Just give me a hint {1D - Niall}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 27 jun. 2013
  • Status: Færdig
Julie bor i Danmark og er en helt almindelig pige på 18 år. Hun er igang med sit sidste år på gymnasiet, har et par gode venner, men drømmer om at blive venner med en helt speciel person - nemlig Niall fra boybandet One Direction.
For mange måneder siden sendte Julie et brev til Nialls adresse i Mullingar. Et brev, som indeholdt en invitation til et venskab.
Til hverdag er det kun få af hendes venner der ved, at hun kan lide One Direction, da hun synes det er pinligt at kunne lide et band, der næsten kun har yngre fans. Selvom få af hendes venner ved at hun hører musikken, er der ingen der ved at hun har sendt et brev til Niall.
Julies hverdag ændrer sig den dag hun modtager en anonym email, som senere viser sig at være begyndelsen på et helt nyt kapitel i hendes liv...


203Likes
421Kommentarer
47618Visninger
AA

11. Kapitel 10: Planning

Jeg læste Nialls email igennem igen. Prøvede at danne mig et overblik over hvilke ting jeg skulle spørge ham om, for jeg havde brug for lidt flere detaljer, så jeg kunne planlægge hans besøg. Foran mig lå et papir på skrivebordet, ved siden af min computer med den åbne mail fra i går. Jeg var i gang med at lave en liste over ting, jeg skulle spørge ham om:

”Hej N,

Jeg skriver lige en mail hurtigt, fordi jeg kom i tanke om nogle ting, som jeg vil spørge dig om vedrørende dit besøg:

- Hvordan kommer du herhen? Jeg har ikke givet dig min adresse, men vi kunne jo mødes et sted og følges.
- Hvor lang tid bliver du? Og hvilket tidspunkt kommer du?

Hvis du kan svare på de ting, så ville det hjælpe mig meget med min planlægning af dit besøg! Jeg glæder mig rigtig meget til at se dig.

Smil fra Julie”


Det var allerede eftermiddag, så jeg var ikke sikker på, om han ville nå at svare inden i aften. Men om ikke andet, så ville han nok svare imorgen.

På Twitter kunne jeg se, at de skulle spille koncert i aften, men at de ligeså stille nærmede sig Danmark. Den første af deres to koncerter spillede de jo allerede om lidt under to uger, lige efter Niall havde haft sine fridage her. På en måde var det lidt irriterende at vide, at de havde tid nok til at skrive opdateringer på Twitter og opdatere ting på nettet, men at han ikke havde tid til at tjekke eller svare de mails, jeg sendte ham.

Udover at planlægge det praktiske, med hensyn til hvordan og hvornår han kom, så var jeg også i gang med at lave en lille liste over de ting, vi kunne lave, mens han var her.

Det var nemmere at forberede sig på forhånd, frem for at skulle prøve at finde på idéer, når man sad sammen. Hvis vi nu endte i en situation, hvor der blev akavet stilhed, så var det godt at have en back-up-plan. Også selvom der ikke havde været nogen akavet stemning indtil videre, hverken da vi snakkede eller når vi havde skrevet. Men man kan aldrig være sikker! På min liste havde jeg skrevet følgende:

 

- Se film
- Tage på café
- Tage på bodega
- Tage i byen
- Lave mad sammen
- Gå en tur i parken
- …?

 

Indtil videre kunne jeg ikke finde på flere ting, men det var også en god start, syntes jeg. Det kunne jo være, at Niall havde andre forslag, for som han selv skrev, så ville han gerne slappe af. Forståeligt nok selvfølgelig, for det ville være hans første og måske eneste fridage mellem de mange koncerter på touren.

 

Jeg ville bare gerne gøre et godt indtryk og snakke meget med ham, for jeg syntes, han var blevet mere interessant, efter vi havde fået kontakt. Det var som om jeg havde fået et lille indblik i hvordan han var, og han var præcis, som jeg havde forestillet mig. Åben, ærlig og nede på jorden. Og god at grine med.


