I'm not my Sister - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 24 jan. 2017
  • Status: Færdig
Zerrah Edwards er blandt sine venner kendt som Zerrah, Perries usete tvillingesøster. I offentligheden og for pressen, er der ingen der ved hun eksisterer. Før Perrie blev kendt, var de to piger uadskillelige, men gled fra hinanden da Perrie blev en del af gruppen Little Lix. Nu lever Perrie stjernelivet, som sanger i en girlgruppe og kærester med Zayn Malik fra One Direction, mens Zerrah stadig bor i New Castle, skjult for offentligheden. Men da Perrie pludselig beder sin søster om en tjeneste, kan Zerrah umuligt sige nej. Perrie trænger til en pause fra det hele, og får overtalt Zerrah til at bytte plads med hende, i en måneds tid. Men kan Zerrah holde en hemmelighed for 5 drenge? Og kan hun undgå at lave fuldstændig rod i Perries liv? En historie om tårer, sårede følelser og kærlighed.

498Likes
465Kommentarer
75771Visninger
AA

3. Kapitel 2.

"Hej skat" Zayn trak mig som det første ind til et kærligt kram. Og jeg sørgede selvfølgelig for at virke helt neutral - som om jeg faktisk var Perrie.

"Heej" jeg trak det lidt ud, og sendte Zayn et smil, da vi trak os fra hinanden igen. Et smil, der viste mange flere følelser end mit, kom frem på hans kønne ansigt.

"Jeg har sådan savnet dig" sagde han, tog min hånd og flettede vires fingre sammen.

Og fordi jeg så gættede på at Perrie nok også havde savner ham, nikkede jeg enigt. "I lige måde" smilede jeg og skævede ned til vores hænder.

Det virkede underligt, at jeg faktisk stod og holdt i hånd med en helt fremmed fyr. Plus at han også var min søsters kæreste. Hvordan kunne hun leve med at jeg faktisk skulle være sammen med ham hele tiden?

Nå, det skulle jeg ikke tænke på nu. Nu skulle jeg på date med Zayn, mens jeg skulle spille Perrie. Det var udfordring nok i sig selv, at skulle lades som om, at jeg faktisk kendte Zayn, og at jeg faktisk var forelsket i ham. For det var jeg jo ikke, jeg havde først lige mødt ham.

"Skal vi gå?" Zayns stemme rev mig ud af mine tanker, og jeg nikkede let som svar på hans spørgsmål. Det her skulle nok blive spændende.

 Jeg fulgte med Zayn ned til hans bil, som var en sort Range Rover. Okay ja, drengen havde selvfølgelig mange penge. Han åbnede døren for mig, og fik et smil frem på mine læber. Gentleman kunne jeg da også bare kalde ham nu. Manerne havde han i orden, det måtte jeg give ham. Ikke så underligt at Perrie sikkert var Head over heals. Han var lige hendes type.

Jeg satte mig ind, og spændte som det første min sele. Zayn satte sig i mellemtiden ind på førersædet. Og der gik ikke lang tid, før vi allerede var på vej - hvor vi skulle hen, anede jeg dog ikke.

"Jeg hører du var i New Castle tidligere i dag" konstaterede Zayn, efter et par minutters stilhed. "Ja, jeg havde efterladt et par af mine sko der sidste gang jeg besøgte mine forældre. Og så fik jeg heldigvis tid til at hente dem" forklarede jeg. Sig ikke at jeg ikke kan lyve, for det er jeg verdensmester i.

"Et par sko?" Sagde han undrende, men endte alligevel op med at smile. "Typisk dig, Perrie!" Grinede han så, og fangede min ene hånd med sin. Det føltes underligt at sidde og holde i hånd med min søsters kæreste.. Men jeg måtte vel bare vænne mig til det.

”Hey, jeg er en pige!” forsvarede jeg mig selv, og så smilene på ham. Faktisk havde jeg jo ingen idé om hvordan Perrie var i nærheden af Zayn. Kun hvordan hun opførte sig overfor mig, og resten af familien.

”Er du? Det vidste jeg slet ikke!” grinede han og spillede virkelig overrasket. Jeg kunne ikke lade være med at grine også. Jeg havde aldrig forestillet mig Zayn sådan her.. faktisk ved jeg slet ikke hvordan jeg havde forestillet mig ham. Man har vel altid fordomme om de kendte, når man ikke kender dem personligt.

 ”Hvor lang tid tager det at komme derhen?” spurgte jeg efter et par minutters stilhed. Zayn svarede ikke, men pludselig stoppede han bilen, og slukkede motoren. ”Vi er her nu.” fortalte han, og steg selv ud af bilen.

Jeg skulle selv til at åbne min dør, men Zayn var hurtigere og åbnede den for mig. Igen, drengen havde gode manerer. Han tog min hånd, og førte mig hen til en stor glasdør, som var indgangen til restauranten.

