Olivia Dahlin. Min egen version

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 5 maj 2013
  • Status: Igang
Dette er min version af hvad jeg har haft gået igennem de sidste år af mine liv.
Jeg ved noget af dette kan virke en smugle selvbekræftende, men det er ikke ment sådan, alt hvad der står her er 110% sandhed. Og intet andet. De ting jeg nævner folk har sagt, er ting jeg har fået afvide. Håber i kan lide mit lille one shot.

0Likes
0Kommentarer
204Visninger

1. Olivia.

Hun var ikke særlig speciel, faktisk en helt plain teenage pige på 14 år.

Hun skatede, hun have blondt hår til omkring skuldrene, hun spillede playstation, hun var ikke smuk, men hun var heller ikke grim, hun var ikke populær, men heller ikke upopulær.
Faktisk så var hun helt normal.

Hun havde haft en rimelig normal barndom, med skilte forældre en lillebror.
Det eneste der ikke var normalt ved hende, var hendes blik.

Hendes blik var altid så intenst.

Når hun smilede, var det som om hendes øjne var lavet af solskin og sommer.

Når hun græd, eller var bedrøvet, var hendes øjne som at kigge på uskyldige dyr der blev slået ihjel.
Når hun var vred, strålede hendes øjne af død og krig.

Og når hun var udtryksløs, skinnede hendes øjne bare. De øjne passede slet ikke på en så normal pige. Man skulle tro at de mandelformede grå øjne tilhørte en fantastisk smuk og populær pige, men det gjorde de ikke, de sad på helt normale Olivia.

Olivia går i 8.klasse på en ellers så normal efterskole. Hun er lidt af en drømmer, drømmer om at blive verdenskendt forfatter. Ikke som andre piger, der drømmer om at blive model eller skuespiller, nej Olivia vil være forfatter.

‘Tænk hvis hun nu var speciel’, den tanke strejfer hende utroligt ofte. For Olivia kan ikke se sine egne øjne på samme måde, hun tror ikke på folk når de siger det, og det gør bare Olivia til endnu mere normal.

Så Olivia ser faktisk sig selv som en af de mest normale piger, der nogensinde er blevet født.

Begge Olivia forældre har et normalt job, med normal inkomst, så utroligt kedeligt som det kan blive. Men det gør hende ikke det store, hendes forældre er som de skal være, de blander sig i det nødvendige, og bliver fra det unødvendige. Og det passer hende helt perfekt.

Jeg kendte Olivia fra da Olivia var spæd, Olvia har altid været noget speciel i sin tanke gang. Jeg kender ikke Olivia længere, men da jeg gjorde havde jeg aldrig i mit liv forstillet mig jeg skulle skrive en novelle om hende, fordi der er ikke så meget at fortælle.

Tænk hvis Olivias drøm går i opfyldelse, det ville give hende lidt at gå videre for. For meget succes er der ikke tilbage i den lille pige.
Olivia har faktisk haft sin del a modgang, en mor der blev syg a kræft, venner og kærester der gik uden et ord. Specielt Olivias ene exkæreste ramte hende så utroligt hårdt, men det er en helt anden historie. Olivia er mere end van til at miste, måske lidt for van til det. For hun er følelses løs nu, eller hun tror ikke længere på kærlighed og græder heller aldrig længere.
Og det ved jeg, fordi jeg var Olivia. Det er jeg ikke længere nu er jeg ‘Olivia‘. Uden øjnene og uden alt det andet. Jeg har tabt hende, og jeg er bange for jeg ikke finder hende igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...