Dance with Me, Baby {1D}

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
En ed blev brudt. En ed der blev svoret af Eleanor, Danielle, Perrie og Darly der var bedste veninder. En ed der ødelagde Delaney Tomlinsons liv fuldstændigt. Eden gik ud på at ingen nogensinde måtte have noget kørende med en af de andres familiemedlemmer - Hvilket også vil sige One Direction drengene, for Louis, Darlys storebror er jo en femtedel af gruppen. De tre piger kommer dog alligevel til at bryde eden, og efterlader hende alene med sin bror hun elsker og hader på samme tid. Nu lever Darly i en hverdag med en verdenskendt bror der aldrig har tid til hende længere, og en halvfærdig dansekarriere i vente. Men hvad gør hun, når One Direction så inderligt har brug for en danser til deres nye musikvideo? Når Louis straks tænker på sin elskede lillesøster, der tror han har glemt alt om ham. Når Darly møder de piger der ødelagde hende liv? Når en hvis dreng pludselig viser sig at finde interesse i hende? Darly har altid været sin egen, og det her vil ikke ændre på hende. Tror hun.

45Likes
34Kommentarer
3060Visninger
AA

10. Love the way you lie

 

Right now it’s a steel knife in my windpipe

I can’t breathe but I still fight while I can fight

As long as the wrong feels right, it’s like I’m in flight

 

Love the way you lie ~ Eminem ft. Rihanna

 

Darly's synsvinkel:

”Harry? Harry?!” sagde Liam, og gik forbi mit værelse. Jeg gemte mit hoved endnu engang i mine puder. Hvorfor havde Harry lige gået ind til mig?! Jeg fattede det ikke, og så nægtede han også at skride! Det værste var at han sikkert havde set mig græde! Det var derfor jeg havde gået sådan grassat på ham. Jeg panikkede totalt. Jeg havde godt nok ikke opdaget ham før den sidste tåre var trillet, men jeg havde ingen anelse om i hvor lang tid han havde stået der. 

”HARRY?!?” Denne gang var det Louis. Og derefter Perrie. Og sådan fortsatte det. Jeg hørte døren til min dør, gå op. Der var en der satte sig på kanten af min seng, og uden at kigge op fra min pude, vidste jeg allerede hvem det var. Den lette krop, den forsigtige måde at sætte sig på, som om hun var bange for at ødelægge noget, og den måde hun sukkede på. Eleanor. Jeg kiggede op fra puden, mit hoved var begravet i. Jeg havde ret, det var Eleanor.

Hun tøvede.

”Er du okay..?” spurgte hun forsigtigt.

Jeg mumlede et eller andet i retning af et ’ja’, og begravede fraværende mit hoved i puderne igen.

”O.. Okay.. Ved du så hvor Harry er”

Selvfølgelig. Harry.

”Det forklarer hvorfor du gik herind.” Sagde jeg surt.

”Nej..! Darly.. Nej.. Det var ikke på den måde-”

”-Jo, det var lige præcis derfor! Jeg har ingen ANELSE om hvor Harry Fu*king Styles er! Okay!? Det eneste jeg ved, er at hoveddøren smækkede for cirka et kvarter siden, hvor jeg smed en LAMPE på ham, for han gad ikke skride hen til jer!” sagde jeg surt, men fortrød, for det viste sig, at Louis havde stået og lyttet ved døren.

”AVA gjorde du?!” Louis stormede rasende ind på mit værelse.

”Ja! Du hørte ÅBENBART rigtigt! Jeg smed en Fu*king lampe efter ham, for han brasede ind på mit værelse!” sagde jeg, hentydende til at de havde gjort det samme. Jeg skævede over til den anden lampe, og bagefter på Louis.

”Det gør du bare ikke!” Sagde han truende.

Hans blik var lynende, og det var mit også.

”Eleanor.. Gå lige ud herfra..” sagde Louis mumlende, men uheldigt for ham, var det stadig højt nok til at jeg kunne høre det.

