Dance with Me, Baby {1D}

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
En ed blev brudt. En ed der blev svoret af Eleanor, Danielle, Perrie og Darly der var bedste veninder. En ed der ødelagde Delaney Tomlinsons liv fuldstændigt. Eden gik ud på at ingen nogensinde måtte have noget kørende med en af de andres familiemedlemmer - Hvilket også vil sige One Direction drengene, for Louis, Darlys storebror er jo en femtedel af gruppen. De tre piger kommer dog alligevel til at bryde eden, og efterlader hende alene med sin bror hun elsker og hader på samme tid. Nu lever Darly i en hverdag med en verdenskendt bror der aldrig har tid til hende længere, og en halvfærdig dansekarriere i vente. Men hvad gør hun, når One Direction så inderligt har brug for en danser til deres nye musikvideo? Når Louis straks tænker på sin elskede lillesøster, der tror han har glemt alt om ham. Når Darly møder de piger der ødelagde hende liv? Når en hvis dreng pludselig viser sig at finde interesse i hende? Darly har altid været sin egen, og det her vil ikke ændre på hende. Tror hun.

45Likes
34Kommentarer
3061Visninger
AA

9. More than this

When he lays you down,

I might just die inside.

It just don't feel right..

More than this - One direction

 

Harrys synsvinkel:

"Var det alt, hvad vi skulle have med?" Spurgte jeg, og kiggede på indkøbslisten, som jeg havde i min hånd, hvorefter jeg kiggede ned på vognen, med al maden, som vi skulle købe.

 "Øhh.. Det tror jeg?" Liam fik svaret til at lyde som et spørgsmål, hvilket fik mig til at smile for mig selv.

"Okay, lad os købe de-"

"VEEEEEENT!" Råbte Niall, og kiggede bedende på os, og mit blik faldt på de tre liter Ben & Jerry-is han havde i sin favn

Uhh, det måtte være koldt!

Godt, at det ikke var mig!

"Jeg VIL have dem her med!" Sagde han, og lavede trutmund.

Mit blik faldt på Liam, der stod med et stort smil på læberne.

Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt, inden jeg nikkede, og nærmest blev overfaldet af Niall.

"Jeg ELSKER dig!" Råbte han, og krammede mig endnu hårdere.

"Ja, hvad er der også, ikke at elske?" Spurgte jeg selvglad, og vi brød alle tre ud i latter.

Faktisk så meget, at nogle af de folk der stoppede op, sendte mærkelige blikke hen imod os.

"OMG! DET ER HARRY STYLES!" Hørte jeg en stemme bag mig, og jeg vendte mig automatisk om, ved lyden af mit navn.

To piger løb hen imod os, og tårerne begyndte at løbe ned af den enes kinder.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, og skrev hurtigt min autograf på et stykke papir, som de havde fundet frem i al hast.

De gik videre til de andre, og fik også deres autografer.

Desværre havde de to piger tiltrukket opmærksomhed, og snart summede pigerne omkring os, som bier summer om blomsterne.

***

"Hvorfor fanden tog det jer så lang tid?"

Fed velkomst, jeg siger det bare.

Darly lagde armene over kors, og kiggede irriteret på os.

Niall pustede tungt ud, da han havde sat sig ind ved siden af hende. Liam satte sig ind ved siden af mig, og jeg startede bilen.

"Mind mig lige om, hvorfor det var, at hun skulle med?" Sagde Niall, og pressede sig endnu mere op af døren, som om han prøvede at komme så langt væk fra hende, som muligt.

Hun fnøs, og rullede med øjnene,

"Tro mig, jeg ville egentlig heller ikke, men jeg ville heller ikke være sammen med de andre, og Louis har en eller anden syg idé om, at jeg hjernevasker folk, så derfor må jeg ikke gå ud alene, og så er det jo ligesom bedre at tage med jer, syntes du ikke?" Spurgte hun arrigt, og jeg kunne se i bakspejlet, at Niall vendte sig mod hende.

"Sjovt nok, så nej, det syntes jeg ikke!" Svarede han,

"FORHELVEDE! Altså, jeg hader det her ste-"

"- Kan i ikke bare tie stille?"

Wow.

Kunne Liam virkelig lyde så vred?

Jeg kiggede forvirret på ham, og de andre var også stoppet med at diskutere, og så bare forbløffet hen imod Liam.

Han kiggede ned på sine fingre, og sagde ikke mere.

Der var en næsten pinlig tavshed i bilen, ingen sagde noget.

Ikke en gang mig, eller Niall.

