Light vs Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Usikre unge filmstjerner med fortid som helvede. Det er livet for 17årige Kathrine Light der endelig efter flere år har kæmpet med mobning, kærestevold og forfængelig rige uforstående forældre. Derfor flyttede hun sammen med sin "onkel" Thomas til Hollywood.
Men hvad sker der når selve Steven Spielberg får øje på hende som hans næste hovedrolle sammen med to drenge fra det kendte band One Direction?
Harry Styles er ligesom Kathrine langt ude på glat is da han selv for et halvt års tid siden ville begå selvmord.
Både Kathrine og Harry er så langt ude at de til hver en tid, kunne falde døde om hvis de fik muligheden.
Men kan to ødelagte mennesker, finde lyset igen? I hinanden?

*Der kan være anstødende scener*

27Likes
20Kommentarer
2012Visninger
AA

11. Teenage Dream (Rated en smule)

*Kathrine*

 

Kulissen blev sat rigtigt op endnu engang, min stylist satte mit hår rigtigt mens musikken spillede i radioen.

”Er du klar? Det er den første optagelse, er du ikke spændt?” Spurgte hun mig. Jeg smilte bare som et ja.

”Kathrine! Er du klar?” Jeg kiggede med mine øjne hen imod min garderobes dør. Will stod med et alvorligt smil og ventede på et svar.

”Lige om lidt tror jeg.” Svarede jeg. ”Hun er klar nu.”

 

Lyset fra de store lamper gjorde at jeg måtte tage min hånd for øjnene. ”Skru lidt ned.” Sagde Steven.

”Okay så… du sidder her, helt pænt, du venter på din kommende mand. Ham som er et mareridt.”

Liam kom frem, han havde fået en virkelig grim mørkebrun paryk på.

 

Harry kom frem. Han skulle stå bag mig, mens Liam ville kysse min hånd, jeg ville se overrasket ud, men indvendig, afskyede jeg det. Det skulle min karakter i hvert fald.

 

***

Jeg trak selv korsettet af og kunne endelig trække vejret ordentligt igen. Den slags, var et mareridt at have på. Følelsen af at have joggingtøj på var himmelsk.

 

Det bankede på døren. ”Hey… jeg ville bare lige sige farvel.” Smilte Will til mig. ”Hvad skal du?” Spurgte jeg.

”Jeg skal hjem… til min familie. Jeg har gjort det jeg skulle.”
”Hvad skulle du?” Spurgte jeg så. ”Jeg skulle få dig til at smile igen. Sagen er bare… at det ikke var mig som satte det smil på dine læber. Det gjorde en anden.” Smilte han. Jeg kiggede underligt på ham. ”Der er kun gået en måned. Burde du ikke være mere skrap omkring dette?” Spurgte jeg.

Han rystede på hovedet. ”Du er slemt ramt. Men du kom tilbage. Jeg har aldrig set nogen, så hurtigt kæmpe sig tilbage. Alt der skulle til var en ven. Vi ses fighter. Jeg forventer at Kathrine Light er stjernen i filmen. Og mange andre.” Han gav mig et kram og gik. Mens jeg kiggede på den høje mand som gik ud af studiet, strøg det mit hoved. Hvordan kunne det være han så hurtigt lod mig slippe?


”Hey… hvad laver du?” Spurgte Harry mig. Jeg rystede hurtigt mit hoved. ”Ikke noget. Will er taget af sted.” Smilte jeg. ”Virkelig?” Spurgte han overrasket. Jeg nikkede roligt. ”Nå. Men kom med mig så! Vi to har en del vi skal lave! Du skal møde min mor.”

 

***

 

Spændt som jeg var, kunne jeg ikke få vejret. Var jeg klar? Til det her?

”Du klarer det fint Kat.” Smilte Harry til mig. Jeg kunne godt lide mit nye kælenavn, af den simple grund det ikke var Kitty.

Han stoppede op ved et stort hus der var hvidt udenpå med tre terrasser som gjorde man kunne se ind i huset.

