Penfriends {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
Eve er totalt ødelagt. Hun kan ikke stole på nogen og hun har svært ved at komme tæt på folk, for hun ender altid med at skubbe dem væk fra hende, fordi hun er bange for at de forlader hende og sårer hende. Men hvad sker der så, når hendes lærer giver hende en penneven, og den penneven viser sig at være selveste Niall Horan?

____________________________________________________________________

Da jeg er kørt lidt fast i min anden movella, så forsøger jeg mig med en ny. Denne gang en One Direction - FanFic. Også selvom jeg ikke er fan af One Direction, kun af Zayn :-D

17Likes
13Kommentarer
1698Visninger
AA

14. Shut up and kiss me

”Hvad sker der her?!” lød en vred stemme, og før vi nåede at vikle os fri af hinanden, var personen, som lige var kommet, over os og hev vredt Harry væk fra mig. Jeg rettede febrilsk på min trøje og mit hår, i håbet om at kunne redde lidt af min værdighed over at blive opdaget på den her måde. Det var ikke sådan det skulle ske. Det her skulle ikke ske. Jeg skulle ikke indlede noget med nogen igen. Jeg havde Jack og han ville ikke forlade mig. Han ville blive der og være der for mig, selv når jeg blev gammel og fik en milliard katte. Det ville Harry ikke. Han ville komme videre i sit verdensberømte liv og være sammen med en masse lækre tøser, som både havde kroppen og pengene til at være sammen med ham. I modsætning til mig.

”Av! Hvad skulle det til for?” lød Harrys vrede stemme, og rev mig tilbage til virkeligheden og det som skete i Harrys stue. Personen som havde afbrudt os var Zayn, og han stod nu bøjet over Harry, som sad på gulvet og holdte sig for næsen. Langsomt gik det op for mig, at Zayn havde slået ham. Zayn havde slået Harry!

Det gjorde mig vred. Han kunne sku da ikke bare slå Harry, fordi han kyssede med mig. Det var Zayn, der havde gjort det her forbi. Han havde udnyttet mig, og derved mistet retten til at slå nogen som helst, bare fordi de kyssede med mig.

”Du kan sku da ikke bare slå ham! Hvad fanden tænker du på?!” råbte jeg vredt og skubbede hårdt væk fra Harry, som nu blødte fra næsen. Hurtigt bøjede jeg mig ned til ham og fjernede forsigtigt hans hænder. Udover over blod, var der ikke noget der så forkert ud.

”Er du okay?” spurgte jeg stille om og aede forsigtigt hans kind. Han nikkede stille og kiggede på Zayn. Hans blik var hårdt og vredt, og det gjorde ondt at se. Det sidste jeg ville var at skabe splid mellem dem. Det var slet ikke meningen.

”Hvorfor kigger du sådan på mig? Du kan sku da ikke bare ligge og snave med Eve! For satan Harry, nogle gange så-” ”Zayn nu lukker du!” afbrød jeg vredt og rejste mig. Han kiggede ikke engang på mig, men nedstirrede bare Harry og fortsatte, som om han ikke havde hørt mig. ”- tænker du altså virkelig ikke særlig langt. Du kan sku da ikke bare tage Eve! Er du dum eller hvad?”

”Stop Zayn!” råbte jeg og denne gang kiggede han på mig. ”Du har ingen ret til at komme her og slå Harry, fordi han kysser med mig! Du var utro! Ikke mig. Så hvis der er nogen der burde slå nogen, så er det i hvert fald ikke dig! Du er den sidste, der skal lære nogen omkring hvad man gør og hvad man ikke gør! Så drop den der attitude, for du er så meget værre end Harry. Du har en kæreste, husker du nok? Claire. Og Harry må kysse med hvem han vil, så luk kæften og skrid med dig! Jeg gider dig ikke lige nu!” jeg talte så hurtigt, at jeg tvivlede på at han hørte noget at det jeg sagde, men jeg var ligeglad. I det mindste havde jeg lukket kæften på dig.

”Eve.. Jeg har jo forklaret dig det. Jeg troede hun var dig! Jeg havde fået for meget at drikke og kunne ikke se forskel på dig og hende. Det var ikke bevidst!” sagde Zayn hurtigt og kiggede på mig med bedende øjne.