”Nåårh.. Har store voksne Louis tænkt sig at beskytte sin kæææreste hva? Årh hvor sødt hva?” sagde jeg ironisk.

Døren lukkede, og jeg rejste mig op. Louis spændte i hele hans krop, og det samme gjorde jeg.

Louis tog et skridt frem, så vi stod så tæt på hinanden som vi kunne holde ud.

”Uhh.. Loui-”

”-Hold mund.” sagde han. Jeg blev lidt chokeret.

”Jeg ved godt at du ikke er van til at være sammen med andre men-”

”Ava sagde du?” afbrød jeg ham.

”jeg sagde at du skulle holde mund.” sagde han, men alligevel fortsatte jeg.

”Nej.. Du sagde at jeg ikke var van til at være sammen med andre. Hvad FANDEN skal det betyde?! Jeg er OMRINGET MED MENNESKER!” sagde jeg, selvom det var løgn.

”Nej! For helvede Darly. Jeg ved godt at du har svært ved at opføre dig overfor din familie… Hvis man altså kan kalde os det..” det sidste mumlede han kun, men tydeligt nok til at jeg kunne høre det. ”Jeg har det altså lidt svært ved at du hele tiden opfører dig sådan her.” fortsatte han.

”Ja ja.. Jeg ved sådan godt hvordan du har det.! Tror du ikke også at JEG nogle gange skammer mig over andre-”

”-Nej det tror jeg ikke! For du HAR IKKE NOGLE! Du FORLOD DEM! FORLOD DEM DARLY! FORSTÅR DU DET. Du forlod OS! OS! DU FORSTÅR DET IKKE! DU. HAR. IKKE. NOGLE!” råbte han.

Jeg kunne mærke tårerne i bane sig vej op til mine øjne, og jeg stormede ud af døren, med undrende blikke fra resten, i ryggen.

***

Jeg tog smøgen i munden, og tændte for den. Jeg tog et sug, men begyndte derefter at hoste voldsomt, så min smøg røg ud af min mund, og landede på den våde jord. Jeg var ikke van til at ryge.

Det var morgen, og jeg havde sovet på et motel, hele natten, og da jeg vågnede, besluttede jeg mig for at gå udenfor. Hvilket var blevet til beslutningen om smøgen.

Jeg havde stadig ikke kommet over det dagen før, og jeg var ikke sikker på hvis det var mine tårer eller regnen der gjorde mit ansigt vådt. Selvom jeg virkelig hadede at græde, var jeg stadig en pige. Og jeg græd. For det meste blev jeg bare vred, men der ramte han mig virkelig. Bare tanken om vad han havde sagt, fik tårerne til at trille. Jeg havde haft det hårdt, den måned hvor jeg forlod min mor, men så hurtigt Joe kom ind i billedet, gav jeg slip, og blev den rå pige jeg nu end var.

Jeg tog en til smøg op i min hånd, men fortrød igen, og smed den på jorden. Jeg smed cigaretpakken i skraldespanden, og gik op i vores hotelværelse igen. Jeg havde opdaget at de andre var gået ud for at spise et eller andet sted, så jeg kunne sagtens gå op. Jeg satte mig på min seng, og trykkede Joes nummer ind. Mens den ringede, kom jeg i tanke på at jeg næsten ikke havde fået noget at spise hele dagen, så selvom jeg ikke havde nogen appetit, gik jeg ud i køkkenet og begyndte at lave noget mad.

”Hallo?” sagde Joe, i den anden ende af røret.

”Hey Joe.. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre.. Kan du huske i forgårs, da jeg var begyndt at græde..?” Sagde jeg lidt lavt, og uden at kunne se ham, vidste jeg at han nikkede.

