Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
48918Visninger
AA

18. Kapitel 17: The concert

"Er du snart klar?" råber jeg til Niall, som stadig er ude på badeværelset. "Jeg skal lige barbere mig, slap af!" griner han af mig. Vi er stået lidt for sent op, så vi har en smule travlt. Niall fik sent igår aftes arrangeret at vi kunne blive hentet af nogle fra deres crew, så vi ikke skulle tage toget sammen med alle de mennesker der skal hjem på weekend idag. Det er fredag, klokken er 07:00 og vi burde allerede være gået ud af døren nu. "Niall!" råber jeg igen, mens jeg banker på døren. Han åbner den og kigger fjollet på mig, mens han har barberskum  i hele ansigtet. Mit seriøse og irriterede ansigtsudtryk bliver erstattet med et smil, fordi han pjatter med mig og prøver at få mig til at grine. "Bare rolig, vi skal nok nå det," trøster han mig. "De kommer alligevel aldrig selv til tiden," griner han, mens han vasker det sidste skum af. "Jeg hader bare at komme for sent," sukker jeg lavt, inden jeg lige pludselig bliver løftet op om lårene, hvilket får min overkrop til at hænge ad Nialls ryg. Jeg hviner og skriger af overraskelse, inden han kaster mig ned på sengen og lægger sig over mig. "Du skal ikke bekymre dig, babe," siger han stille med et seriøst blik, inden hans udtryk skifter. "Det bliver en sjov dag!", afslutter han med et opløftet tonefald, mens han smiler stort. Han læner sig ind mod min mund og giver mig et varmt kys. Hans kinder var nu helt bløde og duftede godt af aftershave, men vigtigst af alt, så kyssede han mig. Igen.

~

Da Niall har pakket sin taske sammen, tjekker jeg min egen og undersøger indholdet. "Pung, nøgler, headset, iPod, telefon... Og koncertbillet," tæller jeg mig frem til. "Jeg er klar," smiler jeg til Niall, mens han åbner døren for mig, inden vi går ud på gaden. "Hvor har du overhovedet aftalt at mødes med dem?" spørger jeg ham, idet det går op for mig, at jeg ikke ved hvor vi er på vej hen. "Jeg gav dem bare din adresse, så de sagde vi skulle mødes ved den nærliggende tankstation," forklarer han mig. Tankstation? Hvorfor dog det, af alle steder? Inden jeg ved af det, har han læst mine tanker og besvaret mit spørgsmål. "Tankstationer vækker ikke så meget opsigt, men nu kommer de jo også kun i en mindre bil," fortsætter han. "Tourbussen holder ved koncertstedet allerede, så de henter os vist i en stor personbil," afslutter han, mens vi går over mod tankstationen. I nogle minutter står vi og venter, mens jeg holder øje med alle biler der kører forbi os. "Du havde ret," konstaterer jeg så. "Med hensyn til hvad?" spørger han, mens han lægger armen om mig. "De kom heller ikke til tiden," smågriner jeg mens jeg kigger på ham. "Nej, se selv. Det er altid for tidligt at bekymre sig og for sent at ærgre sig," siger han, mens han planter et kys i min hovedbund. Lige pludseligt kommer en stor, sort bil kørende mod os og holder ind ved siden af Niall. De hilder på hinanden og udveksler et par ord, inden jeg kommer ind i billedet. "Det her er Julie," præsenterer Niall mig, mens han lægger armen rundt om mig og præsenterer  hans crew for mig. Vi får plads på bagsædet, hvor vi begge ender med at sidde med hovedet op ad hinanden og falder i søvn. Mens han havde været hos mig, havde vi ikke stået op så tidligt som idag.

