He's Not A Her - 1D.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Man kan vist roligt sige at One Direction, verdens største boyband, er rimelig presset til tider. De kan gøre de mærkeligste ting for ikke at blive forfulgt alle steder. Men åbenbart, viser det sig, at det at klæde sig ud skaber nye forbindelser. Og måske fører til et venindebånd, hvor den ene ønsker noget helt andet.

19-årige Jamie Davies bor i storbyen London, og som mange andre elsker hun alt der har med fester at gøre. Men en dag bliver det ikke som hun selv havde forventet.
- Bliver det et nyt venindepar eller kærestepar?
Dybe hemmeligheder, uden den anden fatter mistanke. Må være utroligt anstrengende at holde løgnen kørende, ikke?
Jo.

4Likes
3Kommentarer
397Visninger
AA

3. Kapitel 2.

De røde lædersæder passede ret godt sammen med min kakao, egentlig. Ja, vi var så på café nu, hvis du skulle være i tvivl. Selvom mange folk kiggede lidt på Nickie når de gik forbi, var det fint nok. Hun var min særling, og det var jeg ret stolt af, nu hvor jeg aldrig have turdet være helt mig selv. Pisse irriterende at folk skal dømme en, så lige nu var jeg heldig. Heldig at have en som faktisk turde være sig selv, og ikke ændre sig på grund af andre folks lortemening.

Nu hvor jeg tænker over det, kunne det være ret fedt hvis Nickie blev korthåret og droppede hendes makeup. For det så faktisk rigtig dumt ud, og så kunne hende og jeg jo bare være kærester. Skør idé, de ved jeg godt, men indrøm det - det kunne sgu være sjovt. 

Jeg sad bare og forestillede mig alt det der, men jeg havde slet ikke opdaget at hun var ved at sige noget. "Undskyld, hvad sagde du?" Hun sukkede irriteret og startede forfra. "Du må altså undskylde mine brødre, øh.. De er lidt mærkelige.." Bare lidt, ing? Ej, hun var også lidt mærkelig, så de passede vel godt sammen, hvilket en familie nok gør, når de lærer at leve med hinanden.

"Det er fint nok," svarede jeg og gav hende et lidt fimset smil. Så sagde hun noget igen, og jeg fornemmede straks, at hun kom frem til pointet. "Så.. Hvem af mine brødre var sådan mest, øh.. Lækker?" Hun gav et virkelig akavet smil, men jeg ignorerede det, og gav hende et svar. "Jeg så en dreng med krøller bagfra," sagde jeg. "Han var ret lækker." Hun smilede skuffet, som om jeg ikke skulle vælge ham. Så jeg prøvede lidt at redde den.

"M-men, øh.. De to andre var da også r-ret lækre," stammede jeg. Hun smilede igen skuffet, og kiggede ned på hendes kakao, eller chokolade, som det hed på en café. Jeg kunne bare se på hende, at hun ville spørge om mere! Så jeg tænkte jeg ikke ville gøre hende bekymret. "Bare spyt ud, hvis du vil sige noget." Hun smilede lettet, og rystede på hovedet. Meeeen, inden længe spurgte hun igen.

"Hvad syntes du egentlig og ham den lyshårede?" Jeg kiggede op, og smilede drillende med løftede øjenbryn, for jeg vidste bare hun ville spørge om enten det, eller noget andet der handlede om hendes brødre. Igen smilede hun akavet, men det var ligemeget, for jeg synes egentlig det var ret sjovt. Og den lyshårede var ret så lækker, men det kunne jeg vel ikke sige til hende?

"Han er.. Da pæn nok." Jeg kiggede på hende for at se hendes reaktion, og jeg kunne sagtens se at hun ventede på et svar der var skåret mere ud i pap. Til sidst røg det bare ud. "Han er godt nok lækker! Han virker ret mærkelig, men jeg må sige at han gør det godt!" Nu lyste hendes ansigt op i et smil, som om han var den helt rigtige og jeg skulle bare giftes med ham og alt muligt.