”Stop.” hviskede jeg, pludselig overvældet over at se ham igen på kun en dag. Det var hårdt og da han så bragte det op med at det var en fejl, hvilket det tydeligvis ikke var, så blev det for meget og al den vrede jeg før havde haft, forsvandt som dug for solen og jeg ville allerhelst bare ligge mig ned og græde.

”Du ved det jo også godt. Jeg ville aldrig være nogen utro, og specielt ikke dig.” sagde Zayn og denne gang var selv hans stemme bedende. Han trådte hen til mig og lagde armene om mig, og selvom jeg havde lyst til at skubbe ham væk og skrige af ham, så kunne jeg ikke. Jeg lod ham. ”Jeg elsker dig.”

Først hørte jeg ordene, men det var som om de bare røg ud igen, indtil jeg tænkte over det. Og så kom jeg i tanke om væddemålet. Og hurtigt skubbede jeg ham væk og kiggede ondt på ham.

”Virkelig? Hvad så med væddemålet? Hvad med det, Zayn? Det hele var jo bare en løgn!”

”Hvad? Hvad mener du?” Zayns ansigt var så forvirret, at jeg næsten troede at det var rigtigt, at han elskede mig og at der aldrig havde været noget væddemål. Men så kom jeg til fornuft.

”Åh hold dog op med det skuespil! Jeg hopper ikke på det.” sagde jeg vredt og skubbede til ham. Endelig blandede Harry sig. Han tog fat i Zayn og trak ham ud af stuen. Jeg kunne høre lave, vrede stemmer og lidt efter smækkede døren. Og så kom Harry ind igen. Hans næse var ren, så han måtte have renset den.

”Eve?” sagde han og trak mig med ned i sofaen. Jeg satte mig modvilligt ned. Jeg var ikke længere i puttehumør, så i stedet satte jeg mig et stykke fra ham og kiggede afventende på ham. ”Hvad mente du med et væddemål?”

”Det ved du da godt..” sagde jeg og kiggede undrende på ham. Harry rystede på hovedet og kiggede mærkeligt på mig. ”Han lavede et væddemål om at kunne score en pige og så knuse hendes hjerte.”

”Hvad? Nej.. Nej, han gjorde ej?”

”Jo, det var derfor han gik i seng med hende tøsen, Claire. For at knuse mit hjerte.” sagde jeg og begyndte at tvivle på om jeg havde taget fejl eller om Harry var på Zayns side. Måske havde jeg taget fejl. Måske kunne han faktisk lide mig? Ligeså hurtigt som håbet spirede frem, ligeså hurtigt visnede det igen. Måske havde Zayn ikke fortalt Harry om væddemålet? Ja, det var derfor.

”Eve. Zayn gik ikke i seng med Claire for at knuse dit hjerte. Han troede det var dig. Han havde fået for meget at drikke, alt for meget. Da han så dig og ham der kysse den aften, blev han knust og drak en hel masse, for at glemme dig. Men i stedet fik han mere mod og gik over for at stoppe jer. Så gik i udenfor og jeg ved ikke hvad i snakkede om. Men da I kom ind sammen, hånd i hånd… Jeg har aldrig set Zayn se mere lykkelig ud end lige der. Og så forsvandt du i mængden af folk, og Zayn fortalte os hvad der var sket udenfor. Så drak vi meget mere, for ligesom at skåle for jer og jeres forhold. Og lige pludselig var Zayn også væk. Da jeg så ham igen var han på vej ud af døren, sammen med dig.” jeg stirrede bare lamslået på Harry, og vidste ikke hvad jeg skulle tro. ”Men det var ikke dig, det var Claire. Og selvom Zayn var dig utro, så tror jeg på at han ikke kunne kende forskel. For det kunne jeg heller ikke, og jeg havde langtfra fået ligeså meget at drikke, som ham.”

Jeg tror aldrig jeg har våret så målløs før. Jeg stirrede bare på Harry og kunne ikke sige noget overhovedet. Det gav ingen mening i mit hoved. Hvis bare jeg havde lyttet til Zayn, ladet ham forklare, så kunne vi være lykkelige sammen. Så havde jeg ikke behøvet at gennemgå de sidste måneders helvede. Jeg havde været glad og lykkelig, og – vigtigst af alt – sammen med Zayn.

