Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
47617Visninger
AA

6. Kapitel 5: Good friends

Selvom solen var utroligt langt væk fra jorden, ramte dens stråler mig perfekt i ansigtet lørdag morgen. Jeg gned mine øjne irriteret, da det gik op for mig, at gardinerne ikke var blevet trukket for, inden jeg var faldet i søvn. Mit hoved dunkede lidt og jeg følte mig meget, meget træt.

"Hvor lang tid har jeg mon sovet," tænkte jeg, idet jeg rullede om på siden og vendte mig væk fra vinduet.

Min mobil lå skævt placeret på natbordet og var ved at falde ud over kanten, men jeg greb ud efter den og tjekkede klokken.

"Shit," sukkede jeg højt og vendte mig om på ryggen med armen over mit ansigt.

Klokken var kun 9:00, men fordi solens stråler lyste mig så kraftigt i ansigtet, vågnede jeg. Hver eneste af mine bevægelser foregik nærmest i slowmotion, da jeg rejste mig fra sengen. Hele mit hoved kørte rundt og det eneste jeg tænkte på lige nu, er, hvor pokker jeg havde stillet mine Panodiler. Træt og klodset fik jeg bevæget mig over til vasken ved mit køkken, grebet ud efter et glas og fyldt det med koldt vand. Panodilerne stod placeret i skabet ovenover vasken kom jeg i tanke om, hvorefter jeg hurtigt fik fat i dem og skyllet to ned. Jeg fyldte glasset igen, inden jeg gik over til sengen igen. Før jeg satte mig, trak jeg gardinerne for i to kraftige ryk og lagde mig ned under min dyne, som stadig var varm.

Langsomt forsvandt min hovedpine, imens jeg prøvede at tænke på aftenen hjemme hos Andreas igår.

Da Sarah og jeg ankom, var der allerede godt gang i et drukspil. Vi dumpede ned på de ledige pladser i sofaen, på hver vores side af Andreas, mens vi prøvede at følge med i hvad spillet gik ud på denne gang. Andreas gav mig et hurtigt kram, og nævnte, at det var godt at jeg kunne komme. Hans værelse var lidt større end mit, hvilket forklarer hvorfor vi som regel altid hang ud her, når vi skulle samle hele gruppen om et par øl. Der var en tæt røg, som lugtede sødt af hash, som man ikke var i tvivl om, at drengene havde røget inden vi kom.

"Vil du have en øl?" spurgte Andreas og drejede hovedet for at se på mig. 

Hans store blå øjne var røde, hvilket gjorde det klart for mig, at han havde røget joints. Ikke at det gjorde mig noget, han plejede bare at blive meget mere afslappet. Og filosofisk.

"Ja tak," svarede jeg og gav ham et smil.

Han rejste sig fra sofaen med besvær; en smule overrasket over hvor skæv han i virkeligheden var. Sarah sad og snakkede med Casper, som var en af de andre drenge fra gruppen. De havde altid haft et godt øje til hinanden, men velvidende om hvad vi andre syntes om kærestepar blandt os, holdt de altid lidt igen. Men man kunne tydeligt se, at de flirtede. 

"Værsgo'," sagde Andreas, da han kom tilbage og rakte mig en kold øl.

Efterhånden som aftenen skred frem, fik vi drukket en del. Både øl, whiskey og rødvin. Vi spillede endnu et par drukspil, hvilket kun gjorde os mere berusede.

Når man sidder indenfor en hel nat, skal der ikke meget til, at man får drukket igennem og bliver dum at høre på.

Jeg lagde mærke til, at Andreas lænede sig tilbage i sofaen og jeg benyttede mig af muligheden for at læne mig ind til ham, og putte mit hoved ind på hans skulder. Mit syn kørte rundt og mit hoved blev tungt, hvorefter jeg blev enig med mit fulde jeg om, at jeg ikke skulle drikke mere. Andreas drejede hovedet langsomt og betragtede mig.

"Er du okay?" spurgte han med omsorg i stemmen.

"Ja, jeg er bare jævnt fuld nu," indrømmede jeg og hikkede.

Han fnes og gav min skulder et lille klem. Det føltes rart at sidde sådan med ham, fordi han var en af mine bedste venner. Jeg kunne betro ham alt, uden at have den mindste bagtanke om, at der var noget, der skulle kunne komme imellem os. Vi havde klikket lige fra første dag på gymnasiet, hvor vi havde siddet ved siden af hinanden i klasselokalet, da vi skulle lege navnelege.

