Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48995Visninger
AA

31. Kapitel 30: Beginning of the end

Niall og jeg havde ikke aftalt hvornår han skulle ringe i dag, men det var også lige meget. Det var weekend og havde jeg ingen planer, udover at læse til eksamen, selvfølgelig. Mine skriftlige eksamener begyndte allerede på mandag, hvor jeg skulle til skriftligt dansk. Heldigvis ville de skriftlige eksamener være hurtigt overstået, fordi jeg skulle til eksamen næsten hver dag i næste uge. Egentlig gjorde det mig ikke noget, at jeg skulle til fire skriftlige, for jeg frygtede mere de tre mundtlige jeg skulle til. Der er en uge mellem den sidste skriftlige og den første mundtlige, hvilket gav mig en uges tid til at forberede mig så godt som muligt. Lige pludselig virkede studenterhuen ikke særligt langt væk, hvilket må sige at være min største motivationsfaktor gennem eksamensperioden.


~

 

Jeg havde sovet længe, for tømmermændene sad stadig i kroppen lidt endnu og Nialls opkald i nat havde gjort mig endnu mere træt. Derfor var det en kamp, at få taget mig sammen til at gå i gang med læsningen, da min motivation gik i minus. Andreas og mit sammenstød har heller ikke hjulpet på min koncentration, selvom jeg efterhånden var kølet mere af omkring det. Nu vidste jeg bare ikke hvordan jeg skulle håndtere det denne gang, for egentlig følte jeg ikke at jeg kunne stole på ham længere. Han havde misbrugt min tillid til ham som min bedste ven, da han havde prøvet at vinde mig over på hans side – og væk fra Niall. Kunne jeg overhovedet være venner med ham nu? Da han indrømmede sine følelser overfor mig i starten virkede det fint nok mellem os, men efterhånden havde han gået og holdt det inde, og på en måde brugt hans følelser imod mig. Frustreret går jeg over og tænder for elkedlen, for selvom jeg havde sat mig med mine dansknoter foran mig, kunne jeg ikke undgå at tænke på de to drenge der plagede mit sind.

Efter at have siddet et par timer og drukket nogle kopper the, beslutter jeg mig for at tænde for TV’et og slappe lidt af. Det var vigtigt også at holde pauser mellem ens læsninger, så man ikke kørte død. Da jeg zapper gennem kanalerne, får jeg et flashback fra dengang Niall var her og grinte over en tilfældig TV-serie, som i dette øjeblik kørte på skærmen foran mig. Smilende begynder jeg at følge med og et lille grin lyder fra mine læber, da jeg husker hvordan Nialls latter lød. Pludselig ringer min telefon og jeg farer sammen, da den høje lyd af min ringetone forskrækker mig. ”Hey,” svarer jeg, mens jeg slukker for lyden på fjernsynet. ”Hey,” lyder den irske stemme i den anden ende, mere tydelig end i nat. Denne gang er der ingen baggrundsstøj eller nogen forstyrrende elementer i baggrunden, så nu kan vi rigtigt høre hvad hinanden siger. ”Fik du sovet godt?” spørger han. ”Jo tak,” svarer jeg casual, mens jeg sætter mig op i min seng. Der går ikke længe før han genoptager samtalen fra i nat. ”Vi var på natklub med nogen af de mennesker vi havde mødt til et event vi var inviterede til,” starter han ud med, mens jeg lytter godt efter. ”Til eventet begyndte jeg at snakke med Laura, som er hende der er på billederne sammen med mig,” fortsætter han. ”Som sagt skete der ingenting, der var bare meget høj musik derinde, så vi skulle læne os ret tæt ind mod hinanden for at høre vores samtale,” får han hurtigt forklaret. Jeg lytter bare og tænker over hvad jeg skal svare. ”Jeg blev bare så ked af det, for det ligner I kysser,” sukker jeg. ”Jeg ved det godt, men det har ligeså meget med kameravinklen at gøre,” prøver at han forklare, inden han fortsætter samtalen. ”Laura blev meget fuld, så derfor ringede vi efter en taxa og så fulgte jeg hende over til den,” får han hurtigt mumlet. ”Jeg åbnede bildøren for hende, men jeg gik altså ind til festen igen,” afslutter han endelig, hvilket gør mig lettet. Han siger det med sådan en ro i stemmen og en oprigtighed der gør, at jeg ikke kan andet end at stole på ham. ”Okay,” smiler jeg for mig selv, fordi jeg ikke ønsker at være trist mere. ”Som sagt, så havde du jo også fortalt mig om medierne og deres måde at finde snavs på,” mumler jeg, mens jeg kan høre ham være enig i mit udsagn. ”Jeg blev bare så ked af det,” siger jeg stille, inden jeg lægger mig ned i sengen igen. ”Det forstår jeg godt,” svarer han med en lidt nedtrykt stemme. ”Jeg blev også rigtig ked af det, da jeg læste din mail – derfor ringede jeg i nat, lige da jeg havde set den.”