”Er det her de er?” Spurgte jeg. ”Ja. Og drengene… undtagen Louis.” Smilte han lettere bange. ”Harry…” Sagde jeg stille. ”Er der noget du vil fortælle mig?” Spurgte jeg efter noget tid. ”Nej. Ikke rigtig. Så er vi her…” Han parkerede hurtigt og gik for at åbne min dør. ”Jeg kan godt selv Harry.” Sagde jeg. ”Men jeg vil ikke lade dig gøre det.” Smilte han roligt og tog min hånd. Døren blev åbnet af Niall som stod med et lyserødt forklæde på…

 

”Hey… hvorfor har du den på?” Spurgte Harry. ”Gemma.” Sagde han hurtigt og viste os ind. ”Hvorfor bor du ikke her?” Spurgte jeg. ”Fordi nogen skal holde øje med dig din sære skid.” Sagde han med et drillende smil. ”Hvis du smuttede ville jeg endelig blive fri for de britiske scones. De smager hæsligt. Eller også er det bare fordi du laver dem.” Klask.

 

”HARRY!” Hvinede Zayn og sprang på ham. ”Se min lille krøllede skuespiller! Han er.. blevet tyk? Hvad er det på din mave? Det er så blødt.” Sagde han og åbnede chokeret sin mund. ”Zayn Javidd Malik hvad har jeg sagt om at prikke andre på maven? Jeg har aldrig sagt det. Lad vær med at prikke andre på maven.” En kvinde, tidligt i fyrrerne, sort hår og en brun hud stod med en skål dej og kiggede irriteret på drengene.

 

Pludselig vendte hendes ansigt sig hurtigt. Hendes strenge øjne blev helt blide, hun fik et smukt smil med et smilehul ligesom Harrys.

”Du må være Kathrine. Jeg er Anne. Harrys mor.” Hun rakte hånden frem. Jeg tog fat og smilte venligt tilbage.

”Hej. Det er rart endelig at møde dig.” Sagde så fint som muligt. ”Kom endelig med.” Sagde hun og forlod Harry med Zayn på sin ryg.

 

Køkkenet var sort og hvidt, mest hvidt. Men utrolig smukt. ”Hvor er her fint.” Smilte jeg venligt til Anne. ”Det synes jeg også. Det er her min datter skal bo de næste par år.” Smilte hun stolt. ”Hvorfor skal hun bo her?” Spurgte jeg nysgerrigt. ”Forretning. Jeg er så stolt af hende. nå… men nok om det. Vil du ikke hjælpe med at dække på bordet?” Smilte hun. Gjorde hun virkelig ikke andet end at smile?

 

***

 

Aftenen foreløb rigtig godt. Vi havde en pause i morgen. Det trængte jeg virelig også til. Jeg havde ikke fået nok søvn den sidste uge. Det samme med Harry, vi havde simpelthen så travlt hele tiden.

”Hvad så? Kunne du lide det?” Spurgte Harry nysgerrigt. ”Du har en utrolig sød mor. Dine venner er også noget for sig.”

”Det har du ret i.” Grinte han småt tilbage og låste døren op til suiten. Vi havde fået en ny. På et andet hotel efter det som var sket.

 

Der var køkkenalrum, et badeværelse og et stort soveværelse. Det var rigeligt til os. Vi havde jo ikke så meget igen.

Harry lagde forsigtigt sine arme om mig. Han havde været så forstående overfor mig. Det overraskede mig en del. Men det der virkelig gjorde mig glad var hans nærvær om natten. Siden vi virkelig var begyndt at se til hinanden. Havde jeg ikke haft noget mareridt. Overhovedet.

 

”Skal du med i bad?” Spurgte jeg og fandt mit ene håndklæde. ”Ja da.” Vi havde fået et større badeværelse. Nu med badekar. Jeg var helt vild med det!

”Kommer du?” Kaldte Harry. Jeg sad stadigvæk inde på værelset. Jeg troede virkelig at jeg var derude. Men åbenbart ikke.

