He's Not A Her - 1D.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 maj 2013
  • Opdateret: 22 maj 2013
  • Status: Igang
Man kan vist roligt sige at One Direction, verdens største boyband, er rimelig presset til tider. De kan gøre de mærkeligste ting for ikke at blive forfulgt alle steder. Men åbenbart, viser det sig, at det at klæde sig ud skaber nye forbindelser. Og måske fører til et venindebånd, hvor den ene ønsker noget helt andet.

19-årige Jamie Davies bor i storbyen London, og som mange andre elsker hun alt der har med fester at gøre. Men en dag bliver det ikke som hun selv havde forventet.
- Bliver det et nyt venindepar eller kærestepar?
Dybe hemmeligheder, uden den anden fatter mistanke. Må være utroligt anstrengende at holde løgnen kørende, ikke?
Jo.

4Likes
3Kommentarer
395Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Jeg tog en sidste slurk af min vand og gik derefter hen til min veninde, Ava, og sagde jeg lige gik på toilet. Egentlig, havde jeg det bare ikke godt. Sådan noget lort. Lige i dag! Altså, det var så i dag jeg skulle være stangstiv, men den plan gik lidt i vasken. Så jeg skyndte mig at mase mig igennem til toilettet, med besvær selvfølgelig. Jeg tror jeg gik direkte ind i en armhule på et tidspunkt. Heldigvis var personen pisse fuld, så det kun var mig der kunne føle det pinligt på hendes vegne. Der var endelig frit til at gå lige hen til dametoilettet. Det jeg hadede mest ved det, var at det var båser, og ikke nogle rum der var lukket helt til. Derfor var det ret så akavet, når det ikke var helt stille derinde, hvis du forstår. Heldigvis overdøvede musikken lidt. Egentlig var der ikke rigtigt nogen derinde, lige udover en som nu var på vej ud. Hun havde en stram, kort leopardmønstret kjole på uden stropper med nogle satans høje stilletter. Hun var da så charmerende da hun gik og tog sin belastende g-streng ud af røven. Lidt umuligt, måske. Heldigt for hende, at hun var fuld. Så tænkte hun vel ikke over det. Hun åbnede døren og lyden fra rummet ved siden af blev højere, indtil døren igen gik i. Jeg lænede mig op af håndvasken mens jeg kiggede på mit blege, trætte ansigt i spejlet. Selvom det var lidt at svært at se sig selv, efter at folk synes det bare kunne være sjovt at skrive deres telefonnumre og alt muligt andet lort. Det kunne være ligemeget - i det mindste kunne jeg se mit klamme ansigt. Jeg så helt forfærdelig ud.

Jeg gloede på ansigt, hvilket var dumt, for så pæn så man sgu heller ikke ud når man var syg. Jeg tog en elastik og bandt mit lyse hår op i en hestehale. Jeg blev ved med at kigge på mig selv, indtil et hulk fra et af toiletterne straks tog min opmærksomhed. Jeg gik nysgerrig rundt og kiggede lidt under båsene. Jeg gik fra den ene væg og ned af rækken. Til sidst fandt jeg nogle bredde fødder som havde ballerinasko på. Ikke for noget, men de lugtede ikke af det bedste i verden. Jeg bankede på, og hulkene stoppede brat op. "Er du okay?" spurgte jeg. Der gik lidt tid før hun endelig svarede. "Jeg har det fint," svarede hun hvor hun derefter snøftede en gang. Hun havde en helt vildt mærkelig stemme, men det var ikke lige det jeg tænkte på lige nu. "Er du helt sikker?" Jeg var mærkeligt nok bekymret. Men fordi hun havde den stemme hun havde, gjorde det mig bare mere bekymret. Undskyld, men den var ualmindelig mærkelig, så jeg havde lidt ondt af hende. Jeg lænede mig op af væggen ved siden af døren, og stod og ventede på et svar. Det var egentlig ikke mig at være så åben, men et eller andet gjorde bare at jeg havde ondt af hende. "Du vil aldrig kunne forstå det," svarede hun. Hun virkede lidt som en indelukket person, så at hun snakkede med mig, var en åbenbaring. Det ragede mig åbenbart, så jeg sad og ventede på hun ville komme ud. Da hun ikke ville gøre det, måtte jeg jo bede hende om det. Åh Gud, desperat. "Jeg lytter, vær' sød at komme ud." Utroligt at jeg hellere ville snakke med en fremmed pige, end at være inde på dansegulvet. Nok orkede jeg det ikke, men at sidde med en fuldkommen fremmede pige, altså. Det var mærkeligt. Jeg var bare træt, så jeg tænkte nok ikke over hvad jeg lavede. Blev også nødt til at sætte mig ned.

