Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
47623Visninger
AA

16. Kapitel 15: Another long night

Efter at have siddet stille i noget tid, hvor jeg bare sidder lænet mod hans skulder, afbryder han stilheden: "Der her lyder som en kliché, men jeg føler mig aldrig god nok," sukker han og trækker sig væk fra mig. Jeg sætter mig op i sengen og kigger på ham. "Virkelig?" spørger jeg uforstående, hvorefter jeg læner mig ind til ham igen. "Tjaeh," sukker han. "Jeg ved det ikke, selvom det burde øge selvtilliden at være verdensberømt popsanger, så er det nogen gange dét der gør det svært," mumler han stille. "Forklar mig det," siger jeg i samme toneleje. "Altså, der bliver hele tiden taget billeder af os, vi kan læse alt om os på nettet... Nogle gange er det bedst bare at undgå, at læse det hele," tilføjer han så, inden han bliver ved: "Folk skriver alt muligt lort til os konstant, selvom der selvfølgelig er tusindvis af fans der elsker os. Det er ret svært at forholde sig til," afslutter han. "Det kan jeg godt forestille mig," siger jeg og rejser mig fra ham. Han ser beklagende på mig, som om han oprigtigt er nedtrykt. "Jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis hele verden havde set hvordan jeg så ud med tømmermænd," siger jeg forsigtigt, mens jeg sender ham et lille smil. "Haha, nej, det er dét jeg mener," smågriner han. "Nogen gange savner jeg bare at kunne være i fred..."

~

Da Niall forklarer hvilke dårlige oplevelser ham og drengene har haft, sidder jeg bare og prøver at sætte mig ind i det hele. Det er svært, for jeg tror ikke rigtigt at man kan relatere til det, før man har prøvet det. Når man bliver kendt, bliver man nødt til at lære at distancere sig selv fra omverdenens mening til én, havde han sagt. "Vi har alle vores dårlige dage, hvor vi føler at verden er imod os," siger han og tager en slurk af sin te. Vi havde næsten ikke drukket den te vi havde lavet før vi begyndte at snakke, men i det mindste havde den fået en nogenlunde temperatur nu. "Den der tager det hårdest er helt sikkert Harry," siger han så. "Han er hele tiden i mediernes søgelys, fordi han har mange veninder," siger Niall med en stemme, der lyder irriteret. "Han bliver altid udstillet som en player eller en flirt, selvom han i virkeligheden bare er venlig. Det er ikke engang mediernes magt der irriterer mig mest, men mere at folk bare tror, at de kender sandheden fordi de har læst det i et eller andet lortemagasin," siger han med en opgivende stemme. "Ja, det må være frustrerende," siger jeg og erklærer mig enig. Jeg havde egentlig ikke rigtigt tænkt så meget over det, fordi jeg jo er vant til at læse om diverse kendis-skandaler på både internettet og i diverse blade. Tanken om ordsproget der siger, at 'et billede siger mere end 1000 ord' mister lige pludselig dets betydning, når medierne altid prøver at vende og dreje en historie til deres fordel. "Engang læste jeg, at jeg åbenbart ikke gik ind for sex før ægteskab," fnyser Niall og læner sig tilbage. "Just for your information, så er jeg ikke jomfru og har aldrig sagt det dér, men jeg går ud fra at de tror det har noget at gøre med, at jeg har gået på en katolsk drengeskole," griner han. "Det er ret åndssvagt," konstaterer jeg. Den her samtale med Niall havde sat tingene lidt i perspektiv for mig, fordi jeg som sagt aldrig havde tænkt over hele problematikken ved paparazzis og journalister. De forfølger jo kendisserne for at skrive en historie, som de jo bliver tvunget til at skrive, så de kan få deres løn.

"Tak fordi jeg kan fortælle dig det," sukker han og smiler til mig. "Ja, det er blevet en rigtig heart-to-heart, hva'?" siger jeg med en drilsk stemme. "Ja, det er det," griner han. Det var nu meget rart bare at kunne snakke med ham om sådan nogle ting, selvom jeg havde det lidt underligt med at Niall nu kendte til min angst. Jeg havde aldrig tænkt over, at snakke med nogen om det, men det virkede som om at vi kunne være åbne overfor hinanden. "Jeg er glad for, at jeg fik fortalt dig om min angst," siger jeg så, mens jeg drikker det sidste af min te. "Det er jeg også," mumler han nærmest, mens han smiler til mig. "Og hvis du vil snakke mere om det, så siger du bare til,". Samtalen slutter lidt, da vi beslutter os for at spise frokost.

