Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48108Visninger
AA

23. Kapitel 22: "I've missed you"

De sidste dage er fløjet afsted og før jeg ved af det, har jeg snakket i telefon med Anna et par gange allerede, for at planlægge præcis hvor vi skal mødes og følges til koncerten sammen denne gang. Sidste gang mødtes vi jo bare udenfor, men i virkeligheden var jeg jo blevet kørt til døren sammen med Niall. Denne gang mødtes Anna og jeg ved togstationen, hvor jeg steg ud efter en flere timer lang køretur, hvor jeg bare havde siddet og glædet mig til at se Niall igen. Anna havde selvfølgelig også glædet sig, men det var uden at kende til mit forhold til Niall og hvordan jeg i virkeligheden havde fået fat i vores billetter. Hun havde bare snakket om hvor meget hun glædede sig til at møde dem i virkeligheden og eventuelt få taget et billede sammen med dem, og måske et kindkys af Harry.

~

"Skal vi ikke bare tage derhen nu?" spørger Anna ivrigt, da vi går væk fra stationen. "Jo, det kan vi da godt," svarer jeg bare, mens vi går videre. "Jeg er ellers ret sulten," konstaterer jeg overfor hende, for jeg havde ikke spist noget ombord toget. "Det kan være de har et sted vi kan købe noget take-away i nærheden af koncerten," trøster hun mig med. Vi går videre hen ad mange gader, for vi er midt i en storby nu. Sidste koncert havde været udenfor en by, så der var langt ind til centrum og besværligt at komme derfra igen. "Vi er der næsten," hviner hun, da vi krydser endnu en gade. Faktisk vidste vi ikke om drengene allerede ville være der, men eftersom jeg var med sidst og havde oplevet hvor tidligt de gik igang med at øve, så ville det undre mig hvis de ikke allerede var der. "Det er her!" råber hun til mig, da vi går om et gadehjørne. "Wow," siger jeg nærmest målløs, da jeg ser hvor mange piger der står foran bygningen og hviner, hver gang der kommer flere mennesker. "En masse fangirls - ligesom os!" smiler Anna til mig, mens hun hiver mig med over i crowdet udenfor koncerten. Der er først et par timer til koncerten går igang, så egentlig forstår jeg ikke hvorfor vi ikke bare kunne finde en café i nærheden. Jeg bryder mig ikke om at der så mange piger der bare hviner og skriger, selvom jeg ved at de bare er oppe at køre. "Skal vi ikke bare sætte os her?" spørger jeg, inden hun når at trække mig længere ind i mængden. "Jo, helt sikkert," smiler hun igen, mens vi bare står og betragter de mange fans der er mødt op.

Da vi har sat os ned hiver Anna to øl op af sin taske. "Vil du have en?" spørger hun glad, mens hun åbner sin. "Jo tak," smiler jeg og tænker på, at Niall og jeg faktisk drak ret mange øl sammen. "Hvad vil du spørge dem om?" spørger hun, mens hun tager en tår mere. "D-Det har jeg faktisk ikke tænkt over," rødmer jeg, da jeg jo skal holde hemmeligheden for Anna under kontrol. "Jeg vil spørge Harry om jeg må røre en af hans tatoveringer," griner hun, mens hun kigger på mig med et smil. "Din creep!" griner jeg også og tjatter til hende. "Du er bare misundelig over at Niall ikke har nogen du kan røre," griner hun videre. Hun skulle bare vide, tænkte jeg for mig selv. Det kan godt være at han ikke har nogen tatoveringer, men efterhånden havde vi vænnet os til at kysse, så nu kyssede han rigtig godt. Pludselig ringer min telefon, så jeg går lidt væk fra mængden for at høre noget. Anna følger efter mig, men jeg tysser på hende for at høre hvem der snakker i den anden ende af røret.

