Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48107Visninger
AA

32. Kapitel 31: The day after tomorrow

De sidste par dage havde været ens og monotone, for jeg havde ikke lavet andet end at bruge flere timer på at sidde i en indelukket sal. Jeg stod op, cyklede til eksamen, cyklede hjem, spiste og gik i seng. Det eneste positive ved disse dage havde været den faste døgnrytme og tanken om, at jeg nærmede mig min velfortjente studenterhue. Der var stadig kold luft mellem Andreas og mig, hvilket jeg egentlig havde det fint med. Sarah og jeg havde snakket mere om situationen, og hun syntes at jeg skulle lade ham komme til mig. Selvom det var mig der havde smidt ham ud sidst og givet ham et møgfald, så mente hun stadig at det var ham der skulle komme krybende tilbage, hvis vi skulle prøve at redde vores venskab. Egentlig vidste jeg ikke om jeg var enig med hende, eller om jeg overhovedet ville være venner med ham igen, for jeg havde virkelig svært ved at forestille mig scenariet hvor jeg kunne stole på ham. Hvis han virkelig var så forelsket i mig, som han påstod, så vidste jeg udmærket, at det ville tage lang tid for ham at komme over det. Og på den anden side, så passede det ikke ind i mit liv at have en bedsteven der var forelsket i mig, fordi jeg ikke orkede dramaet med at tage hensyn til hans følelser. Især ikke nu hvor Niall og jeg prøvede at redde det forhold vi prøvede at opbygge. Apropos, så havde Niall ikke kontaktet mig siden vi snakkede i telefon sidst. Han måtte gerne snart skrive eller ringe, så jeg kunne få en idé om, om jeg virkelig skulle til Irland og besøge ham, og i så fald hvornår og hvordan.

~

I dag havde jeg fået overstået min sidste skriftlige eksamen: skriftlig engelsk. Hele stemningen omkring eksamenen havde været ret ironisk, da jeg skulle skrive et essay om hungersnøden i Irland 1845-1849. Selvfølgelig kom jeg til at tænke på Niall, da både det engelske sprog og Irland mindede mig om ham, åbenlyst. Nu skulle jeg bare hjem og vente på han ville kontakte mig, så vi kunne få de sidste detaljer på plads. På en måde havde jeg svært ved at glæde mig til at besøge ham og se ham igen, fordi vi trods alt ikke havde aftalt noget fast endnu, og indtil videre havde jeg kun hans ord på, at det blev til noget. Jeg kommer ud fra eksamen, finder min cykel ved cykelstativerne og begynder herefter at cykle hjem. Nu skulle jeg hjem og slappe af, og forhåbentlig distrahere mig selv, så jeg ikke ville blive utålmodig af at vente på svar fra ham.

Endnu en eftermiddag er hurtigt gået, selvom jeg ikke har lavet noget produktivt. Nu er der ca. en uge til min næste eksamen, hvilket føles som utroligt lang tid i dette øjeblik. Dovent rejser jeg mig fra sengen og går over til min computer på skrivebordet, som jeg langsomt åbner og tænder. Mens den starter op, tænder jeg for elkedlen og sætter mig derefter over til skrivebordet igen. Mens jeg går ind på min mail, starter jeg noget musik i baggrunden, for at fejre at jeg ikke har nogen planer i aften.

”I’ve tried playing it cool,
But when I’m looking at you,
I can’t ever be brave,
’Cause you make my heart race”


Mens jeg synger med på den velkendte sang, bevæger jeg mig over til køkkenet, hvor vandet er kogt færdigt. Efterfølgende går jeg tilbage til computeren, mens jeg begynder at skrive en mail til Niall, efter jeg havde set at min indbakke stadig var tom. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ikke gad vente mere og simpelthen var for utålmodig. Derfor ville jeg selv sende en mail, som han kunne besvare med de informationer jeg havde brug for. Jeg er typen der godt kan lide at planlægge og uvisheden var ved at gøre mig sindssyg, for jeg vidste ikke helt om jeg havde noget at glæde mig til, for tænk nu hvis han ikke havde fået lov af sine forældre? Mine fingre bevægede sig vanligt henover tastaturet, mens jeg tænkte over hvad jeg skulle skrive. Trods alt havde jeg allerede skrevet engelsk i flere timer i dag, så det lå stadig lidt i fingrene.

”Hej N,

Jeg skriver bare fordi jeg gerne vil høre hvor langt du er nået med hensyn til planlægning?