~

Da vi er færdige med at spise frokost, fortæller jeg ham mere om de personer der kommer i aften. Jeg tænker, at han muligvis gerne vil kende lidt til de personer, som vi skal møde i aften og hvad han kan forvente af selskabet. "Vi er en gruppe i skolen, der hænger meget ud sammen," starter jeg. "Jeg tror vi er omkring 6-7 personer, som altid drikker sammen hjemme hos Andreas,". "Dog er Sarah og jeg de eneste piger," griner jeg, inden Niall spørger: "Okay, det er overskueligt. Hvilke slags typer er de?". "Hmm, altså, drengene ryger tit joints, men ellers er de stille og rolige, vi drikker som regel bare øl og spiller drukspil, mens der kører noget musik i baggrunden," forklarer jeg, uden at vide hvad han synes om joints. Det har vi egentlig ikke snakket om, udover at vi havde snakket lidt om rygning i det hele taget. Jeg ryger ikke selv, men har nogle gange røget med på en joint eller to. Niall havde indrømmet, at han havde røget et par cigaretter mens han var fuld, og nogle gange havde han taget et hvæs af Zayns cigaret, når de stod og snakkede udenfor. Mest for at slappe af, havde han undskyldt. Egentlig brød han sig ikke om cigaretter, og medierne følger jo enhver af deres handlinger nøje, så han ville helst ikke ryge, hvis han vidste at der var risiko for at blive opdaget. "Det er mit eget valg, også selv om det er dum beslutning," havde han sagt, da han var irriteret over at blive udstillet på Twitter på et tidspunkt. "Okay, det lyder rimelig afslappet," svarer Niall mig så, efter min forklaring omkring joints og øl. "Ryger du tit joints?" spørger han mig, mens han kigger afventende på mig. "Nej, ikke rigtigt, altså, jeg blander det helst ikke," siger jeg. "Jeg kan ikke lide at drikke samtidigt med at ryge joints, så bliver jeg helt svimmel," afslutter jeg, mens jeg smiler til ham. "Jeg holder mig også bare til øl," smågriner han, mens han læner sig tilbage i min seng, hvor vi sidder.

Dagen efter efterhånden gået hurtigt, da vi egentlig bare har siddet på mit værelse og snakket. Trods at vi ikke havde sovet så meget, så virkede vi begge to friske og klar på hygge med mine venner i aften. "Skal vi spise tidlig aftensmad i dag?" spørger jeg, mens vi sidder og ser endnu en film. "Det kan vi godt," smiler han mens han nikker. Vi rejser os og går over mod køkkenet, inden Niall stille og roligt hiver fat i min arm. Det virker som om han har fået en anden idé. "Skal vi ikke bestille pizza?" spørger han med lys i øjnene, som om det er den bedste idé han nogensinde har fået. "Jo, det kan vi godt," siger jeg og gengælder hans store smil. "Fedt! Men du skal nok ringe," smågriner han, mens han læner sig op af mit køkkenbord. "Jeg tror ikke, de kan forstå min irske accent over telefonen,". Jeg finder hurtigt en brochure frem, som jeg har i min skuffe ovre i mit skrivebord. Endnu engang skal jeg oversætte menuen, fordi det hele står på dansk. "Jeg tager en nummer 23," siger han, efter jeg gennemgået de fleste af dem. "Du er meget beslutsom," konstaterer jeg og kigger op på ham med et smil. "Well, pepperoni-pizza har altid været min yndlings," siger han og trækker på skuldrene. Kort efter ringer jeg og har bestilt vores pizzaer. "Pizzamanden kommer forbi med dem om cirka 30 minutter, så jeg smutter lige i bad imens," siger jeg og lægger telefonen fra mig. "Fint nok," svarer han og går over og sætter sig på sengen igen. "Hey, har du nogle spil til din Playstation?" siger han så, mens han peger på den. "Ja da, der ligger en del i kurven over den," siger jeg, inden jeg tilføjer: "Andreas og jeg plejer altid at spille Fifa,". "Seriøst?! Jeg elsker Fifa, du bliver nødt til at spille et spil med mig bagefter," udbryder han, mens han er fuldt igang med at tænde for både Playstation og TV. Jeg ryster bare på hovedet mens jeg smiler, finder håndklæder frem og går ud på mit badeværelse. Niall virkede en rigtig, lille dreng på nogle områder.

