Dance with Me, Baby {1D}

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
En ed blev brudt. En ed der blev svoret af Eleanor, Danielle, Perrie og Darly der var bedste veninder. En ed der ødelagde Delaney Tomlinsons liv fuldstændigt. Eden gik ud på at ingen nogensinde måtte have noget kørende med en af de andres familiemedlemmer - Hvilket også vil sige One Direction drengene, for Louis, Darlys storebror er jo en femtedel af gruppen. De tre piger kommer dog alligevel til at bryde eden, og efterlader hende alene med sin bror hun elsker og hader på samme tid. Nu lever Darly i en hverdag med en verdenskendt bror der aldrig har tid til hende længere, og en halvfærdig dansekarriere i vente. Men hvad gør hun, når One Direction så inderligt har brug for en danser til deres nye musikvideo? Når Louis straks tænker på sin elskede lillesøster, der tror han har glemt alt om ham. Når Darly møder de piger der ødelagde hende liv? Når en hvis dreng pludselig viser sig at finde interesse i hende? Darly har altid været sin egen, og det her vil ikke ændre på hende. Tror hun.

45Likes
34Kommentarer
2910Visninger
AA

7. Heartquake

 

 

You are Lipstick Pretty now,

You're so cool, 

that it freaks me out

 

Heartquake - Mads Langer

 

 

Harry's synsvinkel:

"Jeg er danser. Men det ved i jo allerede godt. Ellers ville i jo nok ikke spørge mig, for jeg er jo rimelig professionel." Pralede Darly, da vi gik på den glohede gade.

Der var gået tre dage, og i morgen skulle vi begynde at optage. Vi havde alle bare slappet af, og daset ved poolen, da Darly kom på den idé at tage ud for at shoppe, og måske spise noget aftensmad.¨

Jeg havde sagt ja, og det samme med Niall, med det samme han hørte ordet 'mad', var han allerede ved at finde sine penge frem.

Vi havde nu gået rundt i nogle timer, og mine sko skar sig ind i mine fødder, så jeg snart ikke orkede mere.

Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvordan Darly bare kunne blive ved med at gå i sine stiletter, for det måtte da gøre ondt, ikke?

Ikke?

Jeg havde en gang prøvet Gemmas sko, og de gjorde VIRKELIG ondt!

Måske havde det noget at gøre med, at mine fødder var alt for store..?

Nej, det kan ikke være det.

Ret så simpelt svar.

Jeg må virkelig til at stoppe med at snakke-tænke med mig selv, det er for mærkeligt!

Det eneste Darly havde snakket om, var hende selv.

Og hun havde snakket KONSTANT!

Virkelig, man kunne ikke lukke munden på hende, hun blev bare ved, og ved, og ved...

Vi havde været inde i virkelig mange butikker, og jeg fattede ikke, hvordan Darly kunne holde det UD!

Hun havde vel brugt omkring 5000 € eller sådan noget, da hun havde hørt, at Louis gerne ville betale det.

Hun var VIRKELIG gået amok!

Jeg gad nok vide, hvordan Louis ville reagere, når han kiggede ind under sin konto næste gang..

Bare jeg ikke var sammen med ham, ville det nok være helt fint.

Eller..

Det ville være meget sjovt at optage ham med skjult kamera, for han ville sikkert bare gå helt amok, når han troede at han var alene.

Hmm...

Det burde jeg måske gøre en dag..?

"JEG VIL SPISE DÈR!" Råbte Niall, og en masse mennesker vendte sig om imod ham.

Flot Niall, virkelig. Bare, FLOT!

Han burde nok lade være at råbe op, på en gade midt i New York, når man prøvede på at virke normalt, og langt fra kendt.

Det var måske bare en LILLE smule svært, når Niall var med..

"Niall, TYS!" Hviske-rasede jeg.

Han grinede bare til mig, og begyndte at gå over fodgængerovergangen, eller hvad fuck i helvede det nu er det hedder.

Eller, hedder det ikke det?

Det tror jeg altså, og ellers må i bare fucke mig, det ville nok egentlig ikke gøre mig så meget.

Da vi kom over på den anden side, begyndte Darly at brokke sig.

"Harry, jeg kan ikke gå længere! Bær mig!" Surmulede hun, og lagde armene over kors.

"Nej, vi er der lige om lidt!" Svarede jeg, og pegede over imod hjørnet, hvor en hyggelig, lille restaurant lå, dén Niall havde peget over imod.

Darly rystede stædigt på hovedet, og trampede lidt i jorden, med den ene fod.

