Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
47631Visninger
AA

5. Kapitel 4: "Can I expect a reply tomorrow?"

Det var fredag.

Jeg var allerede halvvejs gennem min skoledag, som heldigvis ikke var så lang. Inde i klasselokalet sad nogle piger på bordene og snakkede. Et par borde væk fra dem sad jeg, tæt på vinduet, og læste emailen fra Niall igennem igen og igen.

"Hvad skal jeg dog svare ham," sad jeg og mumlede for mig selv.

"Hey, hvad laver du?" lød en velkendt stemme, idet hun kastede sig ned på stolen ved siden af mig.

Min computer blev klappet sammen i en fart, da jeg fik et chok og ikke ville have, at hun skulle se mailen. Det var min veninde og klassekammerat Sarah, som jeg hang ud med. 

"Ikke så meget, tjekkede bare nogle mails," svarede jeg i et monotont stemmeleje, for at signalere at der ikke var noget spændende.

"Okay, men skal du med i aften?" spurgte hun, mens hun fumlede efter noget i sin taske.

"Hvad sker der i aften?" spurgte jeg nysgerrigt, da jeg trods alt bare havde været hjemme hver aften den sidste uges tid, og kunne egentlig godt tænke mig at lave noget andet end at stene TV derhjemme.

"Andreas holder noget hygge-druk hjemme hos ham. Han har bedt mig invitere gruppen, for han gider ikke have de andre tøser med," svarede hun, og nikkede med hovedet i retningen af pigerne der sad på bordene bag os.

Vi smågrinte lidt, men i virkeligheden havde jeg ikke så meget imod de piger. De stillede bare utroligt dumme spørgsmål i timerne og havde egentlig ikke særligt mange brikker at rykke rundt med.

"Jo, det lyder da meget nice. Hvem kommer?"

Gruppen bestod mest af drengene fra klassen, men Sarah og jeg var på en måde blevet en del af dem, fordi vi ikke hang ud med de andre piger. Vi plejede bare at have det sjovt sammen, uden at gå op i hvad andre tænkte om os. 

"Resten af gruppen, I guess. Hey, send mig en SMS når du er klar i aften, så kommer jeg forbi dig og så kan vi følges derhen. Jeg køber et par øl, vi kan bare splejse om dem, ok?"

Sarah var igang med at pakke sine ting sammen, for det har lige ringet ud.

"Jo, will do," svarede jeg hurtigt, inden hun smilte og smuttede ud af klassen. Men jeg skal altså lige hjem og svare på mailen fra Niall først, tænkte jeg for mig selv.

 

***


Jeg var lige blevet færdig med min matematikaflevering, da jeg besluttede mig for at tænde for min computer igen. Mailen var stadig ubesvaret og det skulle jeg til at lave om på. Men hvad skulle jeg skrive? Forsigtigt bevægede mine fingre sig over tastaturet, mens jeg fik nedskrevet et par ord. 

"Hej N,

Undskyld jeg ikke fik svaret på din mail igår. For at være ærlig, så blev jeg ret overvældet/overrasket/chokeret, da jeg læste dit svar, for jeg havde ikke regnet med at du nogensinde ville svare. Tak fordi du gjorde!

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive... Det her virker virkelig plat, men jeg kan simpelthen ikke fatte, at mit brev kom igennem til dig og at du har læst det. Men hey, jeg synes du skal fortælle lidt om dig selv! Der er jo forskel på hvordan du i virkeligheden er, og hvilken person vi kan læse om i medierne. Først og fremmest kan jeg jo give en kort præsentation om mig, for du ved jo kun at jeg hedder Julie og bor i Danmark.

Jeg er 18 år og går på gymnasiet, jeg har et par venner som jeg hænger ud med i hverdagen (skal faktisk feste lidt med nogen af dem i aften), jeg er flyttet hjemmefra og bor på et kollegium. Hmmm... Random facts: Mit hår er rigtig langt og jeg er ikke særligt høj, så mit hår får mig til at ligne Rapunzel... Har jeg hørt! Og nå ja, så kan jeg godt lide at være tæt med mennesker omkring mig. Jeg kan virkelig godt lide et solidt, godt kram.