~

Da jeg træder ud af badet, venter jeg i et kort øjeblik med at gå ud fra badeværelset, da jeg kan høre at Niall står og snakker med nogen på den anden siden af døren. Mit badeværelse ligger ud til entreen, så jeg står bare og tager undertøj på, indtil jeg kan høre min hoveddør blive lukket. "Der er pizza," hører jeg Niall råbe, da han jo ikke ved, at jeg står lige på den anden side af døren. "Lækkert!" råber jeg bare igen, mens jeg tager håndklædet rundt om min krop. Da jeg træder ind på mit værelse, kan jeg se at Niall allerede har åbnet pizzabakkerne. Han har flyttet mit lille sofabord over, så vi kan have pizzaerne på bordet, mens vi åbenbart skal spille i sengen. Jeg tror ikke han havde opdaget, at jeg var gået ind på værelset, for han ser overrasket ud, da han kigger op på mig. Jeg smiler bare til ham, men han sidder bare og stirrer med åben mund. "Har du set et spøgelse?" spørger jeg kækt, mens jeg går over til mit klædeskab. "Øh, nej, uhm..." fumler han med ordene og kigger ned på pizzaerne igen. Da jeg står foran mit skab, med ryggen til Niall, lader jeg håndklædet falde på gulvet, mens jeg overvejer hvad jeg skal tage på. Lyden af Niall der kløjes, får mig til at dreje hovedet og kigge over på ham. "Er du okay? Spiste du for hurtigt?" spørger jeg bekymret, da jeg kan se at han skynder sig at tage en tår af den cola der står foran ham. "Nej, øh, jo, jeg er okay," svarer han hurtigt, mens han prøver at lade være med at kigge på mig. Nu går det op for mig, at jeg står foran ham i undertøj, men jeg havde ikke troet, at det var noget problem for ham. "Jeg skal nok skynde mig at tage tøj på," svarer jeg smilende, mens jeg drejer mig rundt og fortsætter min jagt efter et outfit til i aften. "Undskyld," hører jeg ham bare sige, hvilket får mig til at vende mig om igen. "Undskyld for hvad?" siger jeg forvirret, mens jeg kigger på ham. Han ser ned, mens han svarer mig. "Det var ikke for at stirre, men, øh..." han tøver lidt med den sidste bemærkning, inden han svarer: "Jeg bliver bare hurtigt genert og du er virkelig pæn," mumler han, mens han prøver at kigge mig i øjnene, men han ender med at give mig et elevatorblik. "Jamen, tak," smiler jeg, mens vi begge rødmer lidt. Der er hurtigt noget akavet stilhed, mens jeg skynder mig at tage noget tøj på.

Da jeg kommer over til ham er han allerede halvvejs gennem sin pizza, hvilket egentlig ikke overrasker mig. Jeg tager et stykke af min egen, da Niall spørger mig ivrigt om vi ikke skal spille et spil Fifa, mens vi spiser. "Det kan vi da godt, men jeg er faktisk ret god," blærer jeg mig med. "Oh yeah? Bring it on!" svarer han kækt, mens han rækker mig det andet joystick. Efter et par kampe, må han indrømme, at jeg faktisk gav ham kamp til stregen, trods at jeg kun vandt få gange over ham. "Hør," siger jeg så. Hans opmærksomhed er rettet på mig, efter han har sat spillet på pause. "Vi har jo ikke købt flere øl til i aften, så det synes jeg vi skal gøre, efter vi har drukket nogle fadøl nede på mit yndlings bodega," foreslår jeg. "Det lyder som en god plan," smiler han, mens han holder øjenkontakt med mig. "Men jeg skal først lige lægge make-up," siger jeg hurtigt, da jeg rejser mig fra sengen og går ud på badeværelset. I baggrunden kan jeg høre at Niall sætter noget musik på. "Må jeg bruge din computer til at tjekke Twitter?" råber han gennem musikken. "Ja, ja, selvfølgelig," råber jeg igen, mens jeg ligger det sidste lag mascara. Jeg studerer min make-up i spejlet og nikker godkendende til mig selv, inden jeg går ind til ham igen. "Haha, folk undrer sig over hvor jeg mon er," siger Niall, mens han kører ned af sin newsfeed. "Hvorfor det?" spørger jeg, hvorefter han forklarer mig, at drengene jo har fri i de her dage, men de andre er åbenbart taget i Tivoli sammen og så har folk lagt mærke til, at han ikke var sammen med dem. "Det giver mening," siger jeg og afslutter med et spørgsmål: "Vil du da ikke have at folk ved hvor du er?". Niall bruger et øjeblik på at tænke over mit spørgsmål, inden han svarer mig. "Jo, altså, det gør mig ikke noget. Men jeg kan nu også meget godt lide bare at være i fred," svarer han med en seriøs tone, inden han smiler. "Jeg nyder bare at være sammen med dig, og der kommer hurtigt så mange rygter," siger han så, igen i et seriøst tonefald. Jeg kan godt forstå ham, så jeg nikker bare. "Du ser iøvrigt godt ud," indskyder han så, efter jeg er gået over til min mobil på natbordet. "Tak," svarer jeg, mens jeg smiler for mig selv og tjekker klokken. Klokken er omkring 18:00, men vi spiste jo også tidligt i dag. "Jeg kan godt lide, at du ikke tager så meget make-up på," hører jeg ham sige ovre fra computeren. "Jeg synes det er ærgerligt når piger tager alt for meget make-up på, og du er så pæn i forvejen," mumler han. Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal reagere overfor hans komplimenter, for vi har jo egentlig ikke flirtet. Han siger det bare lige når det falder ham ind, på den mest naturlige og ærlige måde. "Tak," gentager jeg bare og går over til ham. "Skal vi snart gå?" spørger jeg, mens jeg prikker ham på skulderen. "Giv mig et øjeblik, så logger jeg af og tager noget andet tøj på," svarer han mig, inden jeg ser ham lukke Twitter ned og bukke sig ned til sin taske.