”Jo.. Jeg tror at Harry hørte det meste af det, og det var derfor jeg lagde på, sådan uden videre, for han kom bare sådan brasende ind på mit værelse, og var virkelig provokerne. I starten sagde jeg bare at han skulle gå, men han blev ved med bare at stå der og se dum ud.. Jeg fatter ikke hvad der er oppe i sådan nogle hjerner..” sagde jeg opgivende, og smurte noget smør på mit ristede brød.

”Skat du skal nok klare dig! Bare tænk på pengene du får! Og sagde du ikke også at det ville være dejligt at give dem lidt ’pay back’?” Sagde Joe i den anden ende af røret. Det fik mig til at smile.

”Jo.. Harry og Louis, er bare nogle fucking stoddere..”

”Nu er det nok” halv-råbte en meget sur og våd Harry. Han var åbenbart kommet tilbage da jeg var ved at tale med Joe..

”Hej -hvem det nu end er der er så dum at snakke med Darly - Darly bliver nødt til at lægge på. Farvel.” sagde Harry, der med et hurtigt, langt, skridt havde taget min telefon ud af min hånd.

Jeg kiggede hånligt på ham, samtidigt med at mit blik faldt på hans ene øje, der var fuldkommen blåt, efter mit lille stunt med lampen.

”Hej Harry.. Havde ikke regnet med at se dig her..?” sagde jeg, på en hånende måde der fik hans muskler til at spænde, og jeg var ret så sikker på at det ikke var på grund af at han frøs.

Det fik mig til at fnise.

”HVAD ER DET DER ER SÅ FUCKING SJOVT DARLY!” skreg han.

”VED DU HVAD?! JEG KAN IKKE HOLDE DIG UD! I GÅR!? JEG PRØVEDE AT HJÆLPE! DET ER DET FOLK MED HJERTER GØR!” sagde han, rasende.

”Åh.. Undskyld, for at ville have lidt PRIVATLIV! En ting, du tydeligvis ikke kender til!” råbte jeg, dog lidt lavere end Harry.

”Okay.. Bare fordi jeg er berømt, betyder det jo ikke at jeg ikke har noget privatliv vel!” sagde han, og selvom han skjulte det godt, kunne jeg stadig se panikken i hans øjne. Han kunne ikke lide samtalen, så det var den jeg blev på.

”Øhh..? Nå ikke? Er det ikke et eller andet med at du ikke engang kan være SYG, uden at der bliver skabt rygter. Er det ikke et eller andet med, at der allerede er skabt rygter om MIG! For jeg ved ikke helt, men det lyder ikke rigtigt som privatliv i MINE ører!”

Han kiggede ned. Jeg vidste godt at jeg havde vundet. Jeg tog mit brød, og gik ind på mit værelse. For han kunne ikke sige mig imod. Jeg havde ret. Jeg havde vundet.

***

Jeg lå inde på mit værelse, da jeg hørte, at de andre kom hjem. Jeg kunne høre min mave knurre, da jeg ikke rigtigt havde fået noget at spise hele dagen, undtagen en smule morgenmad. Det svarede til at jeg gik ud i køkkenet, og tog noget yoghurt, i en akavet stilhed. Og stilheden varede, helt indtil Liam gik ind i køkkenet, og jeg tog en ske frem, så jeg kunne spise. Jeg så Liam få kuldgysninger, og kom i tanke om, at han ikke var så vild med skeer. Og uden at tænke sådan rigtigt over det, begyndte jeg at udnytte det.

”Hey Liam..” sagde jeg, og han svarede med et nik. Jeg tog skeen op i hovedhøjde, og legede lidt med dem, indtil jeg gik hen til ham, og selvom jeg ikke kom helt tæt på, vidste jeg godt, at jeg var tæt nok på, til at provokere ham.

”Fandt i Harry?” spurgte jeg, selvom jeg udmærket godt vidste at han lå inde i sit værelse sammen med Louis eller sådan noget.

