Penfriends {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
Eve er totalt ødelagt. Hun kan ikke stole på nogen og hun har svært ved at komme tæt på folk, for hun ender altid med at skubbe dem væk fra hende, fordi hun er bange for at de forlader hende og sårer hende. Men hvad sker der så, når hendes lærer giver hende en penneven, og den penneven viser sig at være selveste Niall Horan?

____________________________________________________________________

Da jeg er kørt lidt fast i min anden movella, så forsøger jeg mig med en ny. Denne gang en One Direction - FanFic. Også selvom jeg ikke er fan af One Direction, kun af Zayn :-D

17Likes
13Kommentarer
1679Visninger
AA

17. Team-Harry or Team-Zayn

To uger senere

Eves synsvinkel:

Jeg farede rundt, som en forvirret høne, i mig og Jacks lejlighed, der for øjeblikket var utrolig rodet. Jack havde fået mig overtalt til at lade ham holde en før fødselsdags fest for mig, da jeg fyldte 19 ugen efter. Det var gået lidt over gevind, hvilket resulterede i at alt mit tøj lå smidt ud over lejligheden, samtlige glasgenstande lå på gulvet, blandt mit tøj, og der lugtede af røg og alkohol over alt. Det var sidste gang Jack fik lov til at holde en fest i vores – teknisk set hans, men stadig vores – lejlighed. Nogensinde!

”Jack! Har du set mine grå bukser?” råbte jeg gennem lejligheden, uden at få noget svar. Han sov sikkert stadig. Folk gik også først hjem klokken fem, og klokken var kun tre. Jeg ville også ligge og sove endnu, godt beskyttet under Jacks arm, hvis ikke det var fordi jeg skulle mødes med ham.

Efter jeg havde valgt ham, havde jeg været rædselsslagen får hvad de andre drenge ville mene. Hvad nu hvis de ville blive sur, og hvad hvis jeg ødelagde drengenes venskaber, specielt Zayn og Harrys venskab. Heldigvis havde ingen af de to været sure over mit valg. Hvis Zayn var blevet sur, så havde jeg slået ham ned. Han havde ingen ret til at være sur, for det var ham det væddede om mine følelser. Men Harry. Jeg ville have kunnet forstå det hvis han var blevet sur, for jeg havde knaldet med ham og givet ham forhåbninger. Men det skete heldigvis ikke, jeg er venner med begge. En af dem dog lidt mere en anden. Min kæreste. Jeg havde valgt rigtigt det vidste jeg. Selvom det var så svært at vælge og jeg i starten nogle gange fortrød mit valg, så vidste jeg nu, at det var det rigtige.

Harry var.. han var et vredes knald, jeg gjorde det kun for at såre Zayn – hvilket lykkedes. Det var i hvert fald hvad jeg var overbevidst om, da jeg vågnede op om morgenen, med Harry ved min side. Jeg var sikker på at det ikke var andet end hævn over Zayns bedrageri og idiotiske opførsel.

Da Harry kyssede mig, mærkede jeg for første gang følelserne. De små sommerfugle, der langsomt begyndte at flyve rundt inde i min mave. Da Harry lagde mig ned på sengen, for at udvikle det, mærkede jeg glæden og lysten. Den lyst, som jeg kun havde følt en gang før; da jeg kyssede med Zayn.

Og da Zayn braste ind af døren, med vreden skrevet med fede bogstaver i ansigtet og knyttede næver, mærkede jeg først irritation over at blive afbrudt, og derefter kom frygten og alle de andre følelser tilbage. De følelser, som Zayn altid bragte med sig. De følelser, der hjalp mig med at træffe den endelig beslutning.

Hans hænder var overalt på min krop. De udforskede mine bryster, min mave og mine lår, for til sidst at lægge sig på mine kinder. Hans læber var bløde, men hårde. De insisterede på at have kontrollen. Jeg kunne mærke ham smile midt i kysset.

”Eve.” hviskede han blidt, uden at bryde kysset. Hans ene hånd havde fundet vej til mit hår og pressede mit ansigt tættere på hans. Mine hænder rodede rundt i hans hår, strøg over hans bare ryg, for igen at rode rundt i hans hår.

