Light vs Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Usikre unge filmstjerner med fortid som helvede. Det er livet for 17årige Kathrine Light der endelig efter flere år har kæmpet med mobning, kærestevold og forfængelig rige uforstående forældre. Derfor flyttede hun sammen med sin "onkel" Thomas til Hollywood.
Men hvad sker der når selve Steven Spielberg får øje på hende som hans næste hovedrolle sammen med to drenge fra det kendte band One Direction?
Harry Styles er ligesom Kathrine langt ude på glat is da han selv for et halvt års tid siden ville begå selvmord.
Både Kathrine og Harry er så langt ude at de til hver en tid, kunne falde døde om hvis de fik muligheden.
Men kan to ødelagte mennesker, finde lyset igen? I hinanden?

*Der kan være anstødende scener*

27Likes
20Kommentarer
2023Visninger
AA

5. Live Together

Liam og Will kom ud og gav hinanden hånden.

”Kathrine. Harry kom lige.” Sagde Will. Helt ærligt, hvis jeg stadigvæk havde noget at være glad over, så ville jeg juble over at Will Smith og undertegnede var på fornavn.

 

”For ikke at forstyrre folkene i lobbyen, tog vi beslutningen, at I godt kunne bo sammen. Det kan I vel sagtens?” Spurgte Will. Jeg nikkede.

”Kathrine?” Spurgte han så og så på hende. ”Fint.” Sagde hun koldt og gik hen mod sit værelse.

 

”Jeg vil lige advare, hun kan slå en kæbe af. Pas hellere på.” Sagde han så og gik.

 

*Kathrines synsvinkel*

 

Dårlig joke. Virkelig dårlig joke.

 

Jeg tog noget nyt tøj og gik direkte ud på toilettet. Jeg havde virkelig brug for et bad.

Med det samme tændte jeg vandet og kunne mærke hvordan vandet blev varmere.

 

Jeg kiggede på mine ar hen over mine hænder og arme. De værste var ved håndleddet. Men jeg var ikke dum.

Armbånd og pudder. Det var vejen frem. Basta. Jeg slukkede vandet og trådte udenfor. Jeg tog en dyb indånding og åndede roligt ud igen. Jeg kørte den ene hånd gennem det våde hår og så helt neutral ud.

 

Jeg trak tøjet irriteret over mig og gik mod mit værelse. Jeg begyndte at pakke ud og prøvede på at få det til at ligne mit værelse.

Det var faktisk ikke retfærdigt. Jeg havde fået et lille kig ind på.. en af drengenes værelser og de havde et fjernsyn hver. Jeg havde ikke noget fjernsyn. De havde dobbeltsenge, jeg havde en enpersons seng.

 

Men okay, krøltotten havde vel brug for plads til sit hår…

 

”Kathrine?” Jeg vendte mig om. Det var ham den skaldede.

Liam? Liam ja.. nej.

”Ja?” Svarede jeg så. ”Vi skal til at lave noget frokost vil du have noget?” Spurgte han så. ”Jeg er ikke sulten.” Svarede jeg koldt.

 

***

 

Det var blevet aften og jeg skulle møde mine medskuespillere.

Jeg var rimelig spændt, men alligevel var jeg så irriteret. Jeg kunne ikke klare skaldepanden og krøltotten. De var helt umulige, den ene, altid sååå høflig og skulle lige spørge en ekstra gang. Den anden, bange for alt.

 

Helt ærligt, jeg lignte noget en cheerleader eller fjorten årig trunte havde brækket sig på. Det var noget Bettina havde valgt.

En beige farver kjole, med beigefarvet stiletter og smykker. (link i kommentar)

Jeg lignte faktisk en foundation.

Jeg havde fladet mit hår og var i gang med at flette den ene side. Det så faktisk rimelig fint ud.

 

Jeg var faktisk tilfreds. Jeg har aldrig været typen som gik i kjole, men denne kjole, passede mig fint og så viste den mine pæne kraveben. Men skoene, var jeg ikke tilfreds med, men det gjorde bare at jeg så pænere ud.