Sidst vi snakkede sammen, hvilket var for flere dage siden, nævnte du, at jeg måske kunne komme til Mullingar og besøge dig, når du er hjemme på pause fra touren. Derfor har jeg følgende spørgsmål, fordi jeg er utålmodig og ikke kan tænke på andet:

- Har du snakket med dine forældre?
- Hvor mange dage havde du tænkt dig at jeg skulle blive?
- Hvordan skal jeg komme derover?
- Hvad skal jeg have med?
- Hvornår skal jeg komme?

Jeg håber snart du ser den her mail, for jeg hader at gå i uvished og jeg elsker at planlægge!

Smil og kys fra Julie

PS: Jeg var til eksamen i skriftlig engelsk i dag, og jeg skulle skrive om The Great Famine, sjovt nok tænkte jeg på dig! Jeg savner dig…”


Hurtigt læser jeg mailen igennem og sender den af sted, inden jeg rejser mig fra skrivebordet og går over i sengen igen. Mens jeg drikker resten af min the, tænker jeg over hvad jeg skal lave til aftensmad. Egentlig havde jeg ikke særligt mange råvarer at gøre godt med, for jeg havde faktisk undgået at handle stort ind, da jeg ikke ville fylde mit køleskab, hvis jeg alligevel skulle til Irland om få dage. Igen, jeg kunne jo som sagt ikke rigtigt planlægge eller gøre noget, før Niall gav mig lidt flere informationer at arbejde med! Lettere irriteret går jeg over mod køkkenet og forbereder en let aftensmad. Nu håber jeg bare at jeg ikke skal vente særlig lang tid, for at få svar på den mail jeg lige har sendt.

~

Næste dag sover jeg længe for første gang i en uge, hvilket er rart. Ingen stress over eksamenerne, og som jeg havde forudset var denne uge gået meget hurtigt. Solen skinner ind ad mit vindue, da jeg havde glemt at trække gardinerne for i går aftes, men det generede mig ikke. Tværtimod var jeg ret vågen og godt udhvilet, hvilket fik mig til at rejse mig for sengen for at hente min computer og tage den med tilbage til den varme dyne. Mens jeg gnider resterne af søvnen ud af mine øjne, åbner jeg for Twitter for at tjekke min newsfeed igennem. Efterhånden havde jeg mistet mange tusinde fans, eftersom rygterne om mig og Niall døde hen, hvilket jo måtte betyde at der ikke ville komme nogen opdateringer om eller billeder af ham fra min profil. Da jeg kører ned gennem de mange tweets, spotter jeg hurtigt en opdatering fra Nialls profil.


@NiallOfficial: So now! Time off ! Friends and family time! chilling out ! And just spending the time I missed out on with them now! Just friends n family

Jeg går ud fra at han endelig er på vej hjem, så han forhåbentlig kan svare på min mail eller ringe til mig igen. Selvfølgelig håber jeg lige han kan komme hjem og slappe af først, for jeg vil heller ikke stresse ham yderligere ved bare at virke irriteret. I stedet for at sidde mere med computeren, lægger jeg den fra mig og går ud på badeværelset. Det var rart at starte dagen med et bad og på den måde kunne jeg også få nogle minutter til at gå ved at dagdrømme under de varme stråler.
Da jeg træder ud af badet går jeg direkte hen til min computeren, der ligger sammenklappet på sengen. Min mail åbner på skærmen foran mig, hvilket får et smil til at brede sig på mine læber. Niall har skrevet en mail til mig indenfor de sidste 20 minutter, hvor han forklarer hvad der skal ske.

”Hej babe,

Undskyld jeg først skriver nu! Kan sagtens forstå at det er lidt svært at glæde sig når du ikke ved noget, men det laver jeg lige om på:

- Jeg har snakket med mine forældre – og du er meget velkommen hos os!
- Jeg tænkte at du bare skulle blive i et par dage, måske 2-3? Du skal jo også forberede dig til resten af dine eksamener !
- Du flyver herover fra København (jeg skal nok ordre flybilletterne, men det kan vi snakke mere om i aften)
- Du skal bare pakke lidt tøj og hvad ellers du har brug for i 2-3 dage, haha!
- Jeg foreslår at du kommer… i overmorgen? Så er det weekend og så kan vi også tage i byen her ! Jeg vil rigtig gerne vise dig min yndlings pub her i byen!