"Darly, du kan godt gå resten af ve-"

"-NEJ! Nej, jeg kan ej!" Råbte hun, så folk endnu en gang vendte deres blikke mod os.

"Darly, folk begynder at kigge, kom nu bare med!" Råbte-hviskede jeg, og stirrede irriteret på hende.

"Nej!" Stadig stædig.

"Fint!" Råbte jeg, slog ud med armene, og var straks henne, og på nul komme fem, fik jeg hende op i mine arme, som var hun en lille baby.

Hun var først meget overrasket, og bagefter lagde hun sig sådan 'til rette' hvis man altså kan det, når man ligger i armene på én.

Jeg kiggede ned på hendes hoved, og så derfor ikke hvor jeg gik hen.

Det skulle jeg måske have gjort, for pludselig fór en smerte igennem mit hoved, og jeg faldt bagover, og ned på asfalten.

Eller fortovet..?

Darly landede oven på mig, og jeg tabte helt pusten.

"Darly.. Fly.. Flyt... Flyt dig.. NU!" hviskede jeg, på den der måde, når man bare kan høre, at personen ikke kan få luft.

Darly kunne åbenbart ikke høre det, eller også ignorerede hun mig bare, ligesom hun havde gjort hver gang vi havde prøvet at sige noget, som ikke handlede om hende, og hendes skønhed.

Jeg forsøgte at skubbe til hende, men mine kræfter var her ligesom ikke rigtig længere.

Jeg fik mindre, og mindre kræfter, og så døde jeg.

Ej, bare en joke, jeg fik bare mindre, og mindre luft.

"FORHELVEDE HARRY! DU HAR ØDELAGT MIT HÅR! OG MIN BLUSE! OG MINE SKO!" Skreg Darly, og bekymrede sig tydeligvis ikke om andet end dét.

"DARLY!" Skreg jeg, med det sidste luft jeg ikke havde.

Endelig så hun ud til at reagere, og fjernede sig en smule, så jeg kunne sætte mig op, men så snart jeg gjorde dét, flød det hele ligesom sammen, og det flimrede for mine øjne.

Alt blev fordrejet, og vendt på hovedet, jeg kunne slet ikke se noget klart.

Men på en eller anden måde, fik jeg altså alligevel noget luft ned i mine lunger, før jeg faldt bage på asfalten, hvorefter de få ting, jeg næsten kunne se før, bare blev helt opløst af en mørke der overtog mine øjenlåg indefra.

Er det sådan, det føltes at besvime?

***

"Harry, vågn!" Blev der endnu en gang sagt ved mit øre, hvorefter en eller anden klaskede på mine kinder.  

Jeg åbnede svagt mine øjne, og lidt efter hørte jeg et fnys.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kom i tanke om, hvad jeg havde lavet.

Jeg havde båret Darly, og så var jeg gået ind i en lygtepæl.

Helt ærligt, hvor dum har man lige lov til at være?

"Fedt, at du stadig kan smile. Du har ødelagt mit hår! Nu kan jeg ikke gå udenfor igen, alle ville jo tro at jeg var en eller anden ludfattig ko, der ikke en gang har råd til at få sat sit hår,"

"Darly, slap nu lige af!" Kunne jeg høre Nialls stemme, som faktisk lød lidt alvorlig.

"Jaja, fint nok FAR!" Hun lagde ekstra tryk på 'far' og jeg kunne nærmest forestille mig, hvilken konkurrence de havde med at give hinanden dræberblikke.

"Jeg går ud på toilettet, for at se om jeg kan gøre noget ved dét her. Det er da også bare din skyld, Harry, hvis ikke du havde set dig bedre for,-"

"-Darly, gå nu bare ud på toilettet!" Afbrød Niall hende irriteret, og det fik mig til at kigge op.

Kunne Niall være irriteret?

Sur på en?

Det var vidst verdensrekord.

"Harry, du skulle have hørt hende! I hele den tid, hvor du var bevidstløs, talte hun kun om hvor meget hun hader dig nu, og hvad hun ville gøre. Og tro det eller ej, så blev hun VED med at kritisere pigerne! Hun er bare for meget!" Rasede han.

Mit hoved gjorde forfærdeligt ondt, og jeg havde mest bare lyst til at knalde det ned i bordet, men det ville nok være sådan ret så åndssvagt.

En rimelig tyk kvinde kom over til vores bord, og så sig lidt omkring, inden hun smilede.

"Hvor er jeres veninde henne?" Spurgte hun, med stærkt amerikansk accent.

