Penfriends {One Direction}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 27 okt. 2013
  • Status: Igang
Eve er totalt ødelagt. Hun kan ikke stole på nogen og hun har svært ved at komme tæt på folk, for hun ender altid med at skubbe dem væk fra hende, fordi hun er bange for at de forlader hende og sårer hende. Men hvad sker der så, når hendes lærer giver hende en penneven, og den penneven viser sig at være selveste Niall Horan?

____________________________________________________________________

Da jeg er kørt lidt fast i min anden movella, så forsøger jeg mig med en ny. Denne gang en One Direction - FanFic. Også selvom jeg ikke er fan af One Direction, kun af Zayn :-D

17Likes
13Kommentarer
1702Visninger
AA

15. Decisions

”Eve?” lød en stemme. Jeg gryntede vredt, sur over at blive vækket så tidligt, og vendte mig om, med ryggen mod stemmen. Sengen bevægede sig og lidt efter blev jeg mast. Luften blev trukket ud af mine lunger. Jeg satte mig hurtigt op i sengen og spærrede øjnene op.

”Godmorgen sovetryne.” lød en hæs stemme ved siden af mig, og jeg smilte ved lyden. Zayn. Han var den første, jeg kom til at tænke på.

”Godmorgen Z-” begyndte jeg, men stoppede brat, da jeg fokuserede på det ansigt, der lå begravet i mellem min hals og skulder. Det var ikke Zayn. Godt nok kunne jeg ikke se ansigtet, men Zayn havde ikke krøller. Harry.

Med det samme kom det hele tilbage til mig. Hvordan Zayn var kommet, Harry der bekymret havde lyttet til mig, Harrys og min krop smeltet sammen, Zayn der slår Harry og…. Nej, det gjorde jeg ikke. Nej, nej, nej. Jeg havde tøj på. Det var sikkert bare min fantasi, der løb af sted med mig. Et minde om en hed drøm jeg havde i nat. Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ikke havde været i seng med Harry. Det var bare en drøm, en fantasi. Et øjebliks lyst, mens jeg lå og sov.

”Tak for i aftes, babe.” hviskede Harry i mit øre, og forfærdet kiggede jeg på ham, samtidig med, at jeg så alle mine forklaringer om mindet forsvinde. Jeg havde været i seng med Harry. Jeg var gået i seng med min bedste vens bedste ven. Niall ville slå mig ned. Ikke at han havde noget i mod jeg var sammen med Harry, men fordi han vidste hvor godt jeg kunne lide Zayn. Han vidste jeg ikke var ovre Zayn endnu. Så snart han fandt ud af det, ville han regne ud hvorfor jeg var sammen med Harry. Der var kun to grunde til det; For at drukne mine sorger over Zayn og for at gøre Zayn jaloux.

Niall ville aldrig tillade det. Det ville for det første skabe splid i bandet, men det ville også knuse Harry hvis han fandt ud af mine grunde til at gå i seng med ham. Det måtte ikke ske. Det kunne ikke ske. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis det kom ud.

”Harry?”

”Ja, babe?”

”Det her.” sagde jeg og pegede mellem os. ”Det må ikke komme ud. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide dig, men hvis Zayn finder ud af det, hvad kan det så ikke gøre ved bandet? Det sidste jeg vil er at skabe mere splid mellem jer drenge. Jeg holder for meget af jer.” Harry kiggede på mig med sårede øjnene, og jeg havde mest af alt lyst til at ligge armene om ham og aldrig give slip igen.

”Nej, Eve…” hviskede han og kiggede ned på hans knyttede hænder. Jeg tog fat om hans hage og pressede hurtigt mine læber mod hans. Hans sårede øjnede kiggede ind i mine, insisterede på, at jeg lod det ske. Jeg vidste at jeg var skylden til hvor såret han var, og det gjorde ondt. Meget ondt.

