Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48107Visninger
AA

22. Kapitel 21: Confrontation

Jeg vågner med et sæt næste morgen, helt forvirret. "Det var bare et mareridt," trøster jeg mig selv, mens jeg tager mig til hovedet. Gårdagens skænderi med Andreas havde forstyrret min søvn, så jeg havde haft underlige drømme. Egentlig gad jeg ikke i skole, til trods for at jeg vidste, at vi nok skulle få snakket det igennem og blive venner igen. Men denne gang føltes det bare anderledes, fordi vi aldrig havde haft følelser imellem os. Selvom vi engang havde kysset med hinanden, så var det bare en brandert og vi havde begge aftalt, at det ikke skulle gentage sig. Træt og overhovedet ikke udhvilet rejser jeg mig fra sengen og prøver at komme igang med dagen.

~

Idag havde by far været en af de værste skoledage længe. Andreas havde ikke gidet snakke med mig, han kiggede knap nok på mig og Sarah var totalt uviden og fattede slet ikke hvad der foregik. Jeg havde undgået at fortælle hende det, selvom hun havde spurgt ind til hvad der skete mellem Andreas og jeg, da hun tydeligvis godt kunne forstå at vi havde skændtes. Men af hensyn til vores venskab i gruppen, havde jeg valgt ikke at fortælle hende noget om det og bare løjet mig fra det. Selvom vi var sure på hinanden, så ønskede jeg ikke at hele gruppen skulle kende til vores skænderi og grunden til det, i hvert fald ikke før vi selv havde fået snakket om det. "Snak med ham," sagde Sarah stille, mens hun klemte min hånd. Vi sad til matematikundervisningen, så vi kunne ikke snakke højt. "Hvad?" hvisker jeg til hende, mens hun bare svarer ved at nikke i Andreas' retning. Han sad og stirrede surt op på tavlen og ignorerede fuldstændigt mit blik. "Jeg ved der er noget galt, så løs det," hvisker hun igen. Jeg kigger bare på hende med et bedrøvet ansigtsudtryk. Var det så tydeligt? "Jeg ved ikke om vi kan løse det," hvisker jeg stille, mens jeg kigger ned. "Selvfølgelig kan I det, I er bedste venner," smiler hun til mig. "Sarah, jeg står og underviser," vrisser vores lærer ad hende. Ja, bedste venner, det er det der er problemet, tænker jeg for mig selv.

Da jeg endelig kommer hjem kaster jeg min taske på gulvet, hvorefter jeg går direkte over og stiller mig foran mit spejl. "Hvad skal jeg gøre," hvisker jeg bedrøvet til mit spejlbillede. Lige nu var jeg virkelig forvirret og vidste ikke hvad jeg skulle gøre, for på en måde var jeg selvfølgelig sur over Andreas' måde at reagere igår, men samtidigt var jeg ked af ikke at gengælde hans følelser. Han var trods alt min bedste ven og jeg vil på ingen måde gøre ham ked af det, men jeg havde ingen idé om at han var forelsket i mig. Jeg går over og sætter mig på sengen, hvorefter jeg tænker det hele igennem igen. Andreas havde haft ret i nogle ting, såsom at han jo nok kender mig bedre end Niall gør, i og med at han har kendt mig i længere tid og vi trods alt har gået op og ned ad hinanden siden første dag vi mødte hinanden. Men det må vel også signalere noget, at jeg aldrig er blevet forelsket i ham og altid har set ham som ven. Eller hvad? Det virkede som om, at jeg kun syntes han var charmerende og flot, når jeg var fuld. Men lige siden jeg lærte Niall at kende, så kunne jeg ikke tænke på andre end ham. Selvom Niall og jeg ikke havde været så meget sammen, så havde vi åbnet os op overfor hinanden og på den måde havde vi fortalt hinanden dybe hemmeligheder - og ikke kun som fulde, som dengang med Andreas.