What the actual fuck.

Jeg sad der med åben mund og et løftet øjenbryn, for jeg fattede hende ærlig talt ikke. Normalt tror jeg ikke man ville blive glad for at høre, at ens bror bare er mega lækker. Men så gav hun mig en grund til det store smil på hendes læber. 

"Øh.. Da j.. Han så dig, syntes  han at du var vildt pæn, og sådan," sagde hun og kiggede ned på sit næsten tomme glas. Jeg nikkede smilende. "Og?" Hun ville et eller andet sted hen, jeg kunne mærke det. For helvede, så kom dog til sagen! Indtil videre var hun ikke særlig god til det. "Måske I kunne.. Kunne lære hinanden at kende?" Jeg løftede øjenbrynene. "Nej? Okay." Fint nok, bare afbryd mig når jeg rent faktisk var ved at svare. Pisse irriterende, altså."Jamen, tak fordi jeg fik lov at svare," sagde jeg og gav hende et irriterende blik. Hun fniste, hvilket bare gjorde det mere irriterende. Men det var så også på grund af hendes, undskyld jeg siger det, klamme stemme.

Måske var jeg lidt muggen, eller. Ja. Jeg skulle vel bare tænke på et eller andet som var opmuntrende. Som hendes bror! Nam.

"Ja, det kunne vi da godt!" Jeg prøvede virkelig at lyde positiv, virkelig. "Så kan du komme med." Hun smilede nervøst og rystede på hovedet. "Nej!" Okay, fint nok. Hvis det er så slemt da. "Hvad, lugter han?" Jeg fniste undrende, og rynkede øjenbrynene. "Han, øh.." Jeg løftede øjenbrynene og så spørgende på hende. "Han hader mig," sukkede hun. Sker der, de er underlige. Åbenbart kan de kun snakke sammen, når der pludselig kommer en pæn veninde ind i huset. For jeg var nemlig pæn.

Ikke? Ja, det kommer vel an på smag.

"Pft, det kan vel sikkert godt," sagde jeg bare. Jeg ville nok have det lidt dårlig med bare at sige 'nej forhelvede!' Men øh.. Han var jo pæn, så jeg ville gerne give det et skud.

"Fedt, han skal til sådan en privatfest i aften," sagde hun. "Du må sikkert gerne komme med, det sagde han ihvertfald." Wuhu, feedt. En privatfest hvor jeg ikke kender nogen, overhovedet! Win! 

Not.

"Ja, fint nok," svarede jeg. Jeg kunne vel ikke dø af at møde nye mennesker.

Jo, jeg kunne så. Pisse irriterende. Nå, fuck nu det. Så skal jeg jo bare være fuld nok, til at være ligeglad. 

Hun så overraskende glad ud da jeg sagde jeg gerne ville, som om hun ikke gad at være sammen med mig, og bare gav mig til hendes lækre bror. Det er egentlig fint nok. 

Ej, han virkede satme mærkelig! Sådan er det. Det er jeg også til tider. Det er alle vel. Ligegyldigt, videre.

"Super, han.. Jeg spørger lige hvornår han skal hente dig." Det lød som om hun hele tiden skulle stoppe sætningerne, for at rette dem, fordi hun sagde noget forkert altid. Der gik halvandet sekund før han svarede. Sådan set umuligt, egentlig. "Han henter dig klokken 7," sagde hun. Jeg smilede utilfreds, hvilket gjorde at hendes mundvige pegede nedad. 

Okay, det går ikke udover dig! Ved godt det er din bror, men altså. Chill out. Ikke verdens undergang, alligevel.

"Tak for kakao." Jeg vil hjem. Hun smilede klappede begge hænder ned på sine lår, og rejste sig op. Hun havde nogle kraftige lår, faktisk. Meget behårede, virkelig ulækkert. Det var lidt synd for hende, faktisk. Måske var hendes hormoner lidt mandlige, derfor alt det hår.

