Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
47712Visninger
AA

12. Kapitel 11: "Just be yourself"

”I morgen kommer Niall,” sagde jeg til mit spejlbillede, i det store spejl der hang på mit værelse. Den sidste uges tid var gået hurtigt, fordi jeg havde fokuseret meget på at læse op til de moduler, jeg ville gå glip af i den tid, han var hos mig.

Jeg havde besluttet mig for at pjække, for at være så meget sammen med ham som muligt. Det var stadig uvist, hvornår han ville komme imorgen og jeg havde ikke hørt fra ham endnu. Han havde lovet at ringe, når han vidste hvornår og hvorfra han skulle tage toget.

Mit værelse havde jeg gjort ryddeligt og pænt, så der i hvert fald var sikret gulvplads til madrassen, han skulle sove på. På kollegiet havde vi heldigvis et lille kælderrum, som vi kunne opbevare ting i; dernede havde jeg smidt nogle gamle kasser sammen med min ekstra madras, som jeg havde været nede og finde i dagenes anledning.

Madrassen lugtede meget af kælderrum, men efter at have stået på mit værelse med åbent vindue i et par timer, var den klamme og golde lugt forsvundet. Heldigvis.

 

***

 

Det var eftermiddag og jeg havde brugt dagen på at prøve at distrahere mig selv, fordi jeg glædede mig så meget til i morgen. Samtidigt var jeg lidt nervøs, fordi jeg ikke kunne glemme det faktum, at det var Niall, der kom for at besøge mig.  Jeg havde forberedt mig godt, så meget som jeg nu kunne, så jeg var begyndt at blive overbevist om at det nok skulle blive nogle hyggelige dage.

Andreas havde spurgt lidt ind til det i skolen, hvor jeg havde åbnet lidt mere op for min nervøsitet omkring at møde en fyr, som jeg kun havde chattet med. I virkeligheden havde jeg jo ikke fortalt ham så meget om Niall, hvilket nok var for det bedste. Han havde givet mig nogle opmuntrende ord med vejen, som fik mig til at tænke det hele igennem igen. Blandt andet havde han nævnt, at jeg bare skulle være mig selv, for det var jo den person, Niall havde lært at kende. Og det var jo rigtigt nok. Men på en måde bekymrede det mig også lidt, fordi jeg havde en tendens til at ændre min adfærd lidt, for at tilpasse mig mit selskab. Ubevidst tog jeg hele tiden hensyn til dem, jeg var sammen med, for at give det bedste indtryk. Men var det overhovedet nødvendigt overfor Niall?


Mit køleskab var næsten tomt, så jeg overvejede om jeg skulle gå ned og handle. På den anden side kunne det være hyggeligt at vente med at gøre det til når Niall var her, for så kunne vi bare købe det, vi begge ville have. Han havde sagt, at jeg ikke skulle bekymre mig om udgifterne, så jeg satsede på, at han ville lægge ud. Det kunne være fedt, for så kunne vi købe nogle lækre ingredienser til de retter, som jeg havde planlagt at lave til ham. Jeg havde ikke kunne undgå at falde over, at han altid blev karakteriseret som den fyr i bandet, som spiste mest. I en af hans første mails til mig havde han forklaret hvorfor, fordi vi snakkede om random facts. Det gjorde mig glad, for jeg kunne virkelig godt lide at lave mad og var efterhånden blevet ret god til.

Jeg lå ned i sengen og kørte forskellige scenarier igennem, idet jeg bliver revet ud af min tankestrøm, da min telefon ringede. Jeg blev nærmest forskrækket, fordi der ellers var helt stille på mit værelse. I en hurtig bevægelse fik jeg fumlet mig frem til min mobil, som lå et sted i sengen.

”Niall,” sagde jeg højt, da jeg tog telefonen. ”Hallo?”

”Hey Julie!” Han lød glad, selvom han var svær at høre for al den baggrundsstøj i form af folk, der både grinte og snakkede.

”Hva’ så, jeg troede først du ville ringe i morgen, når du var på vej?” svarede jeg forbavset. Det var nu dejligt at høre hans stemme igen, det var efterhånden længe siden.

