Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48113Visninger
AA

20. Kapitel 19: "Goodmorning lovebirds!"

Vi ligger stadig i mørket og venter på, at Niall får afsluttet sin sætning. Jeg giver hans hånd et lille klem, hvorefter han endelig kommer med sin bemærkning. "Jeg kan virkelig godt lide dig," siger han stille, mens han vender sig mod mig. "Jeg kan virkelig også godt lide dig," svarer jeg ham. Selvom her er mørkt kan jeg fornemme, at han smiler. "Jeg ved godt at vi først lige har mødt hinanden, men..." fortsætter han, inden han tager endnu en dyb vejrtrækning. "Vi har jo lært hinanden så godt at kende, og det er jeg utroligt glad for," smiler han i mørket. "Ærligt talt, så troede jeg ikke at jeg ville få mulighed for at lære en pige så godt at kende, fordi jeg er med i bandet," afslutter han så. "Hvad mener du?" spørger jeg forvirret, selvom jeg er rigtig glad for det han har sagt indtil videre. "Jeg mener, det er altid svært at bedømme om piger viser interesse og kan lide mig for den jeg er, eller bare fordi jeg er med i bandet," sukker han. "Jeg skrev til dig, fordi du er med i bandet, men jeg kan lide dig for den du er," smiler jeg til ham og giver ham et lille kys på næsen. "Præcis, og det kan jeg godt lide ved dig," smiler han. "Du er ærlig og nede på jorden - ligesom mig selv."

~

Der er lange pauser mellem vores sætninger og bemærkninger, inden jeg får brudt tavsheden. "Har du fortalt drengene det?" spørger jeg så, mens jeg putter mig ind til ham. "Altså, jeg behøver ikke fortælle dem, at jeg synes godt om dig, det kan de se på mig," fniser han stille, inden han afslutter sin sætning. "Men jeg har ikke direkte fortalt dem, at vi kysser og sådan," mumler han, hvorefter jeg siger: "Jeg tror ikke de siger noget, for de kan vel godt selv regne det ud, nu hvor vi også sover sammen i den her lille køje," smågriner jeg. "Ja, du har ret," smågriner han også. Vores hænder mødes og vores fingre flettes, mens vi putter os mere under dynen. "Ligger du godt?" spørger han, mens han nusser mit hår med den ledige hånd. "Mmh," mumler jeg. "Jeg har allerede vænnet mig til at sove sammen med dig," siger jeg så, hvilket frembringer et smil hos ham. "Min seng kommer til at føles tom, når jeg kommer hjem,". Han sukker dybt, inden han kommer med endnu en kommentar. "Jeg har virkelig nydt de her dage med dig, det har bare været så dejligt afslappende - og sjovt," tilføjer han, inden han vender hovedet og giver mig et kys i panden. Jeg bliver både og glad og ked af det over hans kommentar, da det går op for mig, at de jo tager videre på deres tour imorgen. "Hvor skal I egentlig hen imorgen?" spørger jeg så, da jeg ikke kan huske hvor de ellers kan hen i Skandinavien. "Øh, vi har jo allerede været i Sverige, så vi skal til Norge og spille, og så..." siger han, inden det går op for ham: "Og så skal vi tilbage til Danmark igen!" siger han nærmest for højt til at de andre kunne undgå at vågne af det, men man må give de andre drenge credit for at sove så tungt. "Ja..." sukker jeg, hvorefter jeg faktisk bliver mere bedrøvet. "Hvad? Det er da godt, så kan vi jo ses igen!" fortsætter Niall ivrigt og vender sig rundt på siden, for at se på mig.

"Det er i den anden ende af landet, Niall," får jeg sagt med en lidt trist stemme. "Og jeg har ikke billet, de blev revet væk, remember?" svarer jeg surt. "Og jeg er med i One Direction, remember?" svarer han flabet igen, efterfulgt af et stort smil. "Billetter er intet problem, jeg vil bare gerne se dig," siger han stille og giver mig et lille kys på næsen, som jeg havde gjort så mange gange på ham. "Du kan tage din veninde med igen," afslutter han. "Men hvad skal jeg fortælle hende? Hej Anna, vil du med til One Direction-koncert igen, jeg har fået to ekstra billetter af Niall?" vrænger jeg, fordi jeg ikke kan se hvordan det skal kunne lade sig gøre. "Du kunne jo også bare fortælle hende at du har vundet Meet'N'Greet-billetter," foreslår han så. "Dem kan man altid vinde, du kan bare sige du vandt en konkurrence der handlede om at skrive et godt fan-brev," smiler han så og giver mig et begejstret kindkys. "Og hun ville jo aldrig sige nej til at møde sit yndlingsband," forsætter han. "Det er faktisk en rigtig god idé," svarer jeg eftertænksomt, mens jeg forestiller mig scenariet. "Det må vi lige snakke mere om imorgen, inden du tager afsted," gaber han. Efterhånden har vi snakket længe, mens vi bare har ligget i mørket. Men det er ved at blive vane, for vi snakker utroligt godt sammen. "Ja, du har ret, måske vi burde prøve at få lidt søvn nu," gaber jeg også, inden vi begge vender os om på siden og kigger på hinanden. "Tak fordi du reddede min aften to gange," smiler jeg. "Både ved at give mig en super koncertoplevelse, men også ved at hente mig bagefter,". Han svarer mig bare ved at give mig et kys på munden, som giver mig sommerfugle i maven. Lige pludselig var det meget mere trygt at kysse ham, fordi jeg vidste, at vi var på samme side. "Godnat, babe," siger han søvnigt, inden vi begge lægger os til at sove.