Han sad bare og kiggede ned i sin mobil, og Darly kiggede ud af vinduet.

"Så-. Fik du ringet til din kæreste?" Spørgsmålet var rettet mod Darly, der straks kiggede op.

Hun fik en fin lille rynke imellem brynene, som om hun ikke forstod mit spørgsmål, der var først nogle sekunder hendes øjenbryn glattede sig ud, i et 'nåre' udtryk, og nikkede.

"Hvad er det han hedder?"  Spurgte jeg efter lidt tid.

Jeg så op i bakspejlet da hun ikke svarede, og opdagede at hun havde høretelefoner i ørerne.

Jeg sukkede lydløst, og kiggede ud på vejen igen.

***

Niall begyndte at snakke højlydt så snart vi kom inden for døren, om fansene. Drengene grinte meget over en pige, som distraherede Liam, så han havde gået ind i et tøjstativ.

Pigerne grinede også højt, men Darly rullede bare øjnene, og gik ind på sit værelse.

Vi fik rimelig hurtigt gang i et bål nede på stranden, da der ikke var så langt derned. Vi lagde tæpper og det hele rundt om bålet.

Der var rimelig mange på stranden, men heldigvis havde vi fået afspærret et område, hvor der ikke måtte komme andre, og det var også lidt væk fra de andre, så de ikke var lige op i ansigtet på os.

Darly havde nægtet at hjælpe til, og til sidst gav Louis op, og lod hende være.

Hun ville til gengæld meget gerne med, da vi havde fået gang i det hele, og mørket begyndte at falde på.

Jeg bar en tung kurv, med skumfiduser, pølser og nogle brød.

Drengene bar alle på nogle pinde, og Perrie bar på noget kul.

Vi havde lokket Darly til at bære nogle pinde som vi skulle stege de forskellige ting på, sammen med Danielle og Eleanor.

Vi smed alle tingene på sandet, og satte os rundt om bålet, der havde høje flammer, og varmede vores ansigter.

 Jeg sad mellem Perrie og Danielle, og overfor Danielle, sad Liam. Ved siden af ham, sad Darly, så Niall, så Eleanor, Så Louis, Så Zayn, og til Perrie, som sad til højre for mig.

Lidt besværligt, jeg ved det godt.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, og grine, for det hele var bare så hyggeligt. Vi skulle først i gang med at filme i overmorgen, så vi havde lige lidt tid til at slappe af, inden.

Det blev helt mørkt, og også lidt koldere, så vi fandt nogle tæpper frem, og delte dem imellem os.

Danielle og Liam delte et tæppe, Perrie og Zayn delte et, og det samme gjorde Eleanor og Louis.

De så alle sammen så søde ud, og en gang imellem kyssede de hinanden.

Jeg sukkede kort, og kiggede ind i ilden.

"Åh, jeg ville gerne have en kæreste, som jeg kunne sidde her med.." Mumlede jeg for mig selv, og smilede.

Darly mumlede et eller andet, men jeg hørte ikke hvad hun sagde.

"Hvad?" Spurgte jeg, fik hendes opmærksomhed.

"Jeg spurgte bare hvorfor fanden du så ikke bare fik dig én? Det burde da være ret let for sådan én som dig." Det sidste mumlede hun næsten uhørligt, men jeg hørte det alligevel.

Og det gjorde Louis også.

"Hvad sagde du?" Spurgte han roligt, men med en undertrykt vrede i stemmen.

"Du hørte det sgu da godt!" Mumlede hun vredt, og rodede lidt i gløderne, med vrede bevægelser.

"Og hvad er det egentlig din kæreste hedder? Har han overhovedet et navn?" Spurgte Louis.

"Selvfølgelig har han da et navn! Han hedder... Joe!"

"Nåh, så det gør han?" Spurgte Louis sarkastisk.

Darly nikkede, og kiggede ind i gløderne, som oplyste hendes perfekte ansigtstræk.

Der var stille i lang tid, inden Louis valgte at afbryde den.

"Jeg vil faktisk gerne vide det. Hvad mener du med 'sådan én som dig'?" Spurgte han, og lænede sig over imod hende, på sådan en provokerende måde.

Darly rullede med øjnene, og vendte sig irriteret mod ham.

"Sådan nogle verdenskendte fyre, der har pengene, og kan få alt og alle de vil have! Sådan nogle!" Halvråbte hun, og sukkede endnu mere irriteret.

"Sådan skal du ikke tale til mig! Som OM vi betaler NOGEN for at være vores kærester! Jeg kunne til gengæld godt forestille mig, at du kunne finde på det.." Det sidste mumlede han stille, men Darly hørte det alligevel.

