Kill Me § 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 maj 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2015
  • Status: Færdig
Elena er en vampyr hun er fra 1802. igennem sine 211 år har Elena oplevet mange ting men aldrig venskab og kærlighed.
en dag er hun på jagt og 5 drenge ser hende
hvad vil hun gøre hvis de finder ud af hvem hun er eller hvordan vil hun håndtere at falde for en af de 5 dreng, vil drengene hjælpe hende med at ind se at det skæbnen eller vil de hade hende.
§ det er min første novelle her ind så bær over med mig det er en overnaturlig novelle men kun med Vampyrer

10Likes
8Kommentarer
1276Visninger
AA

3. Kapitel 2

 

 

 

Det er nu en uge siden at de 5 drenge så mig, og der er ikke et sekund uden jeg har tænkt på hvor dumt det  var ikke at jage med andre, og med andre mener jeg, Jazz min bedste ven ,som er min bedste ven fordi han ikke har lagt an på mig eller prøvet at få mig med i sengen endnu.

 

Jeg stoppede op foran en eller anden café og satte mig udenfor da det var godt vejr, med min lille dejlige ring, som havde en blodrød krystal på, kunne jeg ikke dø ved at sol lys ramte mig, som i nok ved er vampyrer virkelig følsomme over for sol lys. hvis vi ikke har noget til at beskytte os med så går der ca 2 timer og så er vi aske, fast frosset indtil ja det ved jeg ikke mere om, det kan godt være at jeg er gammel, men vampyrenes historie er ikke lige frem sjov.

jeg sad og kiggede på en fugl og jeg havde nok gjort det i noget tid, for lige pulselig hørte jeg nogen hviske så jeg valgte at lytte med, dog uden at vise jeg lyttede med for det ville jo være u-høfligt " Hazza er det ikke hende der næsten dræbte dyret?" lød det fra en irsk stemme, jeg måtte virkelig kæmpe for ikke at grine af dem, da dyret ville have været dødt efter en halv time, når man har 'taget' hul på dyret sætter vores gift er okay stærk "jo det tror jeg" lød det fra en lidt hæs stemme.

 

Tiden gik okay hurtig, men jeg havde hele tiden øjne i nakken og det pissede mig virkelig af, selvom jeg har haft meget øvelse i at styre mine følser, kan  folk ikke bare sidde og stirre åbnetlyst, da sådan noget virkelig får mig op i det røde felt, jeg valgte ikke at tænke mere over det, men det var til ingen nytte, Hurtigt var jeg oppe og så med, så meget kræft at stolen fløj ind i det bord bag mig, med fast bestemte skridt gik jeg hen mod det bord hvor de 5 drenge sad.

 

Ham med krøller og grønne øjne fik hurtigt øje på mig, og slog til ham der sad ved siden af ham, som kiggede forvirret op mod mig "hey" fik han mumlet "TAG DOG ET FUCKING BILLEDE DET VARE JO MEGET LÆNGERE!" fik jeg vredt frem, hurtigt fik jeg drejet rundt på hælen og små løb hen mod en smut vej jeg kendte, som førte ned til skoven.

 

 

 

§

 

 

 

Flere skridt lød bag mig og ikke bare en persons skridt næ nej men 5 personers skridt, Vred, sur slog jeg ud med mine hænder og drejede rundt og lige bag mig stoppede de 5 drenge, som jeg tydeligt godt viste hvem var, fordi at de ødelagde min jagt. 

"HVAD VIL I?" råbte jeg så højt jeg kunne, fordi det var jo ikke første gang de afbryd mig i at få mad " vi ville bare vide om du var okay øhh..... og vi ville spørgere om noget?" hans stemme lød bekendt og så blusen med striber fik en lille klokke til at ringe, hurtigt kiggede jeg rundt på de andre drenge, som også så bekendte ud "okay... jeg svare gerne... hvis jeg for af vide hvem i er?" man skulle næsten tro at jeg var dum, med det blik de sendte mig, "Jeg er Louis den lækre det her min kære ven er  Harry, Liam, Niall og ......" han blev afbrudt af ham den mystiske dreng " jeg er Zayn " sagde han og rakte han ud om mig og stille tog jeg imod den og gav hans hånd et lille klem. Et 'argh' kom hurtigt fra den lys håret dreng Niall "Niall jeg sagde den busk rev fra sig" lød det fra Louis som vist kæmpede med at holde et grin inde, Niall sendte bare dræber blik til ham, stille kom lugten af blod hen mod mig, hvilket fik mig til at ryste og kigge bestemt hen mod Nialls finger, hvor nogle dråber blod kom frem. " er du okay ??" kom det fra Louis og det fik selvfølgelig resten af drengenes opmærksomhed " Je...... Ser du.......øhh jeg tror det ville være bedst hvis i smuttede og det er bare for jeres sikkerheds skyld " hvorfor sagde jeg det sidste, det kom jo til lyde som om jeg vil beskytte dem " okay men må jeg ikke få dit nummer" lød det fra en trist Louis 'bare for at være sikker på at du kommer hjem uden et stop på hospitalet' hørte jeg i hans tanker, hvad skal jeg sige når han tænker sådan "jo selvfølgelig" sagde jeg med et smil, hurtigt rakte han sin mobil frem mod mig, som jeg tog imod, jeg fik hurtigt skrevet mit nummer ind og uden han viste det sendte jeg en besked til mig selv, hvor efter gav jeg ham den igen med et smil.