"Sig til, hvis du har brug for noget vand," sagde han med et kærligt tonefald, imens han gav min skulder et lille klem igen.

"Mmh," brummede jeg, mens jeg lukkede øjnene. Mine øjenlåg var nu så tunge, at jeg ikke selv kunne bære dem.

 

***

 

"Kom Julie, nu følger jeg dig hjem," hørte jeg, mens jeg slog øjnene op.

Jeg var åbenbart faldet i søvn på sofaen. Der var ikke nogen tilbage, kun Andreas og jeg.

"Hvorfor sover jeg ikke bare her?" spurgte jeg fjollet, selvom jeg er klar over svaret.

Der var engang hvor vi havde sovet sammen efter en bytur, hvor det næsten var gået galt. Vi var endt i samme seng, så fulde som vi var, og var begyndt at kysse lidt. Siden dengang havde vi aftalt aldrig at sove sammen mens vi var fulde, da vi - trods vores venskab - ikke vidste, hvordan det kunne udvikle sig. Ingen af de andre i gruppen vidste det, da det i virkeligheden var os, der havde lavet regel mod kærestepar blandt os.

Andreas tøvede lidt med at svare på mit spørgsmål, inden han alligevel svarede i et seriøst toneleje.

"Du ved godt, at det er en dårlig idé," svarede han kort. "Kom, nu hjælper jeg dig med at få overtøj på, og så følger jeg dig hjem."

Han var faktisk utroligt charmerende, selvom jeg ikke burde tænke sådan om min bedste ven. Hvordan jeg var endt i min seng kunne jeg svagt huske, men jeg huskede, at Andreas støttede mig hele vejen op på etagen hvor jeg boede. Måske burde jeg sende ham en SMS og sige tak for igår, og eventuelt spørge ham, hvornår jeg var hjemme. Det eneste jeg kunne huske, var, at solen var på vej op, da vi gik gennem parken på vej hen til kollegiet.

 

***

 

Jeg slog øjnene op, da det gik op for mig, at jeg var faldet i søvn igen. Min mobil lå stadig ved siden af mig, da jeg strakte min arm ud efter den for at tjekke klokken.

"Pis," bandede jeg, da jeg så, at klokken allerede var 15:00.

I det mindste havde jeg sovet min hovedpine væk og nu var jeg ikke nær så træt, som jeg var, da jeg vågnede første gang. Mit hår var uglet og min krop lugtede af festen igår, så jeg rejste mig og gik ud på badeværelset, efter jeg havde tændt for min computer på skrivebordet.

Efter det hurtige bad, gik jeg over og sætter mig foran computeren, da jeg var kommet i tanke om Nialls email.

"Kan jeg forvente en email i min indbakke, når jeg logger på imorgen?" havde han skrevet i sin sidste mail.

Nu havde jeg i det mindste energi nok til at sidde oprejst, så jeg læste hans mail igennem igen og overvejede længe mit svar, mens jeg begyndte at skrive.

"Hej N,

Først og fremmest skal du overhovedet ikke bekymre dig om, om jeg har fået kolde fødder. Jeg glæder mig allerede til at lære dig at kende.

For at være ærlig, så forstår jeg ikke hvorfor drenge har brug for at føle sig "store og stærke", som du selv påpeger. Måske er det bare fordi jeg er en pige, at jeg ikke helt er på bølgelængde. Hvor høj er du? Jeg er selv knap 160 cm, så jeg går ud fra at du er højere end mig. Ellers kan jeg måske godt forstå dig!

Jeg har skam ikke problemer med mine forældre, bare rolig. I Danmark får man noget der hedder Statens Uddannelsesstøtte, som er en ordning der støtter unge der går på bl.a. gymnasiet og på universitetet. Det vil sige, at fra når man fylder 18 år, så modtager man et vis beløb om måneden, til at købe bøger, lommeregner og studietur for. Mine forældre boede langt fra mit gymnasium, så jeg kunne få flere penge, hvis jeg flyttede tættere på skolen - hvilket er mit tilfælde. Det er ret normalt, at 18-årige flytter hjemmefra her!

Havde du en hyggelig aften igår? Jeg drak mig vist alt for fuld hos min ven, så det endte med at han fulgte mig hjem. Jeg har heldigvis sovet mine tømmermænd væk, haha.