Vi snakker længe i telefon, hvor vi gennemgår alle småting som jeg har tænkt over de sidste par dage med hensyn til både interviewet og nu også de her billeder. Niall er utroligt omsorgsfuld og egentlig ret beskyttende, for selvom han er ligeglad med hvad medierne skriver om ham, så påvirker det ham meget at vide, at jeg bliver ked af det. Der går dog ikke længe før vi beslutter os for at lægge det bag os, for at fokusere på vores tillid til hinanden fremadrettet. ”Jeg ville ønske vi kunne snakke om det her face-to-face, for jeg har virkelig brug for et kram lige nu,” siger jeg lavt, så han knap nok hører mig. Jeg kan høre ham sukke i baggrunden, inden han svarer mig. ”Også mig, men du er vel i gang med eksamenerne nu, ikk’?” spørger han, inden jeg giver mig tid til at forklare. ”Jo, men faktisk har jeg en uges mellemrum mellem min sidste skriftlige og min første mundtlige eksamen,” fortæller jeg. ”Men du er jo på tour, så det kan være lige meget,” lyder det opgivende fra min side. Der går et øjeblik før han stiller mig et nyt spørgsmål. ”Hvornår begynder dine eksamener?” spørger han. ”Mine skriftlige er i hele næste uge, men ugen efter har jeg en pause,” fortæller jeg hurtigt. ”Hvorfor?” – Det er som om han mumler noget for sig selv, som om han tæller, inden han overrasket kommer med et lille udbrud. ”Vi tager tilbage til England og Irland her i løbet af næste uge og har 10 dages fri,” siger han glad. ”Derefter skal vi til Mexico og USA,” tilføjer han hurtigt, men han stopper ikke med at snakke. ”Altså, jeg har ikke mulighed for at komme til Danmark igen, for jeg skal se min familie og mine venner herhjemme…” starter han ud med. Jeg lytter lidt forvirret med, men tror godt jeg kan regne ud, hvor han vil hen. ”Men hvis du har lyst, så kan jeg spørge mine forældre, om du må komme forbi i et par dage?” lyder det næsten genert fra ham, som om han inviterer mig ud på den allerførste date. ”Det ville være vildt hyggeligt,” smiler jeg glad. ”Jeg elsker Dublin, så hvorfor skulle jeg ikke også elske Mullingar?” joker jeg, hvilket får ham til at grine. ”Mullingar er meget mindre og meget mere nede på jorden,” svarer han smilende. Det lyder som om han er rigtig glad for hans gode idé og mit svar dertil. Jeg havde overhovedet ikke overvejet, at de holdt endnu en pause på deres tour og derfor skulle hjem og besøge familie. Jeg havde heller ikke overvejet, at han kunne finde på at invitere mig hjem til ham.