Jeg så mig fascineret rundt i receptionen, som var det første sted i havnede. Allerede her var det utroligt. Zayn fik vores bord af receptionisten, som ønskede os en god aften. Underligt.. men ja.

”Wauuuuuw..” jeg trak ordet helt ud, og kunne høre hvordan Zayn fnes af mig. Okay, måske var det underligt. Men hallo, jeg er ikke vant til sådan noget. Jeg er vant til steder som McDonalds og Burger King. Det her var jo en fin restaurant, som sikkert er mega dyr.

”Jeg er da glad for du synes om det.” konstaterede Zayn, og lagde sin ene arm om livet på mig. Jeg smilede til ham, og lod ham føre os hen til det bord vi skulle sidde ved. Det her sted var virkelig fantastisk. Lige så snart man trådte ind kunne man se, at det var et dyrt sted.

Bordet var beregnet til to personer, så jeg regnede med at Zayn faktisk havde en specielbestilling eller noget. For de fleste borde omkring os, var det mindste antal fire stole. På bordet, lå der to menukort, og jeg gik med det samme i gang med at lede efter noget jeg ville have.

Der var ikke så meget af det mad jeg plejede at få, men det var klart. Man serverede ikke pizza, nachos og burgers et sted som det her. Derfor endte jeg med at bestille en almindelig engelsk bøf med løg til. Hvis jeg først begyndte at rode mig ud i noget med skalddyr, så var jeg ikke en gang sikker på at jeg ville kunne spise det.

Zayn bestilte det samme, hvilket også betød at vi fik maden serveret nogenlunde samtidig. Og fordi der ikke var specielt mange kunder her til aften, gik det også ret hurtigt, i forhold til hvor lang tid det kunne have taget.

Eller også var det fordi min og Zayns samtale faktisk kørte på skinner. Han var på ingen måde svær at snakke med, men måske var det også fordi han troede, at han snakkede med Perrie. Uh, han skulle bare vide, skulle han. Hvis han fandt ud af at jeg ikke var Perrie, ville han blive sur. Nok mest på Perrie, for at få en anden til at være hans kæreste.

Men så er det jo godt at jeg er en god skuespiller, og ikke bliver busted.

”Hvornår er det nu vi tager til Sverige?” spurgte jeg pludselig, eftersom jeg var kommet i tvivl. Zayn så op fra sin mad, og fik et tænksomt udtryk i ansigtet, inden han svarede. ”Om 2 uger, mener jeg.”

Jeg nikkede, og begyndte at spekulere over hvordan jeg skulle klare den ferie. Der var de 4 resterende drenge fra One Direction også med. Det blev nok min største udfordring i mit liv som Perrie. Isæt fordi jeg var den eneste pige som skulle med. Lige for tiden var Zayn den eneste med kæreste på - havde Perrie fortalt mig - hvilket automatisk ikke gav mig mulighed for pige selskab.

”Jeg glæder mig.” konstaterede jeg og skar let i min bøf. Hvis jeg først begyndte at skære sådan rigtig igennem, så ville det ikke se særlig godt ud. Jeg passede bare bedre ind på steder som McDonalds.

”Tro mig, det gør vi også. Vi har endelig fået os ferie.” sukkede han, og lød helt lettet. Men selvfølgelig. Perrie havde fortalt, at de næsten lige var blevet færdige med deres World Tour, og lige nu arbejdede på deres nye album.

Så ferie måtte da bare være skønt.

”I har også arbejdet hårdt.” det havde Perrie fortalt mig. Jeg anede ikke noget om hvordan deres koncerter var gået, men det gjorde Perrie. Og lige nu var jeg Perrie, så derfor skulle jeg sige det. Bare jeg ikke fik rodet mig ind i noget, som jeg slet ikke havde forstand på.

”Men Perrie,” jeg så op fra min mad, og lod mine øjne falde på Zayn, der så spørgende på mig. ”Hvordan har du det med, at du er den eneste pige, der skal med?” spurgte han, og virkede oprigtigt interesseret i det.

”Det er fint nok. Jeg klarer det nok.” forsikrede jeg. Jeg havde masser af drengeselskab derhjemme i New Castle, og over halvdelen af min vennekreds var faktisk drenge. Så, det var ikke noget problem, slet ikke.

”Okay, men du må sige til hvis der er noget, ikke?” forlangte han, og så alvorligt på mig.

Jeg nikkede smilene til svar. ”Selvfølgelig Zayn, altid.” jeg flettede mine fingre ind i hans, eftersom vi begge hvilede vores hænder på bordet. Han skævede kort ned til vores hænder, inden et stort smil bredte sig på hans ansigt.

 Mens vi spiste resten af vores mad, drejede samtalen sig om det genreelle. Vejret, og sådan. Men vi kom også ind på at drengene havde fået deres egne voksfigurer på Madame Tussauds. Det vidste jeg faktisk godt, nu da han bragte det på bane.