Jeg trak mit eget tøj af og tog en af Harrys hvide trøjer over mig. Jeg tog fat i kanten af trøjen og gik ud til ham. Han havde fyldt badekarret op og havde kun lige smidt sin trøje da jeg kom. Jeg smilte genert til ham mens mine kinder fik en glød.

”Er du klar til arbejdet i morgen?” Spurgte han og kom helt tæt på mig. ”Måske.” Jeg stod på tæer og kyssede ham. ”Kom nu… vi skal i.”

 

Varmen sneg sig igennem min krop, men det som gav mig kuldegysninger, var helt klart Harry. Hans blide kys langs min nakke gjorde mig helt syrelig.

”Kan du lide det?” Spurgte han og rørte nænsomt min arm med sine fingre. ”Mmm.” Mumlede jeg som svar og lod mine øjne lukke sig i.

 

Hans hænder gled forsigtigt ned over min krop og rørte mig nænsomt. Et lille gisp kom fra mig i det han endnu en gang kyssede min hals.

Jeg kunne mærke han smilte da hans fortænder blidt stødte mod min hud. Hans ene hånd kørte op af min venstre arm og lagde mig helt tilbage mod ham så jeg kunne mærke hans veltrænede mave.

Hans anden hånd nussede blidt min mave. Jeg åbnede mine øjne og stoppede lidt med at nyde det. Nød Harry det egentlig?

”Harry…” Hviskede jeg uden at se på ham. ”Ja, hvad er der?” Spurgte han. Jeg vendte mig helt om og satte mig ovenpå ham. ”Du ved godt… du ved godt at jeg..” Jeg turde næsten ikke sige det.

”Kathrine…” Han lagde sine hænder på mine skuldre. Ikke tungt overhovedet.

”Jeg elsker dig.” Sagde jeg så og kunne ikke lade være med at se ham ind i sine klare grønne øjne.

Et smil blev plantet på hans læber.

”Jeg elsker også dig. Mere end du går og tror.”

”Det ved jeg. ”Jeg lænede mig mod ham og kyssede ham, så blidt, men alligevel en smule groft. Jeg kunne mærke hvordan suset gik igennem mig.

”Hvad laver du?” Spurgte Harry afbrydende. ”Jeg stoler på dig.” Sagde jeg kort og lagde min hånd på hans kind. ”Du ved jeg aldrig vil såre dig.”

”Det har du bevist overfor mig. Lad mig give det igen.”

 

Jeg kyssede ham igen, helt blidt, han gav igen. Jeg kunne mærke hans hænder forsigtigt glide ned af mine former og forsigtigt lagde sig på mine hofter. ”Er du sikker?” Spurgte han. Jeg smilte og nikkede.

Jeg måtte bide mig selv i læben for ikke at stønne for højt. Jeg bøjede mit hoved ned og lage det hans højre skulder mens han forsigtigt holdte fast i mig og kyssede min hals utallige gange.

Jeg fulgte hans bevægelser og kunne mærke hvordan han stramte grebet om mine hofter og kyssede mig ved mit kraveben og fortsatte ned ad.

 

”Shh.” Hviskede han til mig og kyssede mig igen på munden.

 

***

 

Dynens bløde uld varmede ikke min krop. Det gjorde han. Han havde faktisk gjort det hele aftenen og natten. Vi var først kommet halv to eller sådan noget.

Hans ene arm lagde sig godt om mig trak mig ind til ham. Han fjernede noget af mit hår fra min kind og kyssede den.

”Prøv og sov. Jeg er lige her.” Hviskede han. Jeg smilte over hans stemme. ”Det ved jeg.” Hviskede jeg tilbage.

 

___________________________________________

 

26 favoritliste og 15 likes... 

Jeg er målløs piger. 

Men jeg kender jo ikke jeres mening om min lille historie 

Jeg vil så gerne høre jeres meninger og ideer! Kom frisk! 

xo xo Louise. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...