Penfriends {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
Eve er totalt ødelagt. Hun kan ikke stole på nogen og hun har svært ved at komme tæt på folk, for hun ender altid med at skubbe dem væk fra hende, fordi hun er bange for at de forlader hende og sårer hende. Men hvad sker der så, når hendes lærer giver hende en penneven, og den penneven viser sig at være selveste Niall Horan?

____________________________________________________________________

Da jeg er kørt lidt fast i min anden movella, så forsøger jeg mig med en ny. Denne gang en One Direction - FanFic. Også selvom jeg ikke er fan af One Direction, kun af Zayn :-D

17Likes
13Kommentarer
1616Visninger
AA

6. Selfdefense

Zayn og jeg fortsatte vores øjenkontakt i lidt tid, men så så Harry det og kom med en flabet kommentar, og vi blev nødt til at bryde øjenkontakten, og det gjorde vi. Meget modvilligt, i hvert fald fra min side af. Lidt tid efter kunne jeg en gang i mellem mærke Zayns blik på mig. Og da jeg tog et tæppe på lidt senere, rykkede Zayn lidt tættere på mig og kravlede også ind under tæppet. Efter det kunne jeg ikke koncentrere mig om filmen, fordi Zayn var så tæt på. Når hans knæ en gang i mellem strejfede mit, gik der et stød igennem mig, og jeg var hundrede procent sikker på at alle i hele London kunne høre mit hjerte galoppere derud.

Da den anden film var færdig, og Louis satte endelig en action film på, overmandede trætheden mig, og jeg blev nødt til at kæmpe for ikke at falde i søvn op af Zayns skulder. Jeg ved ikke hvordan vi var endt sådan, men jeg lå halvt op af Zayn og han havde sin arm på ryglænet bag mig. Det var meget hyggeligt.

Liam og Niall var gået kold og lå og snorkede på gulvet. Det var lige før man ikke kunne høre filmen for deres snorken. Ej okay, men i ved hvad man siger; overdrivelse fremmer forståelsen.  Harry og Jack sad og snakkede lavmælt sammen, og Jack kunne ikke lade være med at smile. Han elskede Harry så højt, og var hans allerstørste fan. Louis var meget optaget af filmen og sad nærmest med hovedet helt oppe i skærmen. Så sødt!

Da mine øjne for 117. gang føltes totalt som bly, rejste jeg mig og gik ud på badeværelset. Jeg plaskede lidt koldt vand i hovedet og trak vejret dybt. Mit hoved var så forvirret lige nu. Jeg havde haft det meget hyggeligt det meste af aftenen, hvis man lige ser bort fra det med min mor og alt det der, og jeg havde næsten glemt alle mine bekymringer, men mens jeg stod på badeværelset helt alene, kom det hele tilbage og jeg havde lyst til bare at sætte mig ned og bryde sammen. Alt det med, at min far pludselig kontaktede mig, lige som jeg var kommet mig over at vi havde mistet kontakten, at jeg havde knyttet mig alt for hurtigt til de fem drenge, at jeg tillod dem at se mig græde. Det var for meget.

Jeg havde lovet mig selv ikke at knytte mig selv til nogen, og når jeg endelig gjorde, så var det når jeg var sikker på, at de var der for mig. Og alligevel fortalte jeg dem ikke om mit liv, og nu havde jeg allerede fortalt Niall så meget. Og jeg havde grædt foran dem alle sammen. På bare en aften havde jeg brudt samtlige af de løfter jeg havde lavet med mig selv, for at undgå at blive såret. Hellere gå glip af nogle gode stunder, end ende med at blive såret. Jeg vidste, at jeg ikke kunne klare det. Og alligevel havde jeg været så dum at lade de her drenge se den virkelige Eve. Før var det kun Jack, der kendte hende.

Og oveni i det hele, havde jeg også følelser for Zayn. Men de måtte gemmes væk. Jeg kunne godt lave noget med ham, i ved noget frækt og sådan, men ikke mere. Jeg ender bare med at blive totalt knust, ligesom dengang med Marcus og dengang med Mike. Og jeg kan bare ikke samle stumperne af mit knuste hjerte op en gang mere. Jeg kunne bare ikke klare det. Så intet forhold til Zayn, udover et seksuelt et. Jeg skulle ligesom også tilfredsstilles, eftersom jeg havde et behov, faktisk et ret stort behov.