***


Nu var det begyndt at blive mørkt udenfor og endnu en dag var gået. Det var tid til min aftenrutine, som jeg startede ved at sætte noget vand over. Der var helt stille i lejligheden, for jeg havde bare siddet og stenet rundt på internettet, så TV’et kørte heller ikke i baggrunden.

Et øjeblik efter havde jeg sat Take Me Home på, så det spillede stille over anlægget. Selvom jeg boede alene, tog jeg stadig hensyn til de naboer jeg havde inde ved siden af, og hvis man spillede høj musik, kunne de høre det gennem væggen.
Efter jeg havde børstet tænder og fjernet make-up, gik jeg ind på værelset og tændte min lyskæde. Jeg havde hængt en lyskæde rundt om mit spejl,  fordi det gav et rigtig hyggeligt lys, når det bare var den, der var det eneste lys tændt på værelset. Little Things spillede over min højtalere, mens jeg satte mig ned på sengen og kiggede rundt på mit værelse.

Gad vide om Niall ville kunne lide indretningen? På en måde bekymrede det mig ikke, for det var jo mit personlige værelse, og han var glad for, at jeg var nede på jorden. Da jeg kiggede på mit skab smilede jeg for mig selv, for der hang min store plakat jo. Gad vide hvad han ville tænke om det, når han ville se sig selv hænge på hans nye vens klædeskab. Altså, jeg var jo ikke helt uskyldig med hensyn til at være en fangirl. One Direction var jo trods alt mit yndlings boyband – og Niall mit yndlings medlem. Nu mere end før.

Min telefon lavede en lyd, så jeg tog den straks fra mit natbord og tjekkede den. En ny mail fra Niall. Min computer stod stadig på skrivebordet og var tændt, mens jeg brugte den til at høre musik. Da jeg satte mig til rette foran skærmen, klikkede jeg mig hurtigt ind på mailen fra Niall, som besvarede mine spørgsmål.

”Hej Julie,

Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan jeg kommer hen til dig, men jeg tror bare vi bliver sat af et sted i landet og så selv bestemmer hvor vi tager hen. Drengene har spurgt mig hvad jeg skal i Aalborg, så de ved godt at jeg skal besøge dig. Intet problem! Tror bare jeg tager toget, det virker som det nemmeste.

Derfor ved jeg heller ikke hvornår jeg er der endnu, fordi jeg ikke ved hvornår vi bliver sat af bussen og hvornår jeg kan tage toget… Men hvis du sender en besked til +353 308 706 13915, så kan jeg ringe til dig når jeg er på vej!

Og well, regner med at jeg bliver hos dig i hvert fald to overnatninger, men det kommer jo selvfølgelig også an på hvordan du har det og hvor meget tid du har – jeg vil ikke være til besvær!

Knus fra N


I et øjeblik sad jeg og overvejede, om jeg skulle svare på mailen eller bare sende ham en sms. Jeg vidste ikke, om det var dyrt at sende beskeder til hans nummer, men på den anden side var jeg ligeglad. Det var jo af praktiske årsager, og desuden betalte mine forældre min mobilregning.

Min telefon lå ovre på sengen, så jeg hentede den og tog den med over til min computer. Hans mobilnummer var længere end et dansk nummer, så jeg kiggede et par gange frem og tilbage mellem mailen og min telefon. Jeg sendte en enkelt sms, bare for at sikre mig at det var det rigtige nummer.
 

Hey N, det er Julie, har set din mail – her er mit nummer! God aften :)


Et par minutter efter vibrerede min telefon og signalerede, at jeg havde modtaget en sms.


Hey Julie! Tak for dit hurtige svar, det er lidt nemmere at komme igennem til mig via sms! Godnat og sov godt, har spillet koncert i aften, så er ret træt nu. Vi ses snart! – N


Måske burde jeg også følge hans valg og gå i seng. Min dag havde jeg brugt på at sidde og planlægge, og forberede mine dage med Niall, hvilket jeg efterhånden havde brugt meget energi på. Men før jeg lagde mig i sengen, skulle jeg lige drikke den kop te, som jeg aldrig fik lavet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...