Dance with Me, Baby {1D}

  • af &
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 14 jul. 2014
  • Status: Igang
En ed blev brudt. En ed der blev svoret af Eleanor, Danielle, Perrie og Darly der var bedste veninder. En ed der ødelagde Delaney Tomlinsons liv fuldstændigt. Eden gik ud på at ingen nogensinde måtte have noget kørende med en af de andres familiemedlemmer - Hvilket også vil sige One Direction drengene, for Louis, Darlys storebror er jo en femtedel af gruppen. De tre piger kommer dog alligevel til at bryde eden, og efterlader hende alene med sin bror hun elsker og hader på samme tid. Nu lever Darly i en hverdag med en verdenskendt bror der aldrig har tid til hende længere, og en halvfærdig dansekarriere i vente. Men hvad gør hun, når One Direction så inderligt har brug for en danser til deres nye musikvideo? Når Louis straks tænker på sin elskede lillesøster, der tror han har glemt alt om ham. Når Darly møder de piger der ødelagde hende liv? Når en hvis dreng pludselig viser sig at finde interesse i hende? Darly har altid været sin egen, og det her vil ikke ændre på hende. Tror hun.

45Likes
34Kommentarer
3023Visninger
AA

2. Behind The Music

 

 

All the fame, all the girls 

And all this money in this world

They dont mean shit,

Better admit 

                                           Cher Lloyd - Behind The Music                                                       

 

 

 

 

Darly's synsvinkel:

"JOE!!!" Skreg jeg. Jeg var sikker på at han havde taget min splinternye barber skraber. 

"WHERE IS IT!!?" Sagde jeg med en dramatisk stemme. Han vendte sig skyldbevidst om og sagde 

"hallo!!?! Den har jeg altså ikke taget!!"Mit blik faldt langsomt ned - nej.. Det lød forkert... Det faldt hurtigt ned, på en meget langsom måde ned på hans ben, der var glatte som en barnerøv.

"Nåårh ja.. Selvfølgelig har du bare lige pludselig fået pisse glatte ben..!" Sagde jeg ironisk. Han kiggede irriteret på mig 

"Ja! Hva hvis den gode fe muligvis var kommet mens du sov som en GRIS -ohh ja.. glemte jeg at nævne at du SNORKER?!!" Råbte han tilbage til mig.

"FINT!" Råbte jeg til ham. Jeg vendte mig bestemt om, og gik direkte over mod hans værelse. 

"Nej Darly, NEJ!!" Sagde han og løb over til mig, men det var for sent. Jeg havde allerede åbnet døren, og ja... Uanset hvor grufuldt det nu end lød.. Der lå min helt nye skraber, FYLDT med hår...
 
Over det hele... 
 
"Din.. Din... Din BØSSE!!!" vrissede jeg ad ham.
 
"Hey!! Bare fordi at jeg er bøsse, betyder det ikke at du må bruge det mod mig.!" Sagde han med en fornærmet tone.. Jeg stod og kiggede surt på ham i lidt tid 

"Fint... Men det bliver DIG der betaler for en ny sådan en!" Sagde jeg og pegede på min ødelagte skraber.
 
"Altså.. Den er jo ikke ligefrem ødelagt.. Så du behøver da ikke en ny.." Sagde han prøvende. 

"Jo jeg gør så!" Sagde jeg, og gav ham dræberblikket. Det skal lige siges at jeg var mester i at give folk dræberblikket, og havde øvet mig i flere ÅR på det. Det var blandt andet derfor jeg sådan cirka altid fik min vilje."Fint så!" Sagde han opgivende.
 
Ha.. Hvad sagde jeg..
 
Jeg gik tilfreds ind på mit værelse, og lukkede stille døren efter mig. Jeg lagde mig på min seng, og tog det øverste blad af min samling på 'Teenage' som jeg personligt syntes var verdens bedste blad. Og jeg havde for det meste ret såå...

Is there a big deal here..? No I didn't think so.. 
 