”Eve? Er du okay derude?” Når man snakker om solen, så kommer Zayn. Jeg tørrede hurtigt mit ansigt og åbnede døren. Jeg kiggede kort på ham og gik så ind i stuen. Måske var jeg lidt kold, men ellers ville jeg ikke kunne holde mig væk fra ham, så sådan måtte det bare blive.

I stedet for at gå hen til sofaen, hvor jeg før havde siddet, gik jeg direkte hen til Niall, som lå på en madras på gulvet og sov. Jeg satte mig ved siden af ham og lagde hovedet på hans skulder. Han gryntede lidt, og lidt efter lagde han sin arm om mig.

”Har du savnet mig, babe?” hviskede han søvndrukket, stadig med lukkede øjne. Jeg grinte let og puttede mig op af ham, for derefter at rette min opmærksomhed mod filmen. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at kigge på Zayn ud af øjenkrogen, da han kom ind. Han kiggede lidt forvirret på mig og Niall og undrede sig sikkert over hvorfor jeg nu sad nede ved Niall, men gik så hen og satte sig i sofaen.

”Jeg er sulten, Eve. Går du ikke lige ud og laver noget mad til mig?” nærmest kommanderede Harry. Jeg vendte mig om og kiggede på ham. Hvad fanden? Mente han det seriøst? Tror han virkelig, at jeg gider lave mad til ham? In your dreams, boy.

”Ved du hvad man kalder drenge, der laver sjov med piger i et køkken?” Harry kiggede forvirret på mig og rystede på hovedet. ”Singler.” Jeg elskede den joke-ting. Den var så genial! Det syntes Harry tydeligvis ikke, for han kiggede bare ondt på mig og strittede forurettet med underlæben. Louis og Niall synes derimod, at den var hylende morsom, for de vred sig nærmest på gulvet af grin. Liam gryntede i søvne og Zayn mumlede et eller andet uforståeligt.
Der er vidst en, der er sur over at jeg ikke gad sidde med ham mere. Haha. Hvor er han sød når han sidder der og surmuler med armene over kors. Det er lige før jeg ville bryde min egen regel for at gøre ham glad. Nej, Eve! Det gør du ikke. Tænkt på dit hjerte. Og Jack, som skal være der når du tyder dine øjne ud og æder dig fed i is.

Selvom min fornuftighed kæmpede for at få mig til at blive siddende hos Niall, så vandt min ikke helt så fornuftige side. Hvilket resulterede i, at jeg rejste mig og gik op og satte mig i sofaen ved siden af Zayn. Han smilede stort til mig og jeg kunne lade være med at smile tilbage. Jeg trak tæppet over mig og lænede mig op af Zayn igen.

Jeg vidste jo ikke om han kunne lide mig på den måde eller bare var ude på at få noget. Og desuden kunne en aften ikke skade.

Filmen var slut og Louis var kollapset på gulvet med hovedet hvilende op af sofaen. Niall var igen faldet i søvn og lå nu op af Liam, som havde sovet lige siden første film sluttede. Harry og Jack var holdt op med at snakke, og lå nu og halvsov. En gang i mellem åbnede en af dem øjnene og kiggede hurtigt rundt, inden de faldt i søvn igen. Altså var det kun mig og Zayn, der var vågne.

Jeg kunne mærke Zayns blik på mig og drejede hovedet mod ham. Og fik et chok, da jeg så hvor tæt på han sad. Jeg kunne mærke hans ånde på min kind og hans dejlige brune øjne var ikke helt så brune mere. De var mere mørke i det, om det var fordi det var halvmørkt i stuen eller fordi han var tændt lige nu vidste jeg ikke, men jeg gættede på det sidste. Og jeg kunne ikke lade være med at smile over det.