Hvis hun var en dreng, ville det jo være fint! Men hun er jo en pige, eller kvinde, så ja. Det var altså ualmindeligt meget vi snakkede om her! Sådan virkelig meget! Forholdsvis meget. 

"Skal jeg ikke lige køre dig hjem?" Jeg nikkede stille, selvom jeg normalt ville have nikket ivrigt. Jeg tror ikke lige jeg var kendt som den ultimative motiontøs. Nærmere en doven en. Det er fint nok. Det er jo en ære! 

Men jeg kunne faktisk godt være sporty. Fodbold, måske. Det er den eneste grund til jeg løber. Det er vigtigt! Sikkert derfor jeg har et kæmpe temperament og er pisse irriterende nogen gange.

Eller altid. Men sådan er jeg bare. 

Egentlig var der ikke så langt hjem til mit hus, men så tænkte jeg at det ikke kunne nytte noget at gå. Alligevel var der 2-3 kilometer, så det gad jeg ikke! Så hellere blive kørt. Hey, man skal jo tage chancen når den er der, ikke?!

Vi satte os ind i hendes hvide audi, virkelig wow, virkelig luksus. Men jeg kunne også se hvor skide rige de idioter var på deres hus størrelse og udseende. Richkids. 

"Så, er det fint nok at tage til fest med min bror?" Jeg sukkede lavt, og håbede på hun ikke kunne høre det. "Jaja! Han virker.. Flink," sagde jeg. Løj lidt, måske. "Bare lidt nederen jeg ikke kender nogen." Hun løftede munden og gemte læberne, så der nærmest kun var en tynd streg. "Bare rolig, mine andre brødre skal også med. Niall er altså en flink fyr!" Flink? Sagde du ikke han hadede dig? Sikkert en løgn. Men han hedder Niall. Usædvanligt og sødt, og så var han bare sød.

Ej, det så sådan ud. "Så skal du hjælpe mig med at vælge tøj," sagde jeg. Jeg kiggede på hende, og så den klump i halsen på hende, som hun sank. "Øh.. Ja," sagde hun usikkert. "Men kan du så bare ikke komme hjem til mig en time før, og så kan j.. Niall bare tage dig med der fra, i stedet for at køre hjem til dig?" Nå ja. "Jo, det gør vi bare," svarede jeg. Jeg nåede lige at svare, da bilen stoppede ved mit hus.

"Vi ses Nickie," sagde jeg. Jeg lænede mig hen til og gav hende et kram med den ene hånd. Jeg kunne mærke hendes stubbe. Lidt ulækkert. Så kyssede hun mig på kinden. Det føltes som om hun var en dreng, og vi lige havde været på første date. Awkward.

***

Fuck, fuck, fuck. 

Jeg skulle om til Nickie om lidt, men jeg var så lige vågnet fra en okay god søvn, da jeg var lidt træt efter caféturen. Jeg var slet ikke klar! Heldigvis var et kvarter fint nok.

Tror jeg. 

Tidligere i dag var min mor lidt sur, da jeg ikke havde sagt hvor jeg var, så derfor skulle der lidt til at få hende overtalt til at komme med til den fest. Det hjælper altid når man siger 'mor, vil du ikke godt være sød! Jeg er helt vildt forelsket i ham, og i aften skulle være perfekt!' Virker hver gang. 

Nå, videre. Det tøj der! Jeg fandt hurtigt noget tøj som jeg kunne tillade at vise mig offentligt i. Det gik meget fint. Så håbede jeg bare det passede til ham Niall. Men sort passer til alt, så det er jo bare fint. Jeg fandt alle mulige sæt tøj og proppede det ned i tasken sammen med to par sko.

Det jeg skulle bruge længere tid på af finde, var min makeup. Øjenskygge eller ej, og alt det der. Pisse irriterende at tage stilling til nogen gange. Men det tog mig kun fem minutter, og så skyndte jeg at gå ind til min mor for at plage hende indtil hun ville køre mig. Jeg ville ikke gå! Det kunne jeg alligevel ikke nå. 

