I'm not my Sister - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 24 jan. 2017
  • Status: Færdig
Zerrah Edwards er blandt sine venner kendt som Zerrah, Perries usete tvillingesøster. I offentligheden og for pressen, er der ingen der ved hun eksisterer. Før Perrie blev kendt, var de to piger uadskillelige, men gled fra hinanden da Perrie blev en del af gruppen Little Lix. Nu lever Perrie stjernelivet, som sanger i en girlgruppe og kærester med Zayn Malik fra One Direction, mens Zerrah stadig bor i New Castle, skjult for offentligheden. Men da Perrie pludselig beder sin søster om en tjeneste, kan Zerrah umuligt sige nej. Perrie trænger til en pause fra det hele, og får overtalt Zerrah til at bytte plads med hende, i en måneds tid. Men kan Zerrah holde en hemmelighed for 5 drenge? Og kan hun undgå at lave fuldstændig rod i Perries liv? En historie om tårer, sårede følelser og kærlighed.

498Likes
465Kommentarer
75477Visninger
AA

10. Kapitel 9.

 

Zayn’s synsvinkel:

Hvad fanden der skete lige for tiden, det havde jeg virkelig ikke styr på. Perrie vendte op og ned på min verden hele tiden, og mine følelser var efterhånden et stort rod. Min teori om at Perrie havde ændret sig, kunne snart bekræftes, for hvad skulle forklaringen ellers være? Jeg kunne ikke blive ved med at blive mere og mere forelsket i hende for hver dag der gik.

Jeg troede jo jeg elskede Perrie så meget som overhovedet muligt - men jeg tog åbenbart fejl. Det hele var startet den dag hun kom hjem fra New Castle. Det gav bare ikke nogen mening, at Perrie skulle ændre sig..

I stedet for at spekulere mere over det, lod jeg mine tanker vandre over hvad der var sket tidligere på dagen. Det fik et smil frem på mine læber hver eneste gang - især fordi det også havde været anderledes end så mange gange før, faktisk bedre.

 ”Yo, hvad sker der for dig, man?” Louis viftede med en hånd, foran mig, og jeg glippede et par gange med øjnene, inden jeg så på de 4 drenge, der alle så på mig. Eftersom ingen af dem sagde noget, så jeg spørgende på dem, indtil Niall brød stilheden.

”Han er helt væk.” var alt han sagde, og det var sikkert ikke engang til mig - mere en konstatering til de andre drenge. Var jeg væk? Hvad fanden mente han med det?

”Hvad?” sukkede jeg endelig, og lagde armene over kors. Ingen af dem svarede lige til at starte med, så vi sad i en form for stilhed, som var langt fra behagelig. ”Hvad lavede dig og Perrie i dag?” kom det så endelig fra Harry, der ikke kunne holde sit grin inde. Men han fik hurtigt et blik fra Liam, som fik ham til at stoppe.

”Hvad rager det jer?” godt nok var de mine bedste venner.. men jeg fortalte dem jo ikke om hver gang jeg havde sex med min kæreste, det måtte da være forståeligt.

”Du sidder i din egen verden Zayn..” påpegede Liam, og fik mig til at ryste forvirret på hovedet. Hvad? Jeg havde da ikke.. Hvis jeg var begyndt at dagdrømme igen, så gav det virkelig ingen mening. I starten havde jeg gjort det, men med tiden, var det forsvundet. Og nu var det så tilbage igen, eller hvad?

 Måske var det Perrie.. det måtte være Perrie - hun havde ændret sig så meget på det seneste, og det havde kun gjort det hele bedre. Det var som om vores forhold først lige var begyndt, og det var virkelig sært.

Det gik hurtigt op for mig, at jeg igen sad i mine egne tanker, så jeg kom tilbage til virkeligheden. Tænk at drengene lagde mærke til det.. sidste gang havde det ikke været så tydeligt, og de havde slet ikke været sådan her før.

”Jeg antager at Perrie bare er virkelig god i sengen - derfor kan Zayn ikke koncentrere sig.” lød det fra Harry - selvfølgelig var det ham, hvem ellers -, og jeg kunne ikke andet end at sende ham et dræberblik. Især fordi han sad med det der smørrede smil, og var tæt på at bryde ud i latter, så snart det kom til noget med sex.

Var han virkelig født sådan?

”Harry,” sukkede jeg, og fangede hurtigt hans opmærksomhed. ”Hvorfor blander du dig ikke uden om mit sexliv, så blander jeg mig uden om dit.” foreslog jeg, men det så ikke ud til han var med på den.