Da hans hånd gled længere og længere ned af, stoppede jeg ham ikke. Jeg lod ham, lod ham lade sin hånd glide ned i mine trusser, lod ham give mig en vidunderlig nydelse. Jeg havde været sammen med mange fyre og der var ikke den ting jeg ikke havde prøvet. Men at være med ham, det var som om jeg oplevede det hele for første gang igen.

”Harry..” stønnede jeg. Han grinte let, inden han igen fortsatte med at placere kys langs mine hofter. Ligesom han var ved at trække mine trusser ned, gik døren op.
Jeg måtte blinke adskillige gange, og jeg var endda lige ved at bede Harry om at nive mig i armen, før det gik op for mig, at Zayn rent faktisk havde afbrudt os i forspil. Hurtigt trak jeg min trøje ned igen og rettede på mit hår, for derefter at rejse mig op af sengen. Mine ben dirrede let, efter Harrys behandling, og Harry så det, for han var hurtigt oppe at stå for at støtte mig. Hans hænder lagde sig på mine hofter og hans trak mig blidt ind til ham.

En handling som Zayn bestemt ikke kunne lide. Han for frem og hev mig ud af Harrys omfavnelse. Selvom det foregik meget hurtigt, nåede Zayn at hvæse noget til Harry, før han træk mig med hen mod døren.

”Slip mig!” hvæsede jeg af ham og trak mig væk fra ham. Hans hænder var hurtigt om mine håndled igen, for at trække mig med ham igen. ”hvad bilder du dig egentlig ind? At komme her og flippe sådan ud!” råbte jeg og brugte al min vægt til at stoppe ham.. Han vendte sig hårdt mod mig og sendte mig et hårdt blik, der tydeligt viste, at det ville være bedst for mig at stoppe og følge med. Han skulle ikke bestemme over mig, så jeg flyttede mig ikke ud af stedet.

”Han kan ikke bare tage dig fra mig!” råbte han til sidst, stadig med et fast greb om mine håndled. ”Det vil jeg ikke lade ham gøre.”

”Det er ikke noget du bestemmer, Zayn. Du er sammen med Claire, og ikke mig.” sagde jeg og prøvede at holde mit tonefald roligt. Det hjalp helt sikkert ikke noget at stå og skrige af ham, selvom det var det jeg allerhelst ville.

”Men det er ikke Claire jeg vil have, Eve. Hvorfor forstår du det ikke?” Hans ord gjorde mig næsten mundlam. Indtil jeg kom i tanke om, at han stadig var sammen med hende, hvilket kun kan betyde, at det er hende han vil have og at han løj for mig.

”Hvis det ikke er hende du vil have, hvorfor er du så stadig sammen med hende?” hviskede jeg, ligeglad med at jeg var sårbar foran Zayn. Bare han snart ville gå, for mine tårer var på vej. ”Hvorfor har du ikke droppet hende? Og hvorfor indledte du overhovedet noget med hende i starten?”

”Fordi du ikke ville have mig, Eve. Du ville ikke lytte.”

”Du kunne have prøvet igen! Jeg var oprevet og vred! Regnede du virkelig med, at jeg ville sidde og lege psykolog med dig, lige efter du havde været mig utro?!” så meget for det rolige tonefald, jeg var tilbage til at råbe af ham. Harry så tavst på, men det var tydeligt at se, at han var på vagt overfor Zayns vrede.

”Kæmpet for dig? Jeg stod uden for din dør j flere timer og bankede! Jeg prøvede at snakke med dig, men du nægtede! Og så sagde du, at du ikke elskede mig mere! Hvad mere beder du om? Du bad mig skride, du sagde du aldrig ville se mig igen!” Det var tydeligt han var rasende og vred, men hans stemme var svag og nærmest kun en hvisken. ”Jeg fortjener dig ikke, og det var derfor jeg gav op dengang. Du fortjener en, der kan passe på dig og ikke såre dig. Og den person er ikke mig. Det ved jeg godt. Og jeg har prøvet, jeg har virkelig prøvet at holde mig væk og give dig plads. Men det kan jeg ikke mere. Du betyder alt for meget for mig.” hviskede han og lagde sin hånd på min kind.