 "Hvad hedder du egentlig?" Et forholdsvis maskulint suk kom fra hende. "Ni.." Det var som om hun ikke ville fortælle mig det. Der gik lidt tid, hvor jeg hørte hun hviskede, men hørte ikke hvad. "N.. Nickie," sagde hun så. Jeg havde helt glemt alt om at fortælle hende mit navn. Jeg havde snakket med hende, jeg kendte hendes navn, men jeg havde ikke set hendes ansigt. Mærkelig rækkefølge. 

Jeg tror jeg var lige ved at falde i søvn, da døren låste op fra præcis den båse hun sad i. Jeg vågnede op, og så hendes ansigt. Hun havde meget ren hud! Ja, lidt skønhedspletter, men altså. Hun havde noget meget pænt hår, faktisk. Langt lyst hår, som ikke var sat op. Hun kiggede hurtigt ned på mig og fjernede så blikket. Hun prøvede at komme væk, men hun havde vist ikke lyst til at gå tilbage hvor det hele foregik. Jeg rejste mig op og gik hen til hende. Hun havde faktisk en pæn krop. Nej, hun viste overhovedet ingenting, men udenpå så det meget godt ud. Stramme jeans, de ballerina sko jeg så, og så en over-size trøje. Det så faktisk O.K fedt ud, nok bare ikke til en fest. Jeg betragtede hende, og da jeg nåede til ansigtet lagde jeg mærke til nogle stubbe ved hendes hage. Ærgerligt. Hun havde faktisk også et bredt hoved. Ja, jeg er skide ond. 

Jeg lagde mærke til at hun stadig havde stadig tårer i øjnene, men jeg vidste ikke hvorfor. Fuck nysgerrighed! Jeg var altid så træt af at folk blandede sig, og nu gjorde jeg det selv. Typisk, ikke? Jeg tørrede tåren væk fra hendes kind væk, for jeg synes ikke hun fortjente det. Jeg forstår slet ikke hvorfor jeg ikke synes hun var en særling. Ikke fordi i skal tro jeg bare er pisse snobbet, kun lidt. Men førstehåndsindtrykket er jo sådan det man bedømmer folk ud fra. Hårdt, men sandt. Men det var mærkeligt, for hende her var anderledes. Som om hun var for sær til at jeg kunne se hende som en jeg skulle holde mig fra. Undskyld, men jeg er bare en kælling det må man vel bære over med, så kald mig snobbet. Men et eller andet sagde mig at jeg bare måtte være sammen med hende her, for hun var skide sød! Så jeg snakkede jo lidt med hende og sådan, for at få hende til at føle sig tryg ved mig. Det var helt vildt så overrasket jeg blev, da hun åbnede sig helt op for mig! Hun turde sige noget, hun gjorde at vi slet ikke havde akavede samtaler. Nogen gange forstod hun ikke helt pigeproblemerne, kunne jeg mærke på hende, men hun prøvede da at forstå det! "Vil du ikke med ud?" spurgte jeg, og hun nikkede med et lille smil. Nickie var faktisk rigtig, rigtig sød! Jeg tog hende i hånden og trak hende med hen til et sted hvor vi kunne sidde. Jeg gik op og hentede drinks til Nickie og jeg. "Jeg skal bare have en øl," sagde hun. Jeg skulle bare have en vand. Hun virkede egentlig som en festglad person, som åbnede sig op efter kort tid. Eller noget. Det var svært at beskrive hendes personlighed, jeg havde jo lige mødt hende.

Hun fik mig til at glemme alt om min veninde Ava, som sikkert stod nede på dansegulvet med tungen helt nede i halsen på en helt tilfældig fyr. Hun var bare sådan lidt en rundetøjte. Engang havde hun været i seng sammen med fem forskellige fyre på bare én uge. Men det gad jeg overhovedet ikke at bekymre mig om nu! Jeg havde Nickie, og hende havde jeg tænkt mig at være sammen med resten af aftenen. Hun var bare sig selv, og det virkede som om hun var ligeglad med, hvad folk tænkte om hende. Sådan nogle typer elskede jeg! Faktisk fik hun mig til at grine så meget, at jeg nærmest ikke tænkte på, at jeg var sløj. Utroligt fedt at snakke med hende, faktisk. På et tidspunkt, gjorde hun grin med alle de dulledukker, som ikke fattede en skid, og at man ikke scorede ved at spile dum. Ja tak! Endelig en, en der fucking forstod det pis!