"Babe," hører jeg en stille stemme sige til mig, da jeg lige så stille vågner. "Vi er her nu," smiler Niall til mig, mens han giver mig et forsigtigt kys på kinden. "Har vi allerede kørt i to timer?" spørger jeg helt forvirret, for jeg kan ikke forstå hvordan jeg kunne sove så meget i en bil. "Mmh," siger han og peger. "Se, det er dér vi skal spille," fortsætter han ivrigt. Vi kører forbi en kæmpe bygning, hvor der allerede står en del piger ude foran. Jeg kan ikke se nogen by rundt om stedet, så jeg gætter mig til at vi er et par kilometre udenfor centrum. "Jeg kommer altid helt op at køre, når vi skal spille koncert. Jeg glæder mig helt vildt," smiler han stort til mig. Det var rart at se, at det ikke kun er fans der glæder sig til koncerterne, men at Niall i hvert fald også selv glæder sig meget. "Wow, det er en kæmpe bus det dér," siger jeg og hentyder til den bus vi parkerer ved siden af. "Det er vores tourbus," svarer Niall. Det kunne jeg have sagt mig selv, for den er virkelig enorm. "Gad vide hvor de andre er henne," siger han stille, mens vi begge træder ud af bilen. "Kom, du skal med," siger han og tager mig i hånden, mens vi småløber indenfor. Bygningen virker utroligt stor, selv indenfor. Der er højt til loftet og en masse døre, som vi ikke aner hvor fører hen. "Lad os gå op på scenen, så kan det være vi kan kravle ned bagved," foreslår han, mens vi fortsætter med at småløbe derhen. Det er ligesom at løbe inde i en cirkus arena, for alle siddepladserne er linet skråt op, så alle pladser kan se scenen. Der er en stor scene for enden, men der er også blevet bygget en mindre scenen i midten af publikum, på gulvet. "Kom," siger Niall og rækker en hånd til mig, mens jeg kravler op på scenen. Wow. "Egentlig kan jeg slet ikke se så langt ud i publikum," forklarer han mig. "Spotlyset rammer os lige i øjnene, så vi kan måske kun se fem meter ud fra scenen,". "Her er godt nok stort," konstaterer jeg, mens jeg nærmest gemmer mig ind til Niall. "Omkring 15.000 tilskuere," fortæller han så. "Wow," siger jeg forbløffet, mens jeg kigger mig lidt omkring. "Hvor skal du egentlig sidde?" spørger Niall, mens han drejer mig rundt mod ham. "Hmm," tænker jeg højt, mens jeg hiver min billet op af tasken. "Sådan cirka... Dér," peger jeg op mod en af tribunerne, som ligger ret tæt på scenen. "Du har da god udsigt," siger Niall, mens han kigger mod min plads. "Bare en skam jeg ikke kommer til at se dig," surmuler han og trækker på skuldrene.

Vi fortsætter vores jagt på de andre backstage. Her er mange ledninger, tomme kasser og alt muligt andet. Lige pludselig kan vi høre mennesker der snakker i baggrunden, hvilket må betyde at der sidder nogen i nærheden. "Niall!" råber en velkendt stemme, mens han bliver modtaget af kram. Drengene sidder og spiser morgenmad ved et bor i nærheden. Det virker rigtig hyggeligt. "Hej, du må være Julie," siger Liam og går tættere på mig. Min vejrtrækning er næsten gået i stå, for jeg står bare og stirre storsmilende på drengene, som nu allesammen er på vej mod mig. "Julie," smiler Niall til mig med en drilsk stemme. "Beklager, hun har stadig sine fangirl moments," griner han og giver mig et sødt kindkys. "U-Undskyld," fremstammer jeg, mens jeg giver Liam hånden. "Hvor formelt," smiler han og giver mig et kram bagefter. Lidt efter bevæger Harry, Zayn og Louis sig også mod mig, hilser og giver mig et knus, hvorefter jeg bliver inviteret til at sidde og spise morgenmad sammen med dem. Niall har allerede sat sig og er godt igang med at spise, da vi ikke havde nået at spise noget, da vi tog hjemmefra mig. "Nå, fortæl os om jeres dage sammen, I to," starter Liam, mens han tager en tår af sin te. Niall forklarer og ligger især vægt på, at han havde spist pizza to dage i træk og at han var rigtig overrasket over, at jeg var så god til Fifa. Drengene ser forbløffet på mig og følger intenst med i hans fortællinger. Han nævner ikke noget om vores dag i sengen igår.