~

Da Niall har klædt om, slukker vi musikken og går ud af døren. "Vi skal være hos Andreas omkring kl. 21:00, så vi har et par timer til at drikke nogle øl inde på baren," siger jeg, mens vi går ude på gaden. Der er ikke nogen mennesker omkring os, ligesom da vi skulle ned og spise på café igår. Vi kommer hen til værtshuset og Niall tager sine Raybans af, da vi går indenfor. Det er et lille sted og der sidder kun nogle enkelte gamle mænd oppe i baren, som drikker øl og snakker med bartenderen. "Haha, det var ikke sådan jeg forestillede mig, din yndlings bar se ud," griner Niall, mens vi sætter os ved et bord til to ved vinduet. "Hvad havde du da forestillet dig?" spørger jeg grinende, mens jeg tager min jakke af. "Måske et sted hvor gennemsnitsalderen ikke er over 65," griner han og nikker mod baren. Jeg går op i baren og køber to øl til os, som jeg tager ned til vores bord. "Du skal ikke betale for mig," vrisser han af mig for sjov, mens han minder mig om, at han jo er gentleman der gerne vil lægge ud. "Niall, det er ikke fordi jeg ikke lytter til dig," prøver jeg mig frem. "Jeg vil bare ikke have at du tror, at jeg nasser på dig," siger jeg, mens jeg kigger undskyldende på ham. "Julie," siger han, mens han ligger sin hånd på min. Han vil have øjenkontakt, så jeg løfter mit blik og kigger på ham. "Hvis jeg troede du var sådan, så havde jeg ikke tilbudt det til at begynde med," smiler han. Jeg smiler også og nikker til ham indforstået med hans søde ord. Vi skifter emne og sidder bare og snakker, mens vi drikker et par øl. Der er ingen af de mennesker inde på baren, som har kommenteret på hvem Niall er, og den eneste grund til at de har kigget over på os er nok fordi de tror, at vi er et par.