"Hey babe," hører jeg Nialls glade stemme sige i telefonen, men jeg kan knap nok høre ham for al den larm. "Hey," svarer jeg hurtigt, uden at nævne hans navn overfor Anna. "Are you together with your friend Anna now? Say 'Okay' if you can hear and understand me," siger han på engelsk, hvortil jeg selvfølgelig bare svarer 'okay'. Man kan ikke høre om jeg svarer på dansk eller engelsk.
"This way your friend won't notice you speak English," smågriner han. Jeg forsætter bare med at sige okay, mens jeg lytter til hvad han siger, mens jeg trækker Anna med længere væk fra de mange fans. "Jeg vil virkelig gerne se dig nu, selvom der stadig er et par timer til både Meet'N'Greet og koncerten," fortæller han, mens han snakker videre. "Så prøv at følge mine steps," siger han lunefuldt, mens han forklarer. "Okay," siger jeg forvirret, mens jeg bare følger hans instrukser. Anna spørger hele tiden hvem jeg snakker med, men jeg bliver nødt til at koncentrere mig om hvad Niall fortæller mig i telefonen. "Gå om bag bygningen, hvor tourbussen holder. Der er ikke nogen fans heromme, fordi de tror vi er forrest i bygningen," smågriner han igen. "I skal kravle op på en container der står i nærheden, for dér kan I kigge ind over hegnet," forklarer han, mens Anna og jeg nærmer os den omtalte container. "Kravl op på den og hold øje med bagdøren, for om lidt kommer Harry og jeg ud for at spille fodbold," forsætter han, mens jeg får forklaret Anna, at jeg synes det er en god idé at vi stiller os her, for måske kommer drengene ud og spiller med en bold. Hun æder den råt og klatrer straks op på den høje metalboks. "Jeg vil se dig fangirle ligeså meget som din veninde," smågriner han, inden han lægger på. Jeg har ikke sagt andet end 'okay' i ca. 5 minutter, så nu måtte jeg hellere gøre som han siger.

Vi bliver stående på containeren i lidt tid, før Anna bryder stilheden. "Jeg tror altså ikke de kommer," surmuler hun, næsten klar til at give op. "Hvem var det overhovedet du snakkede med? Hvorfor skulle vi gå herhen?" spørger hun igen, fordi jeg ikke havde svaret hende mens vi var gået fra de andre fans. Jeg havde ikke lyst til at lyve mere, så jeg prøvede at glemme hvad hun lige havde spurgt om, men inden hun skulle til at spørge mig igen, åbner bagdøren. "OH MY GOD," hviner hun, mens hun får øje på Niall i sin karakteristiske hvide tanktop og hans røde kasket. Lidt efter kommer Harry ud, iført et par stramme sorte bukser, sort t-shirt og mørkegrøn hue. De ligner sig selv, smiler jeg. "HARRY!!!" skriger Anna, mens jeg havde husket hvad Niall havde bedst mig om, så jeg skriger også.
"NIALL!!!" lyder mit skingrer skrig, hvortil jeg bliver lidt flov over hvor højt jeg i virkeligheden skreg. Stille og roligt vender Niall sig rundt og smiler til mig, hvorefter de begge går over mod os. Harry har en bold under armen. "Hello ladies," lyder det charmerende fra Harry, som om han har sagt det mindst tusinde gange før. Anna kan næsten ikke få vejret, da vi skynder os at hoppe ned og løbe over til hegnet. Jeg følger bare efter og smiler til Niall over hans gode plan. "Skal I til koncerten?" spørger Harry så, mens han smiler diskret til mig. "Ja, vi har billetterne lige her!" hviner Anna, mens hun kigger forventningsfuldt på mig. Fuck! Jeg havde sgu da ikke fået nogen billetter? Det havde Niall slet ikke nævnt noget om! "Ø-Øh, jeg har faktisk ikke nogen," fremstammer jeg. Anna kigger totalt forvirret på mig, inden hun udbryder: "HVAD?!". Man kan se, at hun er på randen til at græde. "Hvordan ved I så, at I skal til koncert?" spørger Niall drilsk, mens han smiler til mig. "Jeg vandt en konkurrence om at sende det bedste fanbrev," smiler jeg til ham, mens Anna står og får tårer i øjnene. "Ahh, Julie! Så er det dig," smiler han, mens han prøver at åbne for hegnet. "Kom ind, ladies," smiler Harry, mens vi skynder at lukke hegnet bag os. Mens vi går mod bagdøren, kan man høre en masse skrigende piger komme løbende som en aggressiv horde af mennesker. "HARRY! NIALL!" kan man skiftevis høre piger råbe, mens vi skynder os indenfor. Drengene bliver stående lidt og vinker til deres mange fans, som endelig har lagt mærke til, at de ikke befinder foran i bygningen, men faktisk omme bagved.