~

"Det her lyder rigtig fangirlet," starter jeg, efter vi har spist færdigt, men bare sidder om bordet og snakker. "Men må jeg godt få et billede sammen med jer?". Mit blik møder Niall, som bare sidder og smiler stort, inden han begynder at grine. "Selvfølgelig må du det," siger han så, mens de allesammen rejser sig fra bordet og går over til mig. Jeg giver hurtigt min telefon til en fra deres crew, inden jeg går over og stiller mig i midten af drengene. "Det blev faktisk rigtig godt," konstaterer jeg, mens jeg ser det. "Ikke godt nok," sukker Niall. "Hvad så, hvad er der galt?" spørger jeg forvirret, mens jeg kan se at han kigger ned. "Jeg vil også have et billede," fortæller han så, hvilket får mig til at smile stort. "Det kan vi da sagtens gøre, ræk mig din telefon," siger jeg, mens jeg hiver ham over til bordet igen. "Sæt dig," kommanderer jeg, hvorefter jeg sætter mig ovenpå ham, mens jeg tager et billede af os sammen. Vi kigger begge på billedet, hvilket egentlig ser rigtig sødt ud. "Tak," smiler han glad og kigger på billedet igen. "Jeg skal igang med at øve," siger han, mens han kigger rundt for at finde de andre. "Undskyld, ved du hvor de andre gik hen?" spørger han en tilfældig ansat, som går forbi os. Han peger i retningen af et andet rum, hvor Niall hiver mig med. "Du kan bare sidde her og underholde dig selv, jeg skal nok komme og kigge til dig, når jeg har tid," skynder han sig at sige. "Det er helt fint," smiler jeg til ham. Han kigger sig forsigtigt rundt for at tjekke om der er nogen, før han giver mig endnu et kys på munden. "Jeg kunne godt vænne mig til det her," smiler han kækt, inden han skynder sig rundt om hjørnet.

Drengene har øvet hele dagen, mens jeg har gået rundt og tjekket arenaen ud. Pludselig modtager jeg en SMS fra Andreas. "Hey, burde du ikke komme i skole? Er Niall ikke taget hjem?", hvorefter jeg skynder mig at svare. "Han blev endnu en overnatning, for så kunne vi følges til One Direction-koncerten, som starter her i aften," fortæller jeg. "Haha seriøst, skal han også til den koncert? Jeg troede han havde god musiksmag!" hvilket irriterer mig lidt, for Andreas havde stadig ikke fattet det. Nu blev jeg nødt til at skære det ud i pap for ham. "Andreas, prøv at Google One Direction. Tjek billederne," svarer jeg hurtigt, inden der kommer et svar. "Holy shit" står der bare, efterfulgt af en ny besked. "Hvorfor har du ikke sagt at han er MED i bandet?!? Ej hvor er det pinligt, jeg sagde endda at han ikke lignede en fyr der kunne synge," hvorefter jeg begynder at smågrine for mig selv. Jeg svarer ham hurtigt, hvor jeg undskylder for at have løjet overfor ham, men samtidigt forklarer jeg, at Niall og jeg havde aftalt at holde det hemmeligt, så at gruppen netop ikke ville behandle ham anderledes. Jeg beder ham samtidigt om at holde på hemmeligheden, indtil jeg selv fortæller Sarah det. "Jojo, skal jeg nok. Anyway, ønsk ham god koncert og giv ham lige en undskyldning fra mig!" ser jeg ham skrive, inden jeg lægger mobilen ned i min taske igen.