"Toilettet."

"Åhh, gudskelov. Ja, jeg har jo ikke kendt hende i spor lang tid, men jeg har sgu ondt af jer drenge, at være sammen med sådan én. Hun er jo forfærdelig! Så selvglad, så alvidende, så egoistisk! Tænk, jeg troede ikke at der fandtes så forfærdelige mennesker." Det sidste mumlede hun nok mere til sig selv, inden hun vendte os ryggen, og gik tilbage til disken, hvor hun stillede sig, hvilende på det ene ben, med et suk.

Lidt efter kunne vi højt høre Darlys stemme, der råbte af én eller anden.

Lidt efter kom en lille, nok Japansk kvinde ud fra toilettet, og råbte et eller andet på et sprog, jeg virkelig ikke forstod, men ud fra hendes kropssprog, var hun virkelig sur.

Og kort efter det, kom Darly også ud fra døren, og skreg af hende med alle mulige ord, der vidst ikke fandtes.

Hun var helt rød i hovedet, og skreg nok så højt, at nok hele new Yorks indbyggere kunne høre det.

Nåh, lige meget, det var meget god underholdning!

Hun var egentlig ret god til at skrige på et sprog, der ikke fandtes, når nu man tænke over det..

Det plejede jeg tit at gøre med min mor da jeg var mindre, for så når hun spurgte hvilket sprog jeg talte, kunne jeg jo bare fortælle, at det var mit helt eget, hjemmelavede sprog.

Så havde hun altid krammet mig, holdt mig tæt ind til sig, og sagt undskyld.

Darly kom hen til os, rødglødende i ansigtet, og satte sig med et bump ned ved siden af mig, på den sofalignende ting, der er i sådan nogle hyggelige caféer, og sådan noget.

"Hvad.. Gik det der lige ud på?" Spurgte Niall forbavset efter lidt tid.

Darly lavede et utroligt ironisk smil, og himlede med øjnene.

"Tja, det var bare en af de der utrolige mennesker der er så FUCKING irriterende ikke at vaske deres hænder, ELLER skylle ud efter sig, seriøst, hvem har lyst til at komme ind på sådan et toilet?" Svarede hun rasende.

"Nååh, jo, hun TRÅDTE mig også over tæerne, mine elskede, elskede tæer der er så ømme, så ømme, og jeg er ret så sikker på at hun gjorde det med vilje!" Sagde hun, og kiggede medlindende ned på sine tæer, der ingen skade havde taget, i hvert fald ikke af det man kunne se.

Jeg kunne ikke lade være med at slippe et lille fnis ud, hvilket fik hende til at vende sit hoved mod mig, og stirre rasende på mig.

Wow, hun var virkelig rasende i dag..

Havde det mon noget med mig at gøre?

Naaah, sikkert ikke.

"Hvad griner du af, krøltop?" Spurgte hun, og stirrede på mig med et blik der kunne dræbe.

Jeg sank en klump, for selvom hun var utrolig smuk, kunne hun virkelig, og jeg mener VIRKELIG se uhyggelig ud!

"Ingenting." Mumlede jeg, og kiggede ned i bordet.

"Nåh, skal vi se at komme af sted? Det begynder også at blive mørkt udenfor."Sagde Niall.

Mit blik faldt på ruden udtil.

Ikke skyggen af mørke.

Ingenting.

Bare.

Sol..

Lys..

Varme..

Du ved hvad jeg mener!

Det var ikke en gang ved at blive tusmørke, bare.. Lys..

Sol...

Varme..

Okay, du har bare at have fattet min pointe nu, ellers ville jeg helt klart bare.. Bare... Bare...

Åårgh..

Jeg rejste mig op, og det samme gjorde Darly, men så satte hun sig med det samme ned igen.

"Jeg ORKER ikke at tage hjem!" Beklagede hun sig, og lavede sur smiley, i sit utroligt kønne ansigt.

"JO, du gør så!" Svarede Niall meget bestemt.

"NEJ!" Hvislede hun ud mellem sammenbidte tænder, og lagde armene over kors, for at understrege sin surhed.

Hvis der da er noget der hedder det...

Er der det?

Fuck jer, i kan ikke svare mig!

Så bliver jeg sur..

Og ked af det..

Og gnaven...

Ej, just kidding!

Og, ja, det skulle bare siges på engelsk det dér!

Jeg åndede tungt ud, og kiggede træt op på Niall, der så strengt på Darly, der bare sad og kiggede ned på sine fødder.

