The truth you wrote | One Shot

Denne movella er lavet til Ungdomsnovelle konkurrence for sjette-syvende klasserne. Jeg håber I kan lide den. (Jeg lægger måske en video ud, hvor jeg synger til 8D)

3Likes
6Kommentarer
307Visninger
AA

4. Kapitel 1.

6/5 – 95

 

Jeg satte mig under kirsebærtræet. Det skyggede for solen, og desuden var græsset blødt. Jeg lagde det blanke papir ned på mine overlår og trak blyanten frem. Jeg vidste at det var den bedste mulighed, men jeg måtte fortælle hvorfor, ellers ville jeg være et dårligt forbillede.

 

Nogen gange gør vi noget dumt, og det medfører konsekvenser. Det gjorde jeg, og se hvor jeg er endt. Had mig hvis du vil eller elsk mig, selvom du ikke kender mig – det er helt op til dig. Men uanset hvad du træffer, må jeg give dig en fornuftig forklaring.

Jeg trak blyanten til mig, var dette mon en god idé? Med et let suk, lagde jeg blyanten tilbage på den ufærdige linje.

Jeg elsker dig, selvom du er en fejltagelse. Hvis jeg kunne ændre fortiden, ville jeg helt sikkert have gjort det – men det er for sent nu. Du skal ikke føle dig uelsket, fordi det er du ikke. Rundt omkring i verden er der folk som elsker dig for den du er og er blevet til. Du må forstå at jeg kun gjorde dette, for at sikre dig en bedre fremtid. Det har du sikkert fået, det samme med mig på det tidspunkt. Men du skal vide, at jeg elsker dig, fordi du er mit kød og blod. Det kan ingen ændre, om du kan lide det eller ej. Desuden er der så meget jeg vil fortælle og forklarer dig, men jeg nøjes med dette. Jeg kan ikke beholde dig, fordi jeg simpelthen er for bange. Jeg har aldrig været god til at tackle rygter, ydmygelse eller i dette tilfælde at opdrage et barn når jeg selv er et barn. Du skal have nogle forældre der har tid til dig, penge til dig og ikke mindst ubegrænset kærlighed til dig.

 

En tåre løb ned ad min kind. Jeg tørrede den væk, og mærkede en kold brise flyve i mit hår. Blomster fra kirsebærtræet landede ned på papiret, mens bier summede gennem træets kviste. Fugle kvidrede hver deres smukke sang, imens jeg lyttede intenst med. Alt var så smukt, og jeg ville vise hende det. Men det kunne jeg ikke, og det ville jeg heller aldrig komme til. Blyanten fik min håndflade til at svede, jeg var så bange for at skrive noget forkert. Men noget i mig sagde, hun ville nok forstå min måde at forklarer det på.

 

Jeg er ked af det, men jeg kan ikke give dig det. Jeg håber virkelig du forstår, for det er bedst for os begge. Jeg ved det er svært, faktisk utroligt svært, men det er bare én ud af de mange konsekvenser, jeg har fået. Tro mig, at du ikke vil være en del af mit liv, skære igennem mig og giver mig et ar for resten af livet. Nogle gange undre jeg mig over hvilken personlighed du får, for det ville nok være det bedste jeg kunne give dig. En personlighed der er gavmild, god og ikke mindst kærlig, men dine forældre ville sikkert kunne give dig bedre. For jeg er bare en pige, med store drømme – du har brug for nogle der vil kunne opfylde sine egne drømme. Også dine, for dine er vigtigst. Det ved jeg, nok som én af de vigtigste ting jeg har lært her i mine fjorten år. Men at være én mor, er jeg ikke klar til.

-Din mor.

6/5 - 13

Jeg luntede ind på mit værelse. Min taske faldt ned på gulvet, og jeg slog mig afslappet ned i sengen. Jeg lagde træt mit hoved på puden og kiggede så ud ad vinduet. En kuvert lå på mit natbord. Jeg satte mig op, tog kuverten og så at den var en smule gammel. ’Sandheden’, stod der. Jeg åbnede nysgerrigt kuverten og trak en sammenfoldet seddel op. Jeg foldede den ud og begyndte så at læse.

”Din mor.” mumlede jeg for mig selv. En tåre dannede sig ude i min øjenkrog. Den landede på brevet. Alt hvad jeg havde troet, vidst og lært var bare en løgn. Mine forældre var ikke biologiske, min rigtige mor var teenager da hun fik mig og sidst men ikke mindst, hun gav mig væk. Jeg kunne ikke tro det. ”Mor!” råbte jeg. ”Ja, skat.” svarede hun, og kom ind på mit værelse. ”Hvad er det her?” – ”Åh … Øh, har du allerede læst det?” spurgte hun og smilede usikkert. ”Ja, og jeg vil gerne have en forklaring.”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...