I'm not my Sister - {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2013
  • Opdateret: 24 jan. 2017
  • Status: Færdig
Zerrah Edwards er blandt sine venner kendt som Zerrah, Perries usete tvillingesøster. I offentligheden og for pressen, er der ingen der ved hun eksisterer. Før Perrie blev kendt, var de to piger uadskillelige, men gled fra hinanden da Perrie blev en del af gruppen Little Lix. Nu lever Perrie stjernelivet, som sanger i en girlgruppe og kærester med Zayn Malik fra One Direction, mens Zerrah stadig bor i New Castle, skjult for offentligheden. Men da Perrie pludselig beder sin søster om en tjeneste, kan Zerrah umuligt sige nej. Perrie trænger til en pause fra det hele, og får overtalt Zerrah til at bytte plads med hende, i en måneds tid. Men kan Zerrah holde en hemmelighed for 5 drenge? Og kan hun undgå at lave fuldstændig rod i Perries liv? En historie om tårer, sårede følelser og kærlighed.

499Likes
464Kommentarer
76625Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

Zerrah's synsvinkel.

Heldigvis var min mor ikke hjemme før i aften, så hun ville ikke opdage noget om mit og Perries stunt, hvis man kan kalde det dét. Jo, en slags stunt er det vel, men bare ikke så livsfarligt, som det så lyder.

Perrie skulle gerne være her om lidt, og der skulle jeg gerne være færdig med at pakke min taske. Hun havde åbenbart sagt til sin chauffør at hun skulle forbi her hjemme og hente noget hurtigt, derfor ville der ikke blive meget hyggesnak.

Selvfølgelig var jeg nervøs, for hvem ville ikke være det? Hallo, Perrie dater Zayn Malik, og er en del af Little Mix. Jeg var blevet nødt til at researche lidt hjemmefra, bare på det grundlæggende om Little Mix.

One Direction kendte jeg i forvejen, og eftersom jeg skulle tilbringe en uges ferie i Sverige med de drenge, i midten af den her måned, var det nok meget godt. Det var stadig urealistisk at tænke på det hele. Jeg blev opfattet som Perrie Edwards, så snart jeg forlod det her hus, derfor skulle jeg også opføre mig ligesom Perrie.

Det er ikke noget stort problem, for vi er tvillinger, og har næsten den samme tankegang. Perrie er stadig den helt samme person, derfor ville det blive let for mig at skulle være som hende.

 Med et bump, satte jeg mig på kufferten, mest for at få den til at lukke ordentligt til, inden jeg lynede den. Jeg lavede en sjov lyd, og var glad for at ingen hørte mig nu. Jeg har det med at sige underlige lyde engang i mellem, hvilket er en af ulemperne ved mig.

Jeg hørte en dør smække, og kunne med det samme regne ud, at det nok var Perrie. Derfor gad jeg hverken rejse mig, eller noget, for at tage i mod hende. Hun kendte huset, og kunne bare komme herind. Plus, jeg havde travlt med at pakke alt mit stuff ned.

”Zerrrrrrrah!” lød Perries lyse stemme, mens hun rullede på r’et, som var en normal ting for hende. Lidt efter gik døren til mit værelse op, og jeg så hen på min tvilling, der smilede stort.

”Perrrrrrrie!” jeg slog ud med armene, og lod hende overfalde mig, eftersom jeg stadig sad på min kuffert. Vi grinede begge to, da jeg fik overbalance, og vi faldt ned på gulvet, hvor vi så rodede rundt.

”Er du klar til det?” spurgte hun, da vi begge havde rejst os fra gulvet. Jeg nikkede ivrigt - men ikke for ivrigt. Okay, det lød underligt.. men, ja okay.

Hun smilede lidt, og lod sine øjne vandre op og ned af mig. Da hun nåede til mit ansigt, fortrak hun sit ansigt i en underlig grimasse, som gjorde mig forvirret. Hvad nu? Lignede jeg nu for meget hende, eller hvad?

”Dit hår, Zerrah..” sukkede hun, og pegede med sin ene finger, på mit hår. Jeg vendte mig om, og fangede mig selv i spejlet. Hvad var der galt med mit hår nu? Det var da blond ligesom det altid havde været.

Jeg så derfor hen på Perrie, som havde den nøjagtigt samm… vent lige lidt! Hun havde farvet sit hår platin blond! Hvorfor så jeg først det nu?

”Hvorfor skal du også farve dit hår, platin blond Perrie?” sagde jeg bebrejdende, og satte begge hænder i siden. Hun sukkede tungt til svar, og satte sig på min seng. Jeg fortsatte med at se på hende i et par sekunder, men eftersom hun ikke svarede, valgte jeg at sætte mig ved siden af hende.

”Okay, jeg har en idé!” sagde hun pludselig, og sprang nærmest op fra sengen. Jeg så undrende på hende, og da hun fandt sin mobil frem, og smed den hen i mit skød, gjorde det mig kun endnu mere forvirret. ”Tag et billede af dig selv.” kommanderede hun, og jeg nikkede - stadig forvirret.