Jeg fulgte Liam’s blik, der lå på skeen, der legede med min hånd. Han svarede ikke, så jeg udnyttede situationen til at prikke til ham med skeen, og spørge om det igen. Han så næsten skræmt ud, og det morede mig grænseløst. Han rynkede sine øjenbryn, og skubbede skeen væk, som om den var giftig. Jeg kiggede uforstående på ham, selvom han sikkert godt vidste, at jeg gjorde det for at pisse ham af. Louis kom ind i rummet, og med det samme blev der stille. Ikke den akavede stilhed jeg lige havde oplevet, men sådan en lynende-vrede lignende stilhed.

”Darly, læg så den ske væk. Du ved udmærket godt at han ikke kan lide den..” Sagde han fornuftigt, selvom man godt kunne se at han anstrengte sig meget for at holde hovedet kold. Jeg viftede igen med skeen i luften.

”Hvorfor..? For Liams skyld..? For din skyld!?” Jeg begyndte at grine falskt.

”Som om…” Et tilfreds smil bredte sig på mine læber da man kunne se Louis’ muskler begyndte at spænde.

He was pissed..

Hvorfor engelsk..?

Fordi.

”Hold. Så. Op.” sagde han, men jeg viftede bare med skeen endnu engang.  Liam gik ud af køkkenet, men det forhindrede ikke min og Louis’ lille ’stirre’ konkurrence. Selvom jeg godt vidste at jeg ville vinde.

Jeg STYYYYYRER!!

Total selvisk, men sådan er jeg.

Jeg syntes faktisk ikke at jeg havde været så selvisk her på det sidste.. Så.. Hurra for mig, og det der pis.

Nu var det tid for mig, at være selvisk.

I LOVE MEEEEEEE!!!!

Jeg skulle næsten lave en af de der hætte-trøjer…

Louis sukkede opgivende, og lukkede øjnende. Mine læber formede sig i et tilfreds smil, men det gjorde bare Louis endnu mere pissed. Og det gjorde mig endnu mere satisfied.

Engelsk igen?

Ja.

”Darly, du må altså stoppe med at være sådan der over for andre..” sagde han, med en smule mere end bare en lille smule irritation i stemmen.

”Ellers hvad?” sagde jeg hånligt

”Ellers sender i mig tilbage til London og lader som om i ikke kender mig? Ja tak, men det har jeg ligesom allerede prøvet, så der kommer ikke til at være noget i det.” Sagde jeg igen, og selvom man skulle have et godt øje for at se det, så, så det næsten ud som om en –i hans øjne- lysende idé, slukkede.  Selvom det pissede mig af, blev jeg lidt skuffet over at han over hovedet havde tænkt tanken.

Jeg sukkede.

”Og du syntes at det er mig der er irriterende..” mumlede jeg mere til mig selv, end til ham, selvom jeg godt vidste at han kunne høre det.

”Hvad sagde du,” det lød mere som om han var overrasket, end det lød som et spørgsmål. Jeg kiggede bare på ham, og lod som ingen ting.

”Darly, du kom her hen. Vi tilbød dig at komme her over. Til USA. Og det eneste du han gjort, er at pisse os andre af, og gør det her til en pisse dårlig tur for alle. Inklusivt dig. Skal vi ikke gå ud i byen i aften, og se om der er en god fest vi kan være inde på.” Han lød fornuftig for en gang skyld. Men på samme måde blev jeg bare irriteret på ham, for over hovedet at prøve på at blive venner med mig.. Selv i mit hoved lød ordet forkert.

Darly Tomlinson, venner med Louis Tomlinson.

Udrh…

Jeg kiggede på ham, som om jeg ikke havde hørt hans forslag.

”Jeg vil gerne til en fest, men jeg vil ikke have en helvedes paparazzi til at følge efter mig, eller den jeg hænger ud med. Okay..?” sagde jeg, selvom Louis ikke rigtigt kunne gøre noget ved det. Paparazzi var paparazzi, og sådan var det. Selvom det kunne være sjovt at posere lidt foran paparazzierne lidt.