"Niall, vi tager bare en Taxi så, jeg har også ret ondt i mine fødder!" Sagde jeg.

Efter lang tids overtagelse, fik vi ham endelig med på at tage en taxa hjem.

Helt ærligt, hvad skete der lige for at NIALL gerne ville GÅ hjem!?!

Han var vidst syg...

***

"Hvorfor kommer i først hjem nu?"

Fed hjemkomst, hva?

Louis stod i "døråbningen" eller hvad man nu kalder der, ind til gangen, hvor vi var ved at tage vores overtøj og det der af.

"Vi fik lidt at spise, og så faldt Harry, og, ja.." Løj Niall mumlende, og gik forbi ham ind i stuen, hvor man kunne høre ham blive mødt af de andre drenges grin, og velkomst.

Samt pigernes.

Darly rullede med øjnene, og gik forbi os, ind i stuen, og sikkert ind på sit værelse.

Og der måtte hun gerne blive inde!

Nej, Harry, nu må du ikke blive så dum!

Jeg sukkede, og tog mine sko af, hvorefter jeg gik ind til drengene, og pigerne, der lå og dasede rundt omkring i møblerne.

Jeg smilede, og løb hen, og lagde mig oven på Zayn, der lå og kyssede Perrie.

"Kan i to turtelduer ikke gå et andet sted hen, eller i det mindste bare lade være med at kysse. HELE TIDEN?" spurgte jeg, og grinede.

De trak sig lidt fra hinanden, og grinede med.

Hvorfor vi grinede, vidste jeg egentlig ikke.

Det endte med at vi alle begyndte at grine, og det var så sjovt, at man bare ikke kunne lade være.

Og så også fordi at Danielle virkelig har det SJOVESTE grin EVER!

"Helt seriøst, er i ikke godt søde at tie stille? I er så barnlige!" Stemmen afbrød alle grin, og vores blikke blev rettet mod Darly, der stod med den ene hånd på hoften, og den anden hang slapt ned, og kiggede på os med et nedladende blik.

"Barnlige? Det er sgu da dig der er barnlig! Bare at ignorer os, og luk dig ind på dit værelse! Hvad laver du overhovedet derinde?" Spurgte Niall surt.

Darly fik et sjovt blik i ansigtet..

"Ikke ting du har lyst til at høre om.." Mumlede hun, og forlod rummet, for at gå ind på sit værelse igen.

Louis rømmede sig, og jeg kiggede straks over på ham.

"Undskyld, at du blev nødt til at være sammen med hende i dag. Ja, jer begge to. Det havde i ikke behøvet. Jeg skal nok begynde at bruge lidt mere tid med hende, så i andre ikke hænger på hende. Men det var virkelig sødt af jer, nu er jeg vidst ved at være klar til at tage udfordringen op!" Smilede Louis, og klappede hænderne sammen.

"Hvem stemmer for popcorn, chips, chokolade og film?" Råbte han, og smilede.

"MIIIG!" Råbte vi alle.

"Fino! Jeg laver maden, Liam gider du at gå med? Jeg kan nok ikke bære det hele selv!" Smilede han, og de rejste sig.

"Mens, i ordner det fint herinde!" Sagde han, og på os, med et smil på læberne.

"Fint? kan det ikke bare blive 'godt nok'?" Spurgte Perrie, og grinede.

Louis himlede med øjnene, og grinede.

"Jo, jo.. Bare gør det.. Hmm... 'Godt nok'!" Fnisede han, og de forsvandt ud i køkkenet, der hørte til suiten.

Luksus suite, siger jeg dig!

Der var to værelser, et til drengene, og et til pigerne, to toiletter, en stue, og et køkken.

Luksus, siger jeg dig!

Luksuuus.

Vi skyndte os alle at gå ind på værelserne, og tage dyner og puder væk fra sengene, og så tage det hele med ind i stuen, hvor vi lagde det i en stor bunke, som vi alle smed os i.

Kort efter kom Liam og Louis ind igen med to store bøtter, med alt det lækre;

Slik, chokolade, chips, popcorn, sodavand, nogle øl, og sidst, men ikke mindst: Cookies.

Læææææææææækkert!

Vi lignede vel alle sammen små hundehvalpe, der tiggede efter noget mad, med store øjne, da de satte det ned på det lille sofabord, der stod dér.

"Hvad for en film skal vi se?" Spurgte Louis, og gik over for at kigge på filmene.

Og det var lige dér jeg kom til at tænke på Darly.

Hvorfor tænkte jeg på hende?

Hurtigt var tanken væk, og jeg var henne for at se på film med drengene.