Han viste mig et billede, hvor alle drengene sad ved siden af deres egen figur. Jeg kunne hurtigt se at Zayns lignede rigtig godt. Faktisk overraskende meget.

”Hvilken en er den rigtige?” sprugte jeg for sjov, og fik ham til at rulle med øjnene.

”Haha, hvor sjovt.” sagde han sarkastisk, og puttede sin mobil tilbage i lommen. Samtidig mærkede jeg min mobil vibrere i min lomme, og tog mig derfor en frihed til lige at fiske den op, og tjekke hvem der skrev.

Fra: Zerrah

Hvordan går det med Zayn? Du har ikke dummet dig vel?

Ps. Det går strygende herhjemme, mor og far har ikke opdaget noget endnu. Kun det med håret, men det var let at forklare sig ud af.<33

Det var så typisk Perrie. Jeg vidste bare hun skulle tjekke op på mig, det gjorde jeg bare. Det lå til hende, så jeg blev ikke overrasket.

Til: Zerrah

Det går godt, ok? Jeg har ikke dummet mig.

Ps. Zayn har slet ikke kommenteret på hårfarven! - slå den.

Okay, lidt flabet kunne jeg altid være, men hallo. Jeg var stadig Zerrah, og Zerrah er flabet. Perrie er ikke. Så skal det i hvert fald være noget hun er blevet igennem de sidste par år, hvor vi ikke har set så meget til hinanden.

 

*

 

Efter en aften, som jeg kunne kalde alt andet end akavet, stod vi foran døren til min lejlighed. Zayn havde insisteret på at følge mig herop, selvom der ikke var andet end et par meter. Men ja, han ville ikke have der skulle ske mig noget.

Sødt nok.

For første gang i lang tid, havde jeg faktisk nydt at være på date. Kærester har aldrig været noget jeg havde mange af. Jeg havde 2 i folkeskolen, og 1 i high school, så det er jo ikke noget stort. Og de sidste par dates, jeg havde været på, var nogle idioter, der kun var interesserede i mit udseende.

Selvom det her måske ikke talte i min bog, som en date, fordi Zayn ikke engang vidste hvem han var på date med. Men hallo, fuck det. Jeg har været på date med Zayn Malik, også selvom det er i forklædning. Det må da stadig tælle noget, ikke?

 Zayn holdt min hånd, hele vejen hen til døren, og blev nødt til at give slip, fordi jeg skulle låse døren op. I mens jeg fumlede efter mine nøgler, kunne jeg mærke hans blik på mig, og det gjorde mig en smule nervøs.

Derfor tabte jeg også mine nøgler på gulvet, fordi jeg fumlede for meget. Farven steg let op i mine kinder, det kunne jeg sige uden at kigge mig i spejlet. Det skete altid, når jeg gjorde pinlige eller akavede ting, det lå bare til mig.

Hurtigt fik jeg bukket mig ned og samlet dem op, inden Zayn også skulle begynde på det. Jeg låste - heldigvis - uden yderligere problemer døren op, og skubbede den op, inden jeg vendte mig mod Zayn igen.

Han så kærligt på mig, og farven var stadig ikke forsvundet fra mine kinder. Jeg kunne næsten mærke dem brænde, og det irriterede mig virkelig. Jeg tabte jo bare mine nøgler, altså.

”Godnat, tak for en dejlig aften.” sagde jeg, og vidste ikke helt hvad jeg skulle gøre. Godt nok var jeg Perrie, men jeg kunne da ikke.. kunne jeg?

Mere nåede jeg ikke rigtig at tænke over det, før hans læber lå mod mine. Hans hænder lagde sig på mine hofter, samtidig med mine fandt plads bag hans nakke. Det burde være underligt, at jeg stod og kyssede med en fyr jeg lige havde mødt, ikke? Men sådan føltes det slet ikke. Det føltes faktisk naturligt, og det satte selvfølgelig tusind tanker i gang i mit, i forvejen rodede hoved.

 

________________________________________________________________________________

Uha, hvad? Kan Zerrah godt lide at kysse Zayn, allerede? Den pige er ikke til at blive klog på, ahaha.

Men nu har jeg altså lige et spørgsmål til jer; Kunne I godt tænke mig at jeg også skrev lidt fra Perries synsvinkel? Eller skal jeg bare holde mig til Zerrah? For hvis jeg skal skrive fra Perries bliver det ikke særlig meget, fordi historien generelt drejer sig om Zerrah-musen. 

Men tell me, please!

og tusind tak for de 48 likes! og whuuuut, har over 100 på favoritlisten! det betyder altså virkelig meget for mig, ved i det? like den gerne, hvis du ikke allerede har gjort det. det vil betyde sp meget.<3333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...