~

"Goodmorning lovebirds," hører jeg en skinger Louis sige højt, mens de andre drenge griner i baggrunden. Niall brummer og knurrer, og drejer sig væk fra sengekanten og ind mod mig. Han er tydeligvis ikke tilfreds. "Ej, giv dem lige lidt plads," bryder Liam ind med et grin, mens man kan høre de går længere frem i bussen. "Der er morgenmad om en halv time!" råber Louis igen, mens de grinende forlader bussen. I et øjeblik er der helt stille, mens jeg kigger på Nialls øjne som åbner sig langsomt. "Godmorgen babe," siger han med en hæs stemme, mens et smil langsomt bevæger sig over hans læber. "Godmorgen flotte," hvisker jeg smilende, mens jeg forsigtigt planter et kys på hans næse. "Skal vi rejse os?" spørger jeg, da jeg allerede er lysvågen. "Arhhh..." stønner han. "Ikke endnu, giv mig lige fem minutter mere," brummer han, mens han lægger armen om mig. På et øjeblik har han hivet mig ind til et tæt knus. "Jeg vil gerne lige nyde de sidste minutter med dig sådan her," mumler han ind i mit hår. Det er rart at ligge så tæt på ham, men samtidigt bliver jeg trist over at det er sidste gang at vi har mulighed for det. "Kan du huske hvad vi snakkede om i nat?" spørger jeg nysgerrigt, for at tjekke med ham om det ikke var noget han sagde i søvne. "Du mener næste koncert i Danmark? Ja, klart," siger han vågent, mens han trækker sig lidt fra mig igen, for at se mig ordentligt. "Det finder vi lige ud af, når vi spiser morgenmad," afslutter han og kravler ned fra køjen. Jeg følger efter og lander på gulvet med ryggen til Niall. "Wow," hører jeg ham sige, hvilket får mig til at vende mig rundt mod ham med et spørgende ansigtsudtryk. "Du ser virkelig godt ud i min t-shirt," rødmer han. "Det ligner nærmest en lårkort kjole på dig, fordi du er så lille," smågriner han og løfter mig op til et ordentligt kys.

Da vi kommer ind i caféen hvor vi skal spise morgenmad, ligesom igår, sidder de andre drenge allerede godt igang med at spise. "Har I sovet godt?" spørger Harry, mens Louis fniser til ham. Trods at de er i slutningen af deres teenageår, virker de utroligt barnlige til tider. Det er vel noget man vænner sig til, tænker jeg. "Ja, trods at køjen var meget trang," svarer jeg med et smil. "Niall fylder utroligt meget i en seng," smågriner jeg, hvilket skaber latter hos de andre. Niall smågriner også, mens han rødmende må nikke sig enig i mit udsagn. "Drenge, ved I hvad man skal gøre for at få fat i et par Meet'N'Greet-billetter til næste koncert i Danmark?" spørger han henover bordet, hvorefter drengene kigger på mig og smiler. "Ja, ja, bare snak med vores manager, han kan sikkert finde ud af noget," svarer Liam, inden han tager en tår af sin te. "Skal du også med til næste koncert?" spørger Harry nysgerrigt, mens han kigger på mig med et smil. "Nej, faktisk..." starter jeg, inden jeg tager en bid brød. "Jeg fik ikke billetter til den næste koncert, kun til den igår," får jeg sagt, selvom jeg har mad i munden. Drengene lytter stadig. "Billetterne blev jo revet væk, men jeg kunne godt tænke mig at se Nia-... Jer, igen," får jeg sagt, hvilket får mine kinder til at blusse op. Jeg kan mærke Niall give mig et lille klem på låret under bordet, hvilket hjælper lidt på min pinlige talefejl. "Det kan vi sagtens finde ud af, det burde ikke være noget problem," svarer Louis så. "Det gør Eleanor hele tiden, hun har fri adgang til vores koncerter - også backstage," tilføjer han, efterfulgt af en tår af sin juice foran ham. "Hvordan går det egentlig med hende i øjeblikket?" spørger Harry så, hvilket forsætter i en ny samtale. Jeg fanger Nialls blik og vi udveksler et smil, som får mig til at slappe af igen. Nu skal jeg bare finde ud af hvornår der går et tog til Aalborg.

