Light vs Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Usikre unge filmstjerner med fortid som helvede. Det er livet for 17årige Kathrine Light der endelig efter flere år har kæmpet med mobning, kærestevold og forfængelig rige uforstående forældre. Derfor flyttede hun sammen med sin "onkel" Thomas til Hollywood.
Men hvad sker der når selve Steven Spielberg får øje på hende som hans næste hovedrolle sammen med to drenge fra det kendte band One Direction?
Harry Styles er ligesom Kathrine langt ude på glat is da han selv for et halvt års tid siden ville begå selvmord.
Både Kathrine og Harry er så langt ude at de til hver en tid, kunne falde døde om hvis de fik muligheden.
Men kan to ødelagte mennesker, finde lyset igen? I hinanden?

*Der kan være anstødende scener*

27Likes
20Kommentarer
1964Visninger
AA

10. Fix you.

*Kathrine*

 

 

Havde jeg ikke lært det?!

Åbenbart ikke. Jeg tog noget tøj på og knurrede for mig selv. Hvor dum kunne man være.

”Godmorgen.” ”Morgen Liam.” Sagde jeg hurtigt og fortsatte ud på badeværelset. Jeg kiggede ind i spejlet. Piller. En eller anden måtte have nogle piller. Det havde Liam. Jeg nuppede tre piller og kunne trække vejret igen. Jeg havde fået jordens vildeste hovedpine. Hele natten havde mit hoved været et stort rod. Selvom jeg nu var mere og mere sikker på at IKKE følte noget for Harry. Sådan her kunne det ikke blive ved.

 

Jeg skrev til Will at jeg var klar til at blive hentet. I dag skulle jeg stå model for nogle kjoler og have mine replikker udleveret igen. Der var hele tre manuskripter til mig. Bare mig. Det var jo helt vildt.

 

***

 

”Hey må jeg lige rømme mig?” Spurgte jeg en af syerskerne. ”Nej. Hold den der prinsesse.” Hold den? Hold hvad?

Jeg sukkede i hovedet og kiggede længe ind i det store spejl overfor mig. De var overalt de spejle!

”Hey… der er frokost. Skal vi komme med noget?” Jeg kiggede helt forskrækket og så at det var Harry. Han var helt glad.

”Kom du hellere med noget. Men ikke for meget til blondie her. Hun skal helst fortsætte med at være så slank som hun er nu.” Sagde syerskeren strengt.

Tak for det.

 

Jeg kunne også bare komme i gang med at træne igen. Det ville være godt. Rigtig godt.

Men alligevel… selvom jeg var vred og sur. Så tænkte jeg hele tiden på Harry. Han var så dejlig. Så sød. Også selvom han egentlig var et fjols. Så kunne jeg godt lide ham. Hvorfor dog det?! Han kunne jo være ligesom min eks?

 

”Sådan… okay unge dame. En time. Spis lidt agurk og drik noget vand og kom tilbage.” Sagde min syerske. Jeg kom ud af kjolen og tog mine shorts og top på. Harry havde lagt noget mad og en Starbucks.

 

Kan vi snakke senere? Harry x.

 

Det var værre end jeg troede. Han ville snakke om hvad jeg gjorde.

Nej, nej, nej, nej!

NEJ!

Ikke nu. Jeg lod maden være og drak en masse vand. Sørgede for at jeg sad og tissede. Jeg ved ikke helt hvorfor.

Jeg stressede en smule men plaskede noget vand i mit hoved.

Hov vent... Hvor havde han mit nummer fra?

 

”Hey… du ligner en som” ”Ikke nu Will. Jeg har travlt.” Sagde jeg og gik forbi ham. ”Jeg ville bare sige træt..” Sagde han forvirret og jeg kunne høre ham gå videre.

Jeg fandt mit private rum i studiet og lagde mig ned i sofaen. Mit hoved bar begravet i mine hænder. Hvad var der sket med mig?

Harry. Liam. En Louis? Drømmene. Det hele. Jeg kunne ikke. Måske var filmen for meget for mig. Men jeg kunne ikke bare bakke ud.

 

Kom nu, tænkte jeg. Du kan godt det her, prøvede jeg.

”Kathrine. Du skal tilbage i kjolen.” Smilte en kvinde til mig. Var der allerede gået en time?

”Okay. Jeg kommer.” Smilte jeg falsk og gik med hende.

