Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48781Visninger
AA

19. Kapitel 18: Back for you

Der er ingen mennesker på stationen. Jeg sidder stadig helt alene på bænken og græder, mens jeg prøver at samle mine tanker og finde ud af hvad jeg kan gøre. Hurtigt finder jeg min mobil frem og ringer til min mor. "Hej bebber," hører jeg en glad stemme sige i den anden ende, inden hun hører at jeg snøfter. "Hvad er der dog sket?" siger hun bekymret, inden jeg svarer. "Jeg nåede ikke mit tog," snøfter jeg, "Og nu kan jeg ikke komme hjem, det næste går først imorgen tidlig," siger jeg i et hulk, mens jeg tørrer mine øjne. "Nåeh, pus altså! Lad mig lige tænke," siger hun beroligende. "Jeg kan overføre nogle penge til dit kort, så kan du leje dig et på et hotel i nærheden," foreslår hun så. Inden jeg svarer hende, bliver jeg distraheret af et lille bip min telefon laver, mens jeg snakker med min mor. "Det lyder fint," sukker jeg. "Tak for hjælpen, jeg ringer tilbage om lidt," siger jeg, mens jeg kigger mig omkring. Hvordan skal jeg finde et hotel her? Jeg har aldrig været i den her by før og klokken er mange. "Du ringer bare, bebling. Jeg elsker dig," hører jeg hende sige, inden vi lægger på. Jeg tjekker min telefon, da bippet fra før undrer mig, men opdager at Niall har prøvet at ringe til mig, mens jeg snakkede med min mor. Hurtigt får jeg ringet tilbage.

~

"Hey, skulle vi ikke mødes efter koncerten?" hører jeg en glad Niall svare, da han tager telefonen. Jeg kommer med et stort hulk, som straks får ændret hans tonefald. "Julie, er du okay?" spørger han meget bekymret. "Nej, jeg missede mit sidste tog, og nu kan jeg ikke komme hjem," snøfter jeg, mens jeg kigger mig omkring på stationen. "Det næste går først om seks timer," forklarer jeg, mens jeg græder stille videre. "Julie, det skal du ikke bekymre dig om, bliv lige hængende i et øjeblik," siger han så, mens jeg kan høre at han snakker med nogen i baggrunden. Der er meget baggrundsstøj. "Jeg kommer og henter dig, hvor er du?" siger han pludseligt, med et mere eller mindre seriøst tonefald. "Jeg er på stationen, men hvad mener du?" spørger jeg forvirret, fordi jeg ikke hørte hvad han sagde til menneskerne i baggrunden. "Du kan sove sammen med mig i tourbussen," svarer han hurtigt, "Don't worry, du kan bare tage et tog imorgen," afslutter han med en omsorgsfuld stemme. "T-Tak," får jeg fremstammet, mens jeg kan mærke at et smil bredder sig på mine læber. "Er du sikker på, at det er i orden? Det er ikke for at være til besvær," siger jeg med en undskyldende stemme, mens jeg rejser mig fra bænken. "Julie, det skal du ikke tænke på, jeg er hos dig snart, bare vent ved stationen, okay?" hører jeg ham svare, inden vi begge lægger på og jeg går væk fra perronen.

Jeg sætter mig på endnu en bænk, dog ude foran stationsbygningen, hvor jeg tidligere var blevet sat af at Anna og hendes far. Pludselig kommer jeg i tanke om, at jeg nok bør ringe til min mor og forklare situationen, så hun heller ikke skal bekymre sig for mig. "Hej igen bebber," svarer hun, mens jeg begynder at forklare. "Jeg fik kontakt til en af mine venner, som jeg kan sove ved, han kommer og henter mig snart," fortæller jeg, uden at gå i detaljer. Min mor stoler på mig, så hun vil garanteret ikke spørge mere ind til det. "Godt, bare ring hvis der er noget som helst jeg kan gøre for dig," lyder det kærligt fra min mor. Hun er simpelthen så omsorgsfuld, hvilket er uundværligt i en situation som denne. Da vi har lagt på, sidder jeg og betragter den stille station. Det var efterhånden næsten to timer siden at koncerten sluttede, så der var ikke så meget trafik. Undtagen en stor sort personbil, som kom kørende imod mig og parkerede lige overfor bænken jeg sad på. Ud stiger en blond fyr, som går lige imod mig med et bekymret ansigtsudtryk, men et sødt smil. "Så, så," trøster han, mens han giver mig et varmt knus. "Det var da godt, at vi ikke er taget afsted endnu, hva'?" spørger han kækt, mens jeg nikker. "Jeg havde også glædet mig til at se dig efter koncerten, så jeg blev hurtigt bange for, at du var taget hjem," mumler han ned i mit hår. Jeg svarer ikke, men følger stille og roligt med over til bilen, som havde samme chauffør som tidligere. "Jeg er så glad for, at du kunne hente mig," siger jeg endelig, mens vi sidder i bilen. Nialls hånd ligger ovenpå min igen, mens han drejer hovedet og giver mig et kindkys. "Any time," svarer han, mens han begynder at nynne.