Jeg var for chokeret til at gøre noget ved det. Endelig gik det op for mig, at der aldrig havde været noget væddemål. Han elskede mig virkelig.

”Så der var ikke noget væddemål?” hviskede jeg.

”Jeg aner stadig ikke hvad du snakker om, men nej det var der ikke.” hviskede han og fortsatte med at ae min kind. ”Jeg elsker dig, Eve. Du er mit et og alt. Uden dig er der intet, der betyder noget.” Endelig kom jeg til mig selv og trak mig væk fra ham. Hans blik var såret og han skulle til at sige noget, men jeg stoppede ham ved at holde en finger op.

”Harry.” sagde jeg og stillede mig foran ham. Jeg lagde min hånd mod hans kind og kiggede ham dybt i øjnene. Jeg havde haft truffet mit valg før, før Zayn kom, men nu vidste jeg ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg burde ikke tilgive Zayn, men han betød så meget for mig. Og jeg betød alt for ham. Men samtidig så ville jeg aldrig kunne stole hundred procent på ham igen. Det kunne jeg med Harry. Selvom Harry ikke betød nær så meget for mig, som Zayn, så kunne Harry stadig få mig til at glemme det hele og smile midt i det hele. Jeg var splittet. Fuldstændig splittet, mellem en dreng, som jeg elskede noget så inderligt, men ikke kunne stole på igen eller en dreng jeg ikke elskede nær så meget, men som kunne gøre mig glad.

Harry var det sikre valg, mens Zayn var det farlige valg.

Harry var glæden og lysten, mens Zayn var smerten og den utrolige passion.

Jeg vendte mig om og kiggede på Zayn. Han kiggede mig inderligt i øjnene, hans blik var fyldt med håb og kærlighed. Selv et par meter fra ham, kunne jeg se tårerne i hans øjne.

Harry derimod kiggede på mig med bedende øjne. Der var ingen tårer, ingen sorg, intet håb. Men der var kærlighed. Harry elskede mig, det vidste jeg. Men det gjorde Zayn også.

Jeg tog et skridt fra dem begge, så jeg stod midt i mellem. Det føltes som om jeg var midt i en film. Jeg var splittet mellem den eneste ene, som kunne ødelægge mig og den søde fyr, som ville passe på mig.

Jeg ville ikke være en tøs. Jeg ville ikke vælge den nemme udvej, jeg ville virkelig ikke vælge Harry, fordi han ikke vil såre mig, ligesom Zayn vil. Det ene øjeblik havde jeg valgt Zayn, men det næste valgte jeg Harry. Jeg var så splittet, at jeg var lige ved at gå i to dele, og vælge dem begge.

Det der gjorde, at jeg besluttede mig var den måde han kiggede på mig på. Zayn kiggede på mig med sorg og kærlighed, og jeg vidste, at hvis jeg valgte ham, ville jeg få kærlighed, men også sorg. Og han havde allerede udsat mig for så meget.

Harry derimod kiggede på mig fuldstændig som han plejede. Hans blik var fyldt med glæde, omsorg og kærlighed. Et lille smil spillede på hans læber, hans hænder var i lommerne på hans joggingbukser og hans krøller kærtegnede blidt hans pande.

Da jeg kiggede over på Zayn, så han virkelig desperat ud. Hans sorte hår var uglet, men ikke på den samme afslappede måde som Harrys. Hans hænder var knyttede, hans mund var ikke vendt opad i noget smil og hans øjne var nu fyldt med desperation og frygt. Han troede jeg havde valgt Harry.

Jeg havde allermest lyst til at gå over til ham og kysse frygten og sorgen ud af hans øjne, bringe smilet frem på hans læber, løsne hans knyttede hænder og få ham til at le som aldrig før. Men jeg gjorde intet. Jeg var stadig vred på ham. Ikke fordi han havde været utro, det var en fejl, det vidste jeg nu. Men fordi han havde valgt at være sammen med hende. Det var som om han var mig utro igen. Hver gang jeg så på ham, så jeg hvordan de kom gående hen af gaden, hånd i hånd og smilende. Det gjorde ondt indeni, og det ville aldrig stoppe.