Det føltes igen som en evighed i den kjole. Jeg kunne virkelig ikke klare det mere. Hvorfor sagde jeg også ja?!

Nå ja. Folk tror at en stor omvæltning i livet kan gøre alt godt igen. Det skete for mig en gang. En gang for meget.

 

”Kathrine!” Kaldte en stemme. Jeg kiggede forskrækket til min ene side. ”Ja?” Svarede jeg. ”Det var det. Du skal videre til dine replikker.” Sagde syersken og viftede mig videre. 

 

Efter nogle minutter hvor jeg bare gik rundt og ledte, fandt jeg endelig det rigtige rum.

”Undskyld jeg kommer for sent.” Mumlede jeg og så at jeg var gået forkert. ”Øh… det her er ’Vinchence’.” Sagde en ældre mand. ”Hvor skal du hen?” Spurgte en anden. ”Steven Spielberg.” Sagde jeg hurtigt. ”Kontor 334.” Smilte en venlig mand til mig. ”Tak. Undskyld forstyrrelsen.” Jeg var hurtigt forsvundet igen og på vej hen til Steven. Jeg var faktisk fået forbi hans kontor.

 

*Harry*

 

Jeg kiggede længe på det tøj jeg havde fået. Hvor så det sjovt ud. ”Hvad synes du Liam?” Spurgte jeg.

”Min mor har lært mig at man skal tie stille hvis man ikke kan lide det man ser.” Sagde han og smilte.

”Tak.” Sukkede jeg. ”Vær nu stille. Light kunne heller ikke tie stille da jeg skulle sy hendes første kjole.” Sagde syersken. ”Syede du også hendes tøj?” Spurgte jeg kvinden. ”Selvfølgelig gjorde jeg det. Stå så stille!”

 

***

 

Jeg havde endelig fået fri og var kørt tilbage til hotellet. Jeg kunne virkelig godt bruge en pause.

”Hey Harry. Vil du se Bad Boys 2? Den er i tv’et!” Kaldte Liam. ”Et øjeblik.” Svarede jeg og gik ind til ham.

Da jeg satte mig ned gik døren op. Jeg kiggede forventningsfuldt hen mod døren. Det var Kathrine. ”Hey. Vil du se med?” Spurgte Liam. ”Nej tak. Jeg skal ned og træne.” Sagde hun helt køligt og døren ud til gangen blev lukket.
”Hvad gik det ud på?” Spurgte Liam. ”Jeg ved det ikke. Hun var også sådan i morges.” Sagde jeg.

”Sådan kan det jo gå. Bare lad hende køle ned. Du ser for resten bedre ud. Grimme.” Grinte Liam.

 

”Ikke sjovt.”

 

*Kathrine*

 

Jeg slog til. Så hårdt som overhovedet muligt mens lyset skar i mine øjne og svedet gjorde det sveg endnu mere.

Et knæk kom fra min hånd af så jeg stoppede. Jeg kiggede på min hånd. Det var bare et enkelt knæk. Jeg fandt nogle andre bandager og tog dem på og fortsatte videre.

Jeg måtte glemme hvad der skete. Så hurtigt som overhovedet muligt. Jeg var ikke forelsket. Da slet ikke i Harry! Han var bare en ven. Ikke andet. Hvad havde kærlighed nogensinde givet mig!?

Ikke andet end problemer! Lorte problemer!

Mine problemer måtte gerne gå af helvedes til!

 

Det hele rent faktisk!

Overbeskyttende, uvidende forældre. Jeg sparkede til sækken så den ramte væggen. Jeg satte mig ned og pustede ud. Alle de tanker. Minder der fløj forbi mine øjne, ord der gjorde jeg fik mere sved på panden, mentale slag der gjorde min mave gik i kramper. Jeg græd. Hulkene gjorde helt ondt i maven, ligesom mine ar, jeg sværger jeg kunne se at det blødte ud fra dem.

 

*Harry*

”Hun har været væk længe nu. Det er snart midnat. Jeg tror lige jeg tjekker om hun egentlig er her på stedet.” Sagde jeg og gik. ”Vent! Tag din mobil med.” Smilte Liam og rakte mig mobilen. ”Tak. Ses.” Jeg tog min hættetrøje over mig og gik ned i træningsrummet. Der var ikke overvågning. Det blev sjovt nok slukket om natten. Hvorfor? Ingen ide.

