Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
47635Visninger
AA

30. Kapitel 29: "N-No, you don't understand"

Mit hoved føles tungt og jeg er ikke særligt udhvilet. Lige så stille åbner jeg mine øjne svagt, da solens stråler lyser gennem mine gardiner. ”Urgh,” klager jeg for mig selv, da jeg kommer i tanker om de mange shots jeg tog sammen med Sarah og de andre i går, både herhjemme og i byen. Langsomt får jeg rullet mig rundt på siden, hvor mit blik skuer det rod Sarah og jeg havde efterladt, inden vi tog af sted. Selvom jeg er vågen, føler jeg ikke at min hjerne samarbejder og lader mig tænke den ene tanke færdig, før den næste er begyndt. Hvordan er jeg overhovedet kommet hjem? Jeg rejser mig halvt op i sengen, da jeg ser en lille seddel på mit natbord.


Jeg har dine nøgler, ring til mig når du er vågen.
 – Andreas


Jeg tænker, at han har mine nøgler fordi han åbenbart har fulgt mig hjem, men resten af min aften kan jeg ikke huske. Træt bevæger jeg mig ud af sengen og forbi mit sofabord, hvor der stadig står tomme øldåser. Jeg havde virkelig brug for et bad.

 

~

Efter badet føler jeg mig mere frisk, men langt fra godt tilpas. Jeg har kvalme og det er som om at jeg mangler min hukommelse fra i går aftes. Da jeg rækker ud efter min telefon for at ringe til Andreas, ser jeg at Sarah har sendt en del fulde-beskeder i løbet af natten. Hun undrede sig over hvor jeg var og om jeg stadig var sammen med ”ham den flotte”. Hvad mener hun med det? I stedet for at svare hende, ringer jeg til Andreas. ”Hey,” lyder en hæs stemme i den anden ende. ”Jeg så din seddel,” mumler jeg, mens jeg lægger mig ned på sengen. ”Mmh,” mumler han også. ”Må jeg komme forbi?” spørger han. Hans tone er monoton, men måske er det bare fordi han også har tømmermænd. ”Det må du da gerne,” svarer jeg søvnigt, efterfulgt af et gab. Normalt plejede vi ikke at hænge ud dagen efter en bytur, fordi vi lå i hver vores seng og plejede vores hovedpiner. På en måde var det som om Andreas insisterede på at komme forbi, hvilket jeg ikke helt opfangende. Han havde trods alt mine nøgler, så det ville da være fedt hvis han lige kom forbi med dem. Samtalen slutter efter få minutter, efter vi har aftalt at han kommer forbi indenfor en times tid. Så har jeg også tid til lige at samle de tomme dåser og lufte ud, for her lugter indelukket og klamt.

Det banker på døren, men jeg når ikke engang ud i entreen før Andreas selv har låst sig ind. Heldigvis havde jeg taget en top og et par shorts på, så jeg ikke kun stod i undertøj overfor ham. Han kigger hurtigt på mig, inden han tager sine sko af og trasker ind på mit værelse. ”Hvaeh, har du det for dårligt til at smile til mig?” spørger jeg drillende, mens jeg dumper ned på sengen ved siden af ham. Der går et øjeblik før han svarer mig, for han sidder og kigger ned på sine foldede hænder. ”Kan du ikke huske noget fra igår?” spørger han pludseligt, mens han kigger intenst på mig. Jeg kan ikke læse hans ansigtsudtryk, men hans stemme er alvorlig. ”Ikke særligt meget,” indrømmer jeg, mens jeg kigger forvirret på ham. ”Selvfølgelig kan du ikke det,” sukker han sarkastisk, mens han flytter sit blik tilbage på sine hænder. ”Hvad skete der?” spørger jeg, fordi jeg ikke har nogen anelse om hvad der er sket i løbet af natten, og ud fra Andreas’ udtryk må der være sket noget slemt. ”Du var meget fuld,” konstaterer han, stille. Jeg bliver bare ved med at kigge forvirret på ham, indtil han fortsætter. ”Først og fremmest røg du,” mumler han, idet han vender ansigtet mod mig og betragter min reaktion. Først bliver jeg ked af at have røget, men på en måde er jeg lettet over at det ikke var værre end det. Altså, Andreas havde jo fået det til at lyde utroligt dramatisk. ”Nåh okay,” udånder jeg lettet, inden jeg smiler lidt. ”Shit happens,” og mens jeg siger det sidste, afbryder han mig. ”Du fik cigaretten af en fyr, som du efterfølgende prøvede at kysse,” siger han hurtigt, mens han holder øje med mit ansigtsudtryk. ”Undskyld, hvad?” udbryder jeg chokeret, da jeg overhovedet ikke kan huske noget om nogen fyr eller cigaretten, i det hele taget. Men det forklarer i det mindste Sarahs beskeder fra i nat. ”Jeg kom og tog dig væk derfra, inden du kyssede ham,” forklarer han – stadig med en alvorlig mine. ”Hvorfor gjorde du det?” spørger jeg, fordi jeg egentlig ikke forstår hvorfor Andreas var så beskyttende overfor mig. ”Det gjorde jeg bare,” svarer han og kigger hurtigt væk fra mig igen. Jeg var ikke tilfreds med hans korte svar, så jeg bliver ved med at køre lidt på ham. ”Men hvorfor?” spørger jeg igen. Der går et øjeblik før han svarer mig.