”Hvad griner du over?” spurgte Zayn. Hans ånde kildede på min kind og jeg fniste let. Denne gang ignorerede Zayn det og hans hoved kom tættere på mit. Da vores læber var få millimeter fra hinanden, stoppede han og kiggede mig i øjnene. Hans øjne var mørkere end før. Så var det altså ikke lyset. Nej, det var bare lige lille mig, som tændte Zayn Malik. Fangirler i hovedet, for hvor mærkeligt ville det ikke være, hvis jeg begyndte at fangirle midt i at Zayn var ved at kysse mig? Så ville jeg nok skræmme ham væk.

Vi for begge op, da min mobil ringede. Hvem ringer til mig nu, midt i at jeg er midt i at kysse Zayn Malik? Jeg var træt af at blive forstyrret. Jeg blev også forstyrret tidligere sammen med Jack.

”Hvem er det?” min stemme var lidt hårdere end forventet, og Zayn kunne vist godt regne ud hvorfor, for han grinte kort.

”Andy.” lød en hæs stemme. Først anede jeg ikke hvem det var, men så kom jeg i tanke om at det var min tidligere bofælle og bolleven. Jeg havde ikke snakket med ham længe, ikke siden han fik en kæreste.

”Hvad vil du mig midt om natten?” min stemme var stadig lige så hård som før, men denne gang var det fordi det var ham. Han havde bare smidt mig ud af hans lejlighed og droppet mig som bolleven, fordi han fik en kæreste. Det gør man altså ikke bare! Ikke ved mig!

”Jeg ville bare høre om ikke du kunne komme forbi? Jeg er ked af sådan det endte… Jeg vil gerne tale med dig om det.” Narhoved. Det var min første tanke om ham, da han sagde det. Som om. Bare fordi hans kæreste har droppet ham, skulle han sku ikke regne med at jeg bare kom tilbage. Selvom han var god, virkelig god. I ved nok godt til hvad.

”Nå, så hun har endelig droppet dig? Det var hun længe om. Er der gået fem måneder eller sådan noget?” Min stemme var kold og hård. Jeg havde intet tilovers for den dreng, men alligevel smækkede jeg ikke røret på, jeg ville gerne høre hvad drengen havde at sige til forsvar.

”Hør, Eve. Jeg er ked af det. Jeg var en nar og jeg skubbede dig væk, fordi der endelig var en som ville have mig. Det var dumt gjort og det..” ”Og jeg ville måske ikke have dig? Tror du virkelig jeg fandt mig i alt dit pis med at komme fuld hjem midt om natten, have utallige piger med hjem og alt det der, og alligevel knalde med dig, når du lige havde lyst. Jeg ville have dig! Ellers var jeg sku skredet for længst.” afbrød jeg ham vredt. Det var først bagefter jeg kom i tanke om at det nok ikke var så smart at nævne det med at knalde, når Zayn kunne høre det. Jeg rejste mig vredt op og gik ud i køkkenet.

”Jeg ved det god, Eve. Men nu har jeg indset at jeg også elsker dig og jeg vil have dig. Så vil du ikke godt komme over?” Den idiot. Fattede han det ikke? Der var intet mellem os mere! Og jeg hverken elskede ham eller var forelsket i ham, han var bare det bedste jeg havde dengang. Jeg kunne høre noget bevæge sig bag mig, men jeg tænkte ikke videre over det, jeg var for vred på Andy.

”Gu’ vil jeg ej komme over! Vi er ovre og det har vi været længe. Og har du måske overvejet at jeg har fundet noget meget bedre nu? Og at du måske afbryder mig i noget meget vigtigt lige nu?” nærmest hvæsede jeg ind i telefonen til ham.

”Afbryder i hvad? Er du i gang med en dreng lige nu?” Andy lød helt forvirret, men jeg vidste bedre. Den dreng var god til skuespil. Det var det jeg faldt for i starten. Den uskyldige, forvirrede dreng, som han spillede. Men jeg vidste bedre nu.

”Ja, det er jeg rent faktisk. Så hvis du have mig undskyldt, så vil jeg fortsætte med mit liv nu!” jeg var lige ved at råbe det sidste ud, men så kom jeg i tanke om de sovende drenge i stuen, og holdt min stemme på et almindeligt niveau.

