som om han var ret ligeglad.

”Ved du hvad.. Lige meget…” Sagde jeg som om at det ikke var noget…

”Jo jo!! Bare bliv ved.. Jeg lytter, jeg lytter…!” sagde han.

”Ja jeg ved godt at du ’lytter’ med du koncentrerer  dig ikke ligefrem…” Sagde jeg irriteret, og rejste mig op. Efter det rejste han sig op og sagde,

"Se det er problemet med dig..!” sagde Joe med en skarp tone

”Du giver op for let. Jeg sad faktisk og LYTTEDE!!! Det er da altid noget!!” fortsatte han med samme toneart.

Han var virkelig irriterende nogle gange.

”Ja hvad nu hvis du lige pludselig havde noget på hjertet, og jeg så bare sad og så halvt TV, og halvt lyttede på dig..?! Hva!? Hva!? Sikken IDIOT du er!!!!” skreg jeg af ham. Han stod med hånden på hoften

”Ved du hvad…? Du er bare for meget! Du er simpelthen for MEGET!!” Nærmest skreg han. Jeg kiggede ned i gulvet, og kunne mærke en tåre trille ned af min ene kind.

”Men bare fortæl mig det!” sagde han.

”Nu har du jo alligevel fået min opmærksomhed.” Fortsatte han, men det hjalp ikke på mit humor.

Jeg tog min mobil, og tjekkede klokken. Ti over et om natten.

”FINT” skreg jeg.

”Hvis du virkelig så gerne vil hvide det, så er min bror Louis! Louis fra One Fucking Direction! Og jeg har ikke snakket med ham siden i dag hvor han ringede, og bad mig komme over til ham, og jeg skal åbenbart være danser for dem i en eller anden musik video, men vi kom op at skændes, så jeg gik min vej igen!!” Råbte jeg til ham. Han stod fuldkommen stille som om han var lammet.

”Forstår du det?! HVA!? Og min danselærer, som du gerne skulle vide betyder VIRKELIG meget for mig, er blevet SYG!! Hun er blevet SYG og må ikke danse mere, så hun kan ikke træne mig!! Hele min FUCKING DAG ER ØDELAGT og jeg kan ikke engang fortælle det til DIG! Den eneste jeg sådan set har tilbage!” Skreg jeg nu endnu højere til ham.

Jeg begyndte at græde. Jeg satte mig på hug, og da Joe kom, gjorde jeg ikke engang noget ved det. Han satte sig ved siden af mig, og strøg mig endnu engang over håret.

”Så så…” Hviskede han stille ind i mit øre. Men han vidste ikke hvordan det føltes.

Den sorg, der kunne føles så lille på nogle tidspunkter.

Tidspunkter hvor du bare glemmer det hele. Hvor sorgen ikke helt kan finde vej til det meget lille hul, der er så stort, men på samme måde så lille, at det kun kan rumme én følelse.

Sorgen kan ikke lige finde vej, så de andre følelser, finder den i stedet, og du bliver fyldt med den. Men det er kun for et kort øjeblik. En lille tanke, kan være nøglen til at sorgen åbner døren til dit rum.

Jeg havde holdt den ude i så lang tid. Det havde lykkes mig at erstatte den med had, glæde, håb, vrede. Men den holdt ikke længere. Sorgen havde været holdt ude i for lang tid. Og den havde tænkt sig at fylde i et godt stykke tid.

Joe anede ikke hvordan det var at føle så stor en sorg. En sorg, der var så grufuld. Ubeskrivelig.

Joe anede ikke hvordan det var at føle så stor en smerte, at det eneste du havde lyst til, var at sidde i et rum. Blive holdt om. Blive elsket for en gangs skyld. En følelse som jeg ikke havde fået i lang tid.

Alt for lang tid.

”Den stalker du talte om lige før…” Hviskede jeg snøftende i han favn.

”Ja.. Hvad med hende…” sagde han blidt til mig. Jeg snøftede lydløst ”..Det var mig.” sagde jeg og hulkede for 117. gang.