~

Vi kommer endelig indenfor, selvom vi er et par timer i forkøbet. Det var først i aften, lige før koncerten, at vi havde aftalt at skulle til Meet'N'Greet, men personligt gjorde det mig ikke spor at komme ind før tid. Selvom jeg var meget sulten og ikke havde spist andet end morgenmad, og nu var det eftermiddag. Da drengene får lukket døren bagved sig, kommer de op til os, hvor vi alle fire begynder at gå mod et rum hvor vi kan opholde os i og forhåbentlig møde de andre. Bygningen var ret stor og mørk indenfor, så jeg mærker hurtigt en hånd på min hofte, mens vi forsætter med at gå. Niall har forsigtigt bevæget sig op ved siden af mig, uden Anna har lagt mærke til det og vi går og snakker. "Lads!" hører vi en fyr råbe, mens vi stopper og vender os rundt. "Oh, hey Julie," smiler Liam til mig. Anna står bare med åben mund og kigger på Liam, som først nu lægger mærke til at der står en anden pige ved siden af mig. "Hej," smiler han og hilser. Jeg ser at Niall hvisker et eller andet til ham, hvilket får ham til at hilse på mig igen. "Øhm, hej," smiler han forlegent, mens han giver mig et kram. "Jeg vidste ikke at jeg ikke måtte kende dig," hvisker han i krammet, mens han trækker sig fra mig. Niall havde åbenbart mindet ham om, at Anna jo ikke ved at jeg har mødt dem i forvejen. "Har I ikke noget mad?" hvisker jeg til Niall, mens vi går ind i opholdsrummet med sofaer. "Jo, selvfølgelig, vent her babe," hører jeg har sige, mens han forsigtigt giver mig et kindkys og smutter ud af rummet igen. Anna har ikke bemærket at Niall har hvisket til mig, da hun er fuldt optaget af Harry og de andre, som hun er blevet sat mellem ovre i en sofa. Jeg slår mig ned i sofaen ved siden af og snakker med de andre, selvom det virker lidt mærkeligt at vi skal lade som om vi er helt fremmede overfor hinanden igen. "Her," smiler Niall da han kommer tilbage og rækker mig en sandwich. Han dumper ned på pladsen mellem mig og lægger en arm på sofaryggen bag mig, hvilket Anna opdager og smiler til mig. "Så fik du da lidt at spise," smiler hun til mig, mens hun læner sig tilbage mellem de andre drenge. Jeg smiler ivrigt og tager en bid af min sandwich, mens jeg ud af øjenkrogen kan se at Niall følger mig med øjnene.

"Anna har noget hun vil spørge dig om, Harry," smiler jeg drilsk, mens jeg spiser resten. Anna kigger strengt på mig, som om hun blev utroligt flov og kunne ikke redde sig selv ud af situationen. "Okay? Hvad vil du spørge om?" smiler han charmerende til hende, som bare sidder og stirrer på mig. "Øh, jeg..." fremstammer hun, selvom hun ikke ved hvad hun skal sige. "Hun vil røre en af dine tatoveringer," smågriner jeg og nyder hendes reaktion. "Ahh, jamen," griner han, mens han slår sig tilbage i sofaen. "Værsgo'", griner han videre, mens han flytter hendes hånd over på hans overarm. Han flexer overdrevet, for at få hende til at grine og gøre situationen mindre pinlig. Vi griner allesammen, mens Anna skal beherske sig for ikke at fangirle mere end højst nødvendigt. Pludselig mærker jeg et åndedrag tæt på mit øre, mens Nialls ru stemme hvisker forsigtigt. "Jeg vil gerne vise dig noget," siger han lunefuldt, mens jeg drejer hovedet mod ham. De andre har travlt med at underholde Anna, så de bemærker ikke at vi taler sammen. Niall og jeg får øjenkontakt, hvorefter han tager mig i hånden med et smil og følger mig ud af rummet igen. Da vi er gået et par skridt ud på gangen stopper han mig op ad væggen, hvor han begynder at bevæge sig stille mod mig. Han lægger sine hænder på mine hofter, mens vi har intens øjenkontakt. Jo tættere han kommer på, jo mere tårner han sig over mig. Vores læber mødes i et lidenskabeligt kys, hvorefter et støn lyder fra mine læber, da hans hænder tager hårdere fat. "Niall," hvisker jeg, mens hans hoved forsvinder ned mod min hals. "Måske burde vi finde et andet sted," smiler jeg til ham, mens han kigger på mig igen. "God idé," siger han med et skævt smil, inden han tager mig i hånden igen. Hurtigt får vi fundet et ledigt, mørkt og mindre rum, hvor vi kan være helt alene.