Min tankestrøm blev afbrudt af en mobil, der ringede. Zayn for sammen ved lyden, inden det gik op for ham, at det var hans mobil, der ringede. Mens han fumlede med den, vendte jeg mig om og nærstuderede Harry igen.

Han kiggede på Zayn, uden at lægge mærke til mig. Han så på Zayn uden nogen form for vrede eller afsky. Men det der overraskede mest var, at han slet ikke så hånende ud over, at han for bare ti minutter siden havde været tæt på at knalde med mig, igen, mens Zayn aldrig var kommet videre end at kysse. Harry var gennemført god, han kunne aldrig finde på at gøre sin ven ondt.

Men det havde han allerede gjort, ubevidst godt nok, men han havde stadig såret Zayn. Og man kunne tydeligt se at han vidste det. Den måde han kiggede på Zayn, som så meget vred ud, fik mig til at vælge.

Jeg rømmede mig, og Zayn så straks op på mig. Jeg kunne mærke Harry kigge på mig, men jeg så kun på Zayn. Min kære Zayn.

Langsomt gik jeg over til ham og lagde forsigtigt min hånd mod hans kind.

”Zayn..” hviskede jeg, og hans smilede straks stort. Mit smil blev ikke til andet end et lille et. ”Jeg elsker dig, så meget. Og jeg har forstået nu, at det var en fejl, at du gik i seng med Claire. Du betyder så meget for mig. Og, selvom jeg ikke burde, så tilgiver jeg dig. For at være mig utro.” sagde jeg, velvidende om at Harry også kunne høre det. ”Men jeg kan ikke glemme, at du blev kærester med hende bagefter. Hvad er det man siger? Første gang er det en fejl, men anden gang er det et valg. Du valgte hende frem for mig, og det vil jeg aldrig glemme. Hver gang jeg ser på dig, ser jeg jer to sammen på gaden. Jeg vil aldrig kunne glemme hvordan du valgte hende.” jeg tog en dyb indånding, mens jeg så hvordan Zayns smil stivnede, for derefter at forsvinde.

”Men, Eve. Jeg vælger jo dig n-””Det er ikke det samme Zayn. Du valgte hende frem for mig, og det kan jeg ikke tilgive dig. Jeg vil aldrig kunne stole på dig igen. Og du kommer helt sikkert til at såre mig igen. Jeg kan se det på dig. Jeg elsker dig så utrolig meget, at jeg ikke tror jeg kan klare at blive såret så meget igen, men alligevel kan jeg nok ikke leve uden dig. Derfor..” Jeg holdte en pause og kiggede over på Harry. Tårerne var klare at se i hans øjne. Det stak i mit hjerte at skulle gøre det her mod dem. ”bliver jeg nødt til at bede dig om ikke at blive sur Zayn. Jeg vælger ham frem for dig. Jeg vælger Harry.” afsluttede jeg. Harry trak vejret hårdt ind, og Zayn gispede.

”Men jeg beder dig, af hele mit hjerte, lad os være venner. Jeg hverken kan eller vil miste dig. Du betyder så meget for mig, men jeg kan ikke lade dig få mit hjerte. Du har smadret det en gang. Heldigvis var Harry, der til at samle der igen, ellers havde der ikke været nogen Eve lige nu. Hvis du vidste hvor langt nede jeg har været, Zayn, så vil du forstå hvorfor jeg vælger Harry. Jeg elsker dig så meget, Zayn, men jeg elsker også Harry.”

Da jeg var færdig med min tale, gik det op for mig, at jeg græd. Ikke noget vildt, men der løb tårer ned af mine kinder. Zayn sagde ikke noget, han kiggede bare på mig. Langsomt, meget langsomt rystede han på hovedet. ”Nej.”