Din tur!

Smil fra Julie

PS: Jeg så din tweet igår. Igen, undskyld jeg ikke svarede dig med det samme!"


En kort, men simpel mail. Jeg havde jo startet ud med at skrive, at jeg ikke var en af de dér fangirls, som ville gå alt for meget amok over ham. Ikke at jeg var helt rolig, da jeg så at han havde svaret mig, men jeg blev simpelthen bare så... overrasket.

Gad vide hvor lang tid der ville gå, før han svarede på den her mail. Det var trods alt fredag eftermiddag, måske havde han travlt med at lave alle mulige ting med sine venner derhjemme eller hans familie. Jeg havde læst et eller andet sted på nettet, at han gik op i fodbold og at se en god kamp... Med en øl i hånden, selvfølgelig.

Apropos øl og fredag, så burde jeg nok lige skrive til Sarah og aftale tidspunktet hun skulle komme forbi i aften. Vi plejede altid at følges til diverse arrangementer og drikke lidt hjemmefra, for det var lidt akavet at møde pinligt ædru op til en fest, hvor alle andre havde drukket i forvejen.

Jeg rejste mig fra sengen og bevægede mig over til mit klædeskab, som jeg åbnede og studerede nøje. Hvad skulle jeg overhovedet tage på i aften? Drengene plejede som regel ikke at tage i byen og nogle gange endte det med, at vi bare sad hjemme i Andreas' sofa og røg joints, mens vi spillede Playstation.

Efter at have kigget lidt i mit skab, gav jeg op, og satte mig med et bump på sengen. Måske burde jeg i virkeligheden bare vente på at Sarah kom, og se hvilket slags tøj hun havde på - det er altid nemmere at tage udgangspunkt i din venindes påklædning, tænkte jeg.

Idet jeg rakte ud efter min mobil for at ringe til Sarah, så jeg, at jeg havde fået en ny mail. En ny mail fra Niall. "Han svarer godt nok hurtigt," tænkte jeg, mens jeg smilte. Rødmede jeg? 

"Hej Julie,

Hvor er jeg glad for at du svarede! Jeg nåede lige at blive bekymret for at du havde fået kolde fødder, eller ikke havde forstået mit hint med hensyn til at være anonym, haha. Men ja, min tweet var henvendt til dig...

Tak for den korte præsentation - Jeg vidste jo faktisk ikke engang hvor gammel du er, men det er på en måde ret rart at vide, at vi er jævnaldrende. Ikke at jeg har noget imod piger der er meget yngre eller ældre end mig, men på en måde tror jeg at det gør det nemmere for vores venskab, at vi er nogenlunde lige gamle. Og okay, du er flyttet hjemmefra? Er det ikke ret ungt at flytte hjemmefra, hvis du kun er 18? Det må du fortælle mig mere om i din næste mail, jeg håber ikke du har problemer med din familie eller sådan noget. Du kan sagtens fortælle mig om det, hvis det er.

Nå, men... Min tur, siger du jo. Jamen, jeg hedder N... og er med i et berømt boyband, haha! Ej, jeg skulle lige sidde og tænke over hvad jeg kunne fortælle dig, som du nok ikke har hørt før. Som du selv påpegede, så bliver vi jo interviewet hele tiden og du kan jo nærmest finde alle oplysninger om mig på nettet. Men hmm... Jeg har en meget høj forbrænding/metabolisme, hvilket betyder at jeg hele tiden er sulten og skal spise meget mere end andre, fordi jeg ikke kan tage på. Og det irriterer mig faktisk! Jeg har altid drømt om at være "stor og stærk" (cliché blandt drenge, I know). Jeg kan godt lide at drikke øl, men jeg går ud fra at det hører til mine irske gener, og så er jeg utroligt stor fan af Justin Bieber. There, I said it! Han er faktisk grunden til, at jeg gerne ville lære at spille på guitar og jeg "fangirlede" totalt, da jeg mødte ham første gang.