Darly.

Okay, nej, den var ikke helt væk.

Harrys synsvinkel:

"Jeg er danser. Men det ved i jo allerede godt. Ellers ville i jo nok ikke spørge mig, for jeg er jo rimelig professionel." Pralede Darly, da vi gik på den glohede gade.

Der var gået tre dage, og i morgen skulle vi begynde at optage. Vi havde alle bare slappet af, og daset ved poolen, da Darly kom på den idé at tage ud for at shoppe, og måske spise noget aftensmad.¨

Jeg havde sagt ja, og det samme med Niall, med det samme han hørte ordet 'mad', var han allerede ved at finde sine penge frem.

Vi havde nu gået rundt i nogle timer, og mine sko skar sig ind i mine fødder, så jeg snart ikke orkede mere.

Jeg kunne ikke rigtig forstå, hvordan Darly bare kunne blive ved med at gå i sine stiletter, for det måtte da gøre ondt, ikke?

Ikke?

Jeg havde en gang prøvet Gemmas sko, og de gjorde VIRKELIG ondt!

Måske havde det noget at gøre med, at mine fødder var alt for store..?

Nej, det kan ikke være det.

Ret så simpelt svar.

Jeg må virkelig til at stoppe med at snakke-tænke med mig selv, det er for mærkeligt!

Det eneste Darly havde snakket om, var hende selv.

Og hun havde snakket KONSTANT!

Virkelig, man kunne ikke lukke munden på hende, hun blev bare ved, og ved, og ved...

Vi havde været inde i virkelig mange butikker, og jeg fattede ikke, hvordan Darly kunne holde det UD!

Hun havde vel brugt omkring 5000 € eller sådan noget, da hun havde hørt, at Louis gerne ville betale det.

Hun var VIRKELIG gået amok!

Jeg gad nok vide, hvordan Louis ville reagere, når han kiggede ind under sin konto næste gang..

Bare jeg ikke var sammen med ham, ville det nok være helt fint.

Eller..

Det ville være meget sjovt at optage ham med skjult kamera, for han ville sikkert bare gå helt amok, når han troede at han var alene.

Hmm...

Det burde jeg måske gøre en dag..?

"JEG VIL SPISE DÈR!" Råbte Niall, og en masse mennesker vendte sig om imod ham.

Flot Niall, virkelig. Bare, FLOT!

Han burde nok lade være at råbe op, på en gade midt i New York, når man prøvede på at virke normalt, og langt fra kendt.

Det var måske bare en LILLE smule svært, når Niall var med..

"Niall, TYS!" Hviske-rasede jeg.

Han grinede bare til mig, og begyndte at gå over fodgængerovergangen, eller hvad fuck i helvede det nu er det hedder.

Eller, hedder det ikke det?

Det tror jeg altså, og ellers må i bare fucke mig, det ville nok egentlig ikke gøre mig så meget.

Da vi kom over på den anden side, begyndte Darly at brokke sig.

"Harry, jeg kan ikke gå længere! Bær mig!" Surmulede hun, og lagde armene over kors.

"Nej, vi er der lige om lidt!" Svarede jeg, og pegede over imod hjørnet, hvor en hyggelig, lille restaurant lå, dén Niall havde peget over imod.

Darly rystede stædigt på hovedet, og trampede lidt i jorden, med den ene fod.

"Darly, du kan godt gå resten af ve-"

"-NEJ! Nej, jeg kan ej!" Råbte hun, så folk endnu en gang vendte deres blikke mod os.

"Darly, folk begynder at kigge, kom nu bare med!" Råbte-hviskede jeg, og stirrede irriteret på hende.

"Nej!" Stadig stædig.

"Fint!" Råbte jeg, slog ud med armene, og var straks henne, og på nul komme fem, fik jeg hende op i mine arme, som var hun en lille baby.

Hun var først meget overrasket, og bagefter lagde hun sig sådan 'til rette' hvis man altså kan det, når man ligger i armene på én.

Jeg kiggede ned på hendes hoved, og så derfor ikke hvor jeg gik hen.

Det skulle jeg måske have gjort, for pludselig fór en smerte igennem mit hoved, og jeg faldt bagover, og ned på asfalten.

Eller fortovet..?

Darly landede oven på mig, og jeg tabte helt pusten.

"Darly.. Fly.. Flyt... Flyt dig.. NU!" hviskede jeg, på den der måde, når man bare kan høre, at personen ikke kan få luft.