”Harry…” hviskede jeg og lagde min pande mod hans. ”Jeg vil heller ikke skjule det, tro mig.” og det ville jeg ikke. Jeg ville gøre Zayn jaloux og vise ham, at han intet betød for mig. ”men det bliver vi nødt til. Jeg vil ikke kunne leve med mig selv, hvis I bliver endnu mere uvenner over mig.”

”Eve. Stop.” Harry satte sig op i sengen og kiggede på mig med store sårede, hundehvalpe øjne. ”Han valgte dig fra. Han er sammen med Claire nu. Han har intet at sige i hvem du er sammen med. Og selvom han havde, så er det dit valg hvem du er sammen med og han burde kunne forstå det.”

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Harry havde fortalt mig så mange gange hvordan Zayn havde valgt mig fra og hvordan han ikke havde noget at sige, hvad angik mine forhold. Og jeg ville tro ham. Det ville jeg. Jeg ville for alt i verden hellere vågne op om morgenen og lade Harry var den første person, jeg tænkte på. Jeg ville gerne lade Harry var den der kunne få mig til at smile lige meget hvad. Men det var han bare ikke. Det var Zayn. Han var min forelskelse. Jeg benægter ikke overfor jer, at jeg godt kunne lide Harry, for det kunne jeg, men langt fra ligeså meget som Zayn. Harry fik sommerfugle frem i min mave, men ikke på den samme måde som Zayn. Det gjorde nærmest ondt, når jeg fik sommerfugle i maven på grund af Zayn. Når det var Harry, var det ikke den samme slags sommer fugle, hans sommerfugle, var sommerfugle fyldt med lyst og glæde til næste gang vi havde et hedt kys eller rørte ved hinanden, på en måde som enhver nonne, helt sikkert ikke måtte gøre med en mand.

”Harry..” hviskede jeg og begravede mit hoved mellem hans skulder og hals. Jeg kneb øjnene hårdt sammen, og prøvede at få tårerne til at forsvinde. Han gjorde intet. Han sad bare helt forstenet og træk vejret i små korte stød.

Da jeg havde fået styr på mig selv igen, kiggede jeg op på ham. Han sad og stirrede ud af vinduet, med rynket pande, mens han bed sig selv i underlæben. Og selvom det helt sikkert ikke var tiden til det, så kunne jeg ikke lade være med at blive ekstremt tændt af det. Jeg bed mig også i læben og kiggede sultent på hans bare mave. Jeg prøvede virkelig, virkelig hårdt ikke at lade det styre mig, men til sidst måtte jeg give op. Jeg lod min hånd glide hen over hans muskler og smilte ved synet.

”Giv mig en chance.”

Jeg hørte stemmen, men jeg lagde ikke mærke til den. I stedet blev jeg ved med at stirre på hans mave, mens jeg kunne mærke mig selv blive mere og mere tændt. Morgensex plejede at være så godt. Så forbandet godt, at jeg nærmest begyndte at savle ved tanken om Zay-

Jeg stoppede hurtigt mine tanker og slog blikket ned på sengen, og mine hænder , der nu lå fint knyttet på mine ben.

”Må jeg tage et bad?” spurgte jeg. Og da Harry ikke svarede, men bare sukkede irriteret og mumlede noget som lød meget vredt, slog jeg igen blikket op og mødte Harrys vrede øjne, som stirrede på mig. ”Hvad er der?”

”Hørte du overhovedet hvad jeg lige sagde? Eller valgte du bare at ignorere det?” spurgte han vredt og rejste sig hurtigt fra sengen. Jeg kiggede undrende på ham og anede ikke hvad han snakkede om.

”Hvad snakker du om? Du sagde da ikke noget?” Lige da jeg havde sagt det, kom jeg i tanke om stemmen, der havde sagt noget, da jeg var fordybet af at stirre på Harrys mavemuskler. ”nå… det” sagde jeg stille og kiggede akavet ned i jorden igen.

”Ja. Det.” sagde Harry. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg fortsatte bare med at kigge ned i jorden, og pille ved kanten af min trøje. ”så? Vil du det eller ej?” spurgte Harry endelig efter de mest akavede minutter i mit liv, hvor Harry havde sukket irriteret flere gange og jeg bar e havde siddet helt stille.