Aftenen er gået hurtigt, især efter Niall og jeg endelig havde fået snakket i telefon igen. Samtalen var dog endt meget mere anderledes end jeg først havde turdet håbe på, eftersom at han havde inviteret mig til Irland, for at besøge ham på hans pause under touren. Vi havde ikke aftalt præcise dage endnu, for han skulle lige være helt sikker på hvilke dage han er hjemme og så skulle han selvfølgelig også lige snakke med sine forældre. Det var sjovt at tænke på, at selvom han er ude at rejse jorden rundt, er et popidol og har virkelig mange penge, så boede han stadig officielt hjemme hos hans forældre. Glad rejste jeg mig fra min seng og traskede ud på badeværelset, hvor jeg begyndte at rense min makeup af. De sidste mange timer havde jeg fået forberedt mig endnu mere til eksamen og nu syntes jeg, at jeg fortjente at få en ordentlig nattesøvn.

~

Jeg vågner tidligt mandag morgen og står straks op. Weekenden er overstået og jeg skal til min første eksamen i dag. Egentlig var jeg ikke nervøs lige nu, for jeg skulle jo bare sidde i en kæmpe sal sammen med andre elever fra skolen og skrive dansk i fem timer. Hurtigt får jeg tændt for bruseren, går i bad og får ordnet min morgenrutine inden jeg cykler op mod skolen.
Da jeg møder op ude foran den store hal, spotter jeg hurtigt nogle af mine klassekammerater, som jeg skynder mig over til. Sarah står nervøst og ryger, fordi hun bestemt ikke glæder sig. Normalt plejer hun ikke at ryge, men i pressede situationer som denne, syntes hun at det var okay. ”Er du klar?” joker jeg, mens jeg prikker hende i siden. Hun puster en stor røgsky ud, inden hun svarer mig. ”Overhovedet ikke, men du bærer min tomme krop ud, ikk’?” joker hun. ”Mit hoved eksploderer garanteret,” – vi griner lidt af hendes kommentar og begynder at gå indenfor. Andreas snakkede ikke til mig, men heldigvis sad vi også i alfabetisk rækkefølge derinde, så vi skulle ikke være i nærheden af hinanden. I løbet af et par minutter er der høj larm inde i salen, da alle begynder at pakke deres bøger og noter frem, som bliver lagt på bordene. Der lyder en dyb stemme over anlægget, som minder os om at vi skal gå ud og vente igen, om ca. fem minutter. Sarah og jeg får øjenkontakt, og bevæger os sammen udenfor.

”Har du egentlig fået snakket med Niall?” spørger hun, mens hun tænder endnu en cigaret. Sidst vi havde snakket om ham var jo før weekenden, inden vi tog i byen. ”Ja, og det hele er fint nok nu,” starter jeg med. ”Han forklarede det hele,” smiler jeg til hende, mens hun nikker. ”Hvad var hans grund så?” spørger hun nysgerrigt, mens vi finder et sted at sætte os. Der er utroligt crowdet foran hallen, fordi der er så mange elever der skal til eksamen i dag. ”Altså, jeg kan jo ikke rigtigt lide al den her medieopmærksomhed, så han ville bare ikke udstille mig for meget,” prøver jeg at forklare, hvilket åbenbart virker. Sarah kender jo ikke til de øvrige billeder, som også var blevet taget af ham og Laura, så dem nævnte jeg ikke. På afstand kan jeg se Andreas stå sammen med Casper og de andre drenge, og engang i mellem kigger han trist over på mig. Sarah bemærker det hurtigt, hvorefter hun vender hovedet imod mig. ”Hvad er der med Andreas?” spørger hun nysgerrigt, for hun var jo trods alt vores begges veninde. ”Han er bare stadig helt vild med mig,” sukker jeg. Egentlig havde jeg jo aldrig fortalt hende om det, siden jeg ikke syntes at det vedkom hende. Men hun vidste det godt, for Andreas var virkelig dårlig til at være diskret med sine følelser, når de først var kommet til overfladen. ”Mænd er svin,” sukker hun også, hvorefter vi begge begynder at smågrine lidt. Der går et øjeblik før vi begynder at snakke igen. ”Niall har inviteret mig til Irland her i næste uge,” siger jeg pludseligt, hvilket får Sarah til at smile misundeligt. ”Fuck dig, jeg vil også til Irland igen!” driller hun, hvorefter hun hurtigt indskyder en sætning. ”Men måske er det bedst hvis jeg bliver hjemme og læser op,” sukker hun så, hvilket får mig til at lægge armen om hende. ”Jeg sender dig et postkort, selvom jeg kun skal være væk i et par dage,” griner jeg, inden vi begge rejser os og går indenfor igen. Nu gjaldt det bare om at få overstået den første eksamen.

