Mentalistens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2014
  • Status: Igang
4 unge. Victoria, Blake, Anette, og Less, bliver friviligt hypnotiseret ind i en verden for et forsøg. Verdnen skal forstille det personerne har mest brug for. Langsomt folder hemmeligheder op i den lille folder de har fået med. Fjendskaber holdes. Fortvivelsen fylder. Men kan de holde den fiktive og den virkelige verden adskilt når alt forgår i deres hovedet? Vil de ende med at sende deres dybeste hemmeligheder ud, i troen om ingen vil se dem! Kommer de nogensinde ud af deres tanker igen?

4Likes
2Kommentarer
530Visninger
AA

14. (Less synsvinkel)

Jeg har en tilståelse. Sådan da. Selvom den ikke kommer nogen ved. Jeg ved hvorfor jeg fik skizofreni. Også selvom lægerne siger at de umuligt kan være sådan. Det handler om en pige. En pige med et sukkersødt smil og langt chokoladebrunt hår, lidt for langt pandehår, og alt for smukke øjne. Hendes navn var Victoria. Et navn der passer alt for godt på hende. Hun var ikke sådan kliche-køn og det var nok det jeg godt kunne lide ved hende.

Hun var ny. I hvert fald i den 6 klasse jeg gik i dengang. 6B. Hun var meget følsom. Og klog. Ikke den bedste til sport, og begyndte tit at græde, og glemte altid sine lektier. Jeg lærte hende at sjippe. Og tage stof af symaskinen. Og jeg heppede på hende hver gang til længdespring. Jeg holdte mine raseriudbrud inde hvergang hun støvsugede et for stort stykke oppe i sløjd. Jeg beskyttede hende for Ashton der gentagende gange gentog hendes autisme og mærkelige måde at gå på.

Jeg var ikke særlig høj i den klasse. Jeg var lille og lav, og aldrig den sødeste. Men hende kunne jeg ikke modstå, Hun var speciel på sin egen måde, og bange for sine ord. Jeg fordybede mig i hendes øjne hver gang jeg kunne. En dag stod jeg bare og stirrede på hende mens hun skrev stil med sin gruppe. Lille bag hende. Indtil Naja og Rebecca jagede mig væk.

Hun var sød. Altid stille og sky, men venlig. Og jeg havde på fornemmelsen at hun også godt kunne lide mig. Jeg vidste det bare ikke.

6. Klasse gik. Victorias hår voksede. Hun fandt venner i Naja og Monica jeg aldrig helt har kunne lide. Hun begyndte at trives. Var lidt sammen med Rebecca nu og da. Da vi kom i 8 steg Victoria i hierakiet.

Vent.

- Less

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...