 

Jeg tog min mobil og kiggede lidt på Facebook. Betina havde oploadet et billede af drengene som stod og vinkede til det fly jeg var på.

Jeg savnede allerede de tre små sataner.

 

Jeg låste min telefon og gik ud af værelset.

 

*Harrys synsvinkel*

 

 

Liam havde endelig fået sin smoking ordentlig på og jeg måtte blive her i lejligheden. Ikke at jeg havde tænkt mig at blive, men, han havde gjort sig rimelig fin.

 

Jeg kunne høre Kathrines dør åbne sig og så nysgerrig som jeg nu var kiggede jeg og måbede som en anden idiot.

 

Den gamle Harry, som stadigvæk lå dyb, dybt, dybt, dyybt ind i mig kom frem og han piftede så hårdt i mit hoved at det gjorde ondt.

”Hvorfor stirre du Harry?” Spurgte Liam mig. ”Kig på gangen.” Svarede jeg. Liam vendte sig fra sit spejl for at gå hen til mig og helt ærligt, ligesom mig. Han lignte en idiot.

 

”De stænger.” Sagde han så. Jeg kiggede helt forskrækket på Liam. ”Hvad sagde du?” Kunne jeg høre en skarp fin stemme sige.

”Øh” ”Sig mig gloede du på mine ben? ” Den måde hun gik på, helt bestemt. ”Helt ærligt hvor er det vammelt.” Hun rullede med øjnene.


”Jeg kommer sent hjem, hvis nogen er interesseret i at vide det.” Svarede hun køligt. ”Hvor skal du hen?” Spurgte Liam så. ”Til en cocktail middag. Eller sådan noget. Will burde hente mig lige om lidt.” Svarede hun roligt.

 

”Her på hotellet?” Spurgte jeg en anelse nervøst om. ”Hvor ved du det fra?” Spurgte hun om. ”Liam skal også til noget… middag.” Svarede jeg nervøst. ”Jeg kan godt selv tale.”  Sagde Liam lettere, meget lidt, irriteret.

 

Jeg smilte til ham, undskyldende og han smilte igen, tilgivende.

 

BANK; BANK.

 

Will var kommet. Jeg kunne høre hendes hæle og det var ikke fordi hun gik usikkert eller noget, nej, hun var helt elegant i hendes lyd.

 

Snedige bæst da.

”Godt du er klar! Jeg glæder mig til at du skal møde ham! Han er så flink! Men, gå lige ned, jeg skal lige snakke med drengene!” Kunne jeg høre Wills stemme sige. ”Okay. Men skynd dig.” Svarede hun roligt.

 

”Drenge?” Jeg kiggede op fra gulvet og hen på Will. ”Hvorfor er du ikke i smoking eller habbit, Harry?” Spurgte han om. ”Jeg skal ikke med.”

”Harry dig og Kathrine har hovedrollerne i filmen, du skal ligesom med.”

”Ja, men… Liam mente a” ”Han blev dårlig i nat så jeg ville ikke have at han skulle tage med hvis han fik det værre. Så jeg aflyste at han skulle med.”

”Liam vi har begge ansvaret for de to. Kathrine fik et anfald af en slags på flyet hun fløj med, men hun gør det da. I 12 cm hæle!” Svarede Will. ”Harry tage en pæn skjorte på og, smil.” Sukkede Will.

”Hvorfor lige os om jeg må spørge?” Spurgte jeg så om og kiggede på ham.

 

”Det er noget pis..” Svarede Will lige ud.

 

”Jeres… hvad skal jeg kalde det? Arbejde, kontrakt, selskab? Ved at Harry har gjort noget, som selv medierne ikke ved noget om. Hun er lige netop kendt, for hun gjorde sjovt nok noget… som ingen og jeg gentager ingen har set før, så tydeligt. Den Røde Hånd. Det er hende. Jeg ved at I har hørt om.. jeres kontaktperson Elddiie” Sagde han som om at han ikke skulle sige det.