”Vil hvad?” spurgte jeg, stadig lidt rystet over at jeg næsten var brudt ned foran Harry for et par minutter siden.

”Seriøst, Eve?” Harrys stemme var virkelig vred og han var på grænsen til at råbe. Jeg krympede mig under hans stemme, og var pludselig bange. Jeg vidste jo ikke hvad han kunne finde på, når han var vred. ”Tager du nogensinde noget som helst seriøst? Eller er du lige så barnlig, som man skulle tro?” nu råbte han og han viftede voldsomt med armene, mens han snakkede/råbte.

Jeg rejste mig vredt op og kiggede på ham. Mit eneste ømme punkt var, at jeg nemt så meget ung ud, fordi jeg ikke var så stor og aldrig gik med særlig meget makeup. ”Du har ingen ret til at sige sådan noget! Du kender mig ikke engang!” råbte jeg vredt tilbage, og skubbede hårdt til ham, så han røg lige på numsen.

”Jeg kender dig godt nok til at vide, at alt det der uskyldige noget bare er en facade! Inden under facaden er du en falsk kælling!” råbte han, mens han rejste sig op. Han gik truende tættere på mig, men jeg var for vred til at føle mig den mindste smule truet. I stedet svingede jeg hårdt min hånd og lod den ramme hans kind.

”Du ved intet om mig eller det jeg har været igennem. Hver dag må jeg leve med min fortid!” skreg jeg og tog mig ikke af Harrys blik, der nærmest slog gnister. ”En fortid, som består af pigeglade idioter, som dig! Idioter som ikke vil andet end have sex eller lege med en piges følelser! Jeg troede endelig jeg havde fundet en der var anderledes, men du er ligesom alle andre idioter!”

Da jeg var færdig med at skrige af Harry, sagde Harry ikke noget tilbage, men stod bare og kiggede indebrændt på mig. Hurtigt tog han to skridt hen mod mig, og fjernede dermed afstanden mellem os. Vores læber var få centimeter fra hinanden og hans bare overkrop rørte let ved min, som kun var dækket af en af hans t-shirts. Vreden ulmede mellem os og hvis blikke kunne dræbe, ville vi nok begge have været døde. Stemningen var virkelig intens. Ingen af os så meget som blinkede. Vi stod bare helt tæt og stirrede ind i hinandens øjne.

Imens vi stod der, hvilket føltes som utrolig længe, overvejede jeg om jeg måske bare skulle lade Harry få sin vilje og vise til offentligheden at vi var sammen. Jeg overvejede alt det der var godt ved det; jeg kunne gøre Zayn jaloux, måske kunne jeg komme over Zayn og glemme ham, Harry var god – nej, fantastisk – i sengen, han gjorde mig glad. Og alt det der stemte imod; Niall ville vide hvorfor og han ville blive virkelig sur, jeg ville udnytte Harry, Harry ville finde ud af det, det kunne bare ikke undgås, og han ville blive knust og hade mig, jeg kunne risikere at ødelægge drengenes venskab.

Vi stod længe sådan, bare og stirrede på hinanden. Og i al den tid, stod jeg og overvejede det hele. Hvad jeg ville gøre. Om jeg ville være sammen med Harry, som kunne få mig til at glemme Zayn for en stund, men samtidig risikere at såre Harry ufattelig meget eller om jeg ville droppe ham, være trist over Zayn og på et tidspunkt komme mig over ham. Jeg tænkte så det knagede.

Og da Harry pressede sine læber mod mine, så vidste jeg hvad jeg ville gøre. Jeg havde truffet min beslutning og jeg ville ikke ændre den. Lige meget hvem der blev såret, vred eller glad. Det var bedst for alle, at jeg gjorde sådan. 

 

 

OOO

Iiih, har virkelig haft såååå mange afleveringer for her på det seneste, men endelig - ENDELIG - har jeg fået skrevet noget, som minder om et kapitel! Here you go, darlings. Enjoy. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...