 

Jeg skulle lige til at gå da en hånd tog fat om mit håndled, jeg vendte om, gæt hvem der havde taget fat om mit lille håndled, selvfølgelig Zayn "nu hvor du ved hvad vi hedder, må vi så ikke få af vide hvad du hedder" hvorfor katten spørg han ikke bare Louis telefon, hvor mit navn står "Elena" sagde jeg hurtigt og et øjenkontakt med Zayn, hans brune øjne fik mine knæ til at være som gelé og min mave til at vende sig, jeg fik endelig kæmpet mig ud af min øjenkontakt med Zayn  og rev mig ud af han grab, som om det var en lille pige der holde fast i mig og forsatte længere ind i skoven uden at kigge tilbage.

Nu skal jeg bare lade vær med at tænke på ham, eftersom jeg ikke er helt vild med den idé om at finde sig en kæreste, da jeg lever forevigt og har ikke den store chance for, at jeg bliver dræbt, så når han dør er jeg på spanden igen, hvilket har jaget mig, ligesiden min elskede Kæreste døde tilbage i 1803, fordi han blev dræbt af en vampyr og det ønsker jeg ikke skal ske igen.

her er mit løfte til mig selv 'lad vær med at forelske dig i han der Zayn. 

 

 

 

Zayns Synsvinkel:

"Elena" kom det hurtigt fra hende og hun rev sig fri af mit greb, som om jeg var en lille svag dreng, jeg kiggede efter hende i noget tid.

"Zayynn kommer du" lød det fra Niall som kiggede på mig med et spørgerne blik, jeg nikkede hurtigt "er de andre drenge gået i forvejen" spurgte jeg da de ikke var der "ja vi skal over til Lou" jeg nikkede kort og lod tankerne om Elena komme, Jeg har aldrig i mit liv set så smuk en pige, som hende og hun var unik med sin personlighed, selvom jeg kun har set noget af den, tror jeg at hun er den pige jeg vil kunne se mig selv sammen med, tænk at være så heldig at møde Ela og se ind i hendes smukke brun gule øjne, en fjern stemme rev mig ud af mine tanker om Ela 

"Zayn Malik!!" lød det fra en lettere sur Niall "hvad" jeg opdagede at bilen holde stille "vil du med op eller vil du blive i dine tanker?" sagde Niall grinede, jeg rystede på hovedet over mig selv og gik med Niall op i lejlighenden "hey der var jo... vi troede lige at vi skulle hente jer nede i skoven" kom det fra den glad humør bumpe Louis, som hurtigt trak mig ind i et kram.

vi kom ind i stuen hvor de andre drenge sad, der var en plads mellem Harry og Liam som jeg hurtig indtog  "Loouuu hvorfor ville du have hende der Elenas nummer?" kom det fra Niall der selvfølgelig ville vide det  "øhm jeg ville bare sikker på at hun havde nogen hun kunne ringe til hvis hun kom i problemer" han løb helt alvorlig  da han sagde det.

Vi havde snakket i flere timer da Lou's mobil begyndte at ring " der er den lækre Louis" han lignede lige pludselig en der havde set et spøgelse "øhm det er ikke så godt lige nu, men....."han kunne ikke gang gøre hans sætning færdig før han bryder ud grin "selvfølgelig har vi det, vi er bare over hos mig" jeg kigge på de andre drenge ,som nok så lige så lost ud som mig "ja så ses vi om lidt my love" sluttede han af " Elena kommer lige hurtigt forbi" da han sagde det kunne jeg ikke lade vær med at smile over hendes navn "Zayn hvad føler du lige for hende siden du begynder og smile som en eller anden tosse?" sagde Liam som sjovt nok kunne se at der var noget ved hende, siden jeg begynder at smile som en tosse "der er igen ting jeg har kun lige mød hende" da jeg sagde det kiggede Liam forstående på mig og nikkede kort.

Det bankede på døren "Bare kom ind Elena døren er åben" råbte Lou, men ingen kom ind, da det igen bankede på gik jeg hen og åbnede "Hej Ela" sagde jeg nok lidt for glad "hej Zayn vil du ikke være sød og sige 'Elena du må gerne komme ind?" sagde hun stille så jeg tror kun det var mig der kunne høre det "øhh Jo Elena du må gerne komme ind" er det bare mig eller var det ikke lidt forvirrende, jeg gik nogle skridt tilbage for at hun kunne komme ind.

Vi kom ind i stuen "Zaaaaayyynn hvem var det ???" kom det fra en spørgerene Niall, da Elena kom frem, da hun gik bag mig "Hej undskyld jeg forstyre men har set min ring?" hun så skrækslagen ud, som om hun ville blive dræbt hvis hun ikke fik den  "er det her den ring?" i det Harry sagde det tog han en lille fin ring med en blodrød krystal "århhh Ja mange tak jeg står i evig gæld til jer" hun sagde det samtidig med at hun tog ringen ud af Harrys hånd, før hun forsvandt ud af døren "den var ny ikke haz" lød det drillende fra Lou, Harry svarede ikke ,men han så lige så lost ud som os andre over der lige var sket.

 

Klokken var nu 23:30 og så jeg måtte nok heller se at komme hjem "vi ses boys jeg smutter hjem nu" sagde jeg træt og trak dem en efter en ind i et kram, men da det var Lou's tur hviskede jeg at han skulle sende Elenas nummer til mig og han gjorde som jeg bad ham om 

Til Elena

Fra Zayn 

Hey Ela er du okay, du gik bare uden at sige et ord 
Zayn

 

jeg trykkede send og gik hen mod min lejlighed, hvor jeg træt smed mig ind min dejlige seng og faldt hen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...