Væn dig til mit sprog.

Jeg tænkte ikke rigtigt over at hun havde lidt stubbe på hagen, men mere hvorfor hun var ked af det. Men stadig ville jeg ikke spørge, hvis det var for meget. Så dum som jeg var, overtog min nysgerrighed igen og jeg spurgte hende. "Det er ligemeget," sagde hun med et ikke så troværdigt smil. 

Det blev mere akavet, da jeg fandt ud af at Nickie nærmest konstant kiggede på mig og smilede. Nogle gange kiggede jeg, for at bekræfte det, og da jeg mødte hendes øjne sendte jeg et smil. "Kom, vi tager et billede," sagde hun og rykkede sig tættere på mig, i den sofa vi sad i. Jeg så hende gå ind på hendes iPhone og trykke på kamera. Det undrede mig, for pludselig vendte hun sig om, og det var altså ikke bare i to sekunder. Der gik lidt længere tid men endelig måtte jeg kigge med. Jeg lænede mig lidt til siden, for at kunne se med. Jeg så hende gå ind på Instagram hvor hun så derefter trykkede på kameraet nederst i midten. Vi smilede og fik hurtigt taget billedet. "Hvad hedder du på Instagram?" Jeg kunne ikke huske det, men jeg fandt hurtigt min hvide iPhone 4s frem og fik tjekket. Så taggede hun mig i billedet. 

Jeg tror der gik et par timer, før jeg gerne ville hjem, men selvfølgelig skulle jeg vente på Ava, så hende blev jeg nødt til at ringe til. Faktisk tog hun den rimelig hurtigt! "Hej Jamie, jeg kan ikke snakke lige nu," sagde hun forpustet. "Hvor er du henne?" Jeg kunne tydeligt høre de støn der kom fra ham drengen hun var hjemme ved. Gud, hvor typisk. "Jeg er taget hjem til en ven," svarede hun, og så lagde hun på. Bare en ven, det var vel okay. Yeah right. "Jeg bliver nok nødt til at smutte nu," sagde jeg til Nickie og gav hende et kram. Efter krammet stoppede hun mig. "Ey, vil du ikke med mig hjem og sove?" Hendes stemme var for underlig. Jeg stod lige og overvejede det, og gav mig til sidst. "Tjo, det kunne sgu da være hyggeligt," sagde jeg. "Skal jeg vente?" Jeg gad sgu ikke vente. "Nej nej, jeg tager bare med nu," svarede hun. Gudskelov! Tak, tak, tak. "Jeg skal nok køre, du kender sikkert ikke vejen." Det ville nok være lidt umuligt at køre både hendes og min, men okay. Lol.

"Mine venner er her også, det var dem der kørte mig herover," sagde hun. "Så vi kører bare i din." Aarh. Nu gav det mening. Jeg er rimelig dum. En kælling og så er jeg dum, sådan er det. Vi gik hen til garderoben og hentede vores jakker, og derefter gik vi ud. "Shit det er koldt!" Det synes Nickie jo slet ikke, hun havde jo lange bukser på. Jeg kastede bilnøglerne til hende, og så satte vi os ind. Hun startede bilen og kørte væk. Først var der dejligt stille, men Nickie ville lige tænde radioen, så vi kunne holde fest i bilen, nu hvor vi nærmest ikke lavet andet end at sidde ned på toilettet og på de sofaer på diskoteket.

Radioen spillede en sang jeg ikke kendte titlen på, men jeg havde hørt den. Jeg hader når man elsker en sang og så ved man ikke hvad den hedder! Men det var ligemeget, jeg ville bare have det lidt sjovt. Jeg havde fået det bedre, så den tid skulle udnyttes. Vi sad og sang med på sangen, mens jeg tog min iPhone op af tasken og tjekkede Instagram. Jeg gik ind på hendes bruger. Hun fulgte kun mig, men havde ingen følgere. Det havde hun så nu. Jeg gik ind på billedet vi tog, og så hvad hun skrev. "Partyytime med denne utroligt smukke pige! x" Årh, hvor var hun sød, altså! Hendes selvtillid var højt. Det var da godt, i forhold til at jeg troede hun var sådan en der altid gemte sig på toiletterne og græd. Undskyld, men så har hun også skæg. Heldigvis kun en lille bitte smule! Hun er skide sød, så jeg sgu ligeglad med hvordan hun ser ud. Jeg håbede bare vi skulle ses rigtig tit fremover. Hun får mig til at grine, og så griner hun også selv frygteligt meget! Endda af sine egne jokes, men det er okay for de er sjove. Platte, men sjove. Det kan jeg godt li', plat humor. Hun drejede pludselig ind et sted. Et kvarter, og det var nok ikke lige det fattigste i hele verden ville jeg sige. Wow. 