Smil fra Julie

PS: Ja, jeg har set I kommer til Danmark - og guess what: Jeg har fået billetter! De var udsolgt på under en halv time, så jeg er virkelig glad!"


Jeg læste mailen igennem igen og trykkede 'send'.

Det var hyggeligt at sidde og skrive med hinanden på den her måde, tænkte jeg. Efterhånden som vi skrev flere beskeder til hinanden, blev jeg mindre og mindre nervøs for at skrive med ham. Lige så stille gik det op for mig, at det bare var en helt normal fyr jeg sad og skrev med. I og med at det var anonyme mails, uden direkte navn på ham, kunne jeg distancere mig fra, at han var en af drengene fra One Direction.

Niall, ham som jeg altid havde haft lyst til at snakke med. Den søde fyr, som virkede helt nede på jorden. Jeg vendte mig rundt på min stol og kiggede over på mit skab. Der hang plakaten af ham, som jeg havde købt i Dublin. Min klasse havde været på studietur derovre, hvilket havde givet mig lidt sommerfugle i maven til tanken om, at vi nu befandt os i Nialls hjemland. Velvidende om at jeg med garanti ikke ville møde ham, gik jeg alligevel og kiggede efter ham i byens gader, hver gang vi var på sightseeing. Til sidst endte jeg med at snige mig ind i en musikforretning og købe den store plakat, uden nogen fra klassen så det. Jeg ville helst ikke have, at der var nogen fra min klasse, der vidste, at jeg kunne lide One Direction.


***


Der gik et par timer og det var ved at blive mørkt udenfor. Min lørdag var gået hurtigt; dels fordi jeg havde sovet så meget om eftermiddagen, dels fordi jeg ikke havde lavet noget som helst. Jeg havde bare lagt mig i min seng og stenet genudsendelser hele dagen, mens jeg prøvede at overtale mig selv til at finde nogle snacks jeg kunne ligge og spise. Min computer var stadig tændt, så jeg rejste mig for at tjekke om Niall havde svaret. Og ganske rigtigt var der kommet en ny mail fra ham. Jeg åbnede den ivrigt, for at læse hans besked.

"Hej Julie,

Jeg kan godt lide det system I har i Danmark! Det er da fedt, at I kan få mulighed for at blive selvstændige i så ung en alder. I Irland er det meget anderledes, fordi der er brugerbetaling på de fleste uddannelser. Altså, folk skal selv betale, hvis de vil gå i skole. Det er ærgerligt, for hvis man ikke kommer fra en rig familie, kan det være svært at have en mulighed for en fremtidig karriere.

Og jo tak, jeg hyggede mig skam meget fint sammen med mine venner også. Jeg var blevet inviteret hjem til en gammel ven, hvor vi var en masse drenge der spiste chips og drak øl, mens vi så en fodboldkamp. Det er noget af det jeg savner allermest, når vi er på tour. Vennerne derhjemme. Og min familie, selvfølgelig.
Jeg led nok lidt samme nød som dig, da jeg vågnede haha! Mine tømmermænd er de grummeste, nok fordi jeg ikke er vant til at drikke så meget mere...

Hey, nice med koncertbilletter! Skal du sidde tæt på scenen, eller hvad? Jeg lover dig for, at vi giver nogle vilde shows og vi plejer altid at komme ned til vores fans til sidst, når koncerten er ved at være slut!

Smil fra N

PS: Jep, du har ret - Jeg er højere end dig! Jeg er omkring 174 cm høj. 
PPS: Har du Skype? Jeg har også oprettet en anonym Skype, så i tilfælde af at du har lyst til at chatte en dag... Så er den n.j.h.1993 - Så kan vi måske også snakke, jeg vil gerne høre din accent, haha!"


Mine øjne blev spærret op, da jeg læste sidste sætning. Wow.

Sagde han, at han lige havde oprettet en Skype-bruger, bare for at kunne chatte OG snakke med mig? Jeg åbnede straks Skype og søgte efter ham. En profil med navnet N.H. dukkede op. Jeg sendte min anmodning afsted og klappede hurtigt min computer sammen igen. Nu var det lige pludselig ham, der tog initiativ til mere kontakt. Jeg vidste godt, at mine intentioner ikke var, at være som de andre fangirls, men jeg kunne nu alligevel ikke holde igen, da jeg rejste mig fra stolen og hoppede ivrigt op af glæde. Niall ville snakke med mig! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...