Light vs Dark

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 maj 2013
  • Opdateret: 26 jul. 2014
  • Status: Igang
Usikre unge filmstjerner med fortid som helvede. Det er livet for 17årige Kathrine Light der endelig efter flere år har kæmpet med mobning, kærestevold og forfængelig rige uforstående forældre. Derfor flyttede hun sammen med sin "onkel" Thomas til Hollywood.
Men hvad sker der når selve Steven Spielberg får øje på hende som hans næste hovedrolle sammen med to drenge fra det kendte band One Direction?
Harry Styles er ligesom Kathrine langt ude på glat is da han selv for et halvt års tid siden ville begå selvmord.
Både Kathrine og Harry er så langt ude at de til hver en tid, kunne falde døde om hvis de fik muligheden.
Men kan to ødelagte mennesker, finde lyset igen? I hinanden?

*Der kan være anstødende scener*

27Likes
20Kommentarer
1953Visninger
AA

12. Fight and love.

*Louis*

 

Eleanor pakkede vredt sin kuffert mens hun mumlede for sig selv igen.

”Hvad tænkte du på?!” Råbte hun af mig mens hendes ellers så fredelige brune øjne blev helt iskolde imod mig.

 

”Jeg ville have sandheden.” Mumlede jeg. ”Sandheden? Du har hørt sandheden hundredevis af gange! Hvorfor tror du at han har gjort noget han sjovt nok ikke har gjort?! Du gør det kun værre for ham, uden grund! Han er din bedsteven! Tror du virkelig han ville gøre sådan noget? Overfor Lottie?” Jeg kiggede op fra gulvet af og så at Eleanor var på nippe til at græde. Jeg rejste mig forsigtigt op, men hun tog et skridt tilbage.

 

”Jeg gør ikke noget. Du ved da jeg aldrig vil såre dig.”

”Det samme sagde du til Harry.” Hun kiggede koldt på mig igen, det gjorde helt ondt på mig. ”Det kan godt være at du er for barnlig til at sige undskyld. Men det er jeg ikke. Jeg tager til Miami og finder ham og undskylder, når alt du kan er at være skidesur og af en eller anden grund, voldelig.” Hun tog sin jakke på, svang tasken over skulderen og gik hen til døren.

 

”Forlader du mig?” Spurgte jeg bange. ”Jeg vil aldrig elske dig mindre. Men det betyder ikke at jeg ikke har et had som langsomt vokser. Jeg vil håbe for dig at min kærlighed den ikke vil forsvinde. ”Hun smækkede døren i og jeg kunne høre hun var på vej væk.

 

Så nu var der stille. Helt stille. Alt der kunne høres var bilerne udenfor. Jeg ville ikke vende mig om og sætte mig tilbage i min lænestol, langt fra. I stedet for satte mig bare på gulvet og kiggede på døren.

 

***

 

”LOUIS!” Det skrig tilhørte kun en. Jeg smed indkøbsposerne og løb ind i stuen. Eleanor lå bøjet over Harry. ”Shit!” Sagde jeg højt og løb ned til ham. Jeg trak min egen trøje af og prøvede at stoppe blodet fra halsen af men intet virkede.

”El, ring efter en ambulance nu!” Nærmest råbte jeg.

 

”Kom nu Haz… Bliv hos mig.” Hviskede jeg og prøvede at stoppe blodet. ”Der er nogen på vej Louis!” Sagde Eleanor og satte sig overfor mig. ”Pres til, jeg prøver at give ham hjerte” ”Nej… du har dårlig håndled. Du presser her, jeg giver hjertemassage.” Sagde jeg alvorligt. Jeg var rædselsslagen, fuldstændig. Min bedsteven igennem tre år, vi har altid kunne komme til hinanden og intet gjorde vi nogensinde ville

 

***

 

Jeg åbnede panisk mine øjne op og kiggede rundt omkring mig. Var det virkelig sådan det foregik? Forsigtigt, rystende og nervøs rejste jeg mig op og kiggede ud af mit vindue mod nattelivet. Jeg var jo et monster.