~

Efter vi har spist morgenmad går vi ud til bussen igen, hvor jeg får samlet de sidste af mine ting. "Jeg tager med dig," siger Niall hurtigt, mens han står over mig. Jeg sidder på hug på gulvet og er igang med at putte de sidste ting i min taske. "Altså, til stationen," fortsætter han. "Vi bliver kørt derop igen og jeg skal nok betale din togbillet hjem," siger han med et smil, hvorefter jeg rejser mig op og giver ham et knus. "Tak, hvor er du sød," siger jeg glad. Efterhånden har jeg vænnet mig til, at han ikke vil lade mig betale for sådanne småting, som egentlig er ret dyre ting for mig. Nogle gange kan jeg stadig godt få fornemmelsen af, at jeg ikke vil have at han skal betale for mig, men han insisterer på at være en gentleman. "Skal vi?" spørger han, mens han tager mig i hånden og sikrer sig at jeg har alle mine ting. Bilen holder klar ude foran bussen og chaufføren smiler til os. Køreturen til stationen varer ikke så lang tid, hvilket er lidt trist, da jeg ikke har lyst til at tiden med Niall skal gå hurtigt. "Der går først et tog om 20 minutter," sukker jeg, da jeg kigger på infoskærmen på stationen. "Det er fint, det siger jeg lige til chaufføren," smiler han og vender sig rundt, inden jeg stopper ham. "Hvad mener du?" spørger jeg, fordi jeg ikke forstår hvorfor han skal snakke med sin chauffør om hvornår mit tog går. "Jeg bliver her selvfølgelig og venter med dig," siger han hurtigt, mens han giver mig et kindkys. Jeg når ikke engang at reagere på det, før han har snakket med chaufføren der bare nikker smilende til ham.

Vi går ned på perronen og får købt en billet som det første, inden vi sætter os over på den bænk hvor jeg sad igår aftes. "I det mindste har jeg selskab nu," smiler jeg, hvorefter han spørger hvad jeg mener. "Det var her jeg sad igår, da jeg ringede," forklarer jeg. "Ahh... Det var da meget hyggeligt," smiler han så. "Altså, at du kunne sove sammen med os," afslutter han. Jeg nikker og flytter mit blik ud på sporene. Tristheden rammer mig, hvilket får mig til at knuge hans hånd ind i min. Efterhånden havde jeg vænnet mig til at vores fingre var flettede hele tiden, for nu plejede vi bare at holde i hånden når vi var alene. "Det er dejligt der ikke er nogen mennesker her," konstaterer han. "Så kan vi sige farvel i fred," mumler han videre. En lille tårer triller ned ad min kind, hvilket fanger Nialls opmærksomhed og tager sin Raybans af. "Julie, du skal ikke være ked af det," prøver han sig frem, mens han holder om min skulder. "Vi ses om en uges tid," smiler han forsigtigt, for at prøve at løfte mit humør. "Det er rigtigt," sukker jeg og tørrer tåren væk. Vi sidder lidt i stilhed, før han siger: "Jeg nyder virkelig hvert øjeblik sammen med dig," hvortil han afslutter sin sætning med et smil; "Jeg glæder mig allerede til at se dig igen, og du er ikke engang taget afsted endnu,". I stedet for at svare ham, prøver jeg at give ham et kindkys, hvilket han får lavet om til et romantisk kys på munden i stedet for. Kysset udvikler sig da han tager sin hånd op til min kind, og sætter mit uglede hår om bag mit øre. "Og husk at tjekke dit natbord," smiler han lunefuldt. "Hvad er der på mit natbord?" spørger jeg nysgerrigt, da jeg ikke aner hvad han mener. "Vent og se," smiler han videre, idet vi kan høre at toget kommer.

"Så er det vist nu," siger han trist, da han rejser sig fra bænken og hiver mig med sig. "Ja, I guess," siger jeg også trist, inden han hiver mig i et stort og tæt knus. "Jeg har aldrig været god til at sige farvel, men det behøver vi jo heller ikke denne gang," smiler han. "Vi ses jo om under en uge," afslutter han, inden han giver mig et kys i panden. Jeg smiler til ham så godt som jeg kan, trods at jeg ikke er helt på toppen. "Hav en god koncert i Norge imorgen!" råber jeg, mens vi begge vinker til hinanden. Dørene lukker og toget begynder at trille væk fra perronen, mens vi begge vinker og sender overdrevne luftkys til hinanden gennem ruden.

~

Togturen var lang og kedelig, men i det mindste havde jeg haft min iPod med, så jeg kunne sidde og høre musik hele vejen. Da jeg endelig kommer hjem, smider jeg mig trist på sengen, da det går op for mig, at Nialls store taske ikke står ved siden af mit skrivebord. Det er fjollet hvordan man vænner sig til småting som det, men jeg havde virkelig haft det dejligt i hans selskab. Da jeg ruller om på siden og slår øjnene op igen, bemærker jeg et lille Eiffeltårn stå på mit natbord, hvor der også ligger en lille seddel.

"Hi babe,
Here's the souvenir I bought you in France,
I bought the most cheeky thing I could find!
I'd love to show you Paris... Go with me someday?
Yours,
Niall" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...