”Du ku’ sgu da ikke bare sidde dér og flirte med en tilfældig fyr i byen,” vrisser han surt, uden at kigge på mig. ”Du var så pissestiv, jeg blev jo nødt til at følge dig hjem,” tilføjer han hurtigt, efterfulgt af et dybt suk. Siden hvornår var Andreas begyndt at opdrage på mig? Han plejede som regel bare at drille mig dagen efter og ikke stoppe mig, før jeg havde gjort noget dumt. ”Det var dig der sagde jeg skulle komme over Niall og tænke på noget andet!” hæver jeg min stemme og svarer, selvom jeg egentlig ikke mente det. Jeg ville ikke komme over ham og jeg havde jo egentlig ikke hørt fra ham, for jeg havde først sendt ham en mail i går. Men jeg havde brug for at svare Andreas igen, for jeg synes han var meget uretfærdig overfor mig og spillede hellig. Han svarer ikke på hvad jeg siger, så jeg fortsætter. ”Siden hvornår er du begyndt at gå op i hvordan jeg opfører mig i byen? Du er bare sur over, at det ikke var dig jeg prøvede at kysse,” mumler jeg surt, hvilket får hans opmærksomhed. Andreas blik er lige pludselig både panisk og vredt, som om jeg ramte spot-on. ”N-Nej, du forstår det ikke,” prøver han at forsvare, men jeg kan tydeligt se, at det var dér hans frustrationer kom fra. Han var jaloux.

Jeg sukker højt, inden jeg lader en opgivende lyd slippe mine læber. ”Hvad er det så? Det giver jo så meget mening!” udbryder jeg chokeret, mens jeg rejser mig fra sengen. Lige pludselig gik det hele op for mig, mens jeg gennemgik de seneste oplevelser med Andreas. Siden den dag hvor jeg fortalte ham om at jeg havde kysset Niall, og han havde sagt, at han var forelsket i mig, havde han været anderledes. Han forsøgte at bilde mig ind, at Niall ville glemme mig og han viste mig endda interviewet i går. ”Er det her en eller anden syg joke du udsætter mig for?!” småråber jeg ad ham, mens jeg bare betragter ham synke mere og mere sammen. Han kigger ned, men mumler noget jeg ikke hører. ”Tal højere,” bider jeg af ham. Endelig kigger han op på mig. Han ser virkelig trist ud, men jeg er ligeglad. Mit pis er i kog og jeg er ufatteligt sur, ligesom han åbenbart havde været i går. Normalt plejede vi at være lige gode om at være sure, men i det her tilfælde lignede han et lille barn der var blevet opdaget i at lave narrestreger. ”Julie, det er jo ikke en joke,” prøver han sig frem. ”J-Jeg vil bare have dig til at forstå, at du ikke kan være sammen med ham,” afslutter han. Der er en lille tænkepause, før jeg spørger ind til hvad han mener. ”Du bliver jo nødt til at indse, at han ikke har tid til at være sammen med dig! Han rejser jo verden rundt, han har tusindevis af fans,” prøver han frustreret at sige til mig, men jeg ryster bare på hovedet. ”Du hørte selv hvad han sagde i interviewet – han sætter overhovedet ikke pris på dig,” tilføjer han med en følelsesladet stemme. Jeg kan ikke tro på hvad han siger, for jeg ved ikke om det er sandheden eller en subjektiv holdning han har, fordi han forelsket i mig. ”Jeg skal nok selv bestemme hvem jeg vil være kærester med,” svarer jeg ham, inden jeg fortsætter. ”Andreas, det er nok bedst du går nu,” får jeg sagt, hvilket får ham til at kigge undrende på mig. ”N-Nej, Julie, lad os lige snakke færdigt,” fremstammer han, mens jeg jager ham op fra sengen. ”Ikke nu – Jeg ved ikke engang om der er mere at tale om,” svarer jeg bare, mens jeg ligeså stille får ham skubbet ud mod min hoveddør.