 

Jeg åbnede forsigtigt døren og kunne se en lampe havde en usikker forbindelse da den blinkede hele tiden. Jeg slukkede den og tændte nogle andre lys. Der var ikke helt stille. En sandsæk var gået i stykker og sanden flød langsomt ud.

 

”Kathrine?” Kaldt jeg forsigtigt. En spinkel skikkelse lå ved siden af sandsækken, helt krøbet sammen.

”Er du okay?” Hurtigt var jeg nede ved hende, jeg turde ikke engang røre hende. Hun stirede bare ind i væggen.

 

”Min ekskæreste voldtog mig da jeg var femten.” Hviskede hun. Jeg lagde mig ned ved siden af hende så vi havde øjenkontakt. ”Hvorfor gjorde han det?” Spurgte jeg så. ”Det ved jeg ikke. Vi var bare ude og løbe. Så lige pludselig… mente han at mit tøj skulle af. Jeg ville ikke være med til det. Men så pludselig… lå jeg der. I jorden, eller på en sten. Jeg sagde aldrig noget til mine forældre, eller til mine venner. Men efter det ændrede han sig helt… jeg måtte intet uden hans tilladelse. Så en dag… et halv år senere. Ville fodboldholdet snakke med mig. Min kæreste havde solgt min krop. De havde givet ham 1200 dollars.” Hviskede hun og flere tårer rullede ned af hendes kinder. ”Jeg kan ikke få børn. Jeg har ingen sygdomme… men efter den episode, kom det ud på skolen. Lærerne vidste intet. Men jeg blev kaldt alle de her grimme ting. Senere, begyndte han at flirte med min bedsteveninde. Nu er hun bare en del af fortiden. Hun gjorde meget grimme ting imod mig…” Så kiggede hun lige ind i mine øjne.

 

”Hvad gjorde hun ved dig”?

”Kan du se mit mærke?” Hun trak lidt ned i de lange sokker. Hun havde et lille meget lyst område på sin krop. Jeg nikkede. ”Hun slog mig ned af en hest hvor jeg var ude og ride. Jeg stødte på en sten. Senere… begyndte hun at være efter mig i skolen, sammen med alle andre.”


”Du blev til et offer.” Hviskede jeg. Hun kiggede væk kort. ”Jeg blev voldtaget syv gange af min eks, alene… men af fodboldholdet… det er der ikke tal på.” Sagde hun udtryksløst. ”Jeg skar i mig selv hver gang de kom efter mig. Jeg skar dybere og dybere for hver gang de var efter mig. Det er kun de tydeligste ar som er tilbage.”

 

”Er du bange for mig?” Spurgte jeg. Hun kiggede på mig igen. ”Det tror jeg. Jeg ved ikke… jeg… det ene øjeblik… så er jeg så vred på dig fordi… det er fordi at… du behandler mig ordentligt.” Hviskede hun genert.

”Du er ikke så kold som går og prøver at være. Vel?” Spurgte jeg så. ”Nej… men jeg vil bare ikke såres igen.. ingen bryder sig om piger med ar på deres arme.” Så græd hun.

 

Jeg satte mig op og lagde min ene arm om hende og løftede hende op. ”Du var der… hele natten over mig. Hvordan kan det være at du tror… at jeg vil afsky dig? Du er vidunderlig.” Hviskede jeg. Hun krøb sig ind til mig.

”Harry…” Hviskede hun. ”Ja?”

”Jeg… vil du ikke godt blive inde hos mig i nat?” Spurgte hun. ”Hvordan skulle jeg kunne sige nej?” Smilte jeg alvorligt. ”Jeg har aldrig været så tryg som nu…” Grinte hun med et snøft.

 

”Vil du med op?” Spurgte jeg. Hun nikkede forsigtigt. Jeg tog min anden arm under hendes ben og løftede hende let op. ”Jeg kan godt selv.”

”Men jeg vil ikke lade dig.”

 

***

Jeg fjernede de sorte raster af mascara og eyeliner fra hendes kinder af med en klud. Hun kiggede bare på mig. Som om jeg fascinerede hende.

Et lille smil kom frem på mine læber. ”Det var det. Jeg går lige i bad. Eller vil du ind først?” Spurgte jeg. Hun holdte sin hånd frem. Lidt nysgerrigt tog jeg fat i den og fulgte med hende. Hun tog mig med ind på badeværelset!