”Hvordan kunne jeg dog være så dum… Så dum at tro, at der ikke lurede nogle paparazzier, og bare ventede på at få øje på en som mig…” sagde jeg og hulkede endnu engang 

”Var det dig!” sagde han overrasket, men da han så mit, stadig forpinte ansigtsudtryk, rykkede han lidt tættere på mig og sagde så,

 ”Du har ikke gjort noget dumt her…” Jeg kiggede op på ham

”Bare fordi at de ville have en danser med i deres musikvideo, og så muligvis ikke ville have dig alligevel, betyder jo ikke at du er en dårlig danser..” sagde han trøstende.

”Sig mig.. Har du overhovedet hørt efter hvad jeg sagde!?” Sagde jeg med en lidt hårdere stemme.

”Jeg er også hans SØSTER!!” Sagde jeg højlydt ind i hans hoved.

”LOUIS FRA ONE DIRECTIONS SØSTER!!” Fortsatte jeg, men heldigvis blev Joe ikke sur eller noget. Han sad bare som lammet, og kiggede ud i luften.

”Såå….” sagde han endelig. ”Alle de gange hvor jeg har talt om hvor læxi One Direction er, har jeg altså blandt andet talt om din BROR!?” sagde han med er forpint men på samme måde kvalmende ansigtsudtryk.

Jeg nikkede forsigtigt, og sagde så,

”De var altså alle sammen som brødre for mig, så du talte ikke kun om én af dem… ” sagde jeg

”Jeg var Louis ældste lillesøster, så jeg var den der var mest knyttet til dem…” Fortsatte jeg stille. Han kiggede spørgende på mig

”Men hvorfor snakker du så aldrig med dem længere? Og endnu vigtigere.. Hvorfor fortalte du det ikke til mig..?” sagde han til sidst. Jeg valgte kun at svare på det sidste spørgsmål. Det var lidt for hårdt det andet..

”Jeg ville for engang skyld have et normalt liv. Jeg ville ikke blive spurgt om One Direction, for de er ikke en del af mig længere. Jeg bad også Louis om at få mig slettet som familie. På den måde ved ingen at jeg er hans søster. Han fik paparazzierne til at tro på at jeg bare var en ven eller ekskæreste eller sådan noget. Det tog dem lidt tid at indse at de ikke kunne få mere ud af mig, end hvad de havde i forvejen. Og det var min dengang identitet: One Directions ’ven’. Nu er jeg ikke andet end en helt almindelig borger i London. Og det vil jeg helst ikke lave om på.. Men så ringede Louis, og så er alting bare gået skævt…” Sagde jeg, og kunne mærke en lille tåre snige sig ud af min øjenkrog. 

Jeg vidste godt hvor gode Paparazzierne kunne være. Men jeg havde bare glemt alt om dem.. Og det pinte mig grænseløst.

Han så på mig, og jeg toede faktisk at jeg kunne se en meget lille tåre snige sig ud af han øjenkrog, men jeg var ikke helt sikker. Ikke før han begyndte at snøfte, og en hel masse tårer strømmede ned ad hans kinder. Han holdt om mig, og jeg holdt om ham.

Efter cirka ti minutter hvor vi bare havde holdt om hinanden, rejste Joe sig op, rakte mig hans ene hånd og da jeg tog den, hjalp han mig op.

Jeg gik ind på mit værelse.

Jeg lagde mig på sengen, men det varede ikke særlig læge før ringeklokken skar igennem tavsheden, der havde ligget over lejligheden ret så længe, og der lød en banken på døren.

Jeg rejste mig fra sengen, og gik gennem stuen indtil gangen, hvor jeg åbnede døren. ”Hej…” sagde en mørk mand, med en sådan italiensk accent.

”En nummer 23 og en nummer 12 ikke?” fortsatte han. Jeg smilte til ham, gav ham pengene, plus lidt drikkepenge, og smækkede så døren i igen.

”Hvem var det?” Hørte jeg Joe råbe inde fra hans værelse. Jeg begyndte at smile

”Det var Pizzabudet..”