Det var min mail for nu - Jeg har planer i aften, så jeg smutter fra min computer om lidt, men er online igen imorgen. Kan jeg forvente en email i min indbakke, når jeg logger på imorgen?

Smil fra N

PS: Har du set at vi kommer og spiller i Danmark? Vores vocal coach er fra Danmark og jeg kan faktisk sige nogle ting på dansk, haha!"


Jeg lænte mig tilbage i sengen igen. Mit hjerte bankede hårdt, selvom jeg ikke helt vidste hvorfor. Jeg havde lovet mig selv ikke at fangirle og gå helt amok over at have fået kontakt til Niall, men på en eller anden måde kunne jeg ikke lade være. Det var bare helt utroligt at tænke på, at vi sad og udvekslede anonyme emails til hinanden, uden at omverdenen kendte til det. Indtil videre virkede han bare som en hvilken som helst stille og rolig fyr, som var frisk på at skrive med... mig. Wow.

Min telefon ringede og jeg blev hurtigt vækket fra mit dagdrømmeri, og så, at det var Sarah.

"Hey, hva' så?" svarede jeg, mens jeg rejste mig.

"Skulle jeg ikke komme forbi?" spurgte hun, mens jeg kunne høre, hun var igang med et eller andet.

"Jo, jo, du kan bare komme forbi nu, hvis det er," prøvede jeg at sige, idet hun afbrød mig.

"Nice! Jeg er nede hos dig om 5 minutter, jeg smutter lige i Brugsen og køber et par øl til os, ses om lidt," svarede hun hurtigt og lagde på.

Jeg nåede knap nok svare, men lagde bare telefonen fra mig igen. Sarah havde altid lidt småtravlt og det var bestemt ikke for at være uhøflig, at hun bare smækkede røret på, inden hun havde hørt en respons fra den person, hun nu snakkede med. Sådan var hun bare. 

I det mindste kom hun snart forbi, så jeg kunne finde ud af hvilket tøj jeg skulle have på. Og så kunne jeg svare Nialls mail imorgen, for han havde jo lige forklaret mig, at han selv havde planer for i aften og alligevel ikke ville være ved computeren.

 

***


Et kvarters tid senere bankede det på døren og Sarah stod i opgangen.

"Hey, undskyld det tog lidt længere tid, men der var vildt lang kø," forklarede hun, mens hun tog sine sko af i min entré.

"Det er helt i orden, det er jo ikke fordi vi plejer at komme i god tid alligevel," svarede jeg bare og smågrinte lidt. Det er rigtigt nok; vi plejede altid at komme, når festen var godt igang. Men vi gik vist aldrig rigtig glip af noget.

"Har du fundet ud af hvad du skal have på endnu? Og jeg stiller lige øllene på køl," spurgte hun, mens hun traskede hen til mit lille køleskab.

Jeg kunne se, at hun bare havde sine converse med, så helt fine skulle vi vist ikke være i aften.

"Njahh, jeg tænkte at få hjælp af dig, for jeg kan ikke helt bestemme mig," sagde jeg og åbnede mit skab.

Hylderne flød med tøj, som jeg ikke havde lagt sammen.

"Bare noget casual, du skal jo alligevel ikke score," sagde hun og grinte 

Jeg rakte tunge af hende, men hun havde ret. Der var ikke nogen af fyrene, jeg havde været, eller havde lyst til, at være sammen med. De var vores venner, og det skabte alt for meget drama og fnidder, hvis der kom kærestepar i gruppen.

Efter at have fundet mit outfit til aftenens hyggedruk, satte vi noget popmusik på og drak et par øl. Mit anlæg kunne spille ret højt, så vi skrålede med på de populære sange, mens vi kunne mærke, at alkoholen steg os lidt til hovedet. Klokken nærmede sig 22:00, og efterhånden fik vi drukket ud og bevægede os hjem mod Andreas. Selvom jeg var lidt beruset, tænkte jeg stadig over, hvad jeg skulle skrive til Niall imorgen... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...