 

”Har vi en kontaktperson?” Spurgte jeg overrasket om. ”Ja… men.. Det er ikke Eldie” Sagde han så.

”Hvem så?” Spurgte Liam om. ”Det er Lou Teasdale..”

 

*Kathrines synsvinkel*

 

Jeg sad i noget tid ude på gangen og betragtede mine knoer. Jeg havde ikke tænkt på dem overhovedet i lang tid.

 

Jeg havde faktisk glemt mine handsker derhjemme.

Note til mig selv - skaf boksehandsker!

Døren gik op og drengene kom ud sammen med Will.

 

De så ikke tilfredse ud. Eller de smilte, men jeg kunne se at de var vrede. Sådan virkelig vrede.

”Kom så. Lad os gå.” Smilte Will så. Jeg rejste mig op og elegant og hurtigt tog jeg elevatoren før dem.

Jeg havde muligheden for at være væk fra dem af. Det tog dem kun en halv dag før de drev mig til vanvid. Måske var det stilheden imellem os. Jeg var jo vant til at der løb små skrigende drenge rundt og slog på hinanden med plastisk sværd og min onkel ville bede dem stoppe og give op.

 

Helt ærligt, det ville ende galt det her.

 

Bippet lød og jeg var nede i lobbyen. Jeg satte mig pænt midt i det hele hvor der var sofa og stol og ventede.

Pænt. Som en hund. Ja, en hund.

 

”Kathrine!” Smilte Will og kom hen til mig. ”Husk lige at opføre dig ordentligt.” Sagde han bestemt. ”Jeg prøver. Tro mig.” Svarede jeg så og rejste mig.

 

*Harrys synsvinkel*

 

Den måde hun gik på, den var elegant og den gjorde ikke noget galt. Hun gik helt perfekt! Hvordan var det muligt?

Jeg ville ønske jeg kunne sige at jeg ikke følte noget for hende. Men hendes kolde ydre og den skønhed…

Wow!

Jeg var væk. Fuldstændig. Liam puffede til mig. Han gav tegn til at vi skulle gå ud på herretoilettet, men først skulle vi lige have Will til at forsvinde.

 

Det var stadigvæk en kæmpejoke af Will Smith skulle holde øje med hende.

 

Jeg blev trukket af sted ind på herretoilettet.

”Lou?” Spurgte han så om. ”Okay, så ringer vi.” Svarede jeg og trak min mobil op af lommen.

Den ringede. ”Den ringer” ”Jeg kan høre det Harry.” Svarede Liam.

 

”Det er Lou Teasdale.”

”Det er Harry, ham som engang prøvede at begå selvmord.”

 

*Kathrines synsvinkel*

 

Jeg satte mig ned sammen med alle andre og jeg opdagede at jeg sad lige ved siden af Tamara Taylor. Det var rimelig vildt. Hun var virkelig sej!

 

Døren gik endnu engang op til salen hvor vi spiste i og krøltoppen og Liam kom ind. De satte sig overfor mig og kiggede lidt væk.

 

”Godaften kære gæster!” Jeg kiggede op mod Steven han havde rejst sig og smilte stort.

”Jeg har som I nok ved, valgt jer til at være med i min film. Hill Forrest. Jeg har som altid, en overraskelse. Mange af jer tror at det er en af jer, professionelle, talentfulde skuespillere, men der tager I fejl!” Smilte han og kiggede udover alle.

 

”Det er Kathrine Light, solstrålen derhenne!” Så pegede han hen mod mig. Jeg blev genert og kiggede væk som om at jeg ikke anede hvem jeg selv var.

Tamara grinte en smule af mig. ”Det er godt at se du er genert!” Smilte hun da maden kom.