Men jeg gjorde som hun sagde. Tog et billede af mig selv, mens jeg smilede, og lignede Perrie umådeligt meget. (Underligt, hvaaa’?) Perrie tog mobilen ud af hænderne på mig, og postede det, på twitter, med teksten:

Back to normal again! xx

“Så, nu har vi ordnet det, nu skal vi bare lige have infoen på plads,” fastslog jeg, og tog en notesbog frem fra min skuffe. Jeg havde lavet den til Perrie. Den indeholdt noget om alle mine tætteste veninder, skolegang, og nogle få andre jeg havde kontakt til. ”Jeg vil anbefale dig, at læse den hurtigt! Helst i aften.” hun nikkede forstående, og gav også mig en bog, på nogenlunde samme størrelse.

Jeg åbnede den, og kunne se at den holdt informationer om pigerne fra Little Mix, drengene fra One Direction, og så en hel del mere om Zayn. Selvfølgelig, vi kunne jo ikke have at jeg dummede mig, midt i det hele.

”Men så er vi vel klar?” mumlede Perrie, efter et par minutters stilhed. Jeg nikkede enigt, og vi gik straks i gang med at bytte tøj. Hvis Perrie kom til sit gamle hjem, og forlod det i et helt andet sæt tøj end før, så ville folk nok begynde at stille spørgsmålstegn.

 Da jeg stod i Perries outfit, og hun i mit, følte jeg mig faktisk en del mindre som mig selv, end hvad jeg plejede. Perrie gik virkelig anderledes klædt, fra mig. Hun var en del mere stilfuld, og det var der måske også en grund til.

Ikke for at sige, at mit eget tøj var noget lort, men det var bare anderledes.

”Er du så klar til at være Perrie Edwards?” spurgte hun, og puffede blidt til mig, med sin skulder. Jeg trak bare på skuldrene, og smed mig i sengen. ”Er du klar til at være Zerrah Edwards?” spurgte jeg hende, og så op på hende, eftersom hun stadig stod ved siden af sengen.

”Det bliver dejligt at slappe af igen.” sukkede hun, og lød faktisk helt lettet. Men hvis hun trængte til pause fra det hele, er det forståeligt. Jeg trængte til at opleve nye ting, og komme væk fra New Castle.

Så det her var faktisk en ret god idé, når man tænker over det.

 

*

 

”Ja okay, jeg har forstået!” sukkede jeg, tog mobilen væk fra øret, og afbrød opkaldet. Perrie havde forklaret mig jeg ved ikke hvor mange ting om Zayn, i de sidste 10 minutter, og nu var det ligesom bare blevet for meget. Bar fordi jeg havde en aftale med ham i morgen, skulle jeg være ordentlig forberedt.

Hun burde bare stole på mig, i stedet for. Vi er da ikke tvillinger for ingenting, vel?

”Så er vi fremme, Miss Edwards.” taxachaufførens stemme, rev mig ud af mine tanker, og fik mig til at se op. Vi var stoppet foran et lejlighedskompleks, der mindede meget om Perries beskrivelser af den bygning hun boede i.

Jeg nikkede en enkelt gang, og steg elegant ud af taxaen. Flere af de forbipasserende menneskers øjne landede på mig, og det tog mig ikke lang tid at huske hvorfor. Nu var jeg ikke længere Zerrah, men Perrie. Det var i realiteten underligt at tænke på. At jeg slet ikke var mig selv, i andre menneskers øjne.

Jeg rystede kort på hovedet, og satte kursen mod bygningen. Hurtigt huskede jeg hvilken etage, Perrie boede på, og fandt let hen til døren, som nøglen heldigvis passede i - ellers havde jeg været virkelig meget på den, puhaaa.

Perries lejlighed var sådan en okay størrelse. Det var i hvert fald ikke en af de der forstadslejligheder uden plads, den var mere luksuriøs. Jeg kunne godt vænne mig til det her, hvilket jeg sådanset også skulle, så det var helt fint!

Jeg bevægede mig længere ind i lejligheden, og endte i hvad der nok var stuen. Der stod i hvert fald et tv, og to sofaer. Efter det, endte jeg i køkkenet, som så ud til at være rimelig overskueligt, hvilket var heldigt for mig. Jeg er ikke dens store kok, der laver flere hundrede retter. Jeg kan bedst lide bare at bestille take away eller lave mig noget pasta.

Yay!

Som det sidste endte jeg på værelset, som på ingen måder mindede om mit derhjemme. Perrie er en ret random person, og er tydeligvis glad for farver - det fandt jeg ud af, efter en tur rundt på hendes værelse.

 En brummen i min lomme, fik mig revet ud af mine tanker. Var der nu allerede en der skrev til mig?

Jeg fik den op, og skulle lige huske på, at det var Perries mobil jeg rendte rundt med, og ikke min egen. Dog var det ikke den store forskel. Det var begge iPhones.

