I'm not my Sister - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 24 jan. 2017
  • Status: Færdig
Zerrah Edwards er blandt sine venner kendt som Zerrah, Perries usete tvillingesøster. I offentligheden og for pressen, er der ingen der ved hun eksisterer. Før Perrie blev kendt, var de to piger uadskillelige, men gled fra hinanden da Perrie blev en del af gruppen Little Lix. Nu lever Perrie stjernelivet, som sanger i en girlgruppe og kærester med Zayn Malik fra One Direction, mens Zerrah stadig bor i New Castle, skjult for offentligheden. Men da Perrie pludselig beder sin søster om en tjeneste, kan Zerrah umuligt sige nej. Perrie trænger til en pause fra det hele, og får overtalt Zerrah til at bytte plads med hende, i en måneds tid. Men kan Zerrah holde en hemmelighed for 5 drenge? Og kan hun undgå at lave fuldstændig rod i Perries liv? En historie om tårer, sårede følelser og kærlighed.

498Likes
464Kommentarer
76479Visninger
AA

21. Kapitel 19.

Undskyld for den dårlige opsætning, men min movellas på mobilen vil ikke rigtig samarbejde, men der må være sådan her indtil jeg kommer hjem og får rettet det! Husk at like og skriv en kommentar når du har læst kapitlet! ❤

 

Da jeg den efterfølgende morgen slog øjnene op, mødte mine øjne et syn som jeg både kunne glæde mig over, men samtidig have den dårligste samvittighed ved. Ved min side, lå han, med pjusket hår, efter nattens hændelser, hans øjne var let lukket, og hans vejrtrækningen var tung, hvilket fortalte mig at han sov.
Selvom jeg uden tvivl nød synet af Louis ved siden af mig, fik jeg den dårligste samvittighed, og følte på en måde at jeg bedragede Zayn, selvom vi ikke rigtig var sammen. Men vi havde stadig følelser for hinanden, hvor han dig troede at jeg var Perrie.
Jeg rullede om på ryggen, slog tankerne om Zayn væk, og lod i stedet aftenens hændelser strømme igennem mine tanker.


Jeg havde endnu ikke snakket med Louis, og ærlig talt vidste jeg ikke hvordan jeg skulle få en samtale i gang med ham igen. Efter vores kys den anden aften, var alt mellem os blevet ændret - i mit hoved i hvertfald.

Størstedelen af tiden, brugte jeg sammen med Zayn som heller ikke veg fra min side. Hver gang han kyssede min kind, eller strøg en tot hår væk fra mit ansigt, kunne jeg ikke lade være med at smile. Han var så pokkers perfekt, men havde ingen ide om hvad der foregik omkring ham. 

Han vidste ikke at hans kæreste opholdt sig i New Castle lige nu, han vidste ikke at han var blevet forelsket i en vidt fremmed pige, og han vidste ikke at hun var mindst lige så forelsket i ham, men også havde følelser for hans bedste ven. For det havde jeg. Måske var de ikke stærke, men jeg vidste at jeg havde en form for følelser for Louis nu - den kunne jeg ikke rende fra.

 Lige nu sad vi i sofaen som drengene havde fået til os, hvilket jeg kun kunne være taknemmelig for. Jeg sad i mellem Zayn og Liam som ivrigt havde gang i en samtale, jeg absolut ikke fattede noget af. Derfor kunne jeg ikke undgå at få øjenkontakt med 

Louis der sad overfor mig. Hans blå øjne borede sig ind i mine og gjorde det umuligt for mig at se væk. Først da han uden varsel så væk, og i stedet begyndte en samtale med Harry, kunne jeg se væk, men blev bare efterladt helt forvirret. Jeg var irriteret over den effekt han havde på mig. Derfor rystede jeg let på hovedet, tog Zayns hånd og flettede vores fingre sammen. Han så kort ned på mig med et smil der ikke var til at stå for, og så tilbage til Liam igen bagefter. Men han gav ikke slip på min hånd, og gav af og til min et lille klem. 