”Eve. Hør n…” mere nåede han ikke at sige inden jeg lagde på og smed mobilen på køkkenbordet. Den dreng pissede mig seriøst af. Jeg støttede mig op af bordet og gned tindingerne.

”Idiot” hviskede jeg for mig selv, inden jeg vendte mig om for at gå ind i stuen. Jeg nåede dog ikke at gå nogen steder, for jeg gik lige ind i en brystkasse. Hvad fanden? Et lille hvin undslap mine læber, og hurtigt blev en hånd lagt over mine læber. Min første tanke var at nogle var brudt ind og nu var i gang med at overfalde mig, men ville Zayn så ikke have sagt noget? Mine øjne blev store. Måske havde de slået Zayn ned! Åh nej!

Det var godt jeg havde lært selvforsvar. Hurtigt slog jeg min overfaldsmand i maven og trådte ham over tæerne. Jeg skulle til at give ham et knæ i skridtet, da jeg så hvem det var. Zayn!

Hvordan kunne jeg være så dum?! Selvfølgelig var der ikke en overfaldsmand. Nogle gange var jeg virkelig, virkelig dum.

”Åh gud.. Er du okay, Zayn?!” Jeg faldt på knæ ved siden af Zayn, som sad og holdt sig selv for maven. ”Det må du virkelig undskylde. Jeg troede det var en overfaldsmand! Åh gud, undskyld, undskyld, undskyld!” sagde jeg hurtigt. Det var anden gang jeg overfaldt Zayn i den korte tid jeg havde kendt ham.

Hvad fanden har du gang i, Eve? Det her ikke sådan du scorer Zayn Malik. Mentale lussinger til dig!

”Av for helvede, Eve.” stønnede Zayn og tog sig til sin fod. Jeg kiggede ned i jorden og rødmede. Hvor var det pinligt. Havde det været en helt almindelig dreng, ville jeg bare have grint og været flabet, men det her var for fanden da Zayn Malik!

”Fuuuuck! Undskyld. For fanden da også. Ej, er du okay?” jeg vidste virkelig ikke hvad jeg skulle gøre! Hvad gør man når man overfalder Zayn Malik, fordi man er så dum at tro, at nogen er brudt ind og i gang med at overfalde en? ”Det må du altså virkelig undskylde! Hvor er jeg dum! Jeg troede helt seriøst at nogen var brudt ind! Hvor er du dum, Eve…” Det sidste var henvendt til mig selv, men Zayn hørte det alligevel. Og selvfølgelig skulle han grine over det, og selvfølgelig rødmede jeg.

”Det er fint, Eve. Jeg overlever nok, jeg har det fint.” forsikrede han mig. Jeg kiggede ham i øjnene. Aldrig i mit liv havde jeg været så pinligt berørt!

”Er du sikker? Har du ondt nogen steder?” skyndte jeg mig at spørge. Fuuuuck, altså Eve! Din dumme unge og dumme paranoia, men mest af alt dumme selvforsvarskurser!

”Hmm.. Jeg har måske lidt ondt her.” Hans stemme var forførende og han pegede på hans læber. Hvad er der galt med den her dreng? Jeg har lige angrebet ham og nu flirter han med mig. Men det skal ikke forhindre mig i at kysse ham! Så Jeg lænede mig frem, og smilede frækt til ham, inden jeg trykkede mine læber mod hans. For tredje gang kysser jeg Zayn Malik!

Han kysser lige så godt, som jeg husker! Men på den anden side, så er det jo ikke særlig længe tiden siden jeg kyssede ham sidst, og det er begrænset hvor meget han kan ændre sin måde at kysse på. Tænk på dem, der har verdensrekorden i at kysse i længst tid. Wauw, deres læber måtte være hævede da de var færdige, men det måtte være en god mod at træne sin kæbe på. Så er man da sikker på aldrig at få ondt i kæben af at tygge for meget tyggegummi. Kender i ikke det at..