 

*Eleanor*

 

Jeg stoppede bilen foran det velkendte hus og ventede på at hoveddøren ville åbne. I nogle minutter kiggede jeg op mod kvisten hvor jeg vidste at Lottie havde sit værelse.

Døren til huset blev åbnet op og en lille pige med blond hår og en rejsetaske og kuffert var på vej hen imod min bil.

”Hey.” Sagde Lottie nervøst. ”Hey… er du klar?” Spurgte jeg. Hun nikkede. ”Det hele skal nok gå.” Sagde jeg og tog hendes hånd og nussede den forsigtigt. ”Nu tager vi to til Miami.”

*Harry*

 

Kathrine havde lagt sig ovenpå min ryg mens hendes negle forsigtigt strejfede mine tatoveringer.

”Kathrine… det kilder.” Smilte jeg søvnigt. ”Det er jeg ligeglad med. ”Grinte hun og tegnede langsomt videre. ”Jeg kilder dig hvis du bliver ved.”

”Det tror jeg ikke på!” Grinte hun. ”Nå.” Jeg vendte mig hurtigt om, hun nåede knap nok at reagere, jeg rev hende hurtigt ned og kildede løs. ”HARRY!” Hvinede hun og prøvede at dække sin mave. ”Giver du op?” Spurgte jeg. ”Tro om!” Hun rejste sig op og fik mig lagt ned, måske kæmpede jeg ikke i mod.

”Jeg vandt.” Grinte hun. Jeg elskede det smil. Hvis vi havde haft en pudekamp og jeg lod hende vinde, så fik hun et vidunderligt smil.

”Du er vidunderlig. ”Sagde hun og gned sin næse mod min. ”Din næse er egentlig meget stor.” Sagde hun med en fjollet stemme. ”Jeg er måske den komme Gandalf.” Grinte jeg. ”Hvis du er den kommende Gandalf.. hvad er jeg så?” Spurgte hun nysgerrigt. ”Hmm. Jeg kan ikke huske hvad hun hedder. Men det vist dronningen af Mithrandir.” Svarede jeg hende. ”Fint med mig.” Sagde hun og kyssede mig. ”Kom så… vi skal op og på arbejde.” Sagde hun og rejste sig.

 

”Jamen… der er langt til døren.” Sagde jeg klagende. ”Kom her babe.” Smilte hun og trak mig ud af sengen. ”Hmmfp!” Sagde jeg og rejste mig op fra gulvet af. ”Løftede du mig lige?” Spurgte jeg overrasket.  

”Ja. Er du overrasket?” Grinte hun. ”Ja.” Sagde jeg helt i forskrækkelse. Hendes styrke overraskede mig virkelig.

 

”Jeg tager et bad.” Smilte hun og gik ud. Et lettet suk forlod mine læber og gik ud på badeværelset.

Et smil blev placeret på mine læber igen. Men alligevel var jeg rimelig trist. Der var ingen som vidste vi som sådan datede. Snart skulle vi begge tilbage til vores familier, og vi ville ikke se hinanden hele januar. Dog havde jeg planer om at invitere hende over midt i januar til London. Så kunne vi fejre min 20 års fødselsdag!

 

Mens jeg kunne høre vandet inde fra badeværelset rende ned af hendes krop, tænkte jeg på hvordan hun egentlig havde det med alt det her. Ville hun egentlig synes om det?

Hvordan ville hun reagere?

 

*Kathrine*

 

Jeg trak den alt for store skjorte over mig og så den var gennemsigtig. Det tog mig noget tid at opdage hvad han egentlig havde valgt at give mig som nattrøje. Hvorfor gjorde han det?

”Skat?” Kaldte Harry. ”Hvor er min skjorte?” Spurgte han imens han fødder klappede mod gulvet. ”Hvilken af dem?” Spurgte jeg drillende. ”Den gennemsigtige. Jeg skal have den på til i morgen.” Hurtigt kom jeg ud af den og lagde den på sengen og trak en af Harrys almindelige trøjer over mig. ”Jeg fandt den!” Smilte jeg og skyndte mig ud til ham med den.