"Hvad FANDEN mener du med det? Som OM JEG ville gøre det! Jeg er sgu da din søster, du burde da kende mi-"

"- Det er jo lige præcis det! Jeg kan OVERHOVEDET IKKE kende dig! Du har forandret dig så meget, det er helt klamt at se på. Du har sikker fået lavet nye bryster, og alt muligt!" Afbrød Louis.

"Du kan bare ikke tåle at jeg bliver ældre, og vokser op, imens du stadig ligner en lille mus!" Råbte hun rasende, og jeg kunne se at den ramte ham.

Han rejste sig rasende op, så han så ned på hende.

"Sådan skal du FANDME ikke tale til mig! Jeg er TRODS ALT din storebror,"

"- Og det har du også bare været helt vildt meget de sidste to år, ikke sandt?"

"Jeg FORTRYDER at jeg ikke var der, for det er sgu pinligt, at rende rundt med en LUDER, og BITCH som dig, og jeg kan ikke en gang BENÆGTE at du er min søster!" Skreg han ind i hovedet på hende.

Hun sagde ikke noget igen.

Hun stod bare og kiggede på ham, og kiggede så ned i jorden.

"FUCK DIG, Louis!" Ordene forlod hendes mund hurtigt, men hårdt, og iskoldt, inden hun vendte rundt og styrtede mod strandens udgang.

Ifølge hendes retning, var hun på vej tilbage imod hotellet.

Alle de andre drenge og pigerne var helt stille, og havde også været det under hele deres skænderi.

De kiggede lidt på hinanden, men var stadig helt tavse.

Louis stod lidt, og kiggede rundt.

Eleanor kiggede op på ham, med tårer i øjnene, som hun forgæves forsøgte at blinke væk.

"Wow." Lød det fra Niall, som endelig afbrød stilheden.

Jeg kiggede kort ned på ham, men vendte så mit blik mod Louis.

Og da det gik op for mig, at han ikke havde i sinde at løbe efter hende, kunne jeg føle en indre vrede indeni.

"Forhelvede, Louis!" Vrissede jeg, og vendte rundt, og begyndte at løbe efter Darly.

Tænk en gang, at han ikke en gang kunne tage sig sammen til at sige undskyld til sin egen LILLESØSTER.

Hvor var den Louis, jeg kendte?

Ham, det aldrig blev vred?

Som aldrig kunne finde på at sige noget grimt til andre folk, medmindre det var med humor bag.

Ham, som aldrig kunne finde på at svigte nogen som helst?

Hvor var min Louis?

Han plejede da altid at have sådan et godt forhold til sin lillesøster.

Jeg indrømmer, at han nok ikke havde haft så meget tid til hende her på det seneste, men det gav da stadig ikke grund til at HAN kunne blive sur på hende?

Jeg forstod på en måde godt Darly, for helt ærligt. Falske bryster?

Nix.

Sådan.. Var hun bare ikke..

Ikke, at jeg kendte hende sådan forfærdeligt godt, men jeg havde bare på fornemmelsen, at hun ikke var sådan en type person.

Eller...

Jeg kendte hende faktisk meget godt engang, men så skete alt det med pigerne, og vi kan vidst godt lige blive enige om, at hun har ændret sig lidt, ik?

Jo, det er godt.

Så er vi da i det mindste enige om noget.

Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne op imod hotellet, eller i hvert fald, alt hvad jeg kunne holde til.

Jeg havde meget travlt, og havde derfor ikke normalt tid til at træne så meget, som jeg havde før i tiden, hvilket resulterede i, at jeg ikke var i særlig god kondition længere.

Men pigerne fortalte mig alligevel altid, at jeg havde en flot mave, så jeg måtte vel gøre et eller andet, som duede.

Himlen blev oversvømmet af skyer, som formørkede hele landskabet en lille smule mere end før.

Jeg skyndte mig endnu mere, og kom hurtigt hen til hotellet.

Jeg gik ind i elevatoren, og trykkede på den rigtige etage.

Der var et stort vindue i den ene side, så man kunne se ud over hele byen.

Jeg stod og måbede i lidt tid, men så gik dørene op, og jeg skyndte mig forholdsvist hurtigt hen til den rigtige dør.

Jeg stak min hånd ned i min lomme, for at tage fat i nøglekortet, og..

Fuck..

Fuck, fuck, fuck!

Jeg havde FUCKING glemt mit kort!