Darly kunne åbenbart ikke høre det, eller også ignorerede hun mig bare, ligesom hun havde gjort hver gang vi havde prøvet at sige noget, som ikke handlede om hende, og hendes skønhed.

Jeg forsøgte at skubbe til hende, men mine kræfter var her ligesom ikke rigtig længere.

Jeg fik mindre, og mindre kræfter, og så døde jeg.

Ej, bare en joke, jeg fik bare mindre, og mindre luft.

"FORHELVEDE HARRY! DU HAR ØDELAGT MIT HÅR! OG MIN BLUSE! OG MINE SKO!" Skreg Darly, og bekymrede sig tydeligvis ikke om andet end dét.

"DARLY!" Skreg jeg, med det sidste luft jeg ikke havde.

Endelig så hun ud til at reagere, og fjernede sig en smule, så jeg kunne sætte mig op, men så snart jeg gjorde dét, flød det hele ligesom sammen, og det flimrede for mine øjne.

Alt blev fordrejet, og vendt på hovedet, jeg kunne slet ikke se noget klart.

Men på en eller anden måde, fik jeg altså alligevel noget luft ned i mine lunger, før jeg faldt bage på asfalten, hvorefter de få ting, jeg næsten kunne se før, bare blev helt opløst af en mørke der overtog mine øjenlåg indefra.

Er det sådan, det føltes at besvime?

***

"Harry, vågn!" Blev der endnu en gang sagt ved mit øre, hvorefter en eller anden klaskede på mine kinder.  

Jeg åbnede svagt mine øjne, og lidt efter hørte jeg et fnys.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg kom i tanke om, hvad jeg havde lavet.

Jeg havde båret Darly, og så var jeg gået ind i en lygtepæl.

Helt ærligt, hvor dum har man lige lov til at være?

"Fedt, at du stadig kan smile. Du har ødelagt mit hår! Nu kan jeg ikke gå udenfor igen, alle ville jo tro at jeg var en eller anden ludfattig ko, der ikke en gang har råd til at få sat sit hår,"

"Darly, slap nu lige af!" Kunne jeg høre Nialls stemme, som faktisk lød lidt alvorlig.

"Jaja, fint nok FAR!" Hun lagde ekstra tryk på 'far' og jeg kunne nærmest forestille mig, hvilken konkurrence de havde med at give hinanden dræberblikke.

"Jeg går ud på toilettet, for at se om jeg kan gøre noget ved dét her. Det er da også bare din skyld, Harry, hvis ikke du havde set dig bedre for,-"

"-Darly, gå nu bare ud på toilettet!" Afbrød Niall hende irriteret, og det fik mig til at kigge op.

Kunne Niall være irriteret?

Sur på en?

Det var vidst verdensrekord.

"Harry, du skulle have hørt hende! I hele den tid, hvor du var bevidstløs, talte hun kun om hvor meget hun hader dig nu, og hvad hun ville gøre. Og tro det eller ej, så blev hun VED med at kritisere pigerne! Hun er bare for meget!" Rasede han.

Mit hoved gjorde forfærdeligt ondt, og jeg havde mest bare lyst til at knalde det ned i bordet, men det ville nok være sådan ret så åndssvagt.

En rimelig tyk kvinde kom over til vores bord, og så sig lidt omkring, inden hun smilede.

"Hvor er jeres veninde henne?" Spurgte hun, med stærkt amerikansk accent.

"Toilettet."

"Åhh, gudskelov. Ja, jeg har jo ikke kendt hende i spor lang tid, men jeg har sgu ondt af jer drenge, at være sammen med sådan én. Hun er jo forfærdelig! Så selvglad, så alvidende, så egoistisk! Tænk, jeg troede ikke at der fandtes så forfærdelige mennesker." Det sidste mumlede hun nok mere til sig selv, inden hun vendte os ryggen, og gik tilbage til disken, hvor hun stillede sig, hvilende på det ene ben, med et suk.

Lidt efter kunne vi højt høre Darlys stemme, der råbte af én eller anden.

Lidt efter kom en lille, nok Japansk kvinde ud fra toilettet, og råbte et eller andet på et sprog, jeg virkelig ikke forstod, men ud fra hendes kropssprog, var hun virkelig sur.

Og kort efter det, kom Darly også ud fra døren, og skreg af hende med alle mulige ord, der vidst ikke fandtes.

Hun var helt rød i hovedet, og skreg nok så højt, at nok hele new Yorks indbyggere kunne høre det.

Nåh, lige meget, det var meget god underholdning!

Hun var egentlig ret god til at skrige på et sprog, der ikke fandtes, når nu man tænke over det..