Knus og kys fra N

PS: Vær online på Skype fra kl 21:00 dansk tid, så er klokken 20:00 her”


I stedet for at svare på hans mail, smiler jeg bare for mig selv mens jeg læser den igennem igen. Jeg skulle til Irland allerede om to dage! Straks rejser jeg mig fra sengen og begynder at danse af glæde, da jeg ikke kunne begribe at jeg skulle på en spontan udenlandstur – og så under min eksamensperiode! Det er den mest stressede periode på året, men nu fik jeg mulighed for at komme ud af landet og tænke på noget helt andet, og forhåbentlig løse alt det her med Niall. Det ville være tredje gang vi sås, og som bekendt er tredje gang lykkens gang. Nu skulle jeg bare lige sætte en alarm, så jeg huskede at logge på Skype i aften. Så ville vi snakke mere om turen og planlægge hvordan jeg kommer helt hjem til ham, for kan man overhovedet flyve direkte til Mullingar?

~

Aftenen får jeg brugt på at finde en taske frem, som jeg kan pakke tøj og toiletting i. Det var lang tid siden jeg sidst havde været udenfor Danmarks grænser, så jeg fandt også pas og diverse småting frem, som jeg kunne få brug for under turen. Jeg prøvede at begrænse de ting jeg pakkede, for jeg ville ikke risikere at pakke for meget og skulle slæbe på ting, som jeg ikke ville få brug for. Dog havde jeg ét problem: siden jeg skal rejse om to dage, så ville jeg ikke kunne nå at få vekslet kroner til euro, så eventuelt skulle jeg nå at gøre det ude i lufthavnen, eller også skulle jeg bare bruge mit dankort derovre. Mens jeg står og overvejer mine valg, lyder alarmtonen fra min telefon, som signalerer at klokken er 20:50 og derfor skal jeg nu logge på Skype. Efter at have logget på, overvejer jeg igen hvilken kjole jeg skal pakke ned, for Niall havde trods alt nævnt, at vi skulle i byen, når jeg kom derover. I en forhastet beslutning kaster jeg den mørkegrønne ned i tasken, fordi jeg skal til Irland og grøn er jo deres nationalfarve. Der går ikke længe før jeg skynder mig over til computeren, da den velkendte ringetone spiller henover mine højtalere. ”Hej flotte,” smiler jeg glad, da en smilende dreng med pjusket hår, dukker op på min skærm. ”Hej babe,” svarer han, inden han fortsætter. ”Jeg er glad for at du loggede på, for vi skal lige kigge på flybilletter sammen,” smiler han. Jeg nikker forstående og sætter mig ned på stolen ved skrivebordet. Niall sender mig nogle links som jeg åbner, mens jeg begynder at læse lidt frem og tilbage. ”Skal jeg bare flyve til Dublin?” spørger jeg, da jeg bemærker at Mullingar ikke står på listen over lufthavne. ”Ja, og så kan du tage en bus direkte fra Dublin Lufthavn til Mullingar,” forklarer han. ”Bussen stopper ved Castle Street i Mullingar, og så kommer jeg og henter dig i bil. Der er ca. 1,5 kilometer fra busstoppet og hjem til mig,” fortæller han videre, mens jeg lytter godt efter. ”Jeg ville gerne komme og hente dig i Dublin, men for at undgå al opmærksomheden, så er det nok bedst sådan her,”. Jeg nikker bare igen, for i virkeligheden synes jeg det er hyggeligt med offentlig transport. ”Hvor lang tid tager busturen egentlig?” spørger jeg så, hvilket får ham til at tænke sig grundigt om før han svarer mig. ”Lidt over en time, tror jeg. I øvrigt, hvis du lægger ud for busbilletten, så skal jeg nok give dig pengene, når vi ses,” smiler han, som den gentleman han er. Han vil aldrig lade mig betale noget selv.

Vi får planlagt og gennemgået de sidste detaljer, samtidigt med at vi planlægger hvilket fly jeg skal med fra Kastrup Lufthavn. Niall udfylder formularen for købet af billetterne og betaler dem, og kort tid efter modtager jeg en bekræftelse af mine flybilletter på min mail, hvor min returbillet også er. Jeg skulle hjem på 3. dagen, hvilket vil sige at jeg fik to overnatninger hos Niall, men det var også lige hvad jeg havde brug for. Hver gang vi havde set hinanden havde vi troet, at det var sidste gang vi skulle ses, men nu var der begyndt at tegne sig et nyt mønster. Glade og trætte siger vi farvel, inden vi lægger på. Det var rart at Skype med ham når han var hjemme, hvor internetforbindelsen var stabil og der ikke var nogen afbrydelser. Udover at han så fodbold på TV’et samtidigt, men det kunne jeg ikke lade være med at smile lidt over. Nu kunne de næste dage ikke gå hurtigt nok!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...