Mentalistens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2014
  • Status: Igang
4 unge. Victoria, Blake, Anette, og Less, bliver friviligt hypnotiseret ind i en verden for et forsøg. Verdnen skal forstille det personerne har mest brug for. Langsomt folder hemmeligheder op i den lille folder de har fået med. Fjendskaber holdes. Fortvivelsen fylder. Men kan de holde den fiktive og den virkelige verden adskilt når alt forgår i deres hovedet? Vil de ende med at sende deres dybeste hemmeligheder ud, i troen om ingen vil se dem! Kommer de nogensinde ud af deres tanker igen?

4Likes
2Kommentarer
535Visninger
AA

8. (Victorias synsvinkel)

Jeg er bange! Bange for at gøre noget forkert, som jeg altid gør. Mange har kaldt mig kujon. Nu er det gået op for mig de har ret. Jeg er en kujon. En af de værste af slagsen. Idioten. Snyderen. Der er andre i det her forsøg, og jeg ville ødelægge deres trance hvis jeg skriger nu. Forsøget ødelægges. Men jeg ødelægger alting. Blodet er klistret til mine læber, og det er først gået op for mig at det kun er smerten der er en del af det her. Ikke døden.

Det skal forstille helvede. Der hvor alle dør. Hænder stikker op af den klistrende blodsø og rækker udefter mig. De strejfer mig. Lige nu sidder jeg og holder et desperat skrig inde. Jeg vil væk herfra.

Men jeg må holde ud. Jeg må holde smerten ud.

- Victoria

Jeg kaster op. Blodet render ned af mine kinder. Jeg holder flere tusind dråber vand inden under mine tætte øjnelåg. Vand der kæmper for at komme ud, af kujonens øjne. Jeg er jo en kujon så hvorfor græder jeg ikke? Fordi jeg siger jeg har indset jeg er en kujon, men det har jeg ikke. Jeg prøver at spille stærk. Virke stærk. Men min vilje er kun en tynd snor i et kæmpe reb af sorgbarhed.

Jeg hader mit liv, men jeg vil samtidig ikke miste det. Det er det eneste jeg har. Som en vej. Jeg kaster op igen. Det gør så ondt. Jeg har lyst til at græde af smerte, men jeg har ikke fundet ud af at jeg er en kujon.

At skrive i notebogen er det sidste jeg har lyst til. Skrive om mig selv. En kujon der ingen gang er vær at skrive om. Det eneste der er vær at skrive om er det der sker inden i min mave.

Mor som du nok kan se er jeg blevet tyk. Jeg spiser næsten ikke noget, men bliver tykkere og tykkere. Sandheden er at din 16 årige datter er gravid med en pige.

Magnus er faderen, og hans far er læge. Han har vist mig mit barn på skærmen. En pige. Jeg håber hun lever et godt liv og ikke får sygdommen. De fleste vil tage abort. Det vil jeg ikke. Det eneste lykkelige jeg kan se i mit liv er at blive mor til en smuk lille engel. Magnus ville være den perfekte far. Nu hvor jeg er tvunget til at opfostre hende, håber jeg hun ikke får sygdommen. Hun skal være lige så smuk som de populære pige i klassen.

Og jeg skal stolt se til mens hun kommer hjem med nye 12 taller. Med det lysehår i en fletning, og en hvid kjole, samt Magnus brune øjne. I første klasse. Så ser jeg til mens hun tager sine veninder med hjem, og jeg laver pandekager med syltetøj, som de spiser.

Jeg er 6 uger i graviditeten.

- Victoria

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...