Da vi går udenfor igen, beslutter vi os for at smutte i Brugsen og købe øl, inden de lukker. Vi køber en sixpack hver og bevæger os hjem mod Andreas. Vi går igennem parken hvor vi havde siddet igår, men nu skinnede solen ikke mere, da det var begyndt at blive mørkt. Det er stadig forår, men man kan mærke at sommeren er ved at gøre sit indtog, da det heller ikke er særligt koldt om aftenen mere. "Her er også hyggeligt om aftenen," siger Niall, da vi er halvvejs gennem parken. "Mmh," mumler jeg stille. Her er utroligt stille, fordi der ikke er nogen mennesker i området. Det er rart bare at gå ham og jeg, da vi egentlig bare hyggesnakker hele vejen. Andreas bor på et andet kollegium, som ikke ligger så langt fra hvor jeg bor, hvilket er fedt, fordi vi ikke skal gå så langt for at komme derover. Et par store bygninger kommer til syne, da vi drejer om hjørnet ved den vej hvor parken stopper. "Er det her?" spørger Niall og kigger op mod den store dør, der er foran os. "Ja, jeg ringer lige på," siger jeg og trykker på den store dørtelefon. Ingen svarer, men kort tid efter buzzer låsen og vi går indenfor. Der er heldigvis elevator i bygningen, for han bor på 4. sal. Da jeg banker på Andreas' dør åbner Sarah, som møder mig med et kæmpe knus, efterfulgt af et overrasket ansigtsudtryk, da hun ser Niall. "Nåeh, hej! Niall, ikk'?" spørger hun og stikker sin hånd frem til et håndtryk. "Jo," smiler han og nikker. Vi går indenfor og møder de andre, som sidder i sofaen og rundt omkring bordet. Selvfølgelig er de igang med et drukspil. "Hey," siger de allesammen, mens Niall høfligt går rundt og introducerer sig selv. Ingen sender mærkelige blikke til hinanden eller bider mærke i hvem han er, hvilket jeg egentlig er ret glad for. Jeg vidste ikke hvad jeg havde forestillet mig. Andreas rykker ind, så der er plads til Niall og jeg ved siden af ham. Jeg sætter mig i midten, hvorefter Sarah sætter sig på en stol ved siden af Niall. "Ej, ham vidste jeg da godt hvem var," siger hun på dansk til mig. Niall bukker sig ned og åbner en øl, mens han kigger smilende på mig. "Øh, gør du?" siger jeg forvirret, for nu bliver jeg bekymret for, at Sarah genkender ham. "Ja, altså, du har helt sikkert vist mig et billede af ham før," hvisker hun, selvom Niall tydeligvis ikke fatter at vi snakker om ham. "Øh, h-hvornår?" fremstammer jeg, for jeg er virkelig nervøs for, om hun kan huske hvem han er. "Det kan jeg sgu da ikke huske, men han virker i hvert fald bekendt," siger hun og tager en tår af sin øl. Hun læner sig tilbage og begynder at snakke med Niall. Jeg drejer hovedet og ser på Andreas, som åbenbart skal bunde sin øl som en straf i det spil de spiller.

"Han virker da meget flink," siger han stille til mig, mens han tørrer det øl han spildte væk fra sin hage. "Ja, det er han også," siger jeg, mens jeg smiler lidt. "Hvad har I så lavet indtil videre? Han kom igår, ikk'?" spørger han, mens han vender sig mod mig. "Jo, altså, vi var nede og drikke øl i parken igår, og idag har vi egentlig bare stenet hos mig," fortæller jeg, mens jeg tager en tår øl. "Og spillet Fifa," smågriner jeg. "Det lyder meget chillet," afslutter han. "Nå, skulle vi aldrig spille et spil hvor alle er med?" siger han højt på engelsk, for at få alles opmærksomhed. "Det lyder som en god idé!" svarer Sarah højt, også på engelsk. Niall smiler til mig, med en mine der fortæller mig, at han er glad for at vi viser hensyn ved at tale engelsk, nu hvor han sidder sammen med os. Andreas giver sig god tid til at forklare Niall reglerne, mens han sidder og nikker. Vi begynder at spille lige så langsomt, hvilket udløser mange latteranfald hos de fleste af os. Jeg rejser mig fra selskabet, da jeg skal på toilettet og jeg ser ud af øjenkrogen, at Andreas har taget min plads, for at snakke med Niall. Da jeg kommer tilbage sidder de stadig og snakker, og det lader til at de godt kan lide hinanden. "Hva' så, hvad snakker I om?" spørger jeg, mens jeg sætter mig i sofaen igen. Nu sidder jeg mellem dem, så jeg kan høre hvad de begge to siger. "Musik," starter Andreas, inden han fortsætter: "Du sagde jo, at du havde lært ham at kende gennem fælles musiksmag," og lige da han siger det, får jeg øjenkontakt med Niall, som smiler og nikker til mig, indforstået med min løgn overfor Andreas. Det viser sig, at han har holdt den kørende og bare fortsat løgnen. "Ja, og så fandt vi ud af, at vi faktisk også har noget musik tilfælles," afslutter Niall for ham. Andreas smiler og kigger på mig, inden han på dansk siger: "Han har mega god musiksmag, jo! Han er stor fan af Bon Jovi, ligesom mig," siger han stolt. "Andreas?" spørger Niall, for at få hans opmærksomhed. "Har du en guitar?". "Ja, to sekunder," siger han og rejser sig. Andreas' lejlighed er en to-værelses, så han har også et soveværelse, som han går ind i og finder sin gamle akustiske guitar frem. "Here you are," siger han og rækker den til Niall. Kort efter slukker Andreas musikken, idet han forventer at Niall skal begynde at spille. Og ganske rigtigt begynder han at spille og synge.