Alle husene var store og så luksuriøse ud! Hun fortsatte ned til enden af gaden, og drejede til højre hvor der var mere lukket. Der var også en port som vi lige skulle igennem, men hun tastede koden ind og så åbnede den. Jeg har aldrig været glad for de maskiner der lukker automatisk. Puha, det er som om de lukker mens man er der. Men vi overlevede da, og var allerede på vej ind af døren. Først troede jeg egentlig at hun bare skulle køre igennem gaden, for at komme til et mindre dyrt kvarter, men åbenbart ikke. Nickie åbnede døren, og når man kommer ind er der bare kæmpe stort. Der var helt vildt højt op til loftet! Tre etager, tror jeg. "Det er så her jeg bor," sagde hun. Det lød bare som noget helt normalt at bo i sådan et hus. Ja, så er der mig som har et værelse hvor der kun liiige kan være en seng, en reol, et meget lille bord og et fjernsyn på væggen. Hun gik ovenpå, 2. etage og sagde at jeg bare skulle føle mig hjemme. Det er satme i orden! Hun viste mig hen til hendes værelse, men så skulle jeg åbenbart vente udenfor døren, før jeg måtte komme ind. Hun skulle nok rydde op eller noget. Efter fem minutter eller noget, åbnede hun. "Shh, vi skal være stille, mine brødre sover." Jeg listede derfor ind på værelset. "Bare kig dig lidt omkring, jeg kommer om lidt," sagde hun. Stadigvæk mega mærkelig stemme. Jeg gik på opdagelse på værelset. Det var lidt kedeligt og ryddet, ind billeder eller noget overhovedet! Kun mønstre. Jeg fandt en dør, og åbnede den straks. Wow. Igen. Hun har sit eget badeværelse! Det badeværelse var lige så stort som mit værelse.. Gange to. Næsten tre! Hun må jo være stinkende rig! Eller, det må hendes forældre være. Jeg skynder mig selvfølgelig ned i badekarret og ligger der - indtil jeg er ved at falde i søvn. Så rejser jeg mig op og går hen til hendes tøjskab. Jeg går langsomt tilbage til værelset, og er lige ved at åbne øverste skuffe, da Nickie kommer ind og afbryder. "Nej!" Hun skynder sin hen og lukker skuffen, og står i vejen så jeg ikke kan åbne den. "Skal vi ikke se en film?" spurgte hun med en nervøs stemme. Jeg nikkede. Hun skubbede mig hen i sengen, for at jeg igen kunne rejse mig op og skifte til nattøj. Jeg tog mit tøj af indtil jeg stod i BH og g-streng og så går det op for mig at jeg ikke har noget nattøj. Nickie stod og kiggede på mig med store øjne. Jeg gav hende et blik, som spurgte hvorfor hun kiggede sådan. Hun stammede lidt, men kom så frem med ordene. "Du.. Gid man havde sådan en flot krop som dig." Hvad? Det var første gang nogen sagde det, og hvor det ikke lød mega falsk. "Har du en nattrøje eller noget?" Hun gik langsomt hen til skuffen og tog en stor, lang armygrøn t-shirt op hvor der stod 89 på. Rimelig fed. Jeg tog den på og satte mig hen i sengen under dynen. Så gik hun efter hen og satte filmen op, tog noget tøj og gik ind på badeværelset. Hun havde set mig i undertøj, men så turde hun ikke at skifte foran mig. Hun kom hurtigt tilbage. Hun havde joggingbukser og en blå sweater på. Før hun kom hen i sengen, lagde jeg mærke til den utroligt dejlige duft som kom fra trøjen. Hun duftede godt. 

Nickie slukkede lyset, og gik lige ud af værelset igen. Da hun kom tilbage gav hun mig det jeg allerhelst ville have - is. Is var nok det bedste i verden. Jeg kunne aldrig få nok af det, aldrig! Så kom hun hen i sengen ved siden af mig. 

 

 

Der var en halv time tilbage af filmen, men fordi jeg var så træt, lagde jeg mig til at sove. Efter alle de chok jeg havde fået lå jeg nu tæt op af Nickie. Så lagde jeg mig til at sove.