Efter jeg havde læst artiklen om over-hotte Justin Bieber for 117. gang, lagde jeg bladet, og tjekkede min mobil for at se om der var sket noget spændene. Hmm... det var der så ikke..
 
Øv..
 
Egentlig var det ikke så irriterende, for det eneste jeg glædede mig til på Facebook, var når der kom noget nyt på siden 'hotte mænd uden trøje' den side havde Joe også 'liket' og vi sad tit ved spisebordet og savlede over de VIRKELIG lækre mænd. Hvorfor kunne jeg ikke bare få sådan en lækker steg..
 
Altså, Joe var også lækker nok, han havde en dejlig, solbrændt overkrop, hans havde altid noget ok sexet tøj, og hans blonde manke, passede perfekt til hans blå øjne, og tro det eller ej: Han havde en stor 'hånd'.
 
Og ja..
Jeg havde set den.
 
Men det var jo enlig ikke så underligt da han jo var Homo. Nej okay… Det lød på en eller anden måde forkert. Altså det var ikke særlig underligt for ham, da han jo var homo, og ikke havde nogle på den måde forkert i at vise sine.. Hmm.. Kronjuveler…
 
Jeg følte lidt at han var en slag søster for mig, undtagen lidt det der med at han var en 'han' og ikke en 'hun'... Vi har grinet, vi har grædt og vi har bestemt skændes.
 
Vi skændes cirka en gang hver anden dag, og nogle gange kunne han godt finde på at overnatte hos nogle af hans kærester eller hvad fanden de nu end var.
 
Jeg gik ud af mit værelse igen, og ind til Joe, der sad og så en eller anden gyserfilm.
 
"NO!! Hun døde! Hun fucking DØDE!!" Sagde han målløst. Jeg lagde mig ved siden af ham i hans store dobbeltseng, og rettede min opmærksomhed mod filmen.
 
"Hvad hedder filmen?" Spurgte jeg ham 

"Jeg har ingen anelse søde, men den var på kanalen og som du ved - I LOVE GYSERE!" Sagde han og grinede.
 
Det var blandt andet det jeg elskede ved Joe. Vi kunne være uvenner så man skulle tro at det var løgn, og så efter et kvarter, uden at sige noget var vi igen de bedste roomies nogensinde. 
 
Efter filmen lagde jeg mig halvt over Joe og spurgte hvad jeg skulle lave 

”Well.. Hvornår var det sidst du var ude at shoppe..?” spurgte han. Jeg tænkte lidt over hvad det var han havde sagt, og opdagede at der var gået to hele uger, uden at jeg havde fået købt hverken tøj, sko eller accessories.
 

Jeg rejste mig op fra sengen, skyndte mig ind på mit værelse og skiftede tøj, mens jeg forklarede Joe om min forfærdelige opdagelse. Han begyndte at grine, men jeg havde heller ikke lige regnet med andet.
 
Jeg tog min lysebrune skindjakke på, som også passede perfekt til mit tøj. Jeg have taget shorts lignende buksedragt, altså en buksedragt med korte ’ben’ i stedet for lange. Dens stof havde et fint blomster mønster, hvor man godt kan sige at ’temaet’ var blåt. Jeg tog mine sorte højhælede på og trippede ud af døren. Hvis der ellers er noget der hedder ’trippede’..
 
Hmm….
Sikkert ikke.
 
Da jeg gik ud den store by, kiggede jeg mig omkring for at finde de nye steder, der ikke helt vidste endnu hvor dyrt tøjet måtte være her i London. Jeg kiggede i lidt tid.
 
UHH…!
 
Jeg havde fundet en af mine mange ynglings butikker, der havde flyttet et eller andet sted jeg ikke kunne finde, og BAM her var den!
 
Jeg løb hen til den, men da jeg opdagede hvor kikset det nok ville se ud med store højhælede, gik i stedet jeg med stil, hen til den store butik, og selvom det ikke var meningen, fik jeg selvfølgelig en hel masse opmærksomhed.
 
Hey!