”Ved du vad, bare drop det…” sagde jeg efter lidt tid i tavshed, selvom jeg vidste at han ville prøve igen. Og som sagt; det gjorde han.

Efter lidt diskussion, endte det med at jeg tog med til den der fest.

Det var min første fest i lang tid, og jeg, selvom jeg ikke ville indrømme det for de andre, så glædede jeg mig ret så meget.

Jeg tog mine højeste hæle på, og en stram lårkort, sort kjole på, og en meget løs, kort-ærmet, stump, trøje. Det syntes jeg selv var et ret så fedt look, og efter egen erfaring, var drengene enige.

Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg skulle udpege en dreng der var på festen, og se hvis jeg kunne forføre ham. Det skulle være mit mål.

Hmm..

Stakkels dreng..

Hvem det nu end var..

******

Det tog ret så lang tid at køre til festen, og vi kunne kun få fat i én taxa, så jeg skulle sidde der sammen med One Direction, og deres åndssvage kærester i skødet, helt mast, da taxaen var ret så lille, men da vi endelig kom frem, var det næsten turen vær.

Næsten…

Den taxa-tur var forfærdelig.

Jeg gik ind i bygningen, og det viste sig at det var større end jeg havde troet.

Efter lidt tid, brugt med at studere rummet vi var i, tog Zayn fat i mit håndled og førte mig hen til en trappe, hvor vi skulle blive tjekket på et eller andet, før vi måtte gå op ad trapperne. Da vi var på anden etage, opdagede jeg hvor jeg var.

Jeg var på ’kendte’ etagen.

Der var kendte alle vejene, og det tog mig et stykke tid, inden jeg kom i tanke om det.

Tanken var genial, og det var hundrede procent at Louise ville gå ud af sit gode skind, hvis han fik det at vide..  

I den anden ende af rummet, stod selveste Justin Bieber, og snakkede med nogle andre piger, som jeg ikke kunne genkende. Jeg fortalte Zayn at jeg lige skulle noget, og han slap mig.

Endelig…

Jeg gik hen til Justin, og lagde mærke til at han havde et glas Whisky i sin hånd, hvilket helt sikkert betød at han var fuld.

Det her ville blive som at stjæle slik fra et spædbarn.

Bare nemmere.

Når man stjæler slik fra et spædbarn, får man bare dårlig samvittighed.

Det er ikke sjovt..

Jeg kiggede nedladende på de andre piger, der efter lidt tid gik sin vej.

Min falske, søde smil blev tryllet frem, og mit flirtende blik, blev sat på ’on’.

Jeg bed mig i læben.

”Hey…” sagde jeg stille, men stadig højt nok til at han skulle kunne høre det.

Efter lidt tid gik det op for mig at Justin ikke sådan blev fuld efter et glas wiskey, men det stoppede mig ikke.

Vi havde sat os ved en bar, og fået et par øl, så det var heller ikke fordi at jeg var helt ædru. Vi havde fået hygget os overraskende meget, selvom han havde fået ret så dårligt ry her på det sidste.

Men det ændrede dog ikke på hans lækre udseende.

Uhh!!!

Den kunne man bare kigge på hele dagen..

Efter lidt tid, med en masse sprit, snakken, grinen og dansen, begyndte vi at danse en smule tæt, og selvom det var svært at høre, da Justin var så fuld, at han ikke rigtig kunne andet end at mumle, fik han spurgt mig om vi skulle gå ’et andet’ sted hen.

Et lille smil samlede sig på mine læber, da jeg så vidste at min plan først nu skulle til at gå i gang sådan rigtigt...

Vi gik hen i et hjørne og jeg begyndte at kysse ham blidt, men stadig dybt på skuldrende og videre op til halsen, og så hen på munden. Hans hånd faldt ned på min len, og så lidt længere ned. Han trykkede mig ind til ham, og uden at tænke på det, bredte en underlig følelse af klaustrofobi sig i min mave, men den fik jeg hurtigt skubbet væk igen.