"This ain't a song for the broken-hearted 
A silent prayer for the faith-departed 
I ain't gonna be just a face in the crowd 
You're gonna hear my voice 
When I shout it out loud 

It's my life 
It's now or never 
I ain't gonna live forever 
I just want to live while I'm alive 
(It's my life) 
My heart is like an open highway 
Like Frankie said 
I did it my way 
I just wanna live while I'm alive 
It's my life"


Ved omkvædet synger alle drengene med, mens Sarah og jeg bare sidder og kigger forundret på hinanden. Vi begynder at alle at klappe, da Niall stopper efter omkvædet og skåler med os allesammen. "Wow! Du er jo virkelig god til både at spille guitar og at synge!" udbryder Andreas, tydeligvis helt forbløffet. Niall smiler og bukker med hovedet, efterfulgt af et ydmygt tak. "Jeg mener, du ligner jo virkelig ikke en fyr der kan synge, no offence," joker Andreas. Jeg smiler undskyldende til Niall, som bare begynder at grine over den sidste kommentar. Hvordan kan folk virkelig ikke vide hvem Niall er, sidder jeg og tænker for mig selv. Samtidigt er jeg virkelig glad for, at Niall og Andreas kommer godt ud af det med hinanden, for eftersom at Andreas havde virket meget beskyttende overfor mig, så var det rart at slå hans bekymringer ihjel ved at lade ham møde Niall i virkeligheden.

~

"Hvaeh, skulle vi aldrig tage i byen?" spørger Sarah på dansk, med en jævnt beruset stemme. "Hun spørger om vi skal tage i byen," hvisker jeg til Niall, som jo ikke forstår hvad hun siger. "Jo, det lyder sjovt," griner Niall og prikker til Sarah. Hun er så beruset, at hun griner fjollet over hans mindre angreb og prikker ham igen. Kort tid efter får vi alle rejst os og bevæger os mod byen. Jeg får lov at bestemme hvor vi skal hen, da det egentlig kun er Sarah og jeg der tager i byen af os fra gruppen, så drengene kender ikke rigtigt de fede steder. Niall holder sig tæt til mig, da han vil sikre sig at vi går ind samme sted. Vi vælger et diskotek i Jomfru Ane Gade, som der plejer at være kendt for at spille musik man kan synge med på. "Skal vi have shots?" spørger Andreas kækt, mens han kigger rundt på os andre. Vi nikker allesammen, og ser ham gå op mod baren. "Det her minder om en hvilken som helst anden club jeg har været på," griner Niall. "Udover at det lader til, at ingen aner hvem jeg er,". Jeg læner mig ind til ham, så han kan høre hvad jeg siger. "Ja, udover at de altid plejer at spille mindst to-tre One Direction-sange herinde i løbet af natten," griner jeg. Niall ser forbløffet ud og smiler. "Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig," griner han videre. "Jeg vidste ikke, at man kunne drikke til vores musik,". Andreas kommer ned til bordet med en bakke med shots, som vi alle tager en af og skåler. Der er ret mange mennesker herinde og musikken er høj, så man skal nærmest råbe til hinanden på tværs af bordet, for at kunne tale sammen. "Er du typen der danser?" spørger jeg Niall om med en drilsk attitude, mens jeg rejser mig fra bordet. Sarah har signaleret, at hun har set en sød fyr, som hun gerne vil danse med, så derfor skal jeg med ud på gulvet. "Øh, nej tak, jeg foretrækker at sidde og drikke min øl hernede," griner han og trækker på skuldrene. "Helt fint, snak mere med Andreas, mens jeg er væk," smiler jeg, mens Sarah hiver mig med ud på dansegulvet. Efter et par sange spiller en velkendt intro over anlægget, som straks får mig til at kigge over på Niall. Han har åbenbart også holdt øje med mig, for vi får øjenkontakt med det samme. Jeg begynder at smile og rødme, da jeg kan ser han mimer med på teksten.