Det var ikke min skyld at jeg var så overgudeskøn. Det syntes jeg udelukkende var min fars og mors skyld. Jeg gik ind ad døren, stolt som jeg nu var, og morede mig ufatteligt over de drenge, der lige havde stået og savlet på mig, og derefter set mig gå ind ad en dør til ’looove’ butikken.
 
En butik der udelukkende handlede om sex og porno. Jeg gik ind og så på de mange store ’pølser’ man kunne få, og jeg begyndte at grine vildt, da jeg så at der var en der også kunne DREJE!
 
Jeg tog mig til munden, men det fik mit grin ikke til at blive mindre. Tværtimod. Jeg tog en sexet BH og købte den. Med ekspedienten savlende blik –der sikkert var faldet på min røv, gik jeg ud af døren og hen ad en anden lille vej.
 
Jeg gik forbi alle de store huse, med udsigt til sådan en lille sø. Jeg gik ind i Hyde Park, og satte mig på en lille bænk, så jeg kunne få lidt sol. Jeg tog mine solbriller af, og lagde dem i min lille taske, og jeg brugte som en eller anden underlig pude. Der lå jeg så i lidt tid indtil jeg faldt i søvn.
 
Jeg vågnede, da jeg kunne mærke at min pude rykkede sig, og da det gik op for mig at min pung var ved at blive bestjålet, tog jeg hurtigt fat i den, med den ene hånd, og med den anden fik jeg på en eller anden spøjs måde fat i tyvens øre.
 
”AAAV!!” sagde en drenget stemme.
 
”Hvad er det lige du har gang i!?” råbte jeg ham op i hovedet.
 
”UNDSKYLD!” hviskede han, men det var ikke godt nok, indtil jeg så at en lille sværm af drenge stod og filmede hvad der skete.
 
”Okay.. Bare fortæl mig hvem de drenge der er for nogle..” hviskede jeg til drengen, og nikkede diskret over mod den lille sværm af drenge, der af en eller anden sjov grund legede kamera mænd. Drengen sukkede.
 
”Det er nogle fra min skole.. Vi lavede et væddemål om at jeg kunne stjæle din pung, og hvis jeg kunne, ville de lade være med at drille mig, men hvis ikke, ville de give mig skylden for sådan en ting de havde gjort…” jeg var helt målløs.
 
”okay..” hviskede jeg til ham. 

”lad som om du slår mig..” fortsatte jeg.

”Jeg skal hvad…!?” spurgte drengen forvirret.
 
”Ja… Jeg tror faktisk godt du hørte mig.. kom så.. slå..” sagde jeg. Han gjorde som jeg sagde, og stak mig en lussing. Drengen var enlig ikke så stærk som han så ud, så det gjorde ikke så ondt, men så hurtigt han ramte min kind, lavede jeg en klappe-lyd med mine hænder, så det lød som om han havde ramt rigtig hårdt.
 
Da jeg tog mig til kinden som om det gjorde ond, sagde jeg hurtigt til ham
 
”løb over til dem..” Han begyndte at smile, og da han skyndte sig at løbe væk fra mig, nåede han lige at sige et meget hurtigt ’tak smukke’ til mig. Men inden han var nået særlig langt, tog jeg fat i ham
 
”hvis du noget sinde kalder mig smukke igen, Kysser jeg dig..” sagde jeg truende til ham, for jeg VIDSTE at når man var i hans alder, var det at kysse ikke lige sagen. Han kiggede skræmt på mig inden han sagde ”Smukke” med grinet malet på hans ansigt.
 
Jeg var så målløs, at jeg kom til at slippe ham, og han løb væk til hans ’venner’, som begyndte at grine og klappe ham på skulderen. Sådan sad jeg lidt, inden jeg rejste mig op, og så at de i frygt for at jeg skulle komme efter dem, løbe væk. Jeg kiggede lidt efter dem, inden jeg så at de var helt væk.
 