***

Jeg vågnede ved lyden af min mobil der ringede.

Jeg famlede efter telefonen, og tog den uden at tjekke hvem det var der ringede.

”Øhh.. Hej..” sagde jeg søvnigt.

”He he.. Hej Darly.. Hvordan har du det..?” Lød en mandlig stemme som jeg ikke lige kunne få fat i hvem var.

”Øh.. Hvad er klokken?” Spurgte jeg udmattet, og kørte min frie hånd igennem mit hår.

”Den er altså halv et om middagen… Darly hvad laver du..?” Spurgte stemmen nysgerrigt men på samme måde irriteret.

”Hvem er det lige du er..?” spurgte jeg

”Darly! Hvad laver du!?” Spurgte han igen.

”Jeg er lige stået op okay?! Du vækkede mig ligesom lidt her!” sagde jeg irriteret. Jeg hørte et lille grin i den anden ende af røret og det gik op for mig hvem det var jeg talte med.

”Liam..?” spurgte jeg og der lød endnu et grin.

”Ja…?” svarede han og med det samme gik mit humør fra godt, til det der er modsat.

”Hvad ringer du sådan om her midt om morgenen for!? Og hvordan er det lige i får fat i mit nummer!? Jeg har ligesom fået en ny mobil!” Spurgte jeg lettere fornærmet.

”Det kan godt være at du ikke hørte mig før, men den er altså halv et om middagen, og bare fordi at du skifter mobil, betyder det ikke at du skifter telefonnummer. ” Sagde han med et tonefald, der lød mere glad, end hvad mit var.

”Jeg tænkte bare om du ville komme herover.. Jeg ved jo ikke helt hvor du bor, men jeg tror godt du ved hvor jeg bor, så jeg tænkte at du måske ville komme herover og få lidt… hmm.. Morgenmad..” sagde han. Jeg tænkte mig lidt om, og spurgte så.

”Hvor er de andre drenge..?” Der gik lidt tid inden jeg fik mit svar.

”Altså jeg ved at pigerne er ude at bowle, og ellers tror jeg bare at drengene er hjemme hos dem selv…” Jeg nikkede, som jeg af en eller anden dum grund havde fået på vanen, når jeg snakkede i telefon, selvom de ikke kunne se mig.

”Hmm… Jeg kommer om en halv time..” sagde jeg endelig og lagde på. Jeg rejste mig op, og smed mobilen på min seng.

Jeg åbnede mit klædeskab, og tog det tøj på, som jeg havde købt dagen før. Altså undtagen bh’en, som jeg byttede ud med en helt almindelig bh uden stropper.

***

Da jeg gik hen til døren, og ringede på ringeklokken, gik der cirka ti sekunder og så blev døren åbnet, og jeg blev trukket med indenfor i den store gang.

Jeg kiggede mig lidt omkring og hørte så Liam sige

”Øh.. Vi har fået lavet lidt om siden du var her sidst…” Jeg nikkede stille.

Det var mig der blandt andet havde valgt huset.

Jeg tog mine sko af, og gik derefter ind i stuen.

Der var en meget stor, meget hvid sofa midt inde i stuen, og overfor den, var der et cirka 40 tommers TV, som sikkert havde både Blueray afspiller og DVD spiller, og XBox, og alt andet som er mega fedt…

HVORFOR SKULLE DRENGENE LIGE PRÆCIS HAVE ALT DET SOM JEG VILLE HAVE!!?

Hmm..

Irriterende drenge…

Fuck dem…

Nej… Euuuh…

Hvor klamt…

Altså jeg vil på ingen måde fucke dem…

Klaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaamt…….

Jeg skal ALDRIG fucke dem!!!

Nogensinde….

 

”Vil du have noget te?” Spurgte Liam blidt.

”Nej.” Svarede jeg koldt til ham.

”Liam…” Sagde jeg klynkende.

”Jeg kom ikke her for at få kaffe, vel?” Sagde jeg beklagende.