"Oh I just wanna take you anywhere that you like
We can go out any day any night
Baby I'll take you there take you there
Baby I'll take you there, there"


Jeg bliver skubbet af en person der kommer gående bagfra, hvilket får mig til at bryde øjenkontakten med Niall og vende mig rundt i stedet. Da jeg drejer mig for at se hvor han er, er han væk. Hvor gik han hen? Men idet jeg drejer hovedet, mærker jeg et par hænder på mine hofter. Han har taget sine Raybans på, selvom vi er indenfor, men nu står han foran mig. Jeg smiler til ham, mens han bøjer sig ned til mig, så jeg kan snakke til ham. "Du kom herud!" siger jeg glad. "Ja, det er jo min sang!" griner han, da omkvædet begynder. Vi synger begge med på sangen, mens vi hopper rundt og danser. Zayns stykke kommer, efterfulgt af Nialls eget vers hvor han skråler med, mens han laver en masse håndbevægelser og tager sig til hagen. Jeg griner og nyder vores dans, men jeg bliver afbrudt af Sarah, som hiver i min arm. "I er så søde sammen!" råber hun, mens hun kaster sig om halsen på mig. Jeg er selv beruset, men Sarah er virkelig fuld lige nu, så jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal reagerer på hendes kommentar. "Tak," får jeg mumlet, inden jeg hæver stemmen og påpeger, at hun måske ikke skal have mere at drikke indtil videre. "Jeg har fundet en sød fyr," siger hun med et frækt blik og peger mod et bord længere væk fra baren, end hvor vi sidder. "Vi har danset sammen, og hvem ved, måske ender vi med at kysse lidt," fortsætter hun, inden hun lusker op mod hans bord, hvor hun kom fra. Da jeg vender mig rundt ser jeg Niall stå i baren og er igang med at købe to øl. Vi får øjenkontakt og han nikker med hovedet, for at hentyde at jeg skal følge med ham tilbage til bordet.

Vi slår os ned ved drengene, som sidder åbenlyst og peger på tøser, som de synes er lækre. "Skal jeg gå efter hende dér?" hører jeg Andreas spørge en af de andre, hvilket egentlig undrer mig lidt. Jeg har aldrig set ham sammen med en pige før, men lige nu opfører han sig som en rigtig drengerøv. "Jeg ville gå efter hende," siger Niall og peger på en blond pige i en stramkjole, som hænger over et bord tæt på vores. Forvirret kigger jeg på Niall, som hvisker til mig: "Hun er ikke min type, men Andreas har brug for en wing-man," smågriner han og får øjenkontakt med Andreas. "Right?! Jeg gør det kraftedme," siger Andreas og slår ned i bordet. Han kigger hurtigt på mig med et usikkert smil, efterfulgt af drengenes fløjt og råb efter ham, da han tager sin øl i hånden og går over mod hende. Vi sidder allesammen og betragter hans samtale med hende og hendes veninder, og bliver alle overraskede, da han bliver inviteret til at joine deres bord. Andreas giver os alle et "thumbs up" og et veltilfredssmil, inden han sætter sig og fortsætter hans snak. "Charmør," siger jeg for mig selv, mens Niall læner sig ind for at høre hvad jeg siger. "Scorer han ikke så tit eller hvad?" joker han, uden at vide, at nej, det gør han faktisk ikke. Jeg forklarer ham kort, at Andreas ikke rigtig er en type der har kærester eller one-night-stands, fordi han er for usikker til at tage initiativ til at turde snakke med fremmede piger. "Ahh, sådan har jeg det også," indrømmer Niall så og tager en tår af sin øl. Der er et par drenge tilbage ved bordet, inklusiv Casper, som spørger mig hvor Sarah er henne. Jeg peger i retningen af det bord hvor hun sidder, hvilket får ham til at rejse sig og gå derover. Måske skulle jeg have nævnt, at hun sidder sammen med en anden fyr. Der er nu kun to drenge tilbage, som undskylder sig fra selskabet og smutter hjemad. Nu er det kun Niall og jeg der er tilbage. "Jeg skal lige på toilettet, ved du hvor det er?" spørger han mig, mens jeg peger mod nogle skilte, som fører derhen. "Jeg er tilbage om lidt," siger han, inden han går fra bordet. Nu sidder jeg alene og betragter den dansende mængde, mens jeg sipper til resterne af min øl. Et kort øjeblik efter kommer der en fuld fyr over til mig ved bordet, som tydeligvis prøver at lægge an på mig. "Jeg er ikke interesseret," siger jeg med et undskyldende smil, hvorefter hans 'charmerende' ansigtsudtryk ændrer sig drastisk til et mere aggressivt. "Tror du jeg ville knalde sådan en som dig?" spørger han, mens han læner sig ind mod mig. Han er ret skræmmende og jeg forstår egentlig ikke hvad han mener, for hvorfor skulle han ellers være kommet over til mig? "Hvorfor er du så kommet herover?" spørger jeg surt, mens jeg læser mine tanker højt. "Fordi jeg vil drikke os fulde nok, så jeg får lyst," siger han sleskt, mens han skubber mig længere ind ved bordet og sætter sig ved siden af mig. Han begynder at tage på mit lår, mens han læner sig ind mod min hals. Jeg kan mærke, at jeg er ved at gå i panik, mens jeg skynder mig at rykke mig længere fra ham. I løbet af et øjeblik ser jeg Niall kommer tilbage mellem menneskemængden, mens jeg hurtigt får rejst mig fra bordet og småløber ud af diskoteket.