”Hør nu Zayn.. vi har ikke set dig sådan der i måneder, så hvis det inkluderer sit sexliv så-”

”Tak, jeg tror vi har hørt nok om sex nu!” afbrød Niall, og rejste sig fra sofaen. Han forsvandt ud i køkkenet, som var lidt det sædvanlige, derfor lagde jeg ikke mere opmærksomhed på ham. Jeg så igen hen på Harry, der lignede en der skulle til at fortsætte hvor han slap.

”Nej, bare drop det Harry, jeg tror jeg har fattet den.” mumlede jeg, og forhindrede ham i at tage emnet op igen. Han kunne virkelig drive mig til vanvid.

 

Zerrah’s synsvinkel:

Zayns berøringer brændte stadig mod min hud, da jeg samme aften sad i Perries lejlighed, med et tæppe om mig, på sofaen. Jeg burde have den vildeste skyldfølelse, men den var der ikke. Den skyld jeg havde følt i starten, var snart helt væk og det undrede mig.

Men jeg droppede at spekulere mere over det, og ville i stedet fokusere på tv’et. Jeg orkede ikke at tænke alt igennem, især fordi højdepunktet for i dag, var da vi havde sex. Det kunne ikke benægtes, isæt fordi det var virkelig lang tid siden, jeg sidst havde været sammen med nogen.

Men jeg kunne huske hver enkelt lille ting - hvert eneste ord, kys og berøring. Det havde låst sig fast i mit hoved, og blev ved med at spille på replay. Hver eneste gang, bredte varmen sig i min krop, for jeg havde virkelig de underligste følelser, når det kom til Zayn.

Jeg var ikke sikker på hvad det var, og jeg ville nok helst heller ikke vide det. Men nu skulle vi snart på den der ferie, så det kunne være jeg kunne få lidt luft og få tænkt det bedre igennem. Jeg skulle ikke være sammen med Zayn hele tiden - meget af tiden, men de andre drenge var der også.

Det var torsdag i dag, og jeg havde ikke engang tænkt på hvad jeg skulle have med. Hvilket nok var noget jeg skulle til at gøre, for det tager mig altid afsindigt meget tid at pakke - sådan er det bare med mig.

 

*

 

Før jeg vidste af det, var det allerede blevet lørdag. Og fordi jeg havde været doven både torsdag aften, og hele fredagen, var jeg nu i gang med at pakke min taske. Jeg havde lige spist min aftensmad, og var midt i det hele kommet i tanke om min bagage.

Derfor havde jeg nu en kamp med mig selv om, hvad jeg skulle tage med, og hvad jeg ikke skulle tage med. Zayn havde sagt, at det var nødvendigt jeg tog badetøj med - så det gjorde jeg, min yndlings bikini var det første der blev pakket ned.

Mens jeg sad her, med næsten alt Perries tøj, og nok lignede en stresset øgle, eller noget i den stil. For jeg havde det virkelig som om jeg skiftede farve. Eller, det er da øgler der skifter farver, ikke? Eller er det leguaner? Okay, jeg er forvirret. Men i hvert fald, så gav min mobil sig til at ringe, og med et suk rakte jeg ud efter den.

Uden at se hvem der ringede, tog jeg den op til øret. ”Det’ Perrie,” mumlede jeg, og lagde mig tilbage i sengen. Et grin hørtes i den anden ende, og snart fandt jeg ud af at det var Perrie der havde ringet til mig.

”Der er vist en der ikke tjekker hvem der ringer,” grinede min søster videre i den anden ende, og fik mig til at rødme en hel del, selvom der ikke var nogen der kunne se det.

”Hold nu op,” mumlede jeg, og rystede let på hovedet. Hendes latter tonede ud, og blev snart efterfulgt af et spørgsmål. ”Hvordan går det så? Er du klar til at tage til Sverige i morgen?” spurgte hun, og lød oprigtig nysgerrig.

”Ja, det gør jeg faktisk. Hvordan kunne du få dig selv til at give afkald på en her ferie?” jeg var faktisk oprigtig overrasket over at hun valgte at bytte ferien ud med mit liv - altså, hvilket betød skole og lektier, og mere skole.

Ja, alt i alt, var Perrie bare svær at forstå.

”Det er bare en ferie, Zerrah. Jeg skal alligevel på ferie med drengene til sommer, så det er ikke noget specielt,” mumlede hun til svar, og det lød faktisk til at hun ikke rigtig gad på den her ferie til Sverige - det var da heldigt, for jeg glædede mig!

”Men der er en anden ting; Hvordan går det med drengene? De er ikke begyndt at fatte mistanke eller noget vel?” spurgte hun pludselig, efter lidt stilhed. Da hun nævnte drengene, bed jeg mig hårdt i læben, og kneb øjnene sammen.