"Moar".... Jeg trampede i gulvet som en 4-årig, og lavede et virkelig grimt sadface. Et irriterende blik og et suk fra hende lød, hvorefter hun rejste sig op fra sofaen, tog sine sutsko på, hentede bilnøglerne og gik ud i bilen. Jeg skyndte mig at tage mine slidte ballerinaer sko på, og løb ud til bilen, da det regnede.

Vi snakkede ikke rigtigt om det store, jeg sagde bare hvornår hun skulle dreje og sådan.

Det tog ikke lang tid før vi var der. Jeg kyssede min mor farvel på kinden. Jeg havde sgu lidt ondt af hende, men hun rullede bare med øjnene. Jeg elsker da også dig, mor! Så jeg skyndte mig ud af bilen, og løb hen til den hvide dør. Der var nogle sorte biler og paparazzier. Hva' fuck?  Jeg maste mig igennem og bankede på døren.

Igennem glasruden kunne jeg se en lyshåret ung mand kigge nysgerrig gennem ruden, hvor han derefter havde et kæmpe smil på læberne og kom småløbende hen mod døren. 

Årh.

Jeg kunne ikke lade vær' med at smile! Jeg tænkte det var Niall. Ham den lyshårede. Døren gik op, og der stod han så. Han rakte hans varme hånd frem, og jeg tog imod den. "Jeg er Niall," sagde han med et sødt smil på læben. Slet ikke genert. 

Så bemærkede jeg alle blitzene bag mig.

Han virkede mere lækker tæt på, faktisk. 

"Jamie." 

Et usikkert smil fra min side af, selvom jeg normalt ikke virkede genert. Måske var det bare fordi han stod der akavet og kiggede på mig. Jeg kunne ikke rigtigt finde på noget at sige, fordi det var så akavet. Men jeg fik tænkt mig om, og fik sagt noget ikke-idiotisk. 

"Kom skynd dig ind!" Ja tak, lortefolk der bare skal have billeder af folk. Vent nu lidt. Hvorfor?

Men på grund af den store panoramarude i entréen, hvor de der paparazzier nemt kunne få et billede, skyndte vi os ind i det andet rum og lukkede døren. Der var helt vildt højt til loftet, og så var der lidt rodet. Som vil sige, at der lå noget tøj hist og pist.

"Hvor er Nickie?" Pludselig stoppede hans smil. Jeg så han sank klumpen i hans hals, og hans øjne blev store. "Øh-øh.. Jeg henter hende lige, bare bliv her!" Han løb ovenpå, og det ville være lidt uhøfligt at gå efter, når han havde bedt mig om at blive. 

Det er sjovt, de to bliver begge nervøse, som om de holder et eller andet hemmeligt for mig. Det lugtede virkelig langt væk.

Samme øjne, samme smil, samme. Skæg. Øh. 

Hahaha, undskyld.

De var jo helt ens! Samme højde, samme store arme, samme kraftige lår, samme blik. Alting. Nok ikke køn, men se lige bort fra det. Stemmen var ikke den samme, men Nickies var bare unormal.

Eller måske. Det er ikke muligt. Det er for mærkeligt. De kunne da ikke være den samme, nej. Selvom jeg aldrig har set dem i samme rum, overhovedet. Tænk, hvis jeg faktisk var på date med Nickie. Eller Niall, som havde bryster. Eller..

Mega forvirret.

Et stykke tid efter løb Nickie ned af trappen, og hen til mig. Hun åbnede hendes arme, men før jeg ville give hende et kram, tjekkede jeg lige at alt var som det skulle være. 

