Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48797Visninger
AA

3. Kapitel 2: They're coming!

Der var gået et par dage, siden jeg sendte brevet. Det var lidt underligt at tænke på, at jeg endelig havde fået det gjort. Ærligt talt havde jeg ikke tænkt så meget på det, fordi jeg havde holdt mig beskæftiget med en masse andet og var begyndt at følge lidt mere med i hvad Niall skrev på Twitter - han var jo egentlig ret aktiv derinde. Jeg bemærkede, at mange fans kommenterede på hvad han havde skrevet og kæmpede for at få hans opmærksomhed, selvom han ikke svarede halvdelen af dem. På den anden side var det nok meget forståeligt, da han var på tour sammen med resten af drengene i bandet og ikke havde særligt meget tid, og egentlig bare brugte Twitter til at skrive korte updates. Jeg var også begyndt at følge Harry og de andre, da det var lidt kedeligt på min newsfeed, da det var begrænset hvor mange tweets Niall i virkeligheden skrev. Jeg havde lidt følelsen af, at jeg bare var endnu en pige, der havde stillet mig i den lange kø efter opmærksomheden og chancen for at blive opdaget.
 

Min elkedel kogte, så jeg blev hurtigt revet ud af mine tanker. Langsomt fik jeg rejst mig fra sengen og bevæget mig over til mit køkkenbord, for at lave en kop te. Jeg var nødt til at stille mig på tæer for at nå skabet, hvor jeg havde mit lager af te. Dampen varmede mig i ansigt, mens jeg hældte det varme vand over te-brevet nede i min kop. Selvom klokken ikke var mange, så var jeg virkelig træt, fordi vi havde haft en lang dag i skolen; dage virkede trivielle for tiden, som om de bare skulle overståes.

TV'et tændte langsomt, mens jeg lagde mig til rette i sengen med min kop. Der kørte ikke noget specielt på de forskellige kanaler, bare nogle forskellige reality-programmer, som jeg ikke rigtigt havde fulgt med i. Min telefon vibrerede, men den lå akkurat for langt væk til at jeg kunne nå den uden at rejse mig. Dovenskaben bestemte; jeg ville ikke flytte mig ikke ud af stedet for at tage den herover, for jeg havde endelig lagt mig ordentligt tilrette. Efter et par minutter nåede jeg lige at forstå hvad programmet handlede om, idet min telefon vibrerede igen. Denne gang var det nysgerrigheden der vandt, hvilket fik mig til at hive fat i mobilen.

Jeg fik rejst mig lidt op, tog telefonen i hånden og så, at jeg bare havde modtaget et par ligegyldige mails, som overhovedet ikke var min bevægelse værd.

"Urgh," fremstammede, mens jeg kastede mig ned i sengen igen og rakte ud efter min varme te, jeg havde placeret på natbordet.


***


Jeg vågnede næste morgen til lyden af min alarm.

"Hvorfor kører TV'et stadig?" var min første tanke, da det gik op for mig, at jeg nok var faldet i søvn inden jeg slukkede for det igår aftes.

Den normale morgenrutine startede, da jeg stod træt og klodset ud af sengen, og gik direkte ud på toilettet for at rense makeuppen af fra igår, som jeg ikke havde fjernet. Det skete tit efterhånden. TV’et blev tændt, mens jeg gik rundt og gjorde mig klar til skoledagen. Pludselig blev min opmærksomhed fanget, da der kørte en usædvanlig reklame på skærmen.

“Det verdensberømte boyband One Direction spiller koncerter i Danmark for første gang til maj…”

Jeg nåede lige at smile stort over den glædelige overraskelse, inden det gik op for mig, at jeg havde travlt og skulle skynde mig ud af døren, for ikke at komme for sent i skole. Jeg fik hurtigt fat i min skoletaske, inden jeg smækkede døren bag mig og cyklede mod skolen. Denne dag ville gå langsomt, for det eneste jeg kunne tænke på, var, at jeg skulle hjem og tjekke op på koncerterne. Hvilke datoer, hvornår ville billetsalget starte og hvem skulle jeg overhovedet tage til koncert med? Ingen af mine venner kunne lide One Direction, udover én veninde, som boede i den anden ende af landet.


***

 

Efter skoledagen var overstået, skyndte jeg mig hjem og snakkede med min veninde om koncerterne. Hun var glad for, at jeg spurgte, om ville hun med. Vi sad i hver vores ende af landet med hver vores computer, mens vi undersøgte hvordan og hvorledes vi kunne købe billetter og hvor vi i det hele taget skulle tage hen. Der ville blive spillet to koncerter, én i Jylland og én i København, og billetsalget ville starte et par uger efter.

Utålmodigheden var ulidelig, men på dagen hvor billetsalget startede, sad vi igen klar på vores computere. Der var meget trafik på internettet, da billetsalget startede, men det var hurtigt overstået. Trods en meget svag forbindelse, lykkedes det os at købe to billetter til koncerten i Jylland og vi følte os meget heldige. Vi begyndte straks at snakke om hvilke sange vi glædede os til at høre, hvad vi forventede af koncerten og pludselig drejede samtalen sig ind på, hvem af drengene vi bedst kunne lide. Pludselig blev jeg mindet om brevet, jeg havde sendt til Niall for noget tid siden, men stadig ikke havde fået svar på. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde regnet med, for drengene havde jo travlt med at være verdenskendte,, så mit håb efter svar på brevet var efterhånden ikkeeksisterende. Men i det mindste havde jeg billet til én af deres koncerter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...