Min frustrerede tankestrøm bliver afbrudt af min ringetone, som lyder skingert fra min jakkelomme. Hurtigt får jeg den fumlet frem, hvor jeg ser Nialls nummer dukke op på min skærm. Uden at tænke over det tager jeg den. "Hej Niall," svarer jeg, mens jeg prøver at smile. "Hey babe," svarer han i den anden ende. "Går det godt?" spørger han, mens jeg kan høre han går udenfor. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal svare, så jeg gør hvad jeg har gjort et par gange nu. Lyver. "Ja, det går fint," svarer jeg, mens jeg piller ved mit hår. "Godt at høre," svarer han. "Fik du snakket med Anna?" spørger han ivrigt, mens jeg kan høre ham svarer nogen i baggrunden. "Ja, hun er game," smiler jeg til tanken om at jeg skal til koncert igen på fredag. "Fedt! Jeg glæder mig virkelig til at se dig igen," svarer han ivrigt igen. "Jeg savner dig," kan jeg stille høre ham sige, efter han har taget en indånding. "Jeg savner også dig," smiler jeg svagt, mens jeg betragter mit spejlbillede. "Er du okay?" spørger han pludseligt, mens det går op for mig, at jeg ser helt trist ud selvom jeg prøver at smile. "J-Ja, det har bare været en lang dag i skolen," lyver jeg igen, uden at fortælle hele sandheden. "Ahh, det må også være hårdt at vende tilbage, efter en lille uges fri," smågriner han. "Ja..." sukker jeg og prøver selv at smågrine. "Anyway, jeg ville bare høre hvordan du havde det," afslutter han så. "Jeg tænker meget på dig og glæder mig til at komme til Danmark igen," siger han med en kærlig stemme. "Det gør jeg også," svarer jeg stille, mens jeg smiler for mig selv. Selvom vi ikke snakkede længe, så fik hans stemme mig alligevel til at slappe af. "Send mig en mail, så kan vi have lidt mere kontakt, jeg får nok ikke tid til at ringe så meget," kan jeg høre ham svare, inden han går mod larmen i baggrunden. "Vi kører videre mod næste koncert her i Norge i aften," siger han, mens han taler videre. "Pas på dig selv, okay?" - Jeg smiler og svarer ham, inden vi lægger på. Hvor var han betænksom, at han ringede til mig, selvom han har travlt.

~

Efter samtalen med Niall lå jeg bare og stenede TV. Jeg kunne ikke finde ud af om det var godt eller dårligt, at jeg havde løjet overfor ham og ikke fortalt ham om Andreas-situationen. I virkeligheden ville jeg jo bare ikke have, at han skulle bekymre sig, især ikke nu hvor vi alligevel skulle ses på fredag og alt nok skulle blive okay igen. Andreas var jo min bedste ven, så det var altid ham jeg plejede at fortælle om mine problemer, så han kunne sidde og være flabet og få mig til at smile igen. Men nu kunne jeg ikke rigtigt snakke med Andreas om det, fordi det var ham der var problemet. Jeg skifter kanal, da jeg opgiver at holde styr på mine tanker og har brug for at blive distraheret. Der går ikke længe før mine tanker igen falder på Niall, da det var ham jeg havde allermest brug for at snakke med lige nu. Han havde mødt Andreas og jeg havde fortalt om ham før, så Niall havde dannet sig et godt indtryk af ham, men samtidigt ville jeg ikke have at han skulle bekymre sig om det. Det var privat mellem Andreas og jeg, i hvert fald indtil vi havde snakket om det. Ligesom overfor Sarah havde jeg undgået at fortælle om det, fordi jeg ærligt talt ikke selv vidste hvordan situationen så ud. Især efter at Andreas havde ignoreret mig hele dagen, hvilket ikke var normalt da vi altid plejede at snakke om det bagefter. Men ikke denne gang. Skulle jeg ringe til ham? Jeg kom hurtigt fra tanken igen, da jeg overbeviste mig selv om, at det nok var smartest at snakke om det imorgen. Han havde tydeligvis stadig været sur idag. Min aften går hurtigt, da jeg beslutter mig for at rydde ordentligt op og gøre hele værelset rent, for at komme ud med mine frustrationer og fokuserer på noget andet.

**

Næste dag i skolen er jeg ligeglad med at Andreas stadig ignorerer mig, så jeg går direkte over til ham i spisefrikvarteret og konfronterer ham. "Skal vi ikke snakke?" spørger jeg stille, mens jeg kigger på ham. Han sidder på en stol ved et bord, hvor der også sidder andre. Han kigger op på mig og svarer koldt. "Ikke her," hvorefter han kigger ned igen. "Hjemme hos mig?" spørger jeg så, for jeg giver ikke op. "Det kan vi vel godt," siger han med et ligeglad tonefald. "Kom hjem til mig, når du har haft NG," siger jeg så. Vi har valgfag om onsdagen, men jeg har fri et modul før ham. "Fint," svarer han, mens jeg går væk. Hans umodne opførsel orker jeg ikke lige nu, så jeg sætter mig over til de andre og spiser min frokost.

