Mentalistens hemmeligheder

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 maj 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2014
  • Status: Igang
4 unge. Victoria, Blake, Anette, og Less, bliver friviligt hypnotiseret ind i en verden for et forsøg. Verdnen skal forstille det personerne har mest brug for. Langsomt folder hemmeligheder op i den lille folder de har fået med. Fjendskaber holdes. Fortvivelsen fylder. Men kan de holde den fiktive og den virkelige verden adskilt når alt forgår i deres hovedet? Vil de ende med at sende deres dybeste hemmeligheder ud, i troen om ingen vil se dem! Kommer de nogensinde ud af deres tanker igen?

4Likes
2Kommentarer
548Visninger
AA

7. (Anettes synsvinkel)

Håret klistre til min hud. Det er som om der er smurt olie om mit ansigt. Min hud er let fugtig, og noget chokolade er ved at størkne der. Blake, jeg er ked af det, men eftersom jeg lkke kan finde på noget at lave må jeg lade dig i stikken. Det bliver jo ikke udgivet eller noget vel?

Du er morder!

Ingen andre end mig ved at du dræbte en første klasse. Fra min skole. Hun hed Astrid Wilsonly. Let buttet. Brune rottehaler, og grå øjne. Tomme øjne Blake, kan du huske det. Du er ikke helt normal. Det ved jeg godt Blake! Du gemmer dig bare blandt et stift blik. Jeg ville ønske du var så normal som mig, så havde der intet stået om dig her, kære broder. Hvis bange du havde accepteret at det ikke er en hobby at skille sig ud. For det er det ikke.

Det er godt at være som andre. For så kan folk lide dig. Jeg gør det jeg gør nu for dit eget bedste. Den dybe hemmelighed skal slippe.

- Anette

Det var svært at skrive Anette til sidst. Min hånd rystede som bare fandens, og jeg var ikke sikker på hvad jeg gjorde. Men nu var det skrevet og intet kunne gøres. Jeg sukker. Blyanten ruller ned i lakridsrørrene der skal forstille græs. En lille pige ville kalde det Wonderland men jeg kan ikke lide slik. Det var meningen at vi skulle komme de steder vi længtes efter.

Langsomt griber jeg med rystende hånd om blyanten for at forsætte med at skrive. Jeg er ikke klar til at skrive om Blake, men nok senere.

Er det virkelig det jeg inderst inde i min sjæl længtes efter? Slik? Jeg havde håbet på noget mere følelsesladet! Noget mere normalt. Som kærlighed! Eller frihed! Men jeg har kun brug for slik! Mit liv er en fiasko, dog bedre end Blake...

Nej, jeg vil ikke skrive om Blake, det er ikke hans skyld! Eller det er det faktisk, men det giver mig ikke grund til at bagtale ham i min notebog. Eller det gør det. Hvorfor har jeg så mange konflikter? Det er ikke normalt. Jeg får kuldegysninger af at være ligesom Blake, og det er lige gået op for mig at jeg ikke er en skid mere normal end ham når jeg gør det her.

- Anette

Jeg taber notesbogen ned i lakridsrørrene. Måske er jeg bare en fed outsider som Blake i virkeligheden. Jeg længtes kun efter slik. Jeg er en fed idiot mentalt, og jeg har først fundet ud af det nu. Min eneste trøst er at Blake måske er det samme sted.

Jeg har fået det til at lyde som om Blake er min rival, det er han ikke.

- Anette

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...