”Hvad mener du med nej?” hviskede jeg, selvom jeg allerede kendte svaret. Mit allerede sårede hjerte føltes som om det blev knust endnu en gang.

”Jeg vil ikke nøjes med at være venner. Jeg vil have det hele eller intet.” Det gjorde ondt. Det brændte, dybt inde i mig sagde jeg ja. Jeg sagde ja til at være hans.

”Jeg har valgt, Zayn.. Og jeg ændrer det ikke.” sagde jeg. Jeg kunne ikke være hans. Det ville gøre for ondt.

”Fint.” Var det sidste han sagde, inden han vendte om og gik ud af døren. Og tog det halve af mit hjerte med, den eneste hele del. Den del som Harry havde samlet igen. Tilbage var kun et smuldret halvt hjerte, som Harry måtte få.

”H-Harry.” hikstede jeg, ude af stand til at gøre noget. Jeg havde lige mistet Zayn. Jeg kunne ikke leve uden ham. Jeg elskede Harry, det gjorde jeg, men Zayn… Han betød så meget for mig.

Hurtigt var Harrys arme omkring mig og han træk mig blidt ned at sidde i sengen. Først satte jeg mig ved siden af Harry, men da hulkene kom, trak han mig op på hans skød og knugede mig ind til ham. ”Jeg ved godt det gør ondt, min søde. Det ved jeg. Jeg ved godt hvor meget han betyder for dig, men jeg ved også hvor meget du betyder for ham. Han skal nok ændre mening.”

Harry blev ved med at hviske søde ord ind i mine øre længe, indtil mine hulk forsvandt og efterlod et sort hul i mit bryst.

Da jeg kommer tilbage til virkeligheden, er klokken allerede halv fire og Harry kommer om en halv time. Jeg ryster minderne af mig. De er fortid. Godt nok er Zayn ikke tøet helt op endnu. Vi er venner, men han smiler aldrig når jeg er i rummet, og mig og Harry tør aldrig rigtig opføre os som kærester, foran Zayn. Men han tøede op, præcis som Harry lovede.

”JACK!” råbte jeg og bragede ind på hans værelse, hvor han ganske rigtigt lå og snorkede. ”Jack. Vågn op!”

Efter længere tids rysten og larmen, begyndte Jack endelig at røre på sig. ”mhmm, jeg skal nok. Giv mig lige lidt tid.” mumlede han. Før jeg vidste af det, lå jeg i sengen, med Jacks arme omkring mig.

”Jack. Vi har snakket om det her før. Jeg har en kæreste nu, det her kan ikke fortsætte.” hviskede jeg, med ikke særlig meget overtalelse i stemmen, da Jacks  hånd nærmede sig min røv. Selvom jeg var Harrys, så kunne Jack og jeg ikke lade være med at falde tilbage i de gamle tider, hvor det bare var ham og mig.

”Come on. Jeg er biseksuel og jeg har også selv en kæreste. Det er ikke andet end en venskabelig tjeneste, for gamle dages skyld.” Jack var pludselig vågnet lidt op og hans hånd var nu på min røv, i fuld gang med at tænde mig.

”Mmm, nej..” mumlede jeg, og kæmpede med mine støn. ”Vi ka- JACK!”

Hans hånd er pludselig i mine blonde trusser. Lidt efter udfører Jacks hænder sin magi og jeg mister det sidste af min fornuft.

Der går ikke længe før mine trusser er på gulvet, sammen med Jacks trøje og min trøje. ”Mm, det her er sidste gang jeg går rundt i huset uden bukser på.” hvisker jeg, blandt stønnende, fra både Jack og mig. Min hånd er i fuld gang med sin slags magi, mens Jack placerer små kys langs mit kraveben.

”Så teknisk set er det din egen skyld, babe.” stønner han, da min hånd tager fat om ham.

”ssh.” tysser jeg og Jack stønner igen. Efter den morgen i Harrys lejlighed, kom min lyst tilbage igen, bare gange to. Mit og Harrys sexliv er helt i top, og det er ikke noget jeg klager over. Lidt godt kom der alligevel ud af det hele. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...