~
 

Efter jeg havde smidt Andreas ud, havde jeg lagt mig tilbage i sengen og tænkt det hele igennem. Ærlig talt vidste jeg ikke helt hvordan jeg skulle reagere, for på en måde var det jo sødt at Andreas var så vild med mig. Men samtidigt var det så frustrerende, fordi han trods alt var min bedste ven og intet mere. Niall var en helt andet sag, for ham var jeg faktisk vild med, men lige nu virkede det som om at vi ikke havde nogen forbindelse til hinanden. Jeg kunne i hvert fald ikke forstå hvorfor han løj i interviewet eller hvorfor han var i byen med brunetten, som jeg havde set billeder af. Dovent rejser jeg mig fra sengen og tager min computer fra skrivebordet, inden jeg går tilbage til den varme dyne. Computeren starter op, hvorefter jeg åbner min indbakke og tjekker mails. Intet svar fra Niall, hvilket udløser et dybt suk fra min side. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle stille op, men i det mindste havde jeg sendt ham en ærlig mail i går, som jeg stadig håbede han ville svare på. Måske havde han bare ikke set den endnu? Jeg klapper hurtigt computeren sammen igen, mens jeg tænder for TV’et og begynder at stene en eller anden tilfældig serie.

~

Jeg vågner ved at min telefon ringer. TV’et kører stadig, men jeg aner ikke hvor længe jeg har sovet eller hvad tid på døgnet det er. Jeg ved ikke hvor mine telefon er, så jeg kan ikke besvare det indkommende opkald, før jeg har fundet den. Jeg ryster dynen og hører et lille bump, da min telefon lander på gulvet ved siden af sengen. Min ringetone stopper, men da jeg får fat i mobilen tjekker jeg hvem der har ringet. ”Niall,” hvisker jeg for mig selv, da jeg lægger mig tilbage i sengen. Klokken er 02:00 om natten, så jeg har brugt hele eftermiddagen og aftenen på at sove videre, efter Andreas var taget hjem. Jeg får et chok, da min telefon begynder at ringe igen. ”Hallo,” svarer jeg, mens jeg sætter mig op i sengen. ”Julie,” hører jeg ham sige, inden han fortsætter. ”Jeg er så ked af det,” sukker han og holder en lille pause. ”Jeg har først læst din mail nu og vil gerne forklare det hele,” bliver han ved, mens jeg kan høre ham snøfte. Hurtigt kommer jeg i tanke om hvad det var jeg havde skrevet til ham, hvilket giver mig tårer i øjnene. ”Okay,” svarer jeg stille og giver ham plads til at fortælle. ”Først og fremmest var interviewet jo bare et standard interview vi skulle igennem, og jeg ville ikke udstille dig,” starter han med. Selvom han ikke kan se mig, sidder jeg alligevel og nikker, mens jeg lytter til ham. ”J-Jeg ville ikke udstille dig som en tilfældig fan, det var ikke meningen,” fremstammer han med en panisk stemme. Det lyder som om han er grådkvalt, men i virkeligheden var det jo mig der var ked af det. ”Det var ikke min mening at gøre dig ked af det, jeg ville bare ikke sige for meget, før vi havde snakket sammen. Du og jeg,” afslutter han, for at give mig plads til at svare. ”Okay,” gentager jeg bare. ”Jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal sige,” sukker jeg trist, mens jeg lægger mig ned i sengen imens. ”Du nævnte slet ikke noget om vores venskab,” kommer det stille ud af min mund. ”Det var kun fordi jeg ikke vil give intervieweren for mange detaljer, Julie,” mumler han. ”Vi har snakket om det her,” tilføjer han til sidst, hvilket får mig til at fyre en spydig kommentar af. ”Men du løj. Det virkede som om du slet ikke vil kendes ved mig,”. Der er stille i lidt tid, før han forsætter med at prøve, at undskylde og forklare.

Vi snakker interviewet igennem og vender alle sten, før jeg afbryder vores samtale. ”Niall, det er rigtig dejligt at du ringede, men jeg er simpelthen så træt,” gaber jeg. ”Klokken er mange,”. Der går et øjeblik før han svarer mig. ”Så ringer jeg igen i morgen, for jeg vil gerne forklare resten,” siger han med et seriøst tonefald, men han lød mindre trist end før. Det havde hjulpet os begge lige at få snakket noget af det igennem, men jeg manglede stadig at få en forklaring på billederne fra artiklen. ”Men jeg vil gerne understrege, at der ikke skete noget,” hører jeg hans irske stemme sige. ”Okay,” smiler jeg for mig selv. ”Jeg er glad for at du ringede,” får jeg mumlet, inden vi begge siger godnat. Selvom jeg stadig var trist over hele situationen, så virkede han selv utroligt ked af det hele. I virkeligheden havde han jo kun svaret intervieweren som han havde, fordi han netop ønskede at beskytte mig overfor medierne. Han vidste jeg hadede opmærksomheden, så det virkede bedre bare at skyde vores forhold ned og derved få medierne til at miste interessen. Men selvom han havde undskyldt og forklaret interview-situationen, så manglede han stadig at forklare billederne. Det var dem der havde såret mig mest, for jeg kunne simpelthen ikke tro mine egne øjne. Niall flirte og kysse med en anden pige.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...