Da jeg har været hjemme i lidt tid, banker det på døren og Andreas står udenfor. "Jeg kunne ikke koncentrere mig," undskylder han sig, da det går op for mig at han kommer før hans modul slutter. "Okay," nikker jeg bare, mens jeg gør plads til at han kan komme ind på mit værelse. "Hvad skal vi så snakke om?" spørger han dumt, mens han lægger sig tilbage i min seng. "Du kan ikke gå og ignorere mig to dage i træk, uden at vide hvorfor," vrisser jeg ad ham, mens jeg giver ham et prik i maven. "J-Jeg..." prøver han sig frem, mens han stopper sig selv. Der går et øjeblik, før han sætter sig op i sengen og kigger på mig. "Jeg er bare så forelsket i dig," siger han, mens han kigger ned. "Du kan ikke mene, at du ikke også føler noget for mig," sukker han, mens han ryster på hovedet. Det gør mig utroligt ked af at se Andreas sådan her, men jeg er ikke i tvivl om mine følelser. "Jeg er ked af det, men jeg har kun set os som venner, Andreas," siger jeg forsigtigt. "Men ham dér?" siger han surt, mens han peger på min plakat af Niall på mit skab. "Det er noget andet," prøver jeg mig frem, men den falder ikke i god jord hos Andreas. "Så forklar mig hvorfor han er bedre end mig," siger han, mens han kigger frustreret på mig. "Han er ikke bedre end dig," svarer jeg ham hurtigt og lidt opgivende. "I er forskellige, du er min bedste ven og Niall..." tøver jeg, inden jeg fortsætter. "Jeg tror, jeg er vild med ham," siger jeg så. "Tror?" siger han forvirret, efter jeg har talt ud. "Ja, som du selv sagde, så kender vi ikke hinanden ligeså godt som du og jeg gør, men af hvad jeg kender til ham indtil videre, så er han virkelig sød," svarer jeg stille. Der er en pause, før han svarer mig. "Okay," siger han stille, mens han kigger ned igen. "Der er ikke noget jeg kan gøre, er der?" fortsætter han, som om det er ved at gå op for ham. "Nej..." svarer jeg. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, men han afbryder heldigvis tavsheden igen. "Du er også god bedste veninde," smiler han så. "Du er garanteret en endnu bedre kæreste," siger han stille, mens han flytter sit blik og kigger på mig. "Nu skal jeg nok stoppe," svarer han flabet, mens han giver mig et hurtigt kram. "Jeg vil ikke gøre dig ked af det," smiler jeg forsigtigt. "Jeg er også glad for at du fortæller mig sandheden denne gang," driller han.

~

Samtalen med Andreas gik meget bedre end forventet, hvilket gjorde mig glad og rolig igen. Jeg synes det er fjollet, når venskaber skal blive sat på prøve på den måde, når der kommer følelser imellem. I det mindste kunne jeg glemme lidt om det, til tanken om at det hele nu var okay og at Andreas havde forstået det. Jeg sad nu alene på mit værelse, det var blevet aften og jeg havde sat endnu en kande vand over, så jeg kunne få min aftente. Forsigtigt bevægede jeg fra sengen og over til min taske på gulvet, hvor jeg fandt min computer og tændte den. Efter jeg havde lavet min te, satte jeg mig tilrette og scrollede henover min Twitter newsfeed, for at se om Niall havde opdateret mere end de sidste dage. Stadig intet nyt, men det fik mig til at gå ind på min mail i stedet. Han havde jo trods alt sagt, at jeg bare kunne sende ham én, for så kunne han læse den og skrive dér i stedet. Så det gjorde jeg.

"Hej N,

Det er lang tid siden vi sidst har sendt mails til hinanden, men nu gør jeg som du beder om.

Undskyld jeg lød så fraværende igår, men Andreas og jeg havde haft et skænderi, så jeg var ret trist. Jeg orkede ikke at forklare det over telefonen da du ringede, men idag har vi fået snakket om det og det er godt igen. Vi plejer ikke at skændes så tit, men når vi gør, så ender det ofte i et voldsomt råberi og så snakker vi om det dagen efter. Alt er fint og det er okay igen!

Du fortalte at du havde det godt, så det håber jeg stadig du har og at du hygger dig meget på resten af din tour i Norge. Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig igen...

Smil, knus og et enkelt kys fra Julie"


Jeg læste hurtigt min mail igennem og tænkte, at det var okay at skrive 'kys' til sidst, for det havde vi jo ligesom gjort - bare i virkeligheden. "Sendt" stod der på min skærm, hvorefter jeg rejste mig og lagde mig over i sengen igen. Det var rart at tænke på, at jeg havde fået ordnet det hele med Andreas og at jeg nu ikke skulle gå og være forvirret mere, men bare kunne glæde mig til at se Niall igen. Selvom vi ikke er kærester, så føltes det alligevel rigtig underligt, at vide at der også er en anden dreng der kan lide mig. Nu håber jeg bare ikke at det påvirker mit forhold til Niall, eller mit venskab til Andreas. TV'et bliver tændt og jeg ligger mig tilrette, mens jeg ligeså stille falder i søvn. Idag har budt på mange følelser og afklaringer, hvilket har gjort mig usædvanlig træt. I det mindste græder jeg ikke mig selv i søvn i nat. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...