 

”Tak! Jeg skal have den på i morgen aften. Min mor og hendes mand, og mig, og min søster. Vi skal ud og spise.” Hvorfor har jeg ikke hørt noget om det? ”Okay. Så må I hygge jer.” Sagde jeg og gik ind i sengen. Da jeg kom under dynen og straks følte varmen brede sig, hørte jeg hvordan den ene del af sengen spændt og dynerne mast.

”Er der noget galt?” Spurgte den velkendte dybe stemme. ”Nej. Jeg er bare for… jeg ved ikke, overilet? Er det ordet?” Spurgte jeg forsigtigt. Harry grinte lavt og kyssede min pande. ”Det er helt normalt. Kom nu, lad os få noget søvn. ” Han trak tøjet af og lagde sig under min dyne. ”Hvad laver du?” Spurgte jeg. ”Må jeg ikke kramme min kæreste nu?” Var han bedrøvet?!

 

”Hazz…” Sukkede jeg og vendte mig mod ham. Selvom jeg ikke kunne se hans øjne vidste jeg at han tydeligt kunne se mig. Det er nok fordi han er brite og skal kunne se i mørket for at kunne jage varulve eller sådan noget.

 

”Godnat skat.” Mumlede Harry og lagde sit hoved på min mave. Det var faktisk rart. Jeg elskede når han gjorde det. Det med at putte sig ind til mig når vi så en film eller bare nussede om hinanden. Så ville han til sidst blive træt og ville falde i søvn på min mave.

Det er vel bedre end chicken boobs.

 


***

 

”Hvordan kunne du gøre det?! Du løg overfor mig hele tiden! Jeg troede du var min mor!” Skreg jeg af Tamara så ægte som overhovedet muligt. ”Angelique du forstår ikke det her! Jeg gør det her for din sikkerhedsskyld! Hvis du ægter Hurting så er du i sikkerhed! Men Anderson er billetten til døden!” Sagde hun og pegede ud i haven hvor der længe skulle forestille at være en død kat. Det var faktisk bare en grøn skærm.

 

”Så vil jeg gå i døden for ham! Om du vil det eller ej! Jeg elsker ham jo!” Sagde jeg bedrøvet og vendte om på mine hæle, så jeg ikke så på hende, men på Spielberg som nikkede anerkendende. ”Du vover at vende mig ryggen!” Sagde hun skrapt. ”Du vendte dig imod mig moder. Hvor er forskellen, hvis jeg gør det nu?”

”Sådan lever en grevinde ikke!” Råbte hun og ødelagde en tekop. ”Men det gør jeg. Jeg er sigøjner. Jeg går på de øde veje, jeg tager folks punge og danser for penge. Jeg giver mad til fattige og elsker den jeg vil! Der er en i at være det vi er. Men du kan kun udfylde det halve. Tror du jeg nyder at have stramme korsetter om livet som disse? Tror du jeg nyder store parykker, og fine tjenestefolk? Tror du jeg at du hver dag, styrer mig imod noget jeg ikke er?!”

 

”Jeg gør det fordi jeg elsker dig! Hvorfor ellers?!” Spurgte hun vredt. ”Fordi. Du frygter far vil komme efter dig.”

”HAN ER IKKE DIN FAR! HAN ER IKKE MIN MAND! HAN ER ET MONSTER!” Skreg hun med sine lungers kraft.

 

”Tak!” Sagde Spielberg. Han kom hen mod os med et smil. ”Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Uanset hvad jeg gør, så gør I det bedre end forventet. Men i hvert fald. Dette er årets sidste optagelse. Næste optagelse vil foregå den 10. februar 2014. Glædelig jul og godt nytår!” Jublede han og tog en nissehue på.