"Hvad skete der?" spørger Niall bekymret, da han har fulgt efter mig udenfor. Der går ikke længe før jeg begynder at græde. "Han var bare klam," snøfter jeg, mens Niall lægger armene om mig. Han beroliger mig, mens hans kører hånden over mit hår. "Hvad gjorde han?" siger han, mens han kigger trist og bekymret ind i mine våde øjne. "Han sagde han ville drikke mig stiv, for at have sex med mig, og.." siger jeg i et hulk, inden jeg afslutter min sætning: "Han begyndte at tage mig på låret," et stort hulk lyder, da jeg afslutter sætningen og begraver mit ansigt i mine hænder. Niall hiver mig ind til sig, mens han står og kysser min hovedbund forsigtigt. Efter noget tid afbryder han stilheden mellem os. "Jeg henter vores jakker," siger han stille. Jeg kigger frem fra hans bryst og op på ham med et trist udtryk. "Undskyld, jeg ville ikke ødelægge vores aften," snøfter jeg og kigger ned. "Det gjorde du heller ikke," smiler han. "Det var der til gengæld en idiot der gjorde," han kigger kærligt på mig, mens han bevæger sig indenfor. "Vent her," vender han sig i døråbningen og smiler til mig. Jeg står derude i lidt tid, alene, hvor jeg prøver at tørre min mascara væk fra mine kinder. "Her," siger han og lægger min jakke over mine skuldrer. "Nu tager vi en taxa hjem," smiler han til mig, mens han lægger armen om mig og følger mig gennem gaden.

~

Da vi kommer hjem, hjælper Niall mig med at få mit tøj af, for jeg er blevet en anelse mere fuld end han er. Hele taxaturen hjem havde jeg siddet og grædt lidt, selvom jeg egentlig var lidt flov over at græde over en mindre ting, som en klam fyr i byen. Jeg lægger mig på min seng med et stort suk og snøfter. "Skal jeg lave en kop te?" spørger Niall forsigtigt, mens han tager sit eget tøj af. "Ja tak," svarer jeg stille, mens jeg lægger mig til rette. Jeg ligger ovenpå dynen, fordi jeg ikke har overskud til at lægge mig under den. Der går et øjeblik og så står Niall foran mig med en varm kop te, som han stiller på natbordet. Stilheden mellem os bliver brudt, da han spørger hvordan jeg har det. "Jeg ved det ikke helt," svarer jeg så. "Jeg synes det er pinligt, at jeg får et angstanfald over sådan en lille ting som det," siger jeg, efterfulgt af et suk. "Det er rigtig lang tid siden, og selvfølgelig sker det samme dag jeg har fortalt dig om det,". Han smiler bare til mig og rækker mig min te. "Det skal du ikke tænke på," siger han sødt og sætter sig ved siden af mig på sengen. Lidt efter mærker jeg, at han lægger armen om mig og nusser mit hår, ligesom jeg havde gjort da jeg vækkede ham. "Tak," siger jeg træt, mens jeg lukker øjnene. Der går nogle minutter, hvor han bare nusser mit hår i stilhed, før jeg bryder tavsheden og spørger ham: "Må jeg ligge op ad dig?", hvorefter jeg kan mærke at jeg rødmer lidt. "Selvfølgelig," svarer han bare som det mest naturlige i verden. "Men så skal jeg lige lægge mig lidt bedre," siger han og flytter sine ben op i min seng. Nu ligger vi ved siden af hinanden og jeg har flyttet mit hoved op på hans bryst. "Vil du ikke have dynen over dig?" spørger han forsigtigt, uden at stoppe med at nusse mit hår. "Jo, det er nok bedst," svarer jeg søvnigt. Han får trukket dynen op over mig, hvorefter vi gentager vores stilling fra før. Mine øjne bliver tunge, for det er virkelig rart at han bare ligger og nusser mit hår. Lige inden jeg kan mærke at jeg falder i søvn, mærker jeg et blidt kys i min hovedbund, før han hvisker: "Sov godt, Julie,". Hans stemme brummer gennem hans brystkasse, mens han afslutter hans sætning. "Og vid, at du er tryg hos mig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...