From: Zerrah (Husk på, at Perrie har Zerrahs mobil.)

Remember you have a date with Zayn, in two hours <3

Først stirrede jeg fascineret på skærmen, fordi jeg havde fået en besked fra mig selv. Men da jeg først havde læst beskeden igennem tre gange, gik det op for mig, hvad der stod.

Skulle jeg allerede ud med Zayn? Jeg var jo lige kommer, altså. Det kunne Perrie godt have planlagt meget bedre! Typisk hende.

To: Perrie

Nice, and you’re saying that now? <3

Efter at have svaret hende, smed jeg mobilen på sengen, og smuttede ud på badeværelset, for at tage mig et bad. Den rejse havde faktisk taget hårdt på mig, selvom det kun havde været med taxa.

Men alligevel.

Jeg stod under bruseren i flere minutter efter, jeg faktisk var færdig. Tankerne snurrede rundt i hovedet på mig, fordi jeg var begyndt at blive nervøs for at skulle møde Zayn. Hvad nu hvis jeg gik fuldstændig i stå, når han spurgte mig om noget? Eller hvis jeg sagde noget forkert?

Efter at have spekuleret i lang tid, steg jeg ud af badet, og viklede et håndklæde om livet. Jeg begav mig ind på værelset, hvor jeg begyndte at rode Perries skab igennem for passende tøj. Hendes stil var altså ikke lige mig, det må jeg ærligt indrømme.

 Da jeg langt om længe fandt noget, jeg mente jeg kunne holde ud at gå i, lukkede jeg skabet, og gik i gang med et klæde mig på. Tankerne om Zayn holdt aldrig op, for hvad nu hvis jeg fuckede det hele op, på allerede første dag? Han ville være så pissed på Perrie, hvi han fandt ud af det.

Mit hår var heldigvis ikke flere meter langt, så det tog ikke specielt lang tid for det at lufttørre. Jeg fik redt det igennem, og gik i gang med at lægge et let lag makeup. Jeg havde på flere billeder set, at Perrie, og hun gik med en del mere makeup end jeg. Men det var bare ærgerligt lige nu.

Det var først da jeg lagde min mascara, at jeg fik øje på min tattoo, på mit højre håndled. Den bestod af mit eget navn.

Zerrah Sophie Edwards

Måske var det ikke så smart, hvis Zayn nu fik øje på det. Så ville han vide, at der var noget galt, og det ville jeg ikke kunne komme udenom. Jeg fandt hurtigt min dækstift frem, og fik med et let lag dækket det værste. Som ekstra, tog jeg et par af Perries armbånd på, som alligevel bare lå der i smykkeskålen. Det måtte være nok til at Zayn ikke begyndte at stille spørgsmål. Det var jo nok ikke ligefrem fordi han skulle studere hver enkel del af min krop, eller noget.

Det ville være forkert, lige når det var mig.

 Jeg kastede et blik på uret, og så at der allerede var gået over en time. Hvor længe havde jeg været i bad? Okay, jeg måtte se at få styr på tiden, for Zayn ville hente mig om ikke særlig lang tid - det havde Perrie skrevet.

Jeg smuttede derfor ud gangen og fandt mine converse som jeg var ankommet i. Jeg havde ikke lyst til at stå, og prøve sko lige nu. Og så var jeg også mest sikker på flade sko, eftersom jeg ikke havde gået i stilletter i flere uger.

Nu var jeg endelig klar til at gå, og det passede fint med at dørklokken i samme sekund lød. Mit hjerte sprang et slag over, og nervøsiteten tog fuldstændig over. Jeg skulle dog prøve at tage det roligt, ellers ville drengen tro jeg var skør.

Hvilket jeg på den måde også er, men ikke på den måde.

Okay, bare glem det. Nu skulle jeg bare overleve den her date, og opføre mig præcis ligesom Perrie.

 

_____________________________________________________________________________-

Nøøøj, så kom jeg søreme med en ny historie hvaa? ej, kunne ikke lade være, fordi jeg elsker Perrie. Hun er gud, ok? okay nej, Larry er gud, så det går ikke. Men altså; tusind tak for de mange likes og favoritter allerede! det er helt vildt, og jeg vil bare sige tusind tak! bliv endelig ved med at like den, så smiler jeg som en idiot på lykkepiller.

men så kommer kapitlet også i dag, fordi der er sket to gode ting i dag:

1. jeg har fucking endelig fået en iPhone!! ahh, jeg er så glad, i dag.. nu mangler jeg bare mit Larry-cover, og så er alting perfeeekt.

2. Amalie skal gå i min klasse! totalt fangirler mega meget! ikke nok med at jeg kender indecisive, nu skal vi også gå i klasse sammen! omg, det er vildt.

Men håber I har haft en god dag, og håber selvfølgelig I vil nyde kapitlet. <3

Stinnemusen<3333333

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...