”Jamen, jeg kommer også først i morgen, men jeg har flere detaljer allerede nu,” sagde han hurtigt, inden han fortsatte. ”Vi kører gennem Sverige nu og jeg har snakket med crewet, og de siger at vi kører op gennem Jutland, så jeg kan næsten blive kørt til døren!”

”Hvor er du heldig! Ved du hvor du bliver sat af?”

Der opstod en kort tænkepause og lidt mumlen senere, svarede han. 

”Jeg kan sikkert ikke udtale det rigtigt, men jeg tror det hedder Arrhuss, det ligger vist 1½ times togtur fra Ahlborg, tror jeg."

Først kan jeg ikke rigtigt forstå hvad han siger, inden det går op for mig hvad han mener.

”Nåeh, du mener Århus!” Jeg grinte lidt, mens jeg lagde tryk på min udtale af bynavnet.

”Du har sikkert ret, hvad ved jeg,” grinte han selv. ”I hvert fald, jeg regner med at være der om formiddagen. Vi kører hele aftenen og holder ind ved et hotel i nærheden,” forklarede han, mens jeg kunne høre, at forbindelsen blev dårligere.

”Anyway, vi kører gennem en tunnel nu, så jeg tror snart min forbindelse forsvinder,” Hans stemme skrattede gennem telefonen. 

”Det er helt fint, tak fordi du holder mig opdateret hele tiden,”Jeg stod foran mit spejl og betragtede mine røde kinder, som var blevet en smule mere pink under vores samtale. Jeg smilede til mit spejlbillede.

"Og tak fordi du ringede. Det var rart at høre din stemme igen,” Jeg kunne høre, at han svarede på et eller andet i baggrunden, inden han svarede mig. 

”I lige måde Julie, jeg glæder mig til at høre din stemme i virkeligheden! Skal hilse fra de andre, de sidder og følger meget med i vores samtale,” grinede han og jeg kunne høre, at der var nogen, der prøvede at tage røret fra ham.

”Er du den heldige pige, der stjæler vores lille irer imorgen?!hørte jeg en fyr sige på engelsk i røret, inden Niall snakkede til mig igen.  ”Jeg skulle hilse fra Louis,” grinede han endnu engang, inden vi begge fik sagt ordentligt farvel.

Denne gang fangirlede jeg faktisk ikke, for nu havde jeg efterhånden vænnet mig til tanken om, at jeg havde kontakt til Niall. Ikke nok med at vi havde udvekslet mails, fulgte med i hinandens aktivitet på Twitter og havde Skypet, men nu havde vi også hinandens numre. Hvor var det underligt, at jeg var begyndt at vænne mig til tanken.

Efter opkaldet fra Niall var min aften gået utroligt hurtigt. Jeg havde taget min computer med over i sengen efter jeg havde spist aftensmad. Nu lå jeg bare og stenede rundt på nettet, inden jeg besluttede mig for at drikke min kop te færdigt og gå i seng. En ny og spændende dag ventede i morgen, men selvom jeg ikke skulle i skole i morgen, så besluttesde jeg mig alligevel for at gå tidligt i seng.

 

***

 

Alarmen vækkede mig klokken 07:00. Da jeg slog øjnene op, ramte trætheden mig. Jeg følte mig ikke særligt udhvilet, trods at jeg havde fået den søvn, jeg havde brug for. Og i løbet af et splitsekund, gik det op for mig. I dag kom Niall.

Mine øjne blev gnedet ivrigt, som var jeg et lille barn der lige havde indset, at det var juleaftensdag. Efter et par udstrækninger rejste jeg mig fra sengen og bevægede over til min computer. Det var ren rutine efterhånden, men hurtigt tøffede jeg ud på badeværelset. Det var altid dejligt at starte dagen med et bad, især en vigtig dag som denne.

Solen skinnede allerede udenfor, da jeg trak mine gardiner fra for at lukke solskinnet ind på mit værelse. Jeg åbnede vinduet for at lufte ud og lukke den friske luft ind. Pludseligt fik jeg en sms, som jeg straks tjekkede.

Goodmorning sunshine! Jeg er lige vågnet på hotellet, skal til at pakke min taske og så skal vi have morgenmad. Jeg bliver kørt til Aarhus togstation. Ringer til dig senere! x

Uden at tøve, fik jeg hurtigt svaret på Nialls besked.