Jeg vendte mig om for at gå, da jeg hørte et pift bag mig. Jeg vendte mig igen om, og så drengen stå og kigge på mig. Han kastede min pung over til mig, og til mit stor held greb jeg den.
 
”Her smukke” sagde han, og blinkede ironisk til mig. Hvis man altså kan det…
 
Wooow…
 
Kan man godt blive forelsket i 11-årige drenge når man selv skal til at fylde nitten..?
Sikkert ikke.. Øv..
 
Da jeg havde set ham løbe af sted åbnede jeg min taske for at tage mine solbriller på.
 
Pis.
Pis.
Pis.
 
Mit bind var væk.
 
 DE DER DRENGE HAVDE TAGET MIT SKIDE BIND!
Vidste de overhovedet hvad det var!?
 
Jeg tog mine solbriller på og lukkede hurtigt min taske igen.
Jeg gik ud af byen igen, og gik ind i H&M for at se om der var noget sødt sommertøj jeg kunne tænke mig.
 
Efter cirka ti minutter derinde, gik jeg ind i omklædningsrummet, med cirka tyve stykker tøj. Jeg prøvede tøjet, men til min store skuffelse opdagede jeg at alt tøjet sad perfekt på mig.
 
Og ja..
Det var skuffende..
For jeg havde lavet en aftale med mig selv om, at jeg ikke måtte købe mere end tre stykker tøj i hver butik.
 
Jeg valgte en bikini, en top, og et par shorts som passede godt til toppen.
Da jeg havde købt tøjet, tog jeg en taxa og gav ham min adresse. Men inden han havde sat foden på speederen sagde jeg
 
”STOOP!!! Jeg har glemt noget.
 
Jeg skyndte mig ud af taxaen, og løb af sted til Poste Mistress, som helt klart er min absolut yndlings skobutik. Jeg gik lidt rund i butikken, inden jeg så dem. Nogle femten centimers høje sko, der var en form for lyserød, men på samme måde ikke.
 
Den havde nogle nitter på nogle steder så den var på samme måde sød, og rocket. Jeg havde fået at vide at de var på udsalg, og jeg SKULLE bare have dem.
 
Da jeg havde købt dem, tog jeg en ny taxa, for den anden havde åbenbart kørt.. Jeg gav ham min adresse og så kørte vi. Da jeg var fremme betalte jeg og gik ind af døren til alle trapper.
 
Jeg boede i et højhus, højest oppe, og den eneste grund til at jeg havde råd til at bo der, var helt klart fordi at jeg havde en Roomie, der faktisk fik en god løn. Altså jeg fik godt nok en lidt bedre løn end ham, men det betød ikke lige så meget. Jeg gik op af de mange trapper, og låste døren op.
 
”HEEEEEIII” råbte jeg, da jeg havde lukket døren, selvom jeg godt selv vidste at der ikke var nogen hjemme.
 
Joe var taget på arbejde, da det var lørdag, som er hans Arbejde-fra-klokken-formiddag-til-klokken-aftensmads-dag. Jeg gik ind i mit værelse, hvor jeg tog mit danse tøj på, der bestod af en meget løs top, og et par løse shorts. Og så lige Bh og trusser og sådan... Men det glemmer vi lige.
 
Jeg SMS’ede til min træner, og skrev:
 
Fra: MEEE
Jeg kommer nok lidt for sent den her gang :)
 
                                                                                            Fra: Dance-S <3
 
                                                                                            Hmm… Surprise..? xD 

 

Fra: MEEE 
Ha Ha…. -.-


Jeg elskede bare min Danse lære Sophie, for hun blev aldrig rigtig sur over noget.
Jeg tog min jakke, sko og nøgle, og gik derefter ud af døren. Jeg smækkede lidt ekstra hårdt med døren, så den låste af sig selv.
Jeg gik ned af de 519 trappetrin - som jeg havde talt som det første jeg gjorde da jeg flyttede ind - og ud af døren.
Jeg gik ud til centrum, som kun lå fem minutter fra der hvor jeg boede, og gik over gaden, til min danseskole.
 