”Så, hvor går du i skole henne?” Spurgte hun så. Jeg kiggede overrasket over på hende. ”Jeg går på en privatskole. Sillary Corner High School. Jeg er på Eliteholdet inden for Historie og Religion.” Svarede jeg høfligt.

 

”Det har jeg hørt om. For fire af år siden, havde jeg en veninde, som havde en datter som gik på en af linjerne, hun gik af skolen med forbløffende karaktere.” Smilte hun. ”Det gør de fleste faktisk. Selv dem på sportslinjen. Men de kommer kun op de alternative fag.” Sagde jeg stille.

 

”Men er der ikke kun idræt der?” Spurgte hun. ”Nej… de har givet hver sportsgren hver sin undervisningstime. Altså, fodbold, en time, europæisk fodbold, har kun en gang om ugen. Lidt sært synes jeg. Øhm… løb, deres helt egen time tre gange i ugen, gymnastik, du ved sådan noget med hop her og der. Så er der også… jeg tror at baseball også har sine egne timer.” Svarede jeg roligt. ”Wow, det er meget grundigt, måske for meget?” Spurgte hun. ”Hvis du spørger mig. Ja. Spørger du dem? Nej, de mener at deres specielle talenter bliver udviklet.” Jeg drak lidt vand og smilte til hende.

 

Middagen var ikke så slem. Eller jo. Folk havde den mærkeligste humor og Liam, ja nu jeg hans navn. Han sad og snakkede med Will om noget sport.

 

”Nå. Jeg håber alle har nydt middagen. I morgen vil vi gennemgå manuskripterne og vi vil fortælle jer mere om rollerne, dernæst vil de næste par uger gå med at vi skal lave lidt photoshoot og filme, det første kvarter. Godnat alle sammen!” Smilte Steven og gik.

 

***

 

”Godnat Will.” Smilte jeg træt. ”Godnat. I morgen, klokken halv elleve vil jeg komme og hente jer. Okay?” Smilte han.

”Okay. Vi ses.”

”Hey vi kommer nu!” Kunne jeg høre Liam. Will var lige gået i det de kom. ”Lad du mig.” Smilte Liam høfligt.

Så snart døren klikkede gik jeg foran Liam og ind i mit værelse.

Der var ikke nogen sød Kathrine overfor dem. Jeg skulle ikke være nogen lille frøken sød overfor dem bare fordi de var såkaldte popstjerner. Jeg trak i min t-shirt og lagde mig i min seng. Jeg var faktisk rimelig træt. Hvem vidste det ville være så hårdt at spise mad? Men okay, jeg fik min vilje når det gjaldt mad, for jeg tog små portioner, det her, var helt umuligt.

 

Alt for store portioner. Men desserten var god nok.

 

”Hey.. må jeg lige snakke med dig?” Spurgte Liam alvorligt og gik ind på mit værelse. ”Nej. Jeg vil gerne sove, desuden, behøver du stå så tæt på, når jeg kun har nattrøje på?” Svarede jeg spydigt. Han trådte et skridt tilbage.

 

”Hør… jeg ved godt at vi ikke ligefrem er kommet godt ud af det med hinanden. Men du gør ikke ligefrem et godt indtryk.”

”Det er meningen. Jeg er ikke typen som vil have venner.”

”Det vil du fortryde, jeg havde ingen venner da jeg var omkring din alder.”

”Måske skulle du bare droppe flinketingen? Du ved, fortsæt sådan i en alder af fyrre og folk beskylder dig for at være pædofil.” Jeg kunne høre døren lukke stille i.

 

Godt, han var gået.

 

Nu havde jeg mindre at tænke på.

 

 

”Se dig lige engang! Du er ynkelig Kathrine! Tror du virkelig han vil have en som dig? Du er jo ikke engang smuk!” Grinte deres stemmer, forræderiske stemmer.

 

”Hvad har jeg gjort jer? Jeg troede vi var venner.” Sagde jeg stille og krummede mine tæer sammen.