 

”Hvad laver du?” Spurgte jeg helt forskrækket. ”Du lovede du ikke ville såre mig.” Hun omfavnede mig og derefter lod sine hænder hvile på min brystkasse sammen med sit hoved. Jeg lagde mine arme om hende og kyssede hende i hårbunden.

Hvorfor gjorde jeg nu det?!

 

Hun kiggede op på mig. ”Hvorfor ikke andre?” Spurgte hun så. Jeg satte mig ned på gulvet og placerede hende på mit ene lår. ”Fordi… jeg har ikke brug nogen model, eller nogen anden dukke. Vi har kendt hinanden. I så lidt tid. Men alligevel… jeg ved ikke hvad jeg skal sige.”

Hun lagde sit hoved på min skulder. ”En chance.” Hviskede hun. ”Det vil du ikke fortryde.”

 

***

Vandet rendte ned over os mens hendes tunge fandt ind i min mund. Jeg holdte om hendes hoved, helt forsigtigt med den anden hånd placeret på hendes ryg.

 

”HALLO! Klokken var halv et Kathrine! Harry og undertegnede prøver på at sove!” Kunne jeg høre Liam klage. Et lille fnis undslap hendes læber og hun slukkede for vandet.

”Undskyld… jeg skal nok blive færdig… fem minutter mere. Be om?” Tiggede hun. ”Okay… men jeg håber virkelig det er fordi du har svært ved at få lugten af sved væk!”

Sagde han og marcherede tilbage til sit værelse, kunne man høre. ”Du burde virkelig vaske dig faktisk.” Indrømmede jeg. ”Det ved jeg. Går du ikke ud?” Spurgte jeg.

”Vil du gerne have jeg går ud?” Spurgte jeg så. ”Nej…” Jeg fandt sæben og masserede den igennem hendes hår. Jeg kunne se hun nød det. Forsigtigt vendte jeg hende om og nussede hendes lange hår.

Hun skyllede selv shampooen ud.

 

Hendes klare blå øjne lyste rummet op. Hvor var jeg fristet til at kysse hende. Jeg lod vores pander mødes. Hun smilte og kyssede mig. Jeg gav igen og trak hende ind til mig. Et lille gisp forlod hendes læber. Jeg kiggede helt tvivlsomt på hende. ”Vi burde virkelig slukke for vandet nu.” Grinte hun. Jeg slukkede for vandet og lod hende komme ud først.

 

Hun tørrede sig hurtigt og gik med kun et hånd om sig ind på sit værelse. Længe stirrede jeg på hende. ”Harry?” Kaldte hun. Jeg satte mig ved siden af hende. ”Ville du blive herinde?”

”Ja. Jeg lukker lige døren. Okay?”

”Selvfølgelig.”

 

*Kathrine*

 

”Harry?” Kaldte jeg. Han satte sig ved siden af mig, så mit hjerte bankede af sted.

”Ville du blive herinde?” Spurgte jeg. ”Ja. Jeg lukker lige døren. Okay?” Sagde han med et smil. ”Selvfølgelig.” Jeg tog håndklædet af og trak i mit nattøj.

Det var sært. Jeg var gået i bad med ham. Det var faktisk rart, ikke at stå alene derinde.

Jeg lagde mig under dynen og betragtede ham gå hen imod mig. Han lagde begge sine arme om mig og kyssede min kind.

”Det har været en lang dag. Prøv at sov. Ikke?” Sagde han. ”Ja. Det skal jeg nok. Hvis du vil.” Smilte jeg. ”Selvfølgelig. Godnat.” Han lagde sit hoved ved min skulder og kyssede den blidt. Jeg kunne ikke selv styre det. Det havde jeg indset. Men det her. Det var okay. Det var en tryg følelse. Jeg havde virkelig på fornemmelsen at Harry ikke var som de andre. Han gjorde jeg følte mig helt speciel.

 

____________________________

HVOR ER DET VILDT! 

24 favoritlister og 14 likes?! 

Ah jeg fangirler over jer! 

 

Har I en ide til et parnavn? 

Jeg har ikke :( 

Men ellers... tusind tak fordi I følger med. 

I aner ikke hvor meget det betyder for mig. 

xo xo Louise. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...