Jeg gik ind af den meget store dør, og fortsatte op af de meget store trapper. Jeg gik ind af den betydeligt meget mindre dør, der førte til min danse sal.
Jeg gik over og satte mig på gulvet, i en perfekt spagat. Efter det lavede jeg et par dansetrin, jeg havde fået at vide at øve på, og derefter satte jeg noget musik på.
det var et remix af Justin Timberlake med ’Suit & Tie’ og Selena Gomez med ’Come and Get it’ og en hel masse andre sange, som jeg ikke helt kunne finde ud af hvordan de har fået sat sammen, med det lød overraskende godt.
Jeg begyndte at danse, men blev stoppet da jeg var kommet halvvejs, af Sophie, som jeg slet ikke havde bemærket.

 

Sophie var cirka ti år ældre end mig, men hun så kun ud som om hun var 22 i forhold til at være 29. Hun var mit store idol, og den jeg så allermest op til.
Hun var virkelig en dygtig træner og danser, og jeg kunne virkelig ikke forestille mig en bedre lære, end hende. Hun havde halvlangt, blond hår der for det meste var sat op i en stram hestehale.
Hendes store læber var næsten altid malet røde, og hendes øjne var altid tegnet på en meget katteagtig måde. Hun var virkelig flot, men hvis jeg skulle sige det selv. Jeg var flottere.

 

Helt klart flottere…


Sophie satte sig ved siden af mig på gulvet, og kiggede alvorligt på mig.                                                                                         

Det tegnede på ingen måde godt.

”Hør.. Darly..” sagde hun. Jeg nikkede forsigtigt.
Hun prøvede at smile, men det mislykkedes totalt. Hun åbnede munden som om hun ville sige noget, men der kom ikke noget.
”Jaah..?” spurgte jeg hende.
”Jeg har…” hun kiggede ned i gulvet og sukkede.
”Jeg har fået en eller anden sygdom, som lægerne ikke ved hvad er…” sagde hun og holdt en lille pause. Hun fik tårer i øjnene.
”Jeg kan ikke danse mere… Det betyder også at jeg ikke kan træne dig længere…” Jeg kiggede på hende
”Nej..” sagde jeg med en halvkvalt stemme. Det måtte bare ikke passe. Hun og Joe var de eneste jeg havde tilbage.
”Du må ikke forlade mig..” sagde jeg med tårer i øjnene.
”Åhh Darly…” sagde hun og fortsatte
”Jeg forlader dig skam ikke.. Vi kommer alligevel til at holde kontakt ikke..?” sagde hun prøvende. Men jeg rystede bare på hovedet. Den havde jeg allerede hørt før. Man siger godt nok at man har tænkt sig at holde kontakten, men lige som det er, har den anden glemt alt om en. Du skriver til dem, men de ignorer bare en. De har fået nye venner. Nye kærester. Nyt liv…


Hun rykkede tættere på mig, og lagde armene om mig.
”Vi klarer det her… sammen…” sagde hun med en skrøbelig stemme. Men jeg troede stadig ikke på det. Jeg klamrede mig til hende, og sådan sad vi bare. Mit store idol og jeg. Mit store idol der lige har knust mig. Ikke bare min drøm, men hele mig. At danse var det eneste jeg havde tilbage fra min fortid. Hun var den eneste der forstod. Og nu var det hele ødelagt.

 

Hun rejste sig op og rakte en hånd ned til mig. Men jeg rystede bare på hovedet. Hun sukkede og smilede forsigtigt
”Vi ses..” sagde hun og gik stille ud af rummet. Og sådan sad jeg bare. I et tomt rum, med to ord kørende inde i hovedet.

’Vi ses’.

To ord som jeg havde hørt så ufatteligt mange gange, og som jeg til sidst ikke troede på mere.
Efter et par timer hvor jeg havde siddet i mit ejet lille univers, rejste jeg mig op, tog mine ting og tog hjem. Da jeg gik ud, havde det selvfølgelig begyndt at regne, som en eller anden sørgelig kærligheds film. Der var bare én lille forskel.