Vores kys blev dybere, og mere intenst.

Eller så intenst som det nu kunne blive, da Justin var blevet ret så fuld. Selvom jeg også var det, var det virkelig intet i forhold til Justin.

Ud af øjenkrogen så jeg en tage sin mobil frem, og rette den hen mod os.

Min plan var snart fuldendt.

Jeg lukkede øjnene som om jeg virkelig nød det.

Ligesom jeg gjorde ved alle drenge, jeg prøvede at forføre.

Og det virkede hver gang..

Efter lidt tid, kunne jeg se andre tage deres mobiler op, og rette dem mod os.

Da Justin var ret så beruset, havde hans ’andet sted hen’ blevet lidt mindre privat, efter jeg havde ledt ham hen til et hjørne, der så ret så ensomt ud, hvis man tog de ti andre personer væk.

Justin begyndte at kysse mig længere ned på nakken, og så hen til skuldrende.

Men længere nåede han ikke, da en hånd lige pludselig tog fat i mig, og trak mig væk fra Justin.

Det tog mig lidt tid, inden jeg kunne genkende det krøllede hår, der tilhørte personen der havde ført mig væk.

”HVAD FANDEN LAVER DU HARRY!!?!?!” Råbte jeg surt.

Min plan var fuldendt.

”Gør Louis en tjeneste...” sagde han bare.

”Og nu har du sikkert tænkt dig at sladre til Louis. Har jeg ret..?” sagde jeg irriteret, selvom jeg håbede på det. Louis skulle få det at vide så hurtigt som muligt, men i stedet for et ’ja’ fik jeg at vide at han allerede vidste det.

Det gjorde bare det hele meget bedre.

Han førte mig udenfor og ind i en taxa. Der sad vi så bare, og ventede. Jeg vidste ikke med sikkerhed hvad det var vi ventede på, men jeg havde en fornemmelse af at vi skulle vente på de andre.

En anden måde at sige at vi skulle sidde som vi gjorde på vejen hen til festen.

Mast, presset og kvalmende.

Bare tanken fik min mave til at vende sig.

Og uheldigvis havde jeg ret.

*****

Da vi var kommet ind i hotel suiten, gik jeg direkte ind på mit værelse, og lagde mig på min seng. Hele turen hjem, havde Louis skældt mig ud, og jeg havde ignoreret ham.

Nogle gange undrede det mig at de ’beholdt’ mig.

Jeg kunne godt være lidt belastende.

Men tanken om det, fik mig kun til at smile. Tænk hvis jeg virkelig havde fået dem til at hade den her tur.

I WOULD REALLY LOOOOVE THAT!!

Jeg tog mine sko, og mit makeup af. Jeg havde mig på sengen og tog mine hænder ned til mine fødder. De gjorde virkelig ondt.

Et lille klynk forlod min mund, og jeg masserede forsigtigt mine fødder.

De sko var bare ikke gode at danse i..

Jeg tog mit nattøj på, og lagde mig til at sove, men selvom jeg havde lukket øjnene, kunne jeg ikke sove.

Jeg lå og tænkte på den følelse af klaustrofobi jeg havde fået, da jeg begyndte at kysse med Justin.

Men efter lidt tid, forlod mine tanker det emne, og skiftede over til hvor godt vores kys egentlig havde været. Det havde været et ret så godt kys, og jeg kunne næsten forstille mig hvad der ville ske, når vi førte kysset videre til ’næste level’

Fantastisk.

 

____________________________

hejjj :)

UNDSKYLD!!!

Det har taget sygt tang tid at skrive det her kapitel.. 

jeg har bare haft så meget andet jeg skulle nå.. (blandt andet biologi rapport.. *suk*)

Men i skal glæde jer til næste kapitel.. det gør jeg... 

nå.. 

subscribe

like

favorite ;)

-XOXO 

Senga :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...