 

”For resten hvis nogen er i tvivl om nissehuen, er det et tegn på at I har fri.” Smilte han og gik videre. Jeg gik sammen med Tamara hen mod vores make up bord og tog det værste af. Altså paryk og make up. Jeg kunne ikke fatte det. I morgen ville jeg være tilbage i Montana og fejre jul med min familie og tre dage senere i London for at fejre nytår med Harry. Det var underligt. Jeg skulle faktisk blive derovre hele januar og vi ville tage til Miami sammen efter hans fødselsdag.

 

”Babe, er du klar?” Spurgte hans velkendte stemme. ”Jeg kommer nu! Vi ses i februar!” Hurtigt krammede jeg Tamara og løb hen mod Harry.

 

Et kraftigt lys, den velkendte stærke arm greb fat i mig så lyset ikke kom tættere på. ”Hvem er hun Harry? Er hun en ny dame? Hvor længe har I set til hinanden?!”
”Er der nogen kommentarer fra dig pigebarn? Hvordan er det at føle hadet fra hele verden?”

Midt ud i det blå rev en eller anden fat i mig. ”RØR HENDE IKKE!” Der blev stille. Da jeg åbnede øjnene igen så jeg Harrys ene arm, den med alle tatoveringerne.

 

”Væk fra området. Kom så væk med jer!” Det var sikkerheden. ”Kathrine… er du okay? Gør det ondt nogen steder?” Spurgte Harry forsigtigt. Jeg knugede mig længere ind til ham og følte at mit ene ben, faktisk gjorde virkelig ondt. ”Harry… hjælper du mig op?” Klynkede jeg lige det? Jeg klynker aldrig! Specielt ikke sådan her!

 

”Det er okay. Jeg har dig. Lad mig se dit ben.” Sagde han og tog forsigtigt fat i mig så jeg rejste mig op. Det sveg faktisk en del. ”Kom, jeg løfter dig ud i bilen.” Sagde han roligt og tog mig op i favnen. Mit hoved dunkede ned mod hans kraveben og varmen fra ham gjorde min ene kind helt rød. Efter at han havde taget nogle skridt og et par sikkerhedsvagter kom med, tog jeg mig endelig mod til at spørge.

 

”Hvad skete der?” Lød det fra mig. Harry stoppede op og bildøren blev åbnet. Han satte mig ind og ordnede endda selen for mig. Han gik den anden vej om og satte sig selv ind. ”Tak.” Sagde han til sikkerhedsvagterne og startede bilen.

Det var som om han prøvede at undgå at svare mig. Da vi kom til hotellets parkeringskælder kiggede han på mig. Som aldrig før. Eller måske kiggede han ikke på mig som sådan.

”Hvad er der?” Spurgte jeg. ”Jeg ville aldrig såre dig. Men du skal vide at hvis vi fortsætter med at blive set sammen her. Så sker det der.” Sagde han uden overhovedet at ændre udtryk.

 

”Det ved jeg. Men jeg ved ikke hvad der faktisk skete. Jeg lukkede kort ned.” Indrømmede jeg. ”Det ved jeg godt. Du var væk i fem minutter.” Fem minutter?!

”Du blev revet til jorden og dit knæ blev skrabet. Kom så, vi skal have snavset vasket af.” Sagde han og gik om på min side. På en eller anden måde var jeg fuldstændig lammet. Han tog forsigtigt fat i min hånd og løftede mig ud. Sådan gjorde han aldrig.

 

”Harry..” Sukkede jeg og så ham i øjnene. ”Jeg er ked af det skete. Ikke andet.” Han satte mig ned og lod sine arme trække mig ind. Da jeg lagde mit hoved mod hans kraveben igen følte jeg den samme tryghed igen. ”Undskyld. Jeg prøver bare at passe på dig.” Indrømmede han og kyssede mig i panden.

___________________________________________________

Som I nok ved. Så er jeg dårlig til at opdatere, på den her. 

Men det kun fordi jeg bruger tid på at skrive den. 

Men tusind tak! Jeg elsker virkelig at se der er så mange der læser med! Tusind tak!

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...