”Kathrine, tror du vi vil være venner med en som har så klamme forældre? Jeg mener vi var kun venner med dig fordi at du ligesom har de mægtigste forældre. Du er slet ikke ligesom dine søskende. De har hjerne og skønhed og du er bare en dum tøs i en sadel!”

 

”Kan I ikke lade mig være? Er det så svært?” Spurgte jeg grædende. ”Nu græder hun også! Hahaha!”

”Hvor er I onde! Brænd op i Helvede!” Det skulle jeg aldrig have sagt. ”Hvad sagde du?” De kom tættere på mig.

 

”Ikke noget.” Jeg blev helt bange. Hun tog fat om min arm, lige hvor jeg havde mit blå mærke.

”Nå, gør det ondt?” Hun klemte til.

 

”Av!” Peb jeg.

 

”Sig mig gik du op imod min kæreste? Har jeg ikke lært dig at du skal høre efter hvad jeg siger?”

”Jeg troede jeg var din” ”Du er min kælling der er forskel. Jeg skal lære dig en ting eller to. Kælling, du kan sku da ikke finde ud af noget.” Han rev fat i min ene gode arm som ikke gjorde ondt og lagde den om på min ryg.

 

Jeg blev smidt på maven og mine bukser blev trukket ned.

 

”NEEJ!” Jeg vågnede igen med sved på panden, hjertet som hamrede af sted og halsen helt kvalt i gråd.

Jeg græd.

 

”Er du okay?” Jeg vendte mig mod gangen og så Liam og Harry stå bekymret i døren.

”Jeg har det fint. Det var bare…” Jeg stoppede helt op. ”En drøm. Jeg klarer mig. Det gør jeg. Gider I flytte jer? Jeg trænger til et bad.”

 

*Harrys synsvinkel*

 

Jeg satte mig inde hos Liam efter hun gik i bad.

”Der er noget galt med hende.” Sagde jeg efter få sekunders stilhed. ”Det siger du ikke.” Sagde han en smule vredt. ”Liam…” Han vendte sig om mod mig.

”Tror du hun… måske har problemer?” Spurgte jeg så. ”Hun skreg om hjælp. Noget der gjorde ondt. Noget siger mig at hun kommer fra en voldelig familie. Lagde du ikke mærke til at hun prøvede at gemme sine ar?” Spurgte Liam mig.

”Det så jeg ikke.” Sagde jeg så, lidt mere opmærksom.

”Hun havde dybe tykke ar på sine underled ved armene. Hun var desuden ualmindelig tynd. Noget siger mig hun har haft det hårdt. Eller også, så var hun en af de unger som manglede spænding i livet.”

”Men det skal vi ikke tage os af nu. Nu skal vi sove. Vi kan tage den i morgen. Okay?” Smilte Liam til mig.

”Okay. Godnat.”

 

Jeg lagde mig i sengen og tænkte over Kathrine. Hun var så… speciel. Der var noget over hende som jeg ikke kunne læse. Hendes kølige facade, men så snart alle andre end mig eller Liam snakkede til hende, så var hun sød nok.

 

Men, noget sagde mig at hun skjulte noget. Så helt ærligt. Jeg ville finde ud af det. Hvis jeg turde. 

 

 

 

______________________________

I feel sorry for Kathrine. 

Men, til mine kære fans. 

TUSIND GANGE 3454545435 tak! 

9 favoritlister og jeg er ikke engang kommet ordentligt i gang endnu. 

Men wow, tak! 

I er de bedste! 

Bliv endelig ved med at like og sætte den på favorit! 

Det gør mig glad. 

Men grunden til at jeg ikke har skrevet på denne her at jeg længe har været nede og fandt trøst i 

Hun Hed Janelle - The Young. 
Men jeg skal til Frankrig og regner med at opdatere alle mine historier dernede. 

Hvis jeg kan er i tvivl om der er net! :-) 

Tusind tak igen fordi I læser med! 

Xo XO Louise :-)<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...