Jeg begyndte at lede overalt på min krop, og måtte til sidst indrømme, at jeg havde glemt det et eller anden sted.

Jeg sukkede fortvivlet, og 'rrrrrrrr'ede af mig selv, da jeg hørte en spæd stemme bag mig,

"Er det dét der, du leder efter?" Spurgte stemmen, og jeg vendte mig om.

En koreansk kvinde eller sådan noget, stod der, og pegede ned på jorden foran mig.

Hun havde rengøringstøj på, så hun var nok rengøringsdame.

Jeg kiggede ned, og rigtigt nok, dér lå mit kort.

Jeg samlede det hurtigt op, og smilede til hende, og mumlede et kort tak, inden jeg vendte mig mod døren igen.

Jeg tog en kort indånding, inden jeg satte kortet ind, og gik ind i suiten.

Med det samme, kunne jeg høre hendes smukke stemme tale.

Men den lød ikke helt normal, de var noget galt med den.

Jeg listede hen til hendes dør, som var dén, som lydene kom fra, og til mit held stod den halvt på klem.

"...Forhelvede! Du kan ikke svigte mig nu! Ikke nu, Joe!" Hun tog indåndinger, i hæs, kunne ikke trække vejret ordentligt.

Det lød næsten som om..

Nej...

Darly ville da ikke GRÆDE over det, Louis havde sagt, ville hun?

Jeg kunne slet ikke tro mine egne ører, og blev derfor nødt til at skubbe blidt til døren, så den gik lidt længere på.

Og ganske rigtigt.

Midt i sengen, sad Darly med sin mobil i hånden, og kiggede ud i luften.

Tårerne strømmede ned over hendes kinder, men det virkede ikke, som om hun lagde rigtigt mærke til det.

Jeg følte en dyb sorg helt inde i hjertet over, at Louis kunne finde på at gøre sådan noget her.

Darly hulkede højt, og hendes mund og ansigt kom til at se virkelig sjovt ud, i ved på den der måde, når det er at man græder.

Ja, dén!

"Joe! Joe? Joe, jeg kan ikke klare det her! De er alt for stærke, jeg er alt for svag! Jeg tror jeg er stærk, men jeg er så svag! Joe!? Joe, du må ikke forlade mig nu, det MÅ DU BARE IKKE!" Det sidste blev udtalt meget hulkende.

Til sidst kunne jeg ikke holde det ud længere, og blev nødt til at gøre noget.

Jeg skubbede døren helt op, og trådte ind i rummet.

"Darly?" Hun løftede hovedet med et sæt, og spærrede øjnene op.

"Er du okay?" Spurgte jeg, og trådte lidt tættere på hende.

Hun forsøgte med det samme, at tørre sine tårer væk, men jeg havde allerede set det.

"Skrid!" råbte hun uventet.

Jeg stirrede uforstående på hende.

"Hva?" Spurgte jeg forvirret.

"SKRID!" Råbte hun højere, og rejste sig op.

Jeg trådte et skridt tilbage.

"Darly.. Er.. Er du okay?" Spurgte jeg forsigtigt, da hun kom helt hen til mig.

"SKRID for HELVEDE!" Næsten skreg hun, og tog fat om en lampe.

Jeg stirrede skræmt på hende.

Hendes øjne lynede, da hun kom helt hen til mig, og slog lampen mod mit hoved.

Jeg bøjede mig sammen i smerte, og alt blev for et øjeblik helt rødt foran mine øjne.

Da jeg endelig kunne se igen, så jeg Darly gribe fat om en stol, og kyle den hen imod mig.

"SKRIIIID!" Skreg hun, og begyndte endnu en gang at græde.

Jeg ømmede mig helt forfærdeligt, da jeg rejste mig op, og kiggede hen imod hende.

"Darly for fanden, jeg prøvede sgu da bare at være sød imod dig!" Råbte jeg, vendte rundt, og styrtede hen imod døren.

Jeg var ikke helt sikker på hvad der lige skete, andet end at jeg var såret, skuffet og i det hele taget.. Forvirret.

 

_________________

 

 

Heeej!

Jeg undskylder helt forfærdeligt meget den lange ventetid, men en hvis person kunne ikke lige finde tid til at få rettet det igennem, hehe ;)

Jeg havde ellers kapitlet klar for to uger siden..

Nåh, videre i livet!

Hvad syntes I om historien?

Hvorfor tror I, at Darly er som hun er?

Og hvorfor beskytter Harry hende overhovedet?

Vi ville blive super glade, hvis I skrev i kommentaren, og smed et Like

Jeg ELSKER JER!

- A.K

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...