 

Dette var virkelighed.

 

Jeg gik hjem i regnen med en blanding af tårer og regn strømmende ned af mine kinder. Jeg gik op af trapperne og lukkede døren efter mig, så der var helt stille.

Jeg tog mit overtøj af. Jeg gik ind i mit værelse og lagde mig på sengen. Det måtte bare ikke ske. Jeg begyndte at græde.
Efter lidt tid blev min stilhed afbrudt, af min mobil der ringede. Jeg kiggede på nummeret, og lagde på med det samme. Louis. Jeg kom til at tænke på hvornår jeg sidst havde grædt, og opdagede at sidste gang, var da jeg mistede mit tidligere liv.
Perrie, Eleanor, Danielle.. Louis.  Jeg begyndte at græde endnu mere. Hvorfor ringede han..? Han havde jo glemt mig. Jeg var ikke en del af hans liv længere. Jeg var ikke et familiemedlem længere… Jeg var ingenting. Jeg smed min mobil på min sofa, og lukkede øjnene. Jeg ville sove. Men jeg kunne ikke. Jeg kiggede på min mobil.
Jeg ved ikke hvorfor, men det var som om jeg ventede på at han skulle ringe igen. Men Hvorfor..? Han var ikke min bror længere. Hvorfor skulle jeg så glæde mig til at han skulle ringe igen..? Jeg lukkede øjnene igen, men jeg kunne stadig ikke. Jeg kiggede på mobilen igen. Hvad gik der af mig!? Jeg lukkede øjnene, og jeg kunne endelig falde i søvn.
Men som om det ikke skulle være hårdt nok, så ringede min mobil lige som jeg havde lukket øjnende. Men Jeg nægtede. Jeg lukkede øjnende igen, og lod den ringe. Den her dag havde ikke været en god dag. Den var ødelagt. Man kunne lige så godt sige at mit liv var ødelagt… Fuldkommen.


Men han gav ikke op… Hvad var det der var så vigtigt? Efter tredje gang den havde ringet, tog jeg den.
”Hallo..?” sagde en velkendt stemme. Jeg stod i lidt tid uden at sige noget.
”Darly..? Er du der..?” Jeg åbnede munden, men jeg kunne ikke. Jeg sagde ikke en lyd, selvom jeg så inderligt gerne ville. Jeg tig en dyb indånding.
”Ha.. Hallo..?” sagde jeg forsigtigt.
”Darly..” sagde Louis nærmest lykkelig. Men jeg vidste godt at han bare spillede.
”Hva så..?” sagde han, som om han mente det. Jeg lukkede øjnene.
”Hvad… Hvad  er der Louis…” sagde jeg med en skrøbelig stemme.
”Okay nu skal du høre…” sagde han. Jeg gad ikke mere nu…

”Louis sig det nu bare.. Jeg gider ikke mere..” sagde jeg beklagende.
”Jeg har brug for dig..” sagde han.
”Vi har brug for en Danser til vores musikvideo..” Jeg nikkede selvom jeg godt vidste at han ikke kunne se mig.
”..Og jeg tænkte med det samme på dig..” sagde han prøvende. Jeg stod stille. Lammet over at han overhovedet havde skænket mig en tanke på mig.
”Såå.. Vil du ikke være med..?” Spurgte han forsigtig som om han var bange for at jeg ville bide hvis han sagde noget forkert. Mit liv kunne ikke blive meget værre, så der skulle virkelig meget til, for at jeg til sidst sagde
”Ja..” 

 

___________

 

Det var så første kapitel.. :)

Altså vi regner ikke med at kapitlerne skal være så lange foreløbig, men det var bare lige fordi vi lige gik amok, fordi det jo lige var første kapitel xD 

 

XOXO

Ps. Mange tusind tak for alle like's og Favoritter... Det er første gang vi har prøvet at have SÅ mange! 

Pps. Det ville være virkelig fedt hvis i gad skrive jeres mening om historien ;)

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...