 Jeg fulgte Louis med øjnene, som han rejste sig fra sofaen han sad i og fandt ved over til os, hvor han prikkede mig på skulderen. 

"Har du lyst til at danse?" Spurgte han, sådan helt henslængt, men højt, fordi han skulle overdøve musikken. 

Jeg tøvede et par sekunder, men endte med at nikke og smile svagt til ham. Jeg rejste mig fra sofaen og fik et forvirret blik fra Zayn. Men efter at have nikket mod Louis, nikkede han bare og vendte tilbage til samtalen med Liam.

 Louis førte mig ud på gulvet, hvor musikken var en del højere end i det hjørne vi lige havde siddet i.  Jeg havde ingen ide om hvad Louis han ville, for han havde ikke sagt så meget som et ord til mig, i løbet af aftenen. 

"Zerrah, hør," startede han ud, mens hans hænder fandt plads på mine hofter. Jeg var ikke helt upåvirket af situationen, det kunne jeg nemt sige. 

"Det der skete den anden aften det-" han blev afbrudt af Zayn der pludselig dukkede op ved siden af os. 

"Guys, jeg bliver nødt til at smutte," sagde han og sendte mig et undskyldende blik. Jeg gjorde mig fri af Louis arme og gik de få skridt der var hen til Zayn. "Hvorfor? Er der sket noget?" Spurgte jeg bekymret, og formåede at lave et spørgende ansigtsudtryk. 

"Nej nej, det er bare fordi mine søstre og mor kommer i morgen, og det havde jeg lige glemt. Så jeg vil helst ikke have tømmermænd når de dukker op" han sendte mig et forsikrende smil, og jeg nikkede forstående. "Men vi ses!" Fastslog han, kyssede mig kort på læberne og satte så afsted mod udgangen. Jeg nåede ikke engang at gengældte hans farvel, før han var ude af syne.

 Jeg rystede på hovedet og vendte mig mod Louis, der stod og så helt lost ud. Jeg valgte bare at ignorere det, og ville egentlig helst have at han fortsatte hvad det var han var i gang med at sige, da Zayn dukkede op. "Lad os danse?" Foreslog jeg, og fik et nik fra ham. 


 På underlig vi fik vi drejet samtalen helt væk fra hvad han havde været i gang med at die tidligere. For vi snakkede i hvert fald om alt mellem himmel og jord, samtidig med vi begge indtog mere alkohol. Det var som om den akavede og trykkede stemning var helt væk, og i stedet var blevet erstattet af vores bekymringsfrie samtale. 

Efter at have brugt en del tid i baren hvor vi bare havde snakket - og drukket, men shh - smuttede vi igen ud på dansegulvet, da der blev spillet noget godt musik. Da vi stod i hinandens arme, brød Louis stilleden igen. "Jeg vil gerne vide noget, Zerrah," mumlede han, og så mig i øjnene. Jeg nikkede og rykkede mig lidt tættere på ham, så jeg bedre kunne høre hvad han sagde.

"Det der skete den anden aften-" igen blev han afbrudt, men denne gang var det ikke en af drengene. 

Denne gang var det mig. Jeg pressede mine læber mod hans i et længselsfuldt kys. Jeg havde næsten glemt hvor dejlig følelsen af hans læber mod mine var. Jeg skulle til at udvikle det, da han trak sig væk fra mig. Jeg gav han et forvirret blik. Kunne han ikke lide det?

"Zerrah, ikke her" fortalte han, og kærtegnede blidt min kind. Jeg nikkede forstående. Selvfølgelig kunne vi ikke det. Vi var et offentligt sted - men jeg havde vel bare ladet mig rive med af stemningen. 


"Zerrah?" En genkendelig stemme rev mig tilbage til virkeligheden. Jeg blinkede er par gange med øjnene, og vendte min opmærksomhed mod Louis der lige havde snakket til mig.