Lige pludselig kunne jeg bare mærke at jeg fik helt vildt meget hår i hovedet, og derefter en hånd i hovedet. Gud, hvor lækkert. Det vækkede mig lige fra min 10-minutters skønhedssøvn. Sjovt det hed skønhedssøvn, jeg var altid pisse grim om morgenen. Nå, det kunne være ligemeget, så længe det bare var Nickie der skulle se mit usædvanligt grim, var det fint. Hun sagde jo, jeg var smuk. På en måde. Så skulle hun se mig om morgenen, så vil jeg da gerne høre hendes mening. 

***

Lyset i loftet blændede mig, og det  var svært at åbne øjnene til at starte med. Men ja, det var Nickies egen skyld at hun nu måtte få æren af at få en pude i hovedet af mig. Sikke en ære, det må man sige! Jeg lukkede øjnene og efter noget tid, hørte jeg en dør gå i. Nu forlod hun værelset igen, uden mig! Hun havde ikke engang vist mig rundt. Der gik lidt tid før jeg tænkte ordenligt og skyndte mig op. Da jeg kom ud, så jeg en høj, brunhåret dreng med krøller. Han gik med tunge skridt i underbukser på vej hen mod en dør. Jeg så kun hans ryg, og allerede der, kunne jeg se han havde muskler. Jeg holdte min hånd for munden, for hold kæft hvor var han lækker bagfra. Meget god røv. 

Jeg gik forvirret rundt, og kunne ikke rigtigt finde køkkenet. Jeg løb op og ned af trapperne, og jeg var på vej ind af en dør, da en lys stemme fangede min opmærksomhed. "Er du faret vild?" Uh, striber. Det var jo et drenge-paradis. Nickies brødre var jo alt for lækre! "Øh.." Det var satme tæt på jeg savlede. Ad. Jeg synes bare jeg havde set ham før! Måske til en fest eller noget, i have no idea.

"Har du set Nickie?" spurgte jeg genert og sendte et lille smil. "Nickie?" Han kiggede underligt på mig, som fik mig til at undre mig. Din søster, dumme? Han kiggede lige hurtigt til siden, men jeg så ikke hvad han kiggede på. Der var et eller andet der var gået op for ham, kunne jeg se. Så kiggede han derefter på mig, og tog sin arm rundt om skulderen på mig. Han vendte mig derefter om mod den kæmpe panoramarude.  "Nå ja, Nickie. Hun er.." Han kiggede bagud, igen derhenne, men jeg kunne ikke se hvad han kiggede på, for han drejede hele tiden mit hoved hver gang jeg kiggede. Han var sgu en mærkelig en. "Jeg tror hun er på toilet, har du tjekket hendes badeværelse?" Jeg rystede på hovedet. Selvfølgelig! Hvorfor kiggede jeg ikke der? Så gik jeg ned af gangen, hvor jeg så en lyshåret dreng i sorte underbukser stå på tæer og læne sig op af væggen bag en plante. Wow, godt gemmested. Han holdt bare øje med mig indtil han ikke kunne se mig mere. What a freak. Godt nok var de lækre, men de var sgu ikke helt kloge! Jeg løb op på værelset, og gik hen og bankede på ved badeværelsesdøren. "Nickie? Nickie er du der?" Da jeg ikke fik noget svar, åbnede jeg døren. Helt tomt. Så gik jeg ind i sengen, og ventede på hende. 

Jeg stirrede og i loftet, og blev forstyrret, da den samme lyshåret dreng kom ind. Jeg kiggede hen på ham, og han gik langsomt og akavet ud. Han var kraftedme lækker! Men pisse akavet.

 Efter fem minutter kom Nickie endelig ind. Fem akavede minutter, urgh. "Hvor var du?" spurgte jeg nysgerrig. "Bare.. Bare lige, øh.. Bare lige inde for at snakke med min bror om noget vigtigt," sagde hun. Jeg kunne stadig ikke komme over hendes mærkelige stemme. Jeg nikkede forstående. 

Jeg skulle nok komme hjem inden min mor blev bekymret. Nah, fuck hende, jeg ville vælge Nickie. Hun virkede kedelig, men samtidig sjov og derfor ville jeg lære hende ordenligt at kende. 

Sjovt nok, uden grund blev jeg bare glad. Spørg ikke hvorfor, jeg ved det ikke. "Skal vi ikke tage på café?" spurgte hun. Tjo, jeg var frisk. Lignede bare lort. Sådan er det jo! Men jeg var så ligeglad, at jeg gik med. Wow.

 

________________________________________________________________________________________________

Okay, første kapitel! Sikkert helt vildt kedeligt, men den skal jo starte.

Kan I lide den, ville det betyde så meget, hvis i lige trykkede 'like'. 

- Nå, håber i kan li' historien, jeg tåler kritik, så bare skriv! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...