”Så.. Så det du siger..” Jeg kunne ikke sige det. Min stemme var helt væk. Jeg havde været så dum! Hvorfor skulle Zayn gøre så meget ud af at jeg skulle lytte til ham, hvis det hele bare havde været et væddemål. Der havde været så mange tegn, at hvis jeg bare havde åbnet mine øjne, ville jeg ikke kunne undgå at se dem og så havde jeg slet ikke behøvet få det så dårligt, som jeg havde det.

”Det jeg siger, er, at Zayn elskede dig. Og det gør han sikkert stadig.” Harry løftede mit hoved og fik mig til at kigge ham i øjnene. Hans skønne grønne øjne, som for det meste altid så bekymret på mig. ”Det eneste du skal er bare at snakke med ham. Kør hen og fortæl ham det hele.”

Selvom jeg godt vidste, at jeg sikkert godt kunne tage det her og snakke med ham om det, så vidste jeg også godt, at det var for sent. Han var kommet videre. Han var sammen med Claire nu, og det ville jeg ikke ødelægge. Jeg havde allerede ødelagt nok.

Derfor rystede jeg på hovedet og tog Harrys hænder i mine. Jeg måtte glemme Zayn, så jeg kunne komme videre, ligesom ham var kommet videre. Og løsningen var lige foran mig. Harry var ikke Zayn, og det vidste jeg godt. Jeg ville nok aldrig komme til at elske Harry, ikke på samme måde som jeg elskede Zayn, men Harry formåede at tænde mig og jeg kunne godt lide Harry. Han var min løsning, min redning fra et liv i mørke.

”Nej, Harry.” hviskede jeg stille og aede hans håndryg. ”Det er for sent. Zayn er kommet videre, og…” jeg kiggede ham i øjnene. Hans ansigt viste ikke noget, så jeg et øjeblik blev i tvivl om han overhovedet kunne lide mig eller bare var liderlig. Men så kom jeg i tanke om hans smil, da vi lige havde kysset. Hurtigt fik jeg taget mig sammen og kiggede selvsikkert på ham. ”Og jeg kan lide en anden.”

Først kiggede han undrende på mig og så ikke rigtig ud til at forstå hvad jeg lige havde fortalt ham, men så gik det op for ham og hans ellers så hårde ansigt, blev erstattet af et smilende et.

Selvom jeg havde lyst til at sende ham et ægte smil, kunne jeg ikke få mig selv til det, derfor blev det ikke til andet end et halvhjertet smil, som sikkert ikke engang nåede i nærheden af mine øjne. Selvom jeg burde være glad og smile helt vildt, så kunne jeg ikke få mig selv til det. Ikke når jeg løj for ham. Jeg kunne jo ikke lide ham, ikke lige så meget, som jeg fik ham til at tro, ved at sidde her og sige at jeg valgte ham over Zayn. Hvis jeg kunne få Zayn, ville jeg til enhver tid vælge ham. Selv dengang jeg var rasende på ham. Hvis han var kommet og havde fortalt mig det hele, så ville jeg have valgt ham. Men jeg havde intet at vælge mellem, jeg havde kun Harry. Og han var skøn, det var han virkelig. Well, han var ikke Zayn, men jeg kunne godt klare det med Harry. Selvfølgelig kunne jeg det. Jeg havde klaret så lang tid med mig selv og mit sure humør, så alt ville være bedre end det.

”Eve?” jeg kiggede forvirret på Harry, som havde sat mit navn et par gange. Jeg nikkede hurtigt, som tegn til at han skulle fortsætte. ”Jeg kan også godt lide dig. Ret god endda.” mumlede han stille, mens han kiggede ned på sine hænder. Langsomt blev hans kinder røde og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af ham, hvilket bare fik ham til at rødme endnu mere.

Hurtigt væltede jeg ham bagover i sofaen, så han kiggede overrasket på mig. Jeg sendte ham et frækt smil tilbage og begyndte at kysse hans hals. Straks kunne jeg mærke ham spænde i kroppen, men samtidig slappede han mere af, da han ikke var overrasket mere.