Det plejede jeg tit at gøre med min mor da jeg var mindre, for så når hun spurgte hvilket sprog jeg talte, kunne jeg jo bare fortælle, at det var mit helt eget, hjemmelavede sprog.

Så havde hun altid krammet mig, holdt mig tæt ind til sig, og sagt undskyld.

Darly kom hen til os, rødglødende i ansigtet, og satte sig med et bump ned ved siden af mig, på den sofalignende ting, der er i sådan nogle hyggelige caféer, og sådan noget.

"Hvad.. Gik det der lige ud på?" Spurgte Niall forbavset efter lidt tid.

Darly lavede et utroligt ironisk smil, og himlede med øjnene.

"Tja, det var bare en af de der utrolige mennesker der er så FUCKING irriterende ikke at vaske deres hænder, ELLER skylle ud efter sig, seriøst, hvem har lyst til at komme ind på sådan et toilet?" Svarede hun rasende.

"Nååh, jo, hun TRÅDTE mig også over tæerne, mine elskede, elskede tæer der er så ømme, så ømme, og jeg er ret så sikker på at hun gjorde det med vilje!" Sagde hun, og kiggede medlindende ned på sine tæer, der ingen skade havde taget, i hvert fald ikke af det man kunne se.

Jeg kunne ikke lade være med at slippe et lille fnis ud, hvilket fik hende til at vende sit hoved mod mig, og stirre rasende på mig.

Wow, hun var virkelig rasende i dag..

Havde det mon noget med mig at gøre?

Naaah, sikkert ikke.

"Hvad griner du af, krøltop?" Spurgte hun, og stirrede på mig med et blik der kunne dræbe.

Jeg sank en klump, for selvom hun var utrolig smuk, kunne hun virkelig, og jeg mener VIRKELIG se uhyggelig ud!

"Ingenting." Mumlede jeg, og kiggede ned i bordet.

"Nåh, skal vi se at komme af sted? Det begynder også at blive mørkt udenfor."Sagde Niall.

Mit blik faldt på ruden udtil.

Ikke skyggen af mørke.

Ingenting.

Bare.

Sol..

Lys..

Varme..

Du ved hvad jeg mener!

Det var ikke en gang ved at blive tusmørke, bare.. Lys..

Sol...

Varme..

Okay, du har bare at have fattet min pointe nu, ellers ville jeg helt klart bare.. Bare... Bare...

Åårgh..

Jeg rejste mig op, og det samme gjorde Darly, men så satte hun sig med det samme ned igen.

"Jeg ORKER ikke at tage hjem!" Beklagede hun sig, og lavede sur smiley, i sit utroligt kønne ansigt.

"JO, du gør så!" Svarede Niall meget bestemt.

"NEJ!" Hvislede hun ud mellem sammenbidte tænder, og lagde armene over kors, for at understrege sin surhed.

Hvis der da er noget der hedder det...

Er der det?

Fuck jer, i kan ikke svare mig!

Så bliver jeg sur..

Og ked af det..

Og gnaven...

Ej, just kidding!

Og, ja, det skulle bare siges på engelsk det dér!

Jeg åndede tungt ud, og kiggede træt op på Niall, der så strengt på Darly, der bare sad og kiggede ned på sine fødder.

"Niall, vi tager bare en Taxi så, jeg har også ret ondt i mine fødder!" Sagde jeg.

Efter lang tids overtagelse, fik vi ham endelig med på at tage en taxa hjem.

Helt ærligt, hvad skete der lige for at NIALL gerne ville GÅ hjem!?!

Han var vidst syg...

***

"Hvorfor kommer i først hjem nu?"

Fed hjemkomst, hva?

Louis stod i "døråbningen" eller hvad man nu kalder der, ind til gangen, hvor vi var ved at tage vores overtøj og det der af.

"Vi fik lidt at spise, og så faldt Harry, og, ja.." Løj Niall mumlende, og gik forbi ham ind i stuen, hvor man kunne høre ham blive mødt af de andre drenges grin, og velkomst.

Samt pigernes.

Darly rullede med øjnene, og gik forbi os, ind i stuen, og sikkert ind på sit værelse.

Og der måtte hun gerne blive inde!

Nej, Harry, nu må du ikke blive så dum!

Jeg sukkede, og tog mine sko af, hvorefter jeg gik ind til drengene, og pigerne, der lå og dasede rundt omkring i møblerne.

Jeg smilede, og løb hen, og lagde mig oven på Zayn, der lå og kyssede Perrie.