"Baby, you don’t have to worry
I’ll be coming back for you, back for you, back for you, you
Lately, I’ve been going crazy
I’ll be coming back for you, back for you, back for you, you
"

Jeg drejer også hovedet og kigger på ham. Han smiler til mig, mens han synger videre og overdriver hans sangstemme. "Min stemme er lidt rusten efter koncerten," smågriner han. "Men det var en rigtig fed koncert," svarer jeg ham, hvilket får ham til at lyse op. "Synes du? Det er jeg glad for, crowdet var også helt vildt," siger han, mens han ivrigt fortæller videre. "Jeg synes det var så fedt, da alle holdt hjerter op under "Little Things," siger han med stor iver i stemmen. "Det er helt utroligt, når fans gør det for os," lyder det fra ham, som om han er helt overvældet. "Mmh," mumler jeg, mens jeg giver hans hånd et klem. Egentlig havde vi slet ikke snakket om hvilken relation vi havde fået til hinanden nu, for de sidste dage havde vi jo bare hængt ud som venner, og de sidste mange måneder havde vi bare skrevet sammen og lært hinanden at kende. Hvad betød det her kysseri for ham? Og er det bare for at være sød, at han bliver ved med at give mig hints? Betyder alt det her overhovedet noget for ham? Mine tanker fortsætter sådan, indtil vi efter få minutter holder ind ved koncertstedet igen.

~

Da vi træder ud af bilen, møder de andre drenge os og kigger smilende på mig. "Du er altid velkommen hos os," hører jeg Liam sige, mens han læner sig mod mig, for at give mig et kram. "Ja, Niall forklarede os det hurtigt," indskyder Harry, mens han kigger godkendende på ham. Niall rødmer lidt, men lægger armen om mig mens vi begynder at gå mod tourbussen, som holder parkeret samme sted som tidligere. "T-Tak," siger jeg til drengene, som alle kigger smilende på mig. "Intet problem, nu skal vi bare have det sjovt," svarer Louis, mens han begynder at kilde Harry, som har sat sig på en sofa ombord bussen. "Vil du have noget at drikke?" spørger Niall, mens han bøjer sig mod et minikøleskab. "Ja tak, hvad har I?" spørger jeg forsigtigt, mens jeg prøver at holde fokus på hvad han siger. Louis og Harry er højlydte, da der er udbrudt en mindre kilde-krig mellem dem, så det er svært at høre noget. Zayn og Liam griner af dem, mens de bare sidder og betragter de to andre gå amok. Nu forstår jeg hvorfor der altid er baggrundsstøj, når Niall ringer. "Øh, vi har Cola, Fanta, Sprite, Øl..." fortsætter han, inden jeg hurtigt indskyder, at jeg godt kunne bruge en øl. "Bare for at slappe lidt af," smågriner jeg, mens jeg tørrer det sidste mascara væk fra mine kinder. "Sådan skal det være," smågriner han også, inden han rækker mig en flaske og sætter sig ved siden af mig. "Var det en fed koncert?" spørger Liam mig så, efter de andre er begyndt at sidde stille igen. "Ja, det var vildt fedt," svarer jeg, mens jeg tager en slurk. "Selvom jeg ikke sad forrest, kunne jeg se hele scenen - Øh, begge scener," forklarer jeg. Drengene lytter intenst efter, inden Harry fortsætter: "Ja, det var godt sat op, og der var alligevel 10-15.000?" spørger han, inden Louis tilslutter sig og giver ham ret. Der går en masse forskellige mennesker fra deres crew ind og ud af bussen hele tiden, fordi de er igang med at pakke det hele sammen igen.