Det var begyndt at blive aften og man kunne høre, at der kom flere og flere tilskuere til, som stod og ventede på den anden side af muren. "Der kommer snart Meet'N'Greet gæster," forklarer Niall, mens han sætter sig ved siden af mig i sofaen, tæt på deres opholdsrum. "Du må gerne gå med, hvis du vil," siger han så. Jeg kigger på ham og nikker, inden jeg siger tak. "Men du skal jo nok også snart ud til din veninde?" spørger han så. "Ja, det skal jeg vel," siger jeg bedrøvet. "Hvad så, hvad er der galt?" spørger han bekymret, da han kan se at mit ansigtsudtryk skiftede fuldstændig. "Jeg har bare haft meget tid til at tænke idag," siger jeg stille. "Og jeg kom frem til, at det her jo er sidste gang jeg ser dig," siger jeg med lidt tårer i øjnene. "Årh, Julie," sukker han så. "Vi må se hinanden i fremtiden," mumler han, mens han har hivet mig ind til et stille kram. "Det bliver vi nødt til, og indtil da må vi bare Skype," mumler han videre. "Jeg har bare hygget mig så meget, det bliver underligt ikke at være sammen med dig," snøfter jeg. "Det har jeg også," siger han lavt. "Vi bliver nødt til at ses efter koncerten," smiler han til mig. Jeg nikker bare, mens jeg rejser mig. "Kom, vi kan følges lidt af vejen," siger jeg og rækker ham min hånd. Han skal op til sine Meet'N'Greet-fans, men jeg skal sniges ud bagved, så jeg ikke bare kommer ud af de lukkede døre foran.

~

"Oh my God, jeg glæder mig HELT VILDT!" hviner min veninde, som jeg har fundet i køen. Hun er et år yngre end mig, kommer fra den anden ende af landet og hedder Anna. "Hvem glæder du dig mest til at se?" spørger hun mig, hvilket vækker mig fra mit dagdrømmeri om Niall. "Niall," svarer jeg med en lav stemme, fuldstændigt som i mit hoved. Jeg var stadig lidt trist over at vi havde sagt farvel så hurtigt, for jeg vidste ærligt talt ikke om jeg kunne nå at se ham efter koncerten. Koncertarenaen ligger et par kilometer fra togstationen fandt jeg ud af, og her er masser af biler, som alle skal ud senere. Mit tog kører godt nok halvanden time efter koncerten slutter, men hvis jeg ikke når toget, kan jeg ikke komme hjem. "Han er også SÅ cute," fortsætter Anna, stadig helt oppe at køre, hvilket igen distraherer mig fra mine bekymringer. "Jeg glæder mig generelt til at se dem live," smiler jeg til hende. Nu var det på tide, at jeg begyndte at glæde mig til koncerten og ikke kun tænke på de sidste dage med Niall. Pludseligt lyder et kæmpe hvin fra pigerne forrest i køen, hvilket signalerer at dørene er blevet åbnet. Køen begynder at rykke sig længere fremad, indtil vi kommer ind i koncertsalen, hvor vi løber op mod vores pladser. Niall havde ret; jeg havde perfekt udsyn over begge scener, trods at jeg sad så langt oppe på tribunen.

"Nu må de altså gerne snart gå på," råber Anna vrissende gennem musikken, som opvarmningsbandet spiller. Jeg nikker bare og erklærer mig enig, mens jeg sætter mig ned og tjekker Twitter. Jeg smiler stort, da Niall har tweetet et billede for et par minutter siden. "@NiallOfficial - I can see you ! Watching you guys from backstage, amazing crowd !", samt et vedhæftet billede af den tribune jeg sidder på. Han er ret god til at sende mig skjulte beskeder, tænker jeg for mig selv. "Oh my God, Niall tweeter om os!!!" hviner min veninde, da hun står med sin egen telefon. "Ja, det er lidt underligt at tænke på, at de står bag omme bagved," smiler jeg til hende, mens jeg tænker på de sidste dage, som hun ikke ved noget om. Lige pludseligt slukker alt lyset og alle pigerne i salen hviner og skriger, som gjaldt det deres liv. Nu begynder showet. De fem glade drenge kommer skiftevis ind på scenen, mens "Up All Night" kører i baggrunden, hvorefter de begynder at synge. Niall har fået noget andet tøj på end han havde tidligere og han løber rundt på scenen sammen med de andre. Det er fedt at opleve, at de har så meget energi! Koncerten fortsætter og de spiller sange, som alle i salen kan synge med på. Ind i mellem holder de nogle enetaler, hvor de takker for at være kommet til Danmark for første gang, mens de joker lidt omkring med hinanden. Trods at de er et verdenskendt boyband, så fjoller de rundt og er helt nede på jorden.

