Mentalistens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2014
  • Status: Igang
4 unge. Victoria, Blake, Anette, og Less, bliver friviligt hypnotiseret ind i en verden for et forsøg. Verdnen skal forstille det personerne har mest brug for. Langsomt folder hemmeligheder op i den lille folder de har fået med. Fjendskaber holdes. Fortvivelsen fylder. Men kan de holde den fiktive og den virkelige verden adskilt når alt forgår i deres hovedet? Vil de ende med at sende deres dybeste hemmeligheder ud, i troen om ingen vil se dem! Kommer de nogensinde ud af deres tanker igen?

4Likes
2Kommentarer
546Visninger
AA

13. (Blakes synsvinkel)

Jeg tabte skålen, og Fie skyndte sig at fjerne sin mund fra Anettes der tilsyneladende nød det. De stirrede med enorme øjne på mig.

"Blake? Du siger ikke noget vel?" græd Anette, hun tryglede og bad.

Jeg er ked af at bryde det her løfte Anette. For jeg ved det er din største hemmelighed. Men den er ikke helt færdig endnu. Jeg kunne stoppe her men jeg må hellere fortælle hvordan du blev "normal".

Næste dag i skolen var du så forsigtig at ingen kunne kende dig. Du gav Fie en lussing, som det eneste frække der blev gjordt den dag. Fies kind dunkede, og hun græd.

"Jeg hader dig! Din fede luder!" skreg Anette. Hun forlod den grædende Fie, hun dagen før havde kysset. Pludselig hang hun sammen med de populære, og i 5 klasse blev alt sat ind på at hun blev populær. Af mine forældre. De glemte helt mig. Det havde altid været Anette der var den smukkeste. Anette den uskyldige.

Som om

- Blake

Hvad mon Anette tænker nu. Jeg mener. Nu jeg har afsløret deres hemmeligheder? Ikke godt. Fie græd virkelig da hun fik den lussing, så enten gør den mega ond eller også er Fie fucking pjevset. Jeg tror på det sidste. Fie ligner ikke af meget. Hun ligner en tynd streg i dag.

Hov jeg er ikke færdig endnu.

Efter det med Anette, blev Fie en trist og indadvent pige. Man kan faktisk sige at hun fik sit liv ødelagt af Anette. Der gik nogle år, og hun blev tyndere og blegere. Anette fucking ignorerede hende, medmindre hun lige skulle kalde hende "Lesbiske nar" eller stikke hende en lussing, så tårerne igen rendte.

Jeg tror jeg var den eneste der lagde til hun næsten intet spiste. Hun sagde heller intet. Jeg havde sgu lidt ondt af hende. Nogengange havde jeg lyst til at slå Anette i hovedet, og vise hende hvad hun havde gjort.

Næste år var hun så tynd, at jeg sværger hun var mindst 11 kilo undervægtig. Hun spiste ikke en skid, og selvom der kun var en gulerod på hendes tallerken var den aldrig tom.

En dag gik jeg så over til Fie, og spurgte hvad der skete med hende. Hun vendte sig om, og løb. Jeg løb efter hende for jeg havde set frem til at spørge hende hele weekenden. Jeg så noget rasle ud af hendes taske. En skinnende genstand. En kniv.

- Blake

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...