"Godmorgen" mumlede jeg og sendte ham det sødeste smil jeg kunne præstere. Han mumlede et lavt 'godmorgen' og kyssede blidt mine læber. Jeg smilede under kysset, lagde mine hænder bag hans nakke og udviklede kysset. 

"Du er da nok frisk her til morgen hva'?" Drillede han, og trak sig væk fra mig, kun for at blinke frækt til mig. 

"Hold nu bare kæft og kys mig!" Sukkede jeg, og pressede enndu engang mine læber mod hans. Denne gang trak han sig ikke væk, men lagde mere i det. 

 

*

 

Jeg havde ikke hørt fra Zayn hele dagen, men jeg gik ud fra at det var fordi han havde familie på besøg. Louis var taget af sted efter vi havde spist morgenmad, fordi han havde en aftale med Niall og Liam. 

Derfor sad jeg nu alene i min stue, og vidste ærligtalt ikke hvad jeg skulle tage mig til. Hver gang Zayn dukkede op i mine tanker fik jeg dårlig samvittighed over hvad der var sket, men så snart Louis overtog hans plads kunne jeg ikke lade være med at smile. 

Igen lod jeg mine tanker glide hen på aftenens hændelser.

Jeg fumlede med nøglerne til døren, mens Louis allerede var i gang med at plante små kys ned langs min hals. Vi var heldige at klokken var så mange, så der ikke var nogle naboer til at forstyrre.

Så snart døren gik op, væltede vi nærmest ind af døren. Den fik jeg dig hurtigt sparket i med min fod, mens mine læber fandt Louis' igen.

"Du er fantatisk" mumlede han, og fik et smil frem på mine læber. Jeg begavede mine hænder i hans hår og lod ham løfte mig op. Jeg låste mine ben om hans overkrop og pressede mig ind mod ham. 

Da vi nåede ind på mit værelse, smed han mig blidt på sengen, og lagde sig indover mig. Han holdt sin vægt oppe ved hjælp af sine knæ kg albuer. 

Igen låste jeg mine ben om hans liv, og trak hans ansigt ned til mig. Vores læber mødtes i et lidenskabeligt kys, som hurtigt udviklede sig. 

Hele min krop var et stort rid af blandede følelser som ikke var til at finde rundt i. Louis havde vendt op og ned på det hele, og havde vist ikke længere intentioner om at gøre det rigtige her - det havde jeg heller ikke. 


Denne gang var det min mobil der var skyld i afbrydelsen. Jeg sukkede let og lænede mig indover sofabordet for at tage mobilen. 

Jeg fandt hurtigt ud af at beskeden var fra Zayn. Og det kom ikke som nogen overraskelse at han først skrev nu, og sæt han skrev var at han havde savnet mig, og at han elskede mig. 

Selvom det var typisk Zayn at gøre sådan, kunne jeg ikke lade være med at smile lidt. Det var dog kun indtil jeg kom i tanke om hvad jeg rent faktisk havde gjort mod ham. 

Fra: Zayn<3
Miss u my Angel<3

Jeg besluttede at jeg nok hellere måtte svare på den, bare for at undgå nogle komplikationer, eftersom jeg havde nok i forvejen. 

Til: Zayn<3
Miss ya 2 honey<3

Efter at have sendt beskeden, smed jeg mobilen tilbage på bordet og valgte i stedet at tænde tv'et. Der var ikke noget spændende, så jeg endte egentlig bare op med at siddende zappe frem og tilbage mellem kanalerne. 

Jeg kunne ikke koncentrere mig om hvad der foregik på skærmen. Mine tanker landede på Perrie, som jeg ikke havde hørt fra i et par dage. Men det var jo også snart tid ril at bytte tilbage igen. 

Den dag ville blive det rene  helvede for mig - enten skulle jeg lyve for både Zayn og Perrie, eller også skulle jeg fortælle den sårende sandhed, som Perrie med garanti ville hade mig for.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...