"Kan i to turtelduer ikke gå et andet sted hen, eller i det mindste bare lade være med at kysse. HELE TIDEN?" spurgte jeg, og grinede.

De trak sig lidt fra hinanden, og grinede med.

Hvorfor vi grinede, vidste jeg egentlig ikke.

Det endte med at vi alle begyndte at grine, og det var så sjovt, at man bare ikke kunne lade være.

Og så også fordi at Danielle virkelig har det SJOVESTE grin EVER!

"Helt seriøst, er i ikke godt søde at tie stille? I er så barnlige!" Stemmen afbrød alle grin, og vores blikke blev rettet mod Darly, der stod med den ene hånd på hoften, og den anden hang slapt ned, og kiggede på os med et nedladende blik.

"Barnlige? Det er sgu da dig der er barnlig! Bare at ignorer os, og luk dig ind på dit værelse! Hvad laver du overhovedet derinde?" Spurgte Niall surt.

Darly fik et sjovt blik i ansigtet..

"Ikke ting du har lyst til at høre om.." Mumlede hun, og forlod rummet, for at gå ind på sit værelse igen.

Louis rømmede sig, og jeg kiggede straks over på ham.

"Undskyld, at du blev nødt til at være sammen med hende i dag. Ja, jer begge to. Det havde i ikke behøvet. Jeg skal nok begynde at bruge lidt mere tid med hende, så i andre ikke hænger på hende. Men det var virkelig sødt af jer, nu er jeg vidst ved at være klar til at tage udfordringen op!" Smilede Louis, og klappede hænderne sammen.

"Hvem stemmer for popcorn, chips, chokolade og film?" Råbte han, og smilede.

"MIIIG!" Råbte vi alle.

"Fino! Jeg laver maden, Liam gider du at gå med? Jeg kan nok ikke bære det hele selv!" Smilede han, og de rejste sig.

"Mens, i ordner det fint herinde!" Sagde han, og på os, med et smil på læberne.

"Fint? kan det ikke bare blive 'godt nok'?" Spurgte Perrie, og grinede.

Louis himlede med øjnene, og grinede.

"Jo, jo.. Bare gør det.. Hmm... 'Godt nok'!" Fnisede han, og de forsvandt ud i køkkenet, der hørte til suiten.

Luksus suite, siger jeg dig!

Der var to værelser, et til drengene, og et til pigerne, to toiletter, en stue, og et køkken.

Luksus, siger jeg dig!

Luksuuus.

Vi skyndte os alle at gå ind på værelserne, og tage dyner og puder væk fra sengene, og så tage det hele med ind i stuen, hvor vi lagde det i en stor bunke, som vi alle smed os i.

Kort efter kom Liam og Louis ind igen med to store bøtter, med alt det lækre;

Slik, chokolade, chips, popcorn, sodavand, nogle øl, og sidst, men ikke mindst: Cookies.

Læææææææææækkert!

Vi lignede vel alle sammen små hundehvalpe, der tiggede efter noget mad, med store øjne, da de satte det ned på det lille sofabord, der stod dér.

"Hvad for en film skal vi se?" Spurgte Louis, og gik over for at kigge på filmene.

Og det var lige dér jeg kom til at tænke på Darly.

Hvorfor tænkte jeg på hende?

Hurtigt var tanken væk, og jeg var henne for at se på film med drengene.

Darly.

Okay, nej, den var ikke helt væk.

 

____________________

 

Heeeej!

Undskyld, undskyld, undskyld at vi ikke har opdateret i så lang tid, men vi havde en masse andre ting i gang, og da jeg så endelig var færdig, var en hvis person alt for langsom til at sende den tlibage til mig (Jeg nævner ingen navne, Senga)

Så, ja.. Undskyld :D

 

Nååh, hvad syntes i så?

Har i nogle bud om, hvad der kommer til at ske senere i historien?

Bare skriv, det ville være så deeeeejligt! :)<3

 

Det er jo helt SINDSSYGT! 33 favoritlister, og 19 likes, det er så overfantastisk, at hver gang jeg kigger på det, har jeg bare lyst til at skrige af lykke!

 

Vi elsker jer allerede, men i ville virkelig bare være nogle skattebasser, hvis i ville foreslå historien til nogle af jeres venner/veninder, og fortæller om den :)

 

Det er bare SUPER! XD

 

Forresten, så god sidste skoledag i morgen, til jer, der ikke har afsluttet deres eksamener allerede :D

 

It's gonna be a good day, today! XD

- A.K.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...