Fuck.

Jeg havde ikke fortalt Perrie noget, overhovedet. Jeg havde ikke fortalt hende, at jeg havde brugt størstedelen af min tid i London med hendes kæreste - og så oven i købet, havde jeg haft sex med ham. Hvad var jeg for en søster?

”Det går helt fint - og så vidt jeg ved, så tror de jeg er dig, så det er vel bare godt.” svarede jeg, med optimistisk stemme, og prøvede at skjule det faktum, at jeg skjulte noget. Okay den sætning gav ingen mening.. men fuck nu deeeet.

”Nå, det var da godt - jeg regner med at du er ved at pakke dit tøj ned?” hun skiftede hurtigt emne, hvilket bare beviste hun kendte mig alt for godt. Ellers ville hun ikke konstatere at jeg var ved at pakke tøj - for god sake, hvor jeg dog forbander den underlige telepatiske evner der er mellem tvillinger, men tydeligvis kun virker den ene vej, for Perrie er meget bedre til at gennemskue mig, end jeg er med hende.

Urgh altså!

”Yes det er jeg, må jeg så godt smutte nu, og få gjort det færdigt?” spurgte jeg, og hørte en fnis i den anden ende. ”Jaja, søde - vi snakkes ved, ikke?” grinede hun. Jeg fik mumlet et ’vi ses’ inden jeg afbrød forbindelsen og smed mobilen ved siden af mig.

Med et suk, satte jeg mig op og fortsatte med min pakning. Nu skulle jeg bare have lidt af hvert med, så skulle det nok gå. Og Perries tøj var ret eksklusivt, så det kunne nok ikke gå helt galt.

 

*

 

 Da jeg langt om længe blev færdig med at pakke mit tøj ned, skubbede jeg kufferten ned fra sengen og lukkede den, men uden at lyne lynlåsen. Jeg skulle stadig have min toilettaske derned i morgen, så derfor ville det være spild af tid at lukke den.

Med tunge skridt vadede jeg ud på badeværelset, hvor jeg fandt min tandbørste frem. Jeg puttede tandpasta på, og begyndte så stille at børste mine tænder. Trætheden havde efterhånden indhentet mig, mens jeg pakkede tøjet.

Det var hårdt sådan noget - godt jeg ikke tog på ferie så tit, puha!

Da de var fine, spyttede jeg ud, skyllede tandbørsten, og satte den tilbage i glasset, på hylden. Mine øjne fangede mig selv i spejlet og jeg skar ansigt ved synet. Jeg lignede praktisk talt en der ikke havde sovet i flere dage - hvilket jeg selvfølgelig havde, pff.

Jeg sukkede og forlod badeværelset og gik igen ind på værelset. Mørket havde efterhånden lagt sig over byen og dermed også Perries - mit - værelse. Gardinerne var trukket for, og gjorde det derfor endnu mørkere, end det var i forvejen.

Heldigvis kunne jeg se i mørket - awsome som jeg er, ha! - og så gik jeg over til min seng. Mit tøj fik jeg hurtigt af, og smed det på gulvet. Tidligere havde jeg lagt en t-shirt frem til at sove i, og den fik jeg hurtigt trukket over hovedet.

Jeg strakte mig træt, og smed min på sengen, under dynerne. Det skulle gøre godt med noget i søvn, især fordi jeg skulle virkelig tidligt op i morgen, og jeg skulle under ingen omstændigheder sove over mig. Så var jeg så godt som død - eller måske ikke, men I ved hvad jeg mener.

Jeg vendte mig på siden, og stirrede ind i væggen. Ventede kun på at jeg ville falde i søvn - for det plejede aldrig at gå let for sig. Så hvis jeg nu bare slappede af, ville det måske hjælpe lidt - bare en smule.

Den dårlige samvittighed overfor Perrie, dukkede endelig op. Den var ikke kommet tidligere, så kom derfor nu. Hvorfor lige nu, hvor jeg skulle sove? Det var bare så typisk - det var altid sådan her, altid!

Hvordan kunne det være jeg overhovedet havde gjort det i mod hende? Hvordan kunne jeg se bort fra Perrie, og kun se Zayn? Mine følelser forvirrede mig virkelig, og det var nok også grunden til at jeg skulle ligge vågen i nat - ingen søvn til mig, hvor fedt!

 

**

Nummer 2 mest populære! freaking skriger, aaargh!

Tusind tak! 300 på favoritlisten, det er helt vildt! Elsker jer virkelig! Og hvis du ikke har liket den, så gør det gerne nu, det vil betyde så meget <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...