Jeg fik et chok, da Zayn udviklede kysset og lad hans tunge glide ind i min mund. Jeg gispede, og Zayn tog det som om jeg stønnede af nydelse, så han lod sin hånd finde vej ned til min røv, mens han trak mig op på hans skød.

Jeg er seriøst skør, jeg sidder nede på gulvet og råsnaver med Zayn freaking Malik og det eneste jeg kan tænke på er tygggummi? Hvad er der dog galt med mig? Og nu gør jeg det igen! Koncentrer det om Zayn.. Og noget andet, som jeg kan mærke mod mit lår! Frække Zayn altså, tænder lille Eve Mayers selveste Zayn Malik? Og det var vist meget, hvis i fatter den hentydning..

Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt over det, hvilket fik Zayn til at trække sig væk og kigge undrende på mig, og det fik mig til at sukke og smide mine dumme tanker langt væk. Jeg rystede på hovedet, som tegn på, at der ikke var noget og lænede mig frem for at kysse Zayn igen, men den dumme dreng trak sig væk.

Jeg havde bare prøvet at spare drengen for at skulle bringe den simple ting på bane, at han var blevet tændt over mig. Jeg himlede med øjnene. Hvis det var sådan han ville have det, så fint nok.

”Jeg grinte såmænd bare over den.” drillede jeg og pegede ned mod bulen i hans bukser. Hans øjne blev store og han smilte forlegent til mig. Da han prøvede at kysse mig, drejede jeg hovedet, så han kyssede mig på kinden i stedet og jeg rejste mig hurtigt fra hans skød. Han sukkede tungt bag mig, og da jeg sendte ham et blik inden jeg gik ind i stuen, kiggede han forurettet på mig og mindede mest om et lille barn, der ikke fik sin vilje.

Drengene lå stadig og snorksov. Harry var væltet, og lå nu og fyldte hele sofaen.

Hævn! Eve, tag din hævn over alle de gange han har afbrudt dig med Zayn! Og hans latterlige forsøg på at flirte.

Min indre stemme havde fat i noget der, og før jeg nåede at tænke længere over det, gik jeg over i sofaen og smed mig oven på ham. Han farede op og kiggede sig forvirret omkring.

”Jeg er vågen!” hvinede han og jeg flækkede af grin. Da jeg begyndte at grine vågnede de andre også op og de kiggede lige så forvirret omkring som Harry havde gjort. Det fik mig selvfølgelig til at grine endnu mere. Jeg var høj på glæde, for en gangs skyld. Utroligt som de drenge kunne få mig til at glemme mine sorger og hele mit elendige liv!

Zayn kiggede på mig ovre fra døren til køkkenet. Jeg kunne ikke undgå at lægge mærke til hvordan han diskret trak ud i hans bukser og hvordan hans hænder ”tilfældigt” dækkede for bulen. Endnu større grineflip. Til sidst lå jeg og kunne knap nok trække vejret ovenpå Harry, som bare kiggede mærkeligt på mig.

”Han.. Hænder.. HAHAHAHA. Boo-Boooooner!” fik jeg fremstammet mellem grinene. Drengene kiggede alle sammen mærkelig på mig, lige bortset fra Zayn, som skulede til mig. Jeg smilede ondt til ham. Når jeg var i godt humør, blev jeg altså drillesyg. Og lige nu gik det ud over Zayn. Derfor himlede jeg med øjnene og pegede på Zayn, som prøvede at gemme hans boner inden de andre opdagede den. Desværre Zayn, det er for sent. De andre flækkede af grin, da de så det. De tænkte tydeligvis ikke over hvordan den var kommet. Udover kloge lille Jack, som lænede sig hen til mig og hviskede mig i øret: ”Hvad har i lavet?” Jeg svarede ham ikke, det kunne han nok godt selv finde ud af, jeg nøjedes med at sende ham et smil og blinke.

 

OOO

Iv, det har regnet hele dagen... Hader regn. Det er faktisk lidt dobbeltmoralsk, for jeg vil gerne flytte til London når jeg er færdig med gymnasiet og der regner det hele tiden.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...