Godmorgen! Solen skinner, så det ser ud til at vi får en dejlig dag. Glæder mig! x

Et smil bredte sig på mine læber, da jeg trykkede send. Nu glædede jeg mig endnu mere, så jeg rejste mig og gik over til computeren, hvor jeg fik sat Kiss you på. Zayns stemme startede sangen, som jeg skrålede med på, mens jeg fjernede håndklædet fra mit våde hår.


Oh, I just wanna take you anywhere that you like
We could go out any day any night
Baby, I’ll take you there, take you there
Baby, I’ll take you there, yeah...

 

Mens Harry fortsatte sangen, tændte jeg for hårtørreren og forsøgte at tørre mit lange, gyldenblonde hår. Jeg havde endnu ikke besluttet mig for, hvilket tøj jeg skulle have på i dag, men jeg havde tænkt mig at gå efter det afslappede look i dag.

Bare vær dig selv” kunne jeg høre Andreas' stemme sige i mit hoved.

Eftersom solen skinnede uden for og temperaturen ikke var for lav, besluttede jeg mig for at trække i et par tynde sorte strømpebukser, samt mine yndlings cowboyshorts. Så manglede jeg bare min løse, sorte t-shirt og min sorte hættetrøje. 

 

***

 

Jeg trådte lidt væk fra spejlet igen og betragtede den makeup, jeg havde taget på. Så enkel, som jeg kunne finde på, tænkte jeg. Et lille fint lag mascara var på min vipper, som var min normale makeup.

Min telefon ringede og forskrækkede mig lidt, inden jeg løftede den op fra mit skrivebord.

”Hej Niall,” svarede jeg, mens jeg skruede ned for musikken.

”Hej Julie,” hørte jeg ham sige, efterfulgt af DSB's beskedtone over højtalerne i baggrunden.

”Jeg ringer bare for at sige, at jeg lige har købt togbilletten! En sød dame i billetinformationen hjalp mig,” forklarede han, mens han grinte og fortsatter: ”Jeg kunne ikke finde ud af billetautomaten,”

"Dejligt, hvilken vogn skal du så sidde i?” spørger jeg, mens jeg sætter mig på sengen.

”Jeg har købt plads i DSB 1’, tror jeg, det hed. Damen fra billetinformationen forklarede mig, at det var en stillekupé i toget. Så kan jeg sidde stille og roligt på turen. Faktisk, det lyder lidt kynisk, men jeg er simpelthen for udmattet til at kunne håndtere fans lige nu,” siger han med et stort suk.

”Nu er du ikke for udmattet til at hænge ud med mig, vel?” spørger jeg forsigtigt.

”Nej, nej, du er noget andet. Jeg kunne bare godt tænke mig at slappe af i toget,” grinede han lidt. ”Mit tog går i øvrigt om 15 minutter, så jeg står bare på perronen i Aarhus og venter. Tror du der er mange mennesker på togstationen i Aalborg?” spurgte han.

”Det tror jeg ikke, ikke i det her tidsrum. Altså, alle dine fans er jo nok i skole nu!” jokede jeg, selvom jeg jo nok havde ret. Klokken var omkring 09:30, så både folkeskole- og gymnasieeleverne havde undervisning nu. Hvilket jeg jo i virkeligheden også burde være til.

”Godt nok, for jeg har bare brug for at slappe af." 

Jeg kan høre, at der bliver sagt noget over højtalerne i baggrunden, men jeg kan ikke forstå andet end ordet ’Aalborg’.

”Hørte du det?” spurgte han.

”Ikke helt, noget med ’Aalborg’”, svarede jeg.

”Fint nok, så er det nok mit tog der kommer. I hvert fald, jeg bør være inde med toget omkring kl. 11:00, så vi ses jo meget snart nu!” 

”Ja vi gør, og jeg glæder mig stadig meget! Jeg venter på dig, på perronen,” svarede jeg ham hurtigt, mens jeg rejste mig fra sengen igen. Generelt var jeg rigtig dårlig til at sidde stille, når jeg snakkede i telefon med nogen, så jeg begyndte at gå rundt på mit værelse.

Vi lagde på,og jeg kiggede op fra telefonen. Om halvanden time ville jeg stå overfor Niall. Shit!
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...