”Nej… Nu var det også te jeg spurgte om du ville have..” Mumlede han, og jeg var ret så sikker på at det var til ham selv, men jeg kunne altså alligevel høre det.

Hvor havde jeg dog bare lyst til at sparke ham…

Lige det farlige sted.

Men det gjorde jeg ikke alligevel.

Jeg følte ikke lige for det.

Liam sukkede.

”Okay nu skal du høre…” Sagde han stille og satte sin tekop på stuebordet, satte sig på sofaen og klappede på sofaen som tegn til at jeg skulle sætte mig.

Men jeg lod være.

I stedet satte jeg mig på læderlænestolen og kiggede efterfølgende på ham.

Han kiggede stille på mig.

Hvis man kan kigge stille på en.

Det siger vi lige at man kan..

”Hvad?!” spurgte jeg uskyldigt.

”Har jeg nu pludselig ikke lov til at sidde i en læderlænestol..?”

Han nikkede hurtigt, og tog sin tekop og tog en slurk af den.

”Darly… Vil du gerne være vores danser i vores musikvideo..?” sagde han forsigtigt.

”Ja.. Det har jeg sådan set sagt en gang før ikk!” Sagde jeg irriteret, det var jo indlysende.

Han kiggede ned i sin kop som om han skammede sig.

”Altså det er nemlig fordi…” Sagde han og efter en lille pause, fortsatte han,

”Musikvideoen bliver sådan lidt lavet i USA, så du kan altså ikke tage hjem lige som det passer dig…” Jeg var helt målløs.

Tænk at de ikke havde sagt det til mig noget før…!

”Og….” sagde han stille.

Åhh nej…

Det tegnede ikke godt…

”Og du bliver nød til at sove sammen med pigerne, der skal bo lige ved siden af os, hvis du er heldig… Ellers skal du sove i samme rum som os…”

WHAT!!!!!???!

Ikke nok med at jeg skulle tilbringe min tid med dem på mit arbejde, men så skulle jeg også SOVE MED DEM!

”HVORFOR!!?” Skreg jeg vredt, men egentlig var det bare en dække over panikken der strømmede inden i mig.

”Jo… Altså… Vi skal bruge ret så mange penge på den her musik video, og så skal vi også betale for hotellet, og ferien…” Men inden han nåede at tale færdig afbrød jeg ham

”… Stop lige.. Ferie..? Skal vi også på ferie!?” sagde jeg!

”Ja.. Men vi troede ikke at du ville med…” Sagde han..

Jeg kiggede overrasket på ham og sagde så med den blideste stemme jeg kunne få mig selv til at snakke med.

”selvfølgelig vil jeg da med på ferien..!” Og smilede så til ham.

”Nå.. Okay så.. Det skal jeg nok lige få snakket med drengene om så…” sagde han. Jeg rejste mig op

”Nå.. Men var det det så..?” Spurgte jeg og han nikkede.

”Nå, men så farvel.. Jeg glæder mig til ferien..” Sagde jeg smilende til ham, gik ud i gangen, tog mine solbriller på, jakke og sko, og så gik jeg ud af døren.

TÆNK AT JEG LIGE HAVDE OPFØRT MIG SÅDAN OVER FOR LIAM!

Jeg var ved at brække mig.

Selvfølgelig glædede jeg mig ikke på den måde til ferien.

Jeg havde to skumle bagtanker i hovedet.

Den ene var at stikke af fra dem hver morgen, og så komme tilbage om aftenen, eller så skulle jeg gøre deres ferie, til et mareridt.

HEY…

Hævnen er sød, som man siger…

___________

Heiiii xD

Nå… Det var så kapitel 3..      

Hvad syntes i..?

Det skal for resten lige siges, at Det er mig (Senga) der skriver fra Darlys synsvinkel, og A.K. der skriver fra Harrys synsvinkel…

Altså vi skriver begge to fra Louis’ synsvinkel, men så langt er vi ikke lige kommet endnu.. xD

Lots of love

-Senga 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...