~

"Jeg har savnet dig," hvisker han, mens han bevæger sig hen mod mig og stiller sig overfor mig som før. "Ja, det kan jeg se," smågriner jeg ad ham, mens jeg lægger armene om hans nakke. Et forsigtigt kys bliver plantet på hans læber, inden jeg fortsætter med at snakke. "Det var... uventet," smågriner jeg igen. "Har du det fint med det?" spørger han hensynsfuldt, mens han kigger mig i øjnene. "Ja, selvfø..." jeg bliver afbrudt i min sætning af Niall, som gentager sine lidenskabelige og nærmest grådige kys på min hals, som han havde gjort ude på gangen. Jeg ved ikke hvordan jeg skal reagere, for vi havde jo ikke været sammen  på den her måde før, ej heller havde vi kysset så passioneret. Vi havde kun været søde og kærlige overfor hinanden, men min krop hungrede af begær efter hans. Mine hænder fører jeg op til hans hår og roder det igennem, mens jeg kan mærke hans hænder bevæge sig fra min hofte og op under min top, som jeg har indenunder min jakke. "Tag den af," siger Niall stille, mens mine vejrtrækninger bliver dybere. "Din jakke," stopper han op og smiler, for at signalere at han altså ikke vil have mig til at stå topløs overfor ham. Hurtigt får jeg gjort som han beder om, og min jakke falder til jorden. Hans læber er stadig på min hals, men bevæger sig op ad igen og når min kind, min hage og til sidst min mund. "Jeg kan bare ikke holde mig tilbage," sukker han, mens han bliver ved med at give mig passionerede kys på mine læber. "Så lad være," fremstammer jeg, hvorefter jeg mærker at hans tunge sniger sig gennem mine læber og møder min, i min mund. Kysset udvikler sig og bliver frækt, hvilket jeg mærker har en effekt på os begge to. Lige pludselig mærker jeg Nialls arme bevæge sig ned fra min bare mave igen, for at tage fat om mine lår, som han bruger som afsæt til at løfte mig op omkring ham. Nu står vi op ad væggen, tæt presset op ad hinanden. Et støn slipper mine læber, mens jeg kysser ham ivrigt og fyldt med længsel, som om det først går op for mig hvor meget jeg har savnet at være tæt på ham, mens vi står sammen inde i det lille mørke rum. Jeg kan mærke, at hans læber forsvinder ned på min hals igen, hvilket får mig til at give et lille hvin, da en kortvarig smerte løber gennem min krop da han giver min hud et lille sug. "Gjorde det meget ondt?" spørger han bekymret, mens han trækker sig lidt væk og kysser på området igen. "Nej, det er fint," smiler jeg, inden jeg kysser ham på det stykke af hans kind jeg kan nå. "Niall?" hører vi nogen råbe ude på gangen, hvilket får os til at stoppe øjeblikkeligt med vores kysseri og frække affære. Forsigtigt sætter han mig ned, mens han bevæger sig langsomt mod døren og lytter. "Vi skal nok snart tilbage til de andre," smiler han forsigtigt, mens han betragter mig. Jeg skynder mig at tage min jakke fra gulvet, mens vi åbner døren på klem og løber grinende tilbage til opholdsrummet.