Langsomt bevægede jeg mig længere ned mod hans brystkasse, men stoppede da hans trøje var i vejen. Jeg prøvede at få den af, på en charmerende måde, men det lykkedes ikke helt som forventet. I stedet endte jeg med at ydmyge mig selv, så Harry selv måtte trække den af. Da han havde fået den af fortsatte jeg hurtigt med at kysse hans mave. Jeg kunne svagt høre, at han kæmpede for ikke at stønne. Det lykkedes bare ikke helt så godt for ham, så derfor begyndte jeg at grine af ham og kunne slet ikke stoppe igen.

”Hvad griner du af?” spurgte Harry, men vidste det vidst godt.

”Dig! Hahaha! Og dine støn!” fremstammede jeg og grinte endnu mere. Om det var fordi jeg var glad og endelig så ud til at kunne se lys forude eller om jeg bare var hyper og overtræt, vidste jeg ikke og jeg var helt ærlig også ret ligeglad, for i samme øjeblik fik Harry byttet rundt på os, så jeg lå under ham og han sad ovenpå mig.

”Jeg skal give dig noget at stønne over, og så kan vi se hvor sjovt du synes det er.” hviskede han frækt. Bare med den ene sætning formåede han at tænde mig ret så meget, så da Harry trak min bluse af – hvilket gik meget bedre for ham, end det havde gjort for mig – klagede jeg ikke, men så derimod frem til hvad Harry havde tænkt sig at gøre.

Da han bare sad og kiggede på mig, der lå under ham uden trøje på, blev jeg utålmodig og sukkede irriteret af ham. Han grinte bare og lod sin ene hånd køre fra min hals, ned over brystet og ned til min mave. Der lod han den ligge, og lænede sig så ned mod mig. Da hans mund var lige ud for min stoppede han op og bevægede sig ikke. Han stirrede mig bare i øjnene. Hans øjne var fyldt med lyst, men havde også et barnligt skær over sig. Lige da jeg begyndte at undre mig over det, prikkede han mig i siden, så jeg spjættede under ham og ikke kunne undgå at stønne utilfredst.

Hans kønne ansigt blev bare endnu pænere, da han grinte af mig, der kiggede ondt på ham og rakte tunge af ham. Da han lod sit blik falde på min krop igen, krydsede jeg drillende armene over brystet, så han ikke kunne se så meget.

”Fjern dine arme, jeg var lige i gang med at nyde udsigten.” sagde han utilfredst og prøvede at fjerne mine arme, hvilket ikke lykkedes. Jeg mistænkte ham dog, for ikke at prøve særlig meget.

”Make me.” Min stemme nærmest droppede af drilleri og Harry kiggede fornærmet på mig – eller han prøvede, men som sagt var drengen ikke så god til skuespil.

”Du bad selv om det.” svarede han lige så drilsk tilbage. Jeg afventede bare hans næste træk, som åbenbart ikke kom, for han sad bare der og kiggede på ham med et drilsk glimt i øjnene. Efter lidt tid slappede jeg af i armene, og det lagde han mærke til, for med det samme greb han fat i mine arme og fik dem op over mit hoved. Han grinte ondt, inden han begyndte at kysse mig ned af halsen og længere ned – ligesom jeg lige havde gjort på ham. Jeg fniste tøset for mig selv, da han kyssede min mave, fordi jeg var så kilden. Jeg kunne mærke han smilede under kysset, men han gjorde ikke andet ved den fnisende Eve, udover at begynde at knappe mine bukser op. Langsomt træk han dem af og kiggede derefter frækt på mig.

Forførende tog jeg fast om hans hage og viste ham, ved at trække ham lidt op mod mig, at jeg ville have han skulle komme op til mig igen. Da hans mund var lige ud for min, stoppede han og ville tydeligvis lade mig lide lidt mere. Så derfor skyndte jeg mig at lægge armene om halsen på ham og presse mine læber ivrigt mod hans. Selvom jeg havde forpurret hans planer, tøvede han dog ikke med at kysse tilbage. 

 

OOO

heyy! 

ved godt jeg ikke har skrevet noget længe, men er i klar over hvor stresset man bliver når man lige er startet i niende? alle lærende snakker kun om eksamen, der er så mange lektier og alle mulige ture man skal på, plus jeg skal jo lige opdatere livet sammen med mine venner! 

men nu er ventetiden overstået, here you go! 

//A 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...