Some people change. - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 14 jan. 2014
  • Status: Igang
Summer Harries er en helt almindelig pige på 17 år. Hun passer sin skole, laver sine lektier og alt det andet normale 17 årige piger gør. Hun har en mor og en far, og nogle venner. Eller venner havde hun ikke nogen af. Ikke længere. Før havde hun en bedste ven ved navn Harry. En som hun lavede ALT med og kunne fortælle ALT til. Men det var før. Før X Factor. For han valgte at stille op, selvom Summer bad ham lade være. Showet kom imellem dem, og de mistede kontakten fuldstændig. Så hvad sker der når der lige pludselig står en helt fremmed person i hendes dør og beder hende om at hjælpe med at gøre Harry glad igen? Vil deres venskab overleve? Hvad hvis venskab er blevet til had? Og hvad med alt andet?

13Likes
13Kommentarer
935Visninger
AA

4. 'Yrrah?' 'Remmus?'


 

Jeg savnede hende så forbandet meget.

Hun havde altid været her til at hjælpe mig op, når jeg var nede. Til at overbevise mig om at jeg var god nok.

Hvordan kunne vi cutte kontakten så hurtigt?

Det var jo delvist min skyld men på den anden side.. Der er to sider i et venskab, ikke? Hun havde heller ikke gjort specielt meget for at vedligeholde kontakten.

Jeg sad på mit sædvanlige sæde i vores tourbus. Det var nede bagerst. Der kunne jeg sidde i fred.

Jeg sukkede og kiggede ned i bogen igen.  Selvom minderne gjorde ondt, kunne jeg ikke lade være med at smile. Vi så så glade ud. Jeg kan tydeligt huske den sommer. Sommeren 2009.

Den sommer jeg blev forelsket. I hende.

Jeg havde aldrig fortalt hende det, og det var der en grund til. Vi havde lavet en aftale. Den gik ud på, at der ikke skulle blandes følelser ind i vores venskab.

Men for at være helt ærlig, så tror jeg, at det er svært ikke at blive forelsket i Summer. Med hendes dårlige humor, blonde hår og bøjle på tænderne, var hun helt uimodståelig. Jeg vidste jo selvfølgelig ikke om hun havde bøjle længere..

Det var jo en del år siden vi sidst havde set hinanden.

Hun gik altid og sang. Hendes radio kørte altid. Jeg kan huske, at hun dansede rundt ude i køkkenet mens hun lavede mad til os.

”Jolene, Jolene, Jolene, Jolene! Oh I’m begging of you, please don’t take my man.”

Hun sang den hele tiden, og det var ved at blive lidt belastende. Jeg havde dog ikke planer om at bede hende stoppe. Dog måtte hun gerne snart finde en anden sang. Jeg kunne godt lide hendes stemme. Den var lidt dybere end man lige regnede med, men stadig så smuk som englesang. ”Remmus! Nu har du sunget den sang non-stop de sidste to dage! Kan vi ikke synge noget andet?” Jeg lød lidt bebrejdende. Hun sukkede. ”Har du et bedre forslag?” Hun smilede og bankede mig let på hovedet med den grydeske hun lige havde taget fra skuffen.

”Now you are standing there right in front of me,” begyndte jeg. Jeg havde selv skrevet sangen, og jeg vidste at hun elskede den. Hun lyste op i et smil, og sang så med; ”I hold on scared and getting harder to breathe..”

Vi sang hele sangen igennem, og da vi var færdige var vores kødsovs færdig. Hun havde aldrig været god i et køkken, men kunne lave en virkelig lækker kødsovs. Hun stod og var ved at sætte spaghetti over. Jeg gik ud i køkkenet og lagde armene om hende bagfra. Hun vendte sig om og krammede mig igen.”Yrrah?”
”Ja?” spurgte jeg smilende.
”Jeg har din telefon,” råbte hun, vrikkede sig ud af mit greb og løb ud af køkkenet. Jeg følte hurtigt på min lomme. Min telefon!
”Summer Harries! Kom tilbage og giv mig min telefon lige med det samme!” råbte jeg og løb efter hende.
Hun grinede højlydt da hun løb ind i stuen. Jeg overfaldt hende bagfra, så hun væltede ned på sofaen, og begyndte at kilde hende.
”HARRY EDWARD STYLES!” Skreg hun og prøvede at få mine hænder væk fra hendes sider.
”Ikke før du giver mig min telefon.” grinte jeg.
”OKAY OKAY” grinte hun og gav min telefon.
”Tak.” Sagde jeg, og fjernede mig fra hende. Hun rejste sig op og gik hurtigt ud i køkkenet.
”HARRY!” Spaghettierne var kogt over.

Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule over det. Det var fra en Summer-Harrydag. Dem savnede jeg næsten lige så meget som jeg savnede hende.

Drengene var efterhånden blevet bekymrede for mig. De sagde, at jeg var begyndt at snakke i søvne. De fortalte mig, at jeg snakkede med én, der hed Summer. Det kunne ikke være andre end hende.

 Jeg lavede ikke andet end at sidde ved vinduet, kigge i min bog. Jeg tænkte på alle de ting vi havde lovet hinanden. Alle de planer vi havde haft for fremtiden.

Jeg havde lovet at tage hende med til New York. Jeg vidste, at det var hendes højeste ønske, så jeg havde lovet hende at tage hende med derhen engang.

Jeg lagde bogen væk og gik udenfor. Jeg havde brug for frisk luft.

 

OoO

 

”Han står dernede.” Jeg kunne høre Louis stemme. Det var tydeligt at han snakkede om mig. Men hvem snakkede han til? Jeg havde virkelig ikke overskud til at tale med nogen lige nu.

Jeg kunne høre en person gå over imod mig, men personen stoppede cirka halvvejs. ”Yrrah?”

Jeg stivnede. Det kunne ikke passe! Jeg vendte mig om, og der. Lige foran mig stod den mest fantastiske person. Hun smilede lidt usikkert.

”Remmus?” Jeg kunne mærke en glæde strømme igennem mig. Hun var her! Hun var her virkelig! Jeg løb hen til hende, tog fat om hende og løftede hende op i luften. Hun lagde sine arme om min nakke og jeg strammede grebet om hende og snurrede hende rundt.

Jeg satte hende ned på jorden, men slap ikke mit greb om hende.

”Jeg kan slet ikke fatte at du er her.” Hviskede jeg. Hun grinede lidt.

”Jeg har savnet dig så forfærdeligt meget,” hviskede hun, og lagde sit hoved ind til min hals.

”Jeg er ret sikker på, at jeg har savnet dig mindst lige så meget.” Jeg kunne slet ikke forstå noget.

Mit liv var perfekt. Hun var her. Min Remmus, som jeg havde savnet så meget!

”Jeg lader sig aldrig nogensinde gå igen.” Jeg mente det.

 

♛♛♛♛♛♛

 

Årh, nu er de blevet genforenet.

Nå, så kom der et kapitel fra Harrys synsvinkel. Hvad synes I?

Hvad tror I, der vil ske nu?

Jeg kommer nok ikke til at kunne opdatere så hurtigt her det næste stykke tid, da jeg har ret travlt men lektier og sådan, men jeg lover at jeg vil opdatere så ofte jeg kan!

Hav en forsat god tirsdag!

Elsker jer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...