Det var det næsten. Den tank top Niall havde på, var præcis den samme som Nickie nu havde på, men med en sort top indenunder. Det stank langt væk lige nu. Jeg vidste der var et eller andet mellem de to. Eller hende, eller ham, eller hvad fuck den nu er for en. Måske skulle jeg bare kalde hende, eller ham, for den. Det er lidt nemmere. Men stadigvæk, så er intet bekræftet! Så. 

Pludselig synes jeg ikke den er en særling mere. Altså, Nickie-siden. Nu hvor jeg havde fundet mistanke og alt tydede på det var ham, så tænkte jeg ikke om hende sådan mere. Hun var jo herre lækker! Ham.

"Er du klar til at blive.. Gjort klar?" Et lille fnis fra min side af, lød. Hendes stemme! Hun smilede, præcis som Niall gjorde da han åbnede døren.

Vi skyndte os derop, for faktisk, var der kun tre kvarter tilbage. Var der allerede gået et kvarter siden jeg kom? Måske var jeg mødt op lidt for sent. "Jeg sætter altså ikke dit hår," sagde hun. Efter hvad jeg havde set, kunne hun også kun finde ud af at sætte sit hår op i hestehale. Heldigvis kunne jeg selv sætte det, da min moster havde lært mig lidt af det. Godt at have en moster som er frisør.

Jeg fandt det første sæt frem og tog det på, men det var bare ikke særlig pænt. Overhovedet.

 Nickie kiggede lidt på mig da jeg klædte mig af igen, og da jeg havde den mistanke jeg havde, gjorde det det ikke bedre. Men jeg kendte hende jo, eller ham, så allerede var jeg en lille smule tryg ved det. Ellers ville jeg aldrig have gjort det! Jeg smilede bare til hende, som om der ikke var noget galt. 

Så kom jeg i tanke om det hun sagde.

Oooog at hun, eller han, havde set mig i BH og G-streng.

"Gid man havde sådan en flot krop som dig." 

Pinligt. Fint nok, han var jo lækker. Hvis det altså var en han. 

Jeg prøvede et nyt sæt. No go! Og så et tredje men det kunne Nickie ikke lide, så fint nok. Pft.

Jeg tog fjerde sæt på og så smilede hun tilfreds og sagde med sin klamme stemme: "Det ser godt ud! Hvor er du smuk!" Jeg blev mere smigret end jeg burde, virkelig. 

Så tog jeg min makeup på. Det føltes ikke som så lang tid, men der var gået en halv time allerede, hvilket så gjorde at Nickie fik travlt, pludseligt. Igen undrede jeg mig, men forstod det lidt. "Gå du ud og find Niall!" Jeg rystede på hovedet med et drillende smil, men før jeg fik protesteret  skubbede hun mig ud og låste døren.

Heldigvis fik jeg ikke et skuffende syn at se. En høj krøllet fyr med stramme bukser havde lige åbnet en anden dør, så der kom lys til rummet, men drejede sig om, da han hørte døren bag mig smække i. Han smilede kækt, og jeg kunne ikke stå for hans frække blik. "Jamen hej," sagde han med sin ultrafrække stemme til mig. 

Selvfølgelig stod jeg bare der som en idiot, og savlede næsten, da han kom meget tættere på. "Øh.. Hej."

"Er du her med Nickie?" spurgte han. Jeg havde helt svært ved at koncentrere mig. Jeg nikkede og så at han kom en lille bitte smule tættere på. "Skal du med i aften?" Det så ud som om han allerede vidste det. Jeg nikkede igen, jeg kunne virkelig ikke få et ord frem! Pludselig kom han så tæt på at jeg nærmest følte at han skulle til at overfalde mig. Han tog hurtigt min hånd og nev lidt i den, hvor han derefter gav mig endnu et frækt blik og gik hen mod døren, og lukkede den bag sig, så der nu ikke var så meget lys i rummet mere. Jeg stod bare der og lænede mig frem og tilbage.

Jeg hørte døren til Nickies værelse åbne svagt bag mig, men den stod kun lige på klem. "Har du fundet ham?" spurgte hun.