”Hvordan gik det?” spørger jeg stille, da jeg er gået over til Sarahs bord. Hun ligger med hovedet henover sine noter og brummer kun klagende lyde, inden jeg begynder at prikke drillende til hende. ”Lad mig være, jeg er død,” mumler hun, men jeg kan knap nok forstå hende. ”Kom, nu går vi ud og drikker en øl,” prøver jeg at opmuntre hende med, mens jeg nærmest hiver hende op fra stolen. ”Okaaaay,” klager hun, hvorefter jeg trasker tilbage til mit eget bord og pakker mine ting sammen. Personligt synes jeg at det var gået okay, for dansk var ikke mit stærkeste fag, så jeg var tilfreds med min præstation. Efterhånden som vi går ud af salen og hallen, snakker vi om hvilken café vi skal tage på og hvor meget vi glæder os til at resten af eksamenerne er overståede.

~

Da Sarah og jeg endelig har sat os ind på café og fået købt vores øl, begynder vi at snakke lidt om vores bytur sidst. Hun var også rigtigt fuld, og hun var endt med at sidde sammen med den fyr hun havde fundet, efter jeg var gået udenfor med ham jeg dansede med. ”Lavede du egentlig noget med ham fyren, du mødte?” spørger hun, mens jeg tager en tår af mit glas. ”Jeg kan ikke huske noget af det,” får jeg mumlet. ”Andreas kom over dagen efter og fortalte mig om det,” tilføjer jeg, hvilket får hende til at grine lidt. ”Du plejer aldrig at drikke dig så stiv, at du ikke kan styre dig,” griner hun videre. Jeg måtte erklære mig enig – Det var altid mig der passede på andre, og ikke folk der passede på mig. ”Så du kan slet ikke huske noget?” spørger Sarah igen, mens hun nysgerrigt kigger på mig. ”Ingenting, men Andreas sagde at jeg var ved at kysse Alex,” svarer jeg bare. ”Øhm, den fyr jeg sad sammen med – Han hed åbenbart Alex,” mumler jeg. ”Og Andreas afbrød jer bare eller hvad?” spørger hun forundret, mens jeg prøver at huske hvad Andreas havde fortalt mig. ”Ja, åbenbart, han sagde han fulgte mig hjem derefter, fordi jeg var virkelig fuld,” svarer jeg hende, mens jeg nervøst retter på mit hår. Det var underligt at sidde og fortælle hende om noget, jeg ikke selv kunne huske. Der går lidt tid før Sarah kommer med en reaktion. ”Hold kæft han må have været misundelig,” fnyser hun. Vi skåler, hvorefter jeg kommer med en lille bemærkning. ”Ja, det virker også underligt at han lige pludselig griber ind på min opførsel, det har han da aldrig gjort før?” siger jeg, hvorefter vi begynder at snakke mere om hele Andreas’ og mit venskab. Det virkede rart at snakke med Sarah om det, for hun kendte jo os begge to så godt, og hun var heldigvis på min side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...