"Nårh, dér var I!" siger Louis så, da vi kommer ind til de andre igen. "Hvor var I?" spørger Liam uskyldigt, mens Louis og Harry smiler frækt til Niall, som er helt forpustet og rød i hovedet. "Øh," fremstammer Niall og kigger panisk over på mig. "Han hjalp mig med at finde toilettet," lyver jeg hurtigt, af frygt for hvad Anna skal tænke. "Ahh," nikker Liam, mens han vender tilbage til samtalen. De andre drenge har tydeligvis fattet, at det var løgn, men Anna har heller ikke bemærket noget da hun er helt opslugt af at sidde sammen med resten af bandet. "Shit," bander Niall med et smil, da han kigger på mig igen. Jeg forstår ikke hvorfor, men han svarer mig hurtigt på mit spørgsmål. "J-Jeg har vist efterladt et lille mærke," hvisker han, mens han forsigtigt giver mig et kys på halsen, hvor han åbenbart havde givet mig et sugemærke før. "Det er ikke stort, men det er tydeligt," smiler han, da han trækker sig væk fra mig igen. Egentlig er jeg lidt ligeglad, for hvem skulle jeg skjule det for? "Jamen, tak," fnyser jeg bare af ham i et smil, mens vi dumper ned på sofaen igen. "Er du også helt tørstig nu?" spørger han med et drilsk blik, mens han rejser sig næsten lige efter at have sat sig. "Ja, tak, bare en Cola," svarer jeg ham, mens jeg læner mig tilbage i sofaen. I virkeligheden havde vi ikke været væk længe, men det var længe nok til at de andre havde bemærket det. "Her," siger han, mens han rækker mig en kold flaske og dumper sig ned ved siden af mig igen. "Hvornår skal I mødes med de andre Meet'N'Greet-gæster?" spørger jeg ham, efter at have taget en stor tår af min sodavand. "Hmm, lige om lidt, tror jeg," svarer han, mens han tjekker sin mobil. "I kan bare gå ind i salen og finde jeres pladser," fortsætter han. "Men hvor skal vi sidde? Vi har ligesom ikke billetter," siger jeg, mens jeg kigger afventende på ham. Det var hans idé at skaffe mig billetter, så jeg håber at han har sørget for pladser. "Bare gå op foran, så er I ikke i tvivl," svarer han hemmelighedsfuldt, mens han giver mig et hurtigt kindkys, uden de andre ser det. "Nå, skal vi få taget det billede?" hører jeg Louis råbe, mens vi alle ivrigt rejser os op. "Nu har vi også snakket længe og tak for det!" hviner Anna, mens hun stiller sig i midten af drengene. Jeg tager først et billede af hende alene med drengene, men bagefter insisterer hun på at jeg også skal være med. Vi får en af drengenes assistenter til at tage et billede af os, mens jeg står ved siden af Niall ude i siden og Anna står i midten omgivet af de andre. Vi siger hurtigt farvel og får nogle kram, inden vi går mod salen. På vejen får jeg nogle drillende blikke og smil fra drengene, som åbenbart har fået øje på mit sugemærke. Var det så tydeligt?

~

"Oh my God, jeg kan simpelthen ikke fatte det," hviner Anna, mens vi går ned foran. "Og du er sikker på at vi har fået pladser her?!" fortsætter hun. "Ja, det sagde Niall i hvert fald," siger jeg bare, mens jeg går og holder øje med pladserne. Ganske rigtigt kunne vi ikke være i tvivl om hvor vi skulle sidde, da vi kommer op på forreste række og der er to pladser med hvert vores navn på. "OH MY GOD! Hvor er det vildt!!!" skriger hun og tager straks et billede af vores pladser. "Tænk at vi skal sidde så tæt på scenen!" skriger hun og giver mig et kram. "Hey, hvad er det dér?" spørger hun drilsk, da hun ser mit sugemærke. Jeg dækker det hurtigt med min hånd, mens jeg får fremstammet en lam undskyldning med, at det må været kommet fra en eller anden fyr i byen. "Nå, jeg havde bare ikke set det før nu," smiler hun så. "De åbner da også dørene snart, så vi kan ligeså godt sidde her og vente," konstaterer jeg, mens jeg lader mig dumpe ned på stolen. Der går nogle få minutter, før vi kan høre lyden af de mange fans fra før, løbe indenfor og rundt i salen for at finde deres pladser. Det er dejligt at vide, at vi allerede har haft mulighed for at sætte os ind før alle andre. Denne koncertsal er større end den vi var i sidst og denne gang er der også en scene ude i midten af crowdet. Selvom vi sidder forrest og derfor ikke kan se den bagerste scene, så gør det mig ikke så meget da vi jo allerede har set showet før. Og det er nu ikke showet jeg har glædet mig mest til at se igen, denne gang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...