"Er I slet ikke trætte?" spørger jeg overrasket, efter jeg har set klokken på min telefon. Den var efter 01:00 og jeg vidste jo, at Niall og jeg i hvert fald var stået tidligt op. Før havde han jo også fortalt mig, at de altid plejede at være vildt trætte efter et show, fordi man bruger så meget energi af at være på scenen. "Jo, helt vildt," hører jeg Louis svare, inden Niall afslutter: "Men nu fik vi jo dig på besøg," smiler han. "Og man går ikke tidligt i seng, når man får damer på besøg, medmindre.." smågriner Harry, hvilket får Niall til at rødme igen. Jeg smiler, inden jeg spørger Niall forsigtigt om hvor jeg skal sove. "Øh, vi har ikke rigtigt nogen ekstra senge ombord, men du er velkommen i min køje," smiler han, inden han tager mig i hånden. "Nu skal du bare se," siger han og hiver mig ned bagerst i bussen. "Det er her vi sover, når vi kører rundt og ikke er på hoteller," forklarer han og peger på de køjesenge der er linet op. "Vi kommer til at ligge tæt," kommer jeg til at sige højt, mens jeg tænker for mig selv. "Gør det noget?" spørger Niall, mens han smiler til mig, idet det går op for mig hvad jeg lige har sagt. "Øh, n-nej nej," svarer jeg flovt, mens jeg kigger ned. Forsigtigt tager han mine hænder og mit blik bliver løftet op mod hans. Han står lige overfor mig og kigger ned, for at få øjenkontakt med mig. Jeg strækker min hals lidt, så vores munde kan mødes og jeg giver ham forsigtigt et kys, som bliver gengældt med det samme. Da vi begge trækker os fra kysset kan jeg se, at det ikke kun er mig der er genert, hvilket giver mig selvtillid nok til at sige: "Jeg glæder mig til at sove sammen med dig igen i nat," efterfulgt af et sødt smil.

~

Drengene er stadig ikke gået i seng endnu, så Niall og jeg har sat os ned på en af de andre køjer, hvor vi sidder og snakker om aftenen og hvad der skal ske imorgen. "Jeg er glad for at vi lige får set hinanden en sidste gang," smiler Niall, med et lidt bedrøvet ansigtsudtryk. "Ja..." sukker jeg, mens jeg giver hans hånd et lille klem. "Julie, j-jeg.." prøver han, men bliver afbrudt af drengene som alle fire kommer ind til os. "Vi er ret trætte og vil egentlig gerne i seng nu," siger Zayn søvnigt, mens de andre nikker. "Har I en ekstra tandbørste?" spørger jeg, mens jeg kigger rundt på de andre. "Sure, kom med," svarer Harry, mens han vinker med hånden i hans retning, hvorefter jeg følger efter ham. De har et meget lille badeværelse ombord bussen, hvor der knap nok er plads til at vi begge kan stå derude. "Her," siger han med et smil, mens han rækker mig en tandbørste fra skuffen. "Tak," svarer jeg også med et smil. "Skal jeg give dig noget?" spørger han med tandbørsten i munden, mens han holder tandpastaen frem mod mig. "Ja, tak," nikker jeg, mens jeg rækker min tandbørste frem. Mens vi begge står og børster tænder, kigger vi på hinanden i spejlet, indtil Harry bryder stilheden mellem os. "Niall har fortalt os, at I har hygget jer rigtig meget," siger han, inden han spytter sin tandpasta ud i vasken. "Det har vi også," smiler jeg og spytter også i vasken. "Han synes du er rigtig sød," siger han stille. Jeg nikker bare og rødmer let, inden vi går ind til køjerne igen. "Jeg håber ikke det gør jer noget, at jeg sover her," siger jeg nærmest undskyldende, hvilket får drengene til at afbryde mig med mange bemærkninger om at det skal jeg ikke tænke på og at det altid er hyggeligt at få besøg. "Har du en t-shirt jeg må sove i?" spørger jeg Niall stille, som allerede har lagt sig under dynen. "Selvfølgelig," svarer han mig, inden han kravler ud af sengen. Da han kommer ned på gulvet bemærker jeg hurtigt, at han kun går rundt i sine boxershorts igen, hvilket får mig til at rødme. Mens han finder en t-shirt frem til mig, kravler jeg op i køjen.

"Her," smiler han, mens han rækker mig den op i køjen. Der er ikke særligt meget plads heroppe, så jeg får vrikket mig ud af både bukser og min top, som jeg rækker Niall der pænt folder det sammen og ligger det ovenpå hans sportstaske på gulvet. Da jeg får hans t-shirt på rykker jeg mig længere ind og signalere, at han bare kan kravle op igen. Vi får slukket lyset, da vi kan høre på de andres lette snorken og dybe vejrtrækninger, at de allerede er faldet i søvn. "Her er ikke særligt meget plads," smågriner jeg med en hviskende stemme, da jeg nærmest ligger halvt ovenpå Niall, for at kunne være i køjen sammen med ham. "Men hyggeligt," tilføjer jeg, inden jeg giver ham et kindkys i mørket. "Ja..." sukker han, inden han fortsætter: "Julie, før... Altså, før drengene kom ind, der ville jeg snakke med dig om det her..." får han mumlet sig frem til, mens jeg bare ligger og lytter godt efter. Han holder en lang pause og tager en dyb indånding. "Mmh?" siger jeg stille for at signalere, at jeg venter på at han fortsætter. Jeg er rigtig glad for at han tager initiativ til at snakke om det, for det havde jeg også selv tænkt på. Nu venter jeg bare på at han fortsætter...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...