Jeg skulle lige stå lidt og glo, før jeg kunne svare. "Hva'? Nå, nej." Hun sukkede. "Så find ham! Hurtigt, skal vise ham noget!" Yeah right.

Jeg blev jo nødt til at gøre det. Pinligt at løbe rundt i et fremmed hus, but i do not care. Jeg løb rundt, og fandt ham med krøllerne igen. Jeg smilede kækt og kiggede ind i hans øjne. "Hva', er du faret vild?" Nøj, hvor er han dog bare mega herrelækker! "Ja, jeg leder efter Niall." Han smilede nervøst, og prøvede bare at snakke udenom. "Nej.. Men hey, hvad synes du om mit tøj?" Han åbnede sine arme, og drej en gang rundt. 

Jeg kunne altså ikke lade vær', men jeg må indrømme jeg kiggede på hans røv. Det er bare sådan noget jeg lægger mærke til! Det gør mange vel, tror jeg da. "Det ser godt ud!" Og det gjorde det jo, især hans røv. Sådan noget, det kan jeg godt lide.

Efter en lille snak med ham, som så hed Harry, fandt jeg ud af at de faktisk var et verdensberømt boyband, de fem brødre der. Jeg synes kun der var fire, men jeg havde åbenbart ikke mødt ham med det sorte hår, som Harry beskrev ham. Det forklarede paparazzierne, og hvorfor de fucking blærede sig med alle deres fucking pispenge. Undskyld at jeg er så egoistisk, men dem kunne jeg godt lige nappe. Måske skulle jeg bruge min klamme charme. De ville sikkert blive så bange, at de syntes det var sødt. 

I don't know. 

Jeg skulle lige til at sige noget virkelig mærkeligt, da Niall kom trippende ned af trappen, og afbrød den akavede stilhed.

Dejligt. 

Niall havde et virkelig sødt ansigt, og da vi kiggede på hinanden så jeg et kæmpe smil. Han kom hen og lavede det der typisk drenge-hej-tegn, som var lidt mere en bare at give hånden. "Vi kører også lige om lidt," sagde Harry. Så kiggede Niall på mig og tog fast i min hånd for at føre mig hen til døren som åbnede til garagen. Smart at man bare kunne gå direkte derind fra huset. 

Han åbnede bildøren for mig i den hvide audi, sikke en gentleman. Så gik han hen og trykkede på en knap, og trykkede på en knap, som åbnede  den hvide garagedør. Så skyndte han sig hen til hans dør, åbnede den, og satte sig ind. "Gem dit hoved væk, vi kan ikke have at paparazzierne misforstår noget," sagde han med et koncentrerende blik på udkørslen. Jeg dukkede mig bare, det kunne jeg satme godt forstå.

Jeg ville heller ikke have min mor til at se mig i et eller andet random blad, eller noget. Han kørte ind  på et lukket område, og fandt hurtigt stedet vi skulle ind på. 

Igen ville han åbne døren for mig, men det nåede han ikke lige, da jeg ikke lagde mærke til han ville gøre det. Han tog imod mig, og placerede sin hånd på min ryg, lukkede bildøren bag mig og låste bilen. "Jeg har faktisk glædet mig," sagde han og gav mig meget hurtigt et kys på kinden.

På grund af min mistanke, følte jeg det slet ikke upassende. 

Han er jo også skide sød, altså. 

Og lækker.

Og jeg kunne ikke vente med at blive stangstiv med ham.

 

________________________________________________________________________________________________

Hvad sker der nu? Hvad med Jamies mistanke, passer den eller er hun bare for forvirret? Hvad med hende og Niall? Eller Harry, måske?

Undskyld, jeg ikke er så hurtigt til at blive færdig med et kapitel, men jeg gør det når jeg har tid og overskud, så.

Jeg håber I kan lide den, og hvis I kan, så smid gerne et like!

Det er altså dejligt, og ville være så fedt!

- Karoline J. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...