Pludselig skifter stemningen, da de begynder at spille en af deres stille sange. Niall løber ud i højre side af scenen, hvilket er tæt på den side af tribunen jeg sidder på. Liam begynder at synge verset, hvilket fortsættes af Niall, mens han kigger i min retning og peger.

"Now she's feeling so low,
Since she went solo,
Hole in the middle of my heart,
Like a polo,

And it's no joke to me
So can we do it all over again?"


Pigerne hviner og skriger, da de alle begynder at synge omkvædet. Personligt sidder jeg selv med tårer i øjnene, fordi han ramte plet. Måske havde jeg kun fået tårer i øjnene, og ikke grædt ukontrolleret, da vi sagde farvel, men jeg var stadig rigtig ked af det. Det var underligt at tænke på, at jeg allerede havde vænnet mig så meget til at være sammen med ham, at jeg ikke kunne lide tanken om at være alene igen.
Tiden går og koncerten fortsætter, hvilket forstyrrer mine triste tanker, men løfter mit humør, da Anna og jeg står og danser til de velkendte sange. Jeg tjekker ind i mellem klokken for at holde styr på tiden, men ser nu at de allerede er bag ud for deres tidsplan, hvilket stresser mig. Annas far kommer og henter hende, hvor jeg har fået lov til at få et lift til stationen. Nu handlede det bare om at vi kunne komme ud, for der var 15.000 andre der også skulle ud fra koncerten bagefter. "Thanks Denmark and godnat!" lyder det over højtalerne, da drengene går af scenen. Vi skynder os ud, finder hendes far og bliver sat ind i bilen. Hendes far bander, da der er utroligt lang kø til vejen. Mit blik flakker skiftevis mellem klokken og alt andet, da jeg prøver ikke at stresse over tiden. Jeg kan alligevel ikke gøre noget ved det, må jeg konstatere.

"Tror du godt vi kan nå det på 10 minutter?" spørger jeg forsigtigt hendes far, som lige har fået bilen ud på vejen. "Vi kan prøve, men jeg ved det ikke," svarer han trist. Jeg læner hovedet op ad ruden, mens vi ligeså stille får kørt mod stationen. "Løb og kom godt hjem!" råber Anna ud af vinduet, da jeg endelig er kommet ud af bilen og løber mod perronen. "Tak!" svarer jeg, mens jeg skynder mig op ad trapperne. Mit tog holder allerede på perronen og der er få minutter til det kører. Hurtigt får jeg bevæget mig over til en billetautomat, hvor jeg febrilsk prøver at taste "Aalborg" ind, idet jeg hører toget starte op. "Indtast pinkode" kommer frem på skærmen, hvor jeg skynder mig at taste de fire cifre. "Kom nuuu," skynder jeg på maskinen, men så er det for sent. Jeg kan høre, at toget kører i baggrunden og først nu kommer "Tryk Godkend" frem på skærmen. "Fuck," bander jeg for mig selv, mens jeg langsomt sætter mig på en bænk. "Hvad fanden skal jeg nu gøre?" tænker jeg højt, inden min